Books by Tomas Espedal

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 med "En vill flukt av parfymer". Han er utdannet ved Universitetet i Bergen og har i en periode boet i København hvor han begyndte at skrive for alvor. ”GÅ” er hans tiende roman. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2007. En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. Tomas Espedal starter med at gå der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Overalt hvor han kommer frem er himlen hans tag, og mens han går fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Hölderlin, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.

6 stjerner Berlingske5 hjerter Politiken5 stjerner Jyllands-Posten Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson, som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i hans liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste. Elsken er en roman om døden og om hvor intenst livet kan være. "... noget af det bedste, Espedal har skrevet.« – Kristin Vego, Informatio "Espedal er en brilliant stilist." – Dagbladet "Elsken giver indsigt i en kompromisløs skønhedslængsel og er romankunst på højeste niveau." – Vårt Land "Espedals præcise, klare og årvågne sætninger fletter livsglæde, sorg og smerte sammen til en udholdende og underholdende fortælling." – Dagsavisen Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til 23 sprog.

Tomas Espedal starter med at gå, der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Himlen er hans tag, og mens han går, fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.En anderledes, dybt personlig og original roman om at gå. Gå ind i sig selv. Gå ud i verden, søge friheden, krydse broer og grænser. Gå i Rimbauds fodspor. Men det er også en roman om at gå på druk eller gå i hundene og mest af alt ligne en vagabond eller landstryger. Således er bogen en hyldest til det frie liv og til kunstneren som outsider. "Den norske forfatter Tomas Espedal har gjort sine mange fodrejser til et eksistentielt livsprojekt. Det har han skrevet en charmerende og tankevækkende bog om." – May Schack, Politiken"Charmerende og flere steder utrolig godt skrevet i sin lettere abrupte, springende stil. Gå er i sine bedste passager en vital glædessang." – Martin Krogh Andersen, Berlingske, ****

Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham, at han selv lever mod naturen."Espedal viser endnu engang, at han er en af Nordens stærkeste forfatterstemmer. Om ikke dén stærkeste." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Tomas Espedal er Knausgårds rejsefælle og skyggebokser. Begge skriver hudløst ærligt og bundløst digterisk." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥"Med sin kirurgiske hånd, sit præcise snit ind i livet og lykken og sit usentimentale blik ned i kældermørket har Tomas Espedal sat sig på toppen af bjerget i norsk litteratur." – Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

In contemporary Norwegian fiction, Tomas Espedal‿s work stands out as uniquely bound up with the author‿s personal experiences. His first book, Tramp, introduced us to the wanderer Tomas; Against Art told us how a boy approaches art and eventually becomes a writer; Against Nature examined love‿s labor‿the job of writing; and in Bergerners, he is torn between his love for his home town and what lies beyond. Now, in The Year, we encounter the author‿s struggle to reconcile his inner life with the external world, and the myriad forms of love, hate, loss, and death‿both personal and literary‿with the immutable pattern of time and the seasons. It is the journal of a year, a diary like no other. And suffusing it all are questions Petrarch asked: How do you live when the one you love is gone? And when your life force shifts from spring to autumn, how do you find the good death?   Written as a long poem, The Year is Espedal‿s riveting stream of consciousness‿profound, edgy, sometimes manic, but always intensely intimate. Â

Elsken er en roman om døden. Den gode død. Romanens hovedperson som hedder Jeg, glæder sig til at dø, han har fået nok af livet, han er tilfreds. Men hvor og hvordan skal han dø? Han giver sig selv et år at leve i. Og det år bliver det mest intense i has liv, netop fordi hver årstid og hver måned og hver dag som går, vil blive den sidste."Suveræn norsk selvmordsroman giver mindelser om Proust, Woolf og Kafka. Tomas Espedal er en håbløs romantiker, men en suveræn en af slagsen.”– Berlingske ******br>”Elsken er en smuk og brutal kortroman, velkomponeret i en cirkelbevægelse.” – Information”Først læste jeg Elsken én gang, den lille bog glider ned på halvanden time, og tænkte, at det måtte jeg gøre igen.” – Weekendavisen”Alt i alt byder Elsken på variationer over temaer, som er rigt til stede i Espedals andre værker, også den eksistentielle overgearethed og romantiske fridødsbegejstring.” – Politiken ❤︎❤︎❤︎❤︎❤︎"Virtuost sprogligt udført." – Jyllands-Posten ★★★★★ Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede som forfatter i 1988. Han var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for både Gå og Mod kunsten, som han i 2010 fik Kritikerprisen for. I 2011 modtog han Brageprisen for Mod naturen, og i 2014 var han atter nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Bergeners.

