Books by Tor Nørretranders

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre med nyt liv. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om friheden til at man hver især handler som man mener alle burde handle. Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005) og Vær nær (2013)

Vi er på vej ind i en ny tidsalder. Radikalt ny. Det synes at være den generelle stemning for tiden. Det er, som om vi står midt i en overgang mellem noget, der var, og noget, der kommer. Den analoge verden bliver, som tiden går, et stykke historie, mens den digitale tidsalder emmer af fremtid – en fremtid ingen kender, men alle kæmper for at få lov at definere.Og ligesom med andre store overgange – nye jobs, runde fødselsdage og festlige bryllupper – er det oplagt også at markere denne overgang ved at sætte nogle ord på. I stedet for at rejse sig og tale, så foregår det her siddende og i samtale. Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, gør sammen status over den på mange måder radikale tid, vi lever i. Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til bøgerne Det udelelige (1985), Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Menneskeføde (2005), Vær nær (2013) og Se frem (2017). Rane Willerslev (f. 1971), direktør for Nationalmuseet, tidl. professor i social antropologi. Tidligere direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Han blev ph.d. fra Cambridge University. Han har været på talrige ekspeditioner i Sibirien og blev i 2001 optaget i Eventyrernes Klub. Forfatter til bl.a. På flugt i Sibirien (2009) og Tænk vildt (2017). Svend Brinkmann (f. 1975) har været professor i almen psykologi og kvalitative metoder på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet siden 2009. Han er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet. Forfatter til en række bøger bl.a. bestsellerne Stå fast (2014), Ståsteder (2016) og Gå glip (2017). Frederik Lindhardt (f. 1989) er cand.mag. i retorik. Han arbejder som selvstændig konsulent, hvor han rådgiver og arbejder med organisationer og ledere inden for emnerne ledelse, PR og kommunikation i en digital tid.

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.

Mærk Verden beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. I en stort anlagt fortælling bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden. Forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders præsenterer en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske.Illustreret.

Denne bog handler om at tro, men ikke nødvendigvis på Gud.Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro – på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.

Hvordan skaber vi sammenhæng i samfundet – igen?Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed.Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair end vi troede. Vi hænger mere sammen end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere end vi vidste.Vær nær handler om værktøjer til at komme hinanden ved – fra meditation og mindfulness til den fælles kamp mod ulighed i samfundet og en miljøpolitik baseret på den spirende tro på verdens venlighed.Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.

Denne bog handler om at tro; men ikke nødvendigvis på Gud.Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro - på andre mennesker, på sig selv, på verden.Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro.Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv.Der er mere, end vi plejer at forestille os til hverdag. Mere end det, religionerne taler om.AT TRO PÅ AT TRO er oprindeligt udