Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004
I denne selvbiografi fortæller Tom Kristensen for første gang om sit liv med udgangspunkt i det racerløb, som har gjort ham til en ikonisk sportsmand herhjemme og i udlandet: 24 timers løbet på Le Mans. 18 gange stillede han til start og satte rekord med ni sejre, før han indstillede sin karriere i 2014. Han skildrer, hvordan han siden barnsben har brændt lidenskabeligt for racerløb og jagtet respekt og anerkendelse. Hvordan han har kæmpet, fejlet og sejret. Og hvordan kynisme og ekstreme krav er en del af gamet. Undervejs fandt han sin egen opskrift på succes gennem vedholdenhed, samarbejde og ledelse. Bogen indeholder barske beretninger om de personlige omkostninger ved at stræbe efter perfektion, om at miste – og om at ’strejfe’ døden undervejs. Rigt illustreret med billeder fra hans karriere og liv uden for racerbilen. Om forfatteren: Dan Philipsen (f.1972) håndboldredaktør på TV 2 Sporten og tidligere sportsjournalist på Morgenavisen Jyllands-Posten. Han har blandt andet skrevet bøgerne Licens til at vinde (2006), En Dronning kom til byen (2009) og Over stregen (2010). Årets Sportsjournalist (2010) og modtager af Werther-Prisen (2014).
Digtene fra de otte samlinger, Tom Kristensen selv udgav i årene 1893-1954: Fribytterdrømme, Mirakler, Påfuglefjeren, Verdslige sange, En fribytters ord, Mod den yderste rand, Digte i døgnet, Den sidste lygte samt Med disse øjne fra 1973. "Tom Kristensen sagde i 1949 til en journalist: "De ved jo godt, af hvor stor betydning det kan være at eje nogle digte, man kan udenad, og som man kan gå og bide i, når man nogle år af sit liv er tvunget til at vandre gennem et helvede." ... Værsgo' at bid!" - Jens Andersen, Berlingske Tidende.
Tom Kristensen debuterede i 1920 med digtsamlingen Fribytterdrømme,hvor ca. halvdelen af digtene kan karakteriseres som ekspressionistiske. Disses motiver hentes fra eksotiske lande eller fra storbyproletariatet og er holdt i en stram, rytmisk form og med dyrkelse af ordenes og farvernes rent sansemæssige værdi. Digtene gengiver ikke nogen konkret ydre virkelighed, de peger på sig selv som æstetiske frembringelser, prioriterer den suveræne, artistiske formsans.
Tom Kristensens roman, "En anden", skildrer en drengs opvækst i et fattigt københavnermiljø i begyndelsen af det 20. århundrede. Med drengens øjne opleves og erfares livets ofte barske vilkår, som i barndommens sårbare påvirkelighed får egen betydning og former det videre livsforløb. Historien fortælles i tilbageblik fra den nu voksne mands tilværelse som toldbetjent i Kina, og i det diskrete samspil mellem fortid og nutid er romanen en stærk beskrivelse af menneskets stadige kamp for identitet.Forfatter og kritiker Tom Kristensen (1893-1974) hører til blandt det 20. århundredes ledende skikkelser i dansk litteratur. Bedst kendt er han for romanen "Hærværk" fra 1930 og for de anmeldelser og nekrologdigte, han skrev for Politiken. Han levede i mange år et hasarderet, alkoholiseret liv i København, der på mange måder spejlede det liv, han havde beskrevet for sin hovedperson i "Hærværk", Ole Jastrau. De sidste godt 25 år af sit liv boede han dog på Thurø i det Sydfynske Øhav. Tom Kristensen var i 1960 med til at stifte Det Danske Akademi.
Tom Kristensen's modern classic "Hærværk" in a translation by Carl Malberg. Copenhagen, 1930. There is a ring at the door of Ole Jastrau's fifth floor apartment that will ignite a spark of restlessness within his soul, leading him into darkened velvet portiere-entranced bars and brightly glittering night clubs, from the mundane grind of literary criticism to the nocturnal otherworld of alcoholism and prostitution. Will Jastrau re-emerge into polite society, or sink to a place from where he will never resurface? Originally deemed a cynical, pessimistic - and, above all, overly revealing - portrayal of life as a newspaperman upon its release in interwar Denmark, Havoc has since gone on to become a much loved modern classic in its home country, with its longed for shipwrecks' verse becoming one of the most oft quoted in the Danish language.
