Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Prisbelønnet finsk bestsellerroman om livet i en familie gennem tre generationer i en lille bygd i det nordlige Finland i årene 1890-1996. I det lille samfund i Kuusamo i det nordlige Finland stikker den unge jordemoder Maria ud og bliver genstand for sladder. Ikke blot har hun taget sig en uddannelse og forsørger sig selv, men hun får også datteren Lahja uden for ægteskabet i en tid, hvor det forventes af kvinder, at de bliver gift og går hjemme. Også datteren Lahja får et barn uden for ægteskabet. Hun ønsker dog ikke at leve som sin mor og gifter sig med krigshelten Onni, som hun får yderligere to børn med. Men Onni trives ikke i ægteskabet og søger korte og intense øjeblikke af forbuden lykke i de større byer. Årtier senere giver svigerdatteren Kaarina sig til at rydde op i huset og bliver den, der roder op i alle familiens fortielser og løgne. Hvor fire veje mødes er et gribende portræt af en familie gennem tre generationer – og en sindrigt fortalt roman om de rum, vi bygger til vores familier og vores drømme. Pressen skriver: »Fænomenal finsk slægtsroman med flotte tidsbilleder, udsøgte personbeskrivelser og en morale, der gør ondt. Fra første linje i sin fænomenalt flotte debut griber finske Tommi Kinnunen sine læsere lige dér, hvor huden er tyndest. … Det er eminent godt fremlagt og befriende blottet for overfortolkninger eller undskyldninger. « ****** – Jyllands-Posten »Fortrængninger i familien er mildest talt ikke noget nyt emne, og da slet ikke i nordisk litteratur, som har en af sine spidskompetencer her. Den begavede finske fortæller har fundet en form, der passer så fint til sit stof, at man bliver suget ind i det, som havde man aldrig hørt om sådan en familie før. « **** – Politiken Den finske debutforfatter Tommi Kinnunen's giver et gribende og fængslende portræt af en familie i tre generationer … En fortælling om, at alting ikke altid er så ligetil, og om hvordan vore liv og måden vi lever dem på, sætter dybe spor. Ikke bare i os selv, men også i dem der krydser vores vej, og i dem der følger efter os. – Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Den anmelderroste forfatter Tommi Kinnunen er tilbage med en uafhængig efterfølger til slægtsromanen, Hvor fire veje mødes. En gribende roman om at skille sig ud og finde sin egen vej, om ønsket om at blive far og kunsten at være mor.Helena er kun ni år gammel, da hun mod sin vilje bliver sendt væk fra den lille by, hun er vokset op i, for at gå på blindeskole i Helsinki. Med tiden lærer hun dog storbyens lugte, lyde og veje at kende.Fyrre år senere foretager Helenas nevø Tuomas frivilligt den samme tur sydpå for at læse på universitetet. Tuomas er en ambitiøs studerende, men han drømmer også om at slå sig ned og stifte sin egen familie. Ved sine besøg i Helsinki lærer han helt nye sider af sin faster at kende.Hvordan er det at leve hele sit liv som en blind tilskuer og håbe, at der vil komme en dag, hvor folk vil være mindre optaget af det, der skiller dig ud, og mere af det, I har til fælles? Og hvordan er det at tage ud på en lang rejse for at blive den person, du gerne vil være, eller måske allerede var?
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.