A story of a boy growing up to be a writer. It discusses the profession of writing - the routines, responsibility, and obstacles. It also discusses being a father, a son, and a grandson; a family and a family's tales; and, how preceding generations mark their successors.

"Bergeners is a love letter to a writer's hometown. The book opens in New York City at the swanky Standard Hotel and closes in Berlin at Askanischer Hof, a hotel that has seen better days. But between these two global metropolises we find Bergen, Norway--its streets and buildings and the people who walk those streets and live in those buildings"--Jacket.

“En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger.” Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen” I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor,er Året en kulmination.” Thomas Bredsdorff, Politiken 5 hjerter ”… fremragende — gribende … en oplyst og oplysende bog …en af årets vigtigste udgivelser.” Erik Svendsen, Jyllands-Posten 5 stjerner Jeg ville gerne skrive en bog om årstiderne / forår efterår sommer vinter / de lyse dage i april og juni / mørket i august / beskrive månederne ugerne dagene / timerne på dagen / og forandringerne som gentager det samme /altid på en ny måde Så enkelt, så smukt åbner Tomas Espedals nye roman, Året. Tomas Espedals prosa har altid haft en poetisk undertone, og i denne bog er det poetiske endnu mere fremtrædende end tidligere. Året er en bog om at elske den samme hele livet, selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Det er en bog om aldring, desperation og dødslængsel, om stilstand og gentagelse. Handlingen begynder den 6. april, den dato den italienske digter Petrarca første gang så sin elskede Laura, da hun var 13 år. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op, den kærlighed Petrarca beskriver i digtene til Laura, om den stadig har relevans i vores tid, den store kærlighed. Er den stadig mulig? Tomas Espedal (f. 1961) bor i Bergen og debuterede som forfatter i 1988. Han har udgivet en række romaner, og har været nomineret tre gange til Nordisk Råds Litteraturpris. Han har modtaget Brageprisen, Kritikerprisen og Gyldendalprisen, og hans bøger er oversat til en række sprog.

Året er en bog om at elske den samme person hele livet – selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, som er den dato, hvor den italienske digter Petrarca for første gang så sin elskede Laura, da hun var blot 13 år gammel. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal, om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op – den kærlighed Petrarca beskriver i sine digte til Laura – om den type kærlighed stadig har relevans i vores tid. Er den helt store kærlighed stadig mulig?"En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger." – Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen"I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination." – Thomas Bredsdorff, Politiken, ♥♥♥♥♥"… fremragende – gribende … en oplyst og oplysende bog … en af årets vigtigste udgivelser." – Erik Svendsen, Jyllands-Posten, *****"… stor litteratur." – Kristin Vego, InformationForsideillustration: © Fanny Spång

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem."Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende." – Bjørn Bredal, Politiken"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris." – Peter Nielsen, Information

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tretten bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten, som han fik Kritikerprisen for. Modtog Brageprisen for Mod naturen. Bergeners er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.DET BEGYNDER i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem.“ESPEDAL er voksen og barn på én gang, det gør ham så nærværende. Han skriver ukunstlet om de største ting, sorgen, tabet, døden, kærligheden. Langsomheden. Men han løfter også blikket, søger ud i sin vide intellektuelle horisont, giver perspektiv.” – Politiken

TOMAS ESPEDAL, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har i alt udgivet elleve romaner. Hans forrige bog, GÅ, handlede om nødvendigheden af at bryde op og være i bevægelse, hver gang forfatteren flyttede ind i et hus og slog sig ned, gik han i stå. I MOD KUNSTEN er situationen en anden. Forfatteren har mistet sin mor og sin kone og flytter ind i et hus på Askøy ved Bergen for at være far og mor for sin datter. Han holder hus, køber ind, laver mad, vasker tøj. Alt ligger i faste rammer, og det at skrive er et arbejde. Der hviler en fred over huset, og hver morgen, når datteren er gået i skole, sætter han sig ved skrivebordet. Espedal skriver om naturen og sit eget liv, han skriver om bedsteforældrene og slægtens historie gennem tre generationer, om længsel og savn og drømmen om fællesskabet. Hver fortælling bliver en lille roman i sig selv, hvad enten det handler om de to halvvoksne søstre der bliver jaget hjemmefra af farens nye kone eller om drengen der bliver sendt til slægtninge på landet under krigen og savner sin mor. I alle bogens fragmenter, enten det nu er de små historiske fortællinger, de konkrete dagbogsnotater, de poetiske partier som nærmer sig digte, eller de mere essayistiske passager, handler om det at skabe kunst. Den første sætning skal være hård som stål, skriver Espedal, og lægger til: Men også mit sprog vil forandres, langsomt, som når vi bytter et navn ud med et andet, en sætning med en ny, den første sætning, den skal være blød som voks.I København gør han treogtyve år gammel sin første roman færdig. Han læser Poul Borum og Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Han deler et værelse med en pige på et kollegium i Rødovre og tager ind til København, går på Krasnapolsky og Bo-Bi Bar og opfører sig som han tror en forfatter skal opføre sig. En dag siger pigen at hun flytter, hun har i smug læst hans roman og siger at den er fuld af løgn. Du må skrive bogen om, det forlanger jeg, siger hun.KRITIKERPRISEN, fra komitéens begrundelse:"Kritikerprisen for bedste voksenbog 2009 går til et poetisk og usædvanligt skriveprojekt. Det er en beretning om en slægts historie, om at skrive og arbejde, om at flytte eller blive boende, og det er et skrift til en mor. Værket kan siges at gå til angreb på kunsten og er samtidig et tydeligt skrift for kunsten. Det er personligt, selvbiografisk, til tider hudløst. Mod kunsten er stor romankunst og viser Tomas Espedals originale blik."

Tomas Espedal, f. 1961 i Bergen, debuterede i 1988 og har udgivet tolv bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for Gå og Mod kunsten. Fik i 2010 Kritikerprisen for Mod kunsten og i 2011 Brageprisen for Mod naturen.Mod naturen er en undersøgelse af arbejdet: fabriksarbejdet, skrivearbejdet og kærlighedsarbejdet. Og en bog om den svære kærlighed mellem en ældre mand og en yngre kvinde. Hvad er naturligt? Og hvorfor drages fortælleren mod det umulige: den umulige kærlighed, bøgerne, myterne, tabuerne? Han læser fortællingen om Abélard og Héloïse, og langsomt går det op for ham at han selv lever mod naturen.BRAGEPRISEN 2011. Fra juryens begrundelse:“Den handler om en midaldrende mand, en jeg-fortællers liv, erfaringer, arbejde og refleksioner, hans kærlighed og lidenskab, hans forhold, barn, intense lykke og ubodelige vedvarende sorg. Blandt skrivende er Tomas Espedal digter og magter derfor at transformere liv til litteratur. (-) Mod naturen er dristig, elegant og farlig. Teknisk er den virtuos.”

Tomas Espedal er en sjælden blomst i samtidslitteraturen. I tre bøger har han udforsket tre beslægtede genrer: biografien, dagbogen og brevet. Bøgerne handler om de klassiske Espedal-temaer: om steder han har boet, hans mor som dør, kvinder han har kendt, bøger han har læst, rejser han har været på og det at blive en vandringsmand. Og så lærer vi i nogle intense tekster en ny side af Espedal at kende, nemlig slagsbroren og bokseren. Som altid deler Espedal generøst ud af sit liv, blotstiller de inderste tanker, sætter ord på det personlige – uden at blive privat.