Books by Thorkild Gravlund

Thorkild Gravlunds debutroman "Øen" fra 1903 handler om den vestsjællandske halvø Reersø, der var så afsondret og egenartet, at den blev kaldt "Øen". Cai M. Woel skriver i "Dansk Litteraturhistorie 1900-1950", at bogen "skildrer fiskernes brydsomme, men også lykkelige tilværelse" og fortsætter: "Det er en virkelighedsskildring, ægte og sand i sit hverdagsbillede, fuld af levende mennesker, hvis enkle livsform rummer næsten alle de problemer, sorger og glæder, som dengang knyttede sig til dagligliv i et dansk landsogn". Woel kalder "Øen" "forfatterskabets vigtigste bog.., også den rigeste, den viser os tydeligt digterens evner... han er stærkest i skildringen af det jævne, det udramatiske... Næppe nogen anden dansk digter har skildret kvinden så forelsket og indgående".Gravlund var stolt af at være reaktionær. Han sagde gerne: "Jeg skulle hilse og sige, at det skal være, som det er, og det skal blive, som det var". Men reaktionær eller ej - bønderne og fiskerne på Reersø kendte han ud og ind, og han kunne skildre dem tæt på, med lune og kærlighed.

Thorkild Gravlunds lille roman tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan bøndernes liv forløb. Her har man levet i pagt med naturen i århundreder, men de seneste år er tingene begyndt at forandre sig. Teknologiske fremskridt og moderne ideer er lige så stille ved at nå ud til det lille vestsjællandske sogn, og det sætter gang i en både spændende og skræmmende udvikling.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

Den danske folkemindeforsker Thorkild Gravlund var primært kendt for sine fagbøger om Danmarks folk og kultur, men brugte også sin indgående viden om sit fædrelands historie i romangenren. Thorkild Gravlund var meget optaget af den grænsepolitiske konflikt i Sydslesvig og bruger her sin indsigt til at tegne et portræt af Detlef Peter Lassen, en ung mand fra en landmandsfamilie, der som den eneste på egnen forblev dansksindet. I en ihærdig lokalpolitisk kamp med nationalpolitiske udfald på spil kæmper den unge mand for at bevare tilknytningen til den danske kultur.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

Thorkild Gravlunds lille roman tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan bøndernes liv forløb. Her har man levet i pagt med naturen i århundreder, men de seneste år er tingene begyndt at forandre sig. Teknologiske fremskridt og moderne ideer er lige så stille ved at nå ud til det lille vestsjællandske sogn, og det sætter gang i en både spændende og skræmmende udvikling.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

Før sit store forfatterskab om danske folkeminder beskæftigede Thorkild Gravlund sig med skønlitteraturen. Hans interesse for det danske folk er dog tydelig allerede i denne novellesamling, der fortæller om menneskeskæbner i forskellige egne af Danmark op til det 20. århundrede. Det er både tragisk og underholdende når karaktererne begår sig i det danske bondesamfund, hvor mennesker fra alle lag og lav støder sammen.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

Tredje del af den danske folkemindeforsker Thorkild Gravlunds værk, hvori han beskriver følelsen af at være "i væsen" med naturen i sin hjemstavn for danskere i forskellige egne af landet. Det er et portræt af landskabet fra almuekulturen og helt tilbage til oldtiden.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedste den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

I sit hovedværk fra 1919 undersøger Thorkild Gravlund den danske kultur gennem danskerne. Gennem mundheld, sagn og skikke karakteriserer han folkekarakteren i begyndelsen af den 20. århundrede. Gravlund var især interesseret i egnsforskellene i Jylland og på Fyn og Sjælland, hvilket kommer tydeligt til udtryk i hans bogen.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

Da den gamle pebersvend Nilavs sælger sin gård til jyden Kristen Olesen - eller Kresten Wollesen, som hans navn bliver til i den lokale dialekt - er det med noget blandede følelser. Nilavs har ikke selv "haft sind og lyst til at gøre skridtet ind i den ny tid", og skønt han ikke har forødt sit arvegods, har han heller ikke været i stand til at få det til at yngle. Men alligevel er det et stort skridt for den gamle, konservative bonde at sælge til mere fremskridtsvenlige kræfter - og tilmed at skaffe en jyde ind i sit sjællandske sogn.Thorkild Gravlund var ærkekonservativ, og forfægtede livet igennem bevarelsen af tingenes tilstand - "tingene må være som de er og blive som de var", men selv om man ikke er enig med forfatteren i hans holdninger, så må man - som anmelderen Christian Rimestad skrev i Politiken ved Gravlunds død i 1939 _ "beundre figurernes fylde og anskuelighed og replikkunstens uafbrudte træfsikkerhed. Nilavs selv er en skikkelse, man aldrig glemmer, type og individ på samme tid, så levende, at han snarere udvider sig end indsnævrer sig i éns erindring."Sognet - som består af de tre dele Sognet. En fortælling om jyder og sjællændere, Vejrgabet og Nilavs - regnes for Thorkild Gravlunds hovedværk.Personernes dialog er som i de fleste af hans romaner konsekvent skrevet i dialekt; forfatteren har dog forsynet de lidt mere "finurlige" dialektudtryk med fodnoter med oversættelse.

Beendt Skaves opvækst og ungdom er præget af den brydningstid, han lever i. Han er splittet mellem den frisindede grundtvigianisme i hjemmet og nabolandsbyens mere firkantede Indre Mission uden at føle sig helt hjemme hos nogen af dem, sympatiserer med farbror Eriks gammeldags syn på tingene, men viger tilbage for ansvaret ved at overtage dennes ligeså gammeldags drevne slægtsgård. Ægteskabet med den indremissionske udbryder Ellen får ham dog efterhånden på rette vej, men først må han en tur omkring forskellige embeder i sognet og bliver valgt også ind i Folketinget, hvor han på skift er medlem hos de forskellige partier, men heller ikke dér rigtigt føler at nogen af dem er det rette sted for ham.Thorkild Gravlund var både forfatter og historiker, og Bent Skaves historie er også et samfundsbillede fra et landsbysamfund på Vestsjælland i årene omkring 1900-1920.

ØEN er Reersø, den lille halvø-gevækst på Sjællands kyst mellem Kalundborg og Korsør. Her lever folk som Børtt Bendts med hendes "himmelbrev", Povel Røn, Frans Fiskemand, Kathrine Kromands, Gamle-Pæer og mange andre - fiskere og småfolk, hvis liv og død i hverdag og fest Gravlund skildrer indlevet og følsomt - og tildels i den lokale dialekt - i denne sin debutroman.