Books by Thorsten Borring Olesen

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022.Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang. Sæt dit kryds ved Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet, for en sikker gennemgang af danskernes forhold til Europa.

Udenrigspolitik i Danmark i årene 1945-1972 blev udformet under de helt nye vilkår, som Anden Verdenskrig havde skabt. Sovjetunionen og Vestmagterne besatte i 1945 hver deres del af Tyskland – den nabomagt, som i 100 år havde været opfattet som Danmarks hovedproblem. Danmarks grundlæggende afhængighed af omverdenen ændrede karakter, men blev ikke mindre i efterkrigstidens økonomisk og sikkerhedspolitisk blokopdelte Europa og verden.I blokopdelingens tegn skildrer, hvorledes beslutningstagerne – under hensyn til befolkningens holdninger – søgte at varetage danske interesser gennem deltagelse i de mange nye internationale organisationer som FN, NATO, EFTA og EF. Bogen er bind 5 i serien Dansk Udenrigspolitiks historie, og den udkom oprindeligt i 2005.