En dansk drengs oplevelser under det kinesiske oprør omkring år 1900.Handlingen udspilles i det nordlige Kina under bokseropstanden omkring 1900. Det var et folkeligt oprør vendt mod udenlandsk indflydelse, ikke mindst de kristne missionærer. Oprørerne blev kaldt bokserne på grund af deres kampteknik. Det hele endte med, at en international styrke slog oprøret ned, og det er den historie, Tom Kristensen fortæller med en dansk dreng, Rolf, i centrum. Hans missionærfar er blevet taget til fange af bokserne, og nu følger han efter dem sammen med sin kineserven, tiggeren Hung. Efter en lang række dramatiske episoder, der afslører bokserne som rå og hensynsløse, forenes far og søn. Bogen er elementært spændende, ogskrevet i et lettilgængeligt og replikrigt sprog.
Tom Kristensen sidste digtsamling Med disse Øjne, som opsamlede digte fra hele forfatterskabet, udkom første gang i 1973, et år før hans død.
Sjov og letlæst tegneserieDet er, de to prisbelønnede tegneseriemagere Lars Kramhøft og Tom Kristensen der står bag X fra det ydre rum. Sammen har de skabt en spændende og humorfyldt fortælling i en verden, hvor det er dyrene, der fører ordet.Det er svært ikke at komme til at holde af Hund og Kat i deres kamp mod det ukendte og forsøg på at vende tilbage til en hverdag, hvor de kan regne med deres ostemad hver morgen.X fra det ydre rum udkommer i Alineas Blå Læseklub, som er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet. X fra det ydre rum har et lix-tal på 7,5 og et let-tal på 11, hvilket gør den nem at gå til for selv svage læsere.
Da Rasmus' forældre dør i et biluheld, kommer han i pleje hos sin lidt underlige tante, forskeren Patricia Steinhard.Hun forsker i multiverset, som er ideen om, at der findes et uendeligt antal verdner, der er magen til vores.Det er Rasmus' chance for at få sine forældre tilbage.Men hans rejse er ikke ufarlig. Når man rejser i multiverset, skabes der ubalance, og det kan gå helt, helt galt ...Portal er skrevet og tegnet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen. Begge prisbelønnede tegneseriemagere, der brænder for det de laver.Bogen er en spændende og humorfyldt sci-fi-tegneserie om en ufattelig ide, der sætter fantasien og tankerne i gang.Læsere der er fans af tegneserier vil helt sikker elske denne bog.Rød LæseklubPortal er udgivet i Alineas Rød Læseklub, der henvender sig til de øvede læsere på mellemtrinnet.Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på læseklub.alinea.dk.
"Kunst, økonomi, politik" er et foredrag fra 1932, hvor Tom Kristensen gør op med sit tidlige forfatterskab, lægger afstand til 1920‘ernes litteratur og argumenterer for, at kunsten må vågne op, forstå de økonomiske forhold og blive politisk.Forfatter og kritiker Tom Kristensen (1893-1974) hører til blandt det 20. århundredes ledende skikkelser i dansk litteratur. Bedst kendt er han for romanen "Hærværk" fra 1930 og for de anmeldelser og nekrologdigte, han skrev for Politiken. Han levede i mange år et hasarderet, alkoholiseret liv i København, der på mange måder spejlede det liv, han havde beskrevet for sin hovedperson i "Hærværk", Ole Jastrau. De sidste godt 25 år af sit liv boede han dog på Thurø i det Sydfynske Øhav. Tom Kristensen var i 1960 med til at stifte Det Danske Akademi.
Tom Kristensen havde ved den trykte bogs udgivelse i 1973 boet mere end 40 år i København. Bogen indeholder et udvalg - prosa og vers - af Tom Kristensens københavnske skildringer gennem årene.
Mord i Pantomimeteatret foregår i det hyggelige Tivoli og indeholder meget lokalkolorit fra påfuglescenen, Grøften og omliggende distrikter. Men handlingen byder på alt andet end hygge. Der er tale om maskekomedie i dobbeltforstand, efterhånden som begivenheder udvikler sig, og de folkekære figurer Harlekin, Pjerrot og Kolumbine inddrages i et spil på liv og død under en opførelse af den groteske pantomime Harlekin Skelet.
Samlingen indeholder de ti mest kendte og elskede østerlandske eventyr udvalgt og bearbejdet af Tom Kristensen: De tre æbler Sidi Numan og hans hest Aladdin og den vidunderlige lampe Sindbad, søfareren Den pukkelryggede på rejse Prins Achmet og feen Paribanu Agib, kongesønnen De tre søstre Fiskeren og ånden Ali Baba og de fyrretyve røvere.
Novellesamlingen "Vindrosen" udkom i 1934 og kredser tematisk om mellemkrigstidens karakteriske følelse af meningstab og værdibrud.
Tom Kristensens tredje digtsamling, Påfuglefjeren, udkom første gang i 1922, og bærer præg af indtrykkene fra samme års Asienrejse. I flere af digtene kredses der om det der nægter at antage en form, det uudsigelige, et sjæleligt fænomen af erotisk-religiøs karakter: "Og jeg blev forledt til at synge om det,/jeg ej kan forstå." Det uforståelige i det asiatiske knyttes også til dødsoplevelsen.
"Flå skindet af en tigerog klip skindet ud i vinger!Slyng vingerne for vindeneog lad dem flagre væk!Se, tigersommerfugle,hvor de hidsigt gule svingergennem lilla røg, som ulmeri en blå lavendelhæk!"Fra digtet "Tigersommerfugl"Tom Kristensens anden digtsamling, Mirakler, udkom første gang i 1922.
Digtsamlingen En Fribytters Ord udkom første gang i 1932.Asiatisk i Vælde er Angsten.Den er modnet med umodne Aar.Og jeg føler det dagligt i Hjærtet,som om Fastlande dagligt forgaar.Men min Angst må forløses i Længselog i Syner af Rædsel og Nød.Jeg har længtes mod Skibskatastroferog mod Hærværk og pludselig Død.Jeg har længtes mod brændende Byerog mod Menneskeracer på Flugt,mod et Opbrud, som ramte Alverden,og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.– Fra digtet "Angst"
Den erotiske digtsamling Verdslige Sange, som udkom første gang i 1927, indeholder bl.a. det forbumlede, fortumlede digt "Nat i Berlin 1921", hvor kvindelige kentaurer hjemsøger hotelnatten."Den heftige Svingning mellem Ro og Uro, Storm og Stilhed i Tom Kristensens Mentalitet, der er et saa afgørende Træk hos ham, har her fundet et dybt naturlyrisk Udtryk". – Otto Gelsted om digtet "Stormmaane"
Digte i Døgnet er skrevet ved store personligheders død, til runde fødselsdage eller i anledning af betydningsfulde begivenheder herhjemme og ude i verden. Mange af dem er skrevet i løbet af en eller to timer, mens rotationspressen ventede. De virkede i avisen med den styrke, som døgnets aktualitet giver ordene, men netop på grund af deres aktualitetspræg, lod Tom Kristensen dem ligge i årevis og gulne í skuffer uden at indlemme dem i sine digtsamlinger.
„ Mod den yderste Rand" er vor Tid, den Tid vi selv lever midt i og maa tage Stilling til. Altss en moderne Digtsamling, der kendetegnes ved stor Alsidighed i Valget af Emner. Den lukker op for Byen med dens Gadeliv, Baggaarde, Parker og Forlystelser, for Landet med dets Skove i Sommerpragt og Vinterskrud. Den giver Tidens mærkelige Blanding af Tanker og Stemninger og skildrer Personligheder, som har gjort en Indsats for Danmark, og som vil blive husket ind i Fremtiden. Naar Samlingen alligevel præges af Enhed, skyldes det Digterens personlige Indstilling overfor Stoffet, hans helt moderne Livsfølelse.– fra førsteudgavens præsentationstekst (1936)
Digtsamlingen Den sidste lygte udkom første gang i 1954."En litterær begivenhed af de usædvanlige, en dejlig versebog. Ikke alene indehiolder den en række digte, som mesterligt fortsætter så godt som alle sider af hans ældre produktion, men i tilgift får vi nogle tankedigte, der virker som dybt personligt oplevede svar på nogle af tidens spørgsmål." – Ove Abildgaard
Tom Kristensen oplever lyrik som ingen anden dansk digter eller kritiker. Når han anmelder poesi, mærkes det, at her skriver en kritiker, der kender digtekunstens hemmeligheder.I Oplevelser med Lyrik er samlet en række af Tom Kristensens væsentligste artikler om lyrik, dansk og udenlandsk. Bogen indledes med en stor artikel om hans personlige forhold til Heine, efterfulgt af en gennemgang af europæisk lyrik på dansk, artikler om Kipling og Edgar Lee Masters, om T. S. Eliot og om Garcia Lorca, om Fröding, Nils Ferlin, Wildenvey og Øverland.Så følger den danske afdeling med analyser af Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og Ludvig Holstein, Johannes V. Jensen, Thøger Larsen, Edith Rode, Emil Bønnelycke, Otto Gelsted, Paul la Cour, Nis Petersen, Gustaf Munch-Petersen og til slut to af moderne dansk lyriks store navne, Halfdan Rasmussen og Thorkild Bjørnvig. Bogen afsluttes med en artikel, „Hvorledes Kritik bliver til“. Oplevelser med Lyrik omfatter foruden de kritiske-bedømmelser og betragtninger et personligt stof, bl.a. en skildring af ungdomsårene med Emil Bønnelycke samt en noget usædvanlig artikel „Da jeg var skidtvigtig", hvor Tom Kristensen i 1953 gjorde afbigt for en anmeldelse, han i 1926 skrev af Thøger Larsens digtsamling Søndengalm.
Ud over sit skønlitterære forfatterskab, er Tom Kristensen berømt for sin kritikervirksomhed, hvor han med sin fintfølende og fortællende form for anmelderi opnåede en idolstatus som ingen anden dansk kritiker i 1900-t. Mange af hans banebrydende anmeldelser er samlet i bøger, bl.a. Mellem Krigene (1946), Til dags dato (1953) og Kritiker eller anmelder (1966). Tom Kristensen var i 1960 medstifter af Det Danske Akademi.
Tom Kristensen er ud over sit skøntlitterære forfatterskab kendt for sin kritikervirksomhed. Med sin fintfølende og fortællende form for anmelderi opnåede han idolstatus som ingen anden dansk kritiker i 1900-tallet. Mange af hans banebrydende anmeldelser er samlet i bøger, bl.a. Mellem Krigene (1946), Til dags dato (1953) og Kritiker eller anmelder (1966). Tom Kristensen var i 1960 medstifter af Det Danske Akademi.
1966 udgav Tom Kristensen erindringsbogen med den dobbeltbundede titel Åbenhjertige fortielser. Heraf fremgår den stærke moderbinding, der fik stor betydning for sønnens liv og værk.
Tom Kristensen, Tom Aage Kristensen, 4.8.1893-2.6.1974, dansk forfatter og kritiker, født i London og opvokset i København i et arbejderklassemiljø. Med udgangspunkt i 1920'ernes rastløse og kaosprægede sjæleliv var han gennem mange år en ledende skikkelse i dansk litteratur. Her udgives rejsebogen "Hvad var mit ærinde" elektronisk.
Tom Kristensen har gennem mere end en menneskealder med kolossal indlevelsesevne dyrket den kritiske kunst. Intenst har han oplevet sin tids litteratur, og han har anmeldt med et muntert sind.„Den evige Uro“ indeholder et udvalg af hans væsentligste artikler fra hele denne periode. Den danske litteratur belyses ved stykker om Johannes Jørgensen, Johannes V. Jensen, Jakob Knudsen, Hans Kirk, Jørgen Nielsen, Nis Petersen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, H. C. Branner, Johannes Wulff, Ole Sarvig.I et afsnit om fremmed litteratur behandles værker af Thomas Mann, Dostojefski, Hermann Hesse, G. K. Chesterton, T. S. Eliot, Graham Greene, André Gide, Garcia Lorca, Par Lagerkvist, Eyvind Johnson. Den amerikanske litteratur er repræsenteret af tre så vidt forskellige skribenter som Willa Cather, Ernest Hemingway og Henry Miller.Bogen bringer desuden et essay om Freuds indflydelse på litteraturen, og den afsluttes med Tom Kristensens rustale i Studenterforeningen i fjor, „Til skræk og advarsel“.
Tom Kristensen,Tom Aage Kristensen, 4.8.1893-2.6.1974, dansk forfatter og kritiker, født i London og opvokset i København i et arbejderklassemiljø. Med udgangspunkt i 1920'ernes rastløse og kaosprægede sjæleliv var han gennem mange år en ledende skikkelse i dansk litteratur.
DET SKABENDE ØJE er en selvbiografisk bog, der giver et rigt nuanceret billede af kunstneren og mennesket Tom Kristensen. I fem af bogens afsnit følger læseren ham til forskellige lokaliteter i Danmark: Københavns Vesterbro, Gudhjem, Roskilde, Thurø, Lyø. Andre afsnit er af mere personlig karakter. I Hvad var mit ærinde prøver forfatteren at gøre sig klart, hvorfor han har fartet rundt i verden, i Bøger, bøger, bøger, fartæller han om sit bibliotek, i Den farligste bog om sin ungdoms katastrofale møde med Lermontofs roman Vor Tids helt, i Beundring er nødvendig,den tale han holdt ved sin laurbærkransning, siger han noget væsentligt om digteren Tom Kristensen og i Det skabende øje om expressionisten og øjenmennesket Tom Kristensen. Stykkerne er gennemlyst af menneskelighed, humor og peosi.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.