We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Thorsten Kranz

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Thorsten Kranz
    £11.99

    Thomas Farrell er forsvundet. Ragnarok spreder sig. Vil Europa gå op i flammer denne gang?Aldrig stille ind i natten starter lige der, hvor Intet uforsøgt stopper. De få allierede, der kæmper mod den nazistiske organisation Sonder Einsatz Gruppe 3, forener sig i forsøget på at standse Ragnarok og finde Thomas. Midt i dette inferno får de hjælp fra uventet kant. Fra en, som ingen havde regnet med. Rikke Matilda Farrell rejser sig der, hvor hun faldt og snart vil nogen erkende, at de havde forregnet sig.Uddrag fra bogen:Rikke Farrell sank ned i knæ og lænede sig op ad den fugtige mur. Lugten fra de århundrede gamle groft tilhuggede sten var gennemtrængende.Med ét så hun deres silhuetter. De var vel fire eller fem, der kom snigende ud af mørket med lyskeglerne dansede hen over kælderhvælvingen.De bevægede sig hen imod samme dør, som den enlige vagt få minutter forinden var flygtet ud ad. De standsede op, og hun hørte en utydelige hvisken, hvorefter de alle, som på én gang, sprang ind ad døren.Hvad skulle hun gøre, når gruppen af vagter kom ud igen? De ville opdage hende med det samme. Hun var fanget.Om forfatteren:Thorsten Kranz, født 1974, har en uddannelse i kommunikation og en fortid inden for politiet.

  • by Thorsten Kranz
    £12.99 - 23.49

    Politikommissær Jacob Andersson har en kræftsyg datter – Ellen. Hendes situation truer med at tage kontrollen fra ham, da han kastes ud i de svære valg mellem familie og arbejde. I det spændingsfelt kæmper Andersson på flere fronter. Balancen er umulig og konsekvenserne fatale. I en tid med alarmerende personalemangel sættes han i spidsen for opklaringen af drabet på Nordjyllands Politis øverste chef politidirektør Leo Brinkmann. Andersson leder i løbet af en lang intensiv uge den sammensatte efterforskningsgruppe, der arbejder mod alle odds i forsøget på at opklare sagen. Til sidst står de alle tilbage med kun håbet i behold. Uddrag af bogen Han famlede febrilsk efter sin mobiltelefon. Manglen på søvn gav ham finmotoriske udfordringer. Han kæmpede med at finde genvejstasten til Anne-Sofies nummer. ”Det er Anne-Sofie.” Andersson trak vejret dybt ned i lungespidserne og forsøgt at sige noget. Men det svimlede for ham. Han støttede panden mod muren. Lod væggens kølighed trænge ind og forsøgte at klare tankerne. ”Jacob?” Hendes stemme var kontrolleret lav og med den snert af desperation, som han havde hørt så mange gange før. ”Ja,” svarede han med grødet stemme. ”Hvordan har hun det?” Han stod med tilbageholdt åndedrag. ”Jeg har lige læst højt for hende. Hun hviler sig lidt.” Udåndingen. Luft ind igen. Pulsen gik ned. Han kunne stå selv. ”Det var godt.” Der var tyst på linjen. ”Anne-Sofie, jeg ...” Han afbrød sig selv. ”Vi tales ved senere, okay?” ”Okay.” Hun afbrød forbindelsen. Om forfatteren Thorsten Kranz har en fortid i Politiet og fungerer i dag som juridisk rådgiver for offentlige og private virksomheder. Han har tidligere skrevet spændingsromanerne Intet uforsøgt og Aldrig stille ind i natten.

  • by Thorsten Kranz
    £12.49

    Thomas Farrell, en tidligere elitesoldat, kæmper med traumerne fra en mislykket mission i Afghanistan, da hans hustru og søn af ukendte årsager kidnappes.I den desperate søgen efter sin familie, kommer han i besiddelse af en kuffert, der indeholder en kynisk plan fra nazitiden om at udrydde dele af menneskeheden via en aggressiv virus. Herfra er der ingen vej tilbage og et actionfyldt drama udfolder sig, hvor målet er at få svar på, hvad der skete med hans elskede familie og stoppe de hensynsløse bagmænd.Fra Italien over Østrig til Sverige og Danmark finder vi gang på gang Thomas Farrell i farefulde situationer med det ene mål for øje; at overleve, så han kan kæmpe nok en dag.Uddrag af bogenThomas Farrell så til højre, så til venstre. Hans forfølgere havde søgt dækning bag metaldørene, der begge åbnede i hans retning, og derved var han ikke i stand til at se sine modstandere.Han hylstrede pistolerne og spænede frem mod et postkasserødt metalskab. Det var fastgjort på et lavt stålrør. Ved siden af var der en ventilator, hvis roterende blade susede rundt med høj hastighed. Det lød som blæseren på en overophedet bil en varm sommerdag.Skabet indeholdte en kraftig brandslange. Med venstre hånd begyndte han at rulle slangen ud. Han trak en pistol med den højre hånd og skød mod en af forfølgerne, der i det samme stak hovedet frem fra den beskyttende metaldør. Manden dukkede skyndsomt ind bag døren igen.Med lynets hast udviklede tingene sig så hurtigt, at hele liv kunne opgøres i afsluttede pulsslag.Som på tælling kom to håndgranater flyvende ind i det område, hvor Thomas Farrell befandt sig. De fløj i en blød bue og landede i gruset nogle få meter fra det sted, hvor han stod."Pis." Han hev brandslangen rundt om livet og slog en sjusket knude.Han stormede med lange skridt hen over det flade tag og nåede kanten af taget, hvor der var en lille afsats. Han satte af i gruset, plantede højre fod på afsatsen og kastede sig ud fra taget. Med et blev han vægtløs.Om forfatteren:Thorsten Kranz, født 1974, har en uddannelse i kommunikation og en fortid inden for politiet. Intet uforsøgt er hans debutroman.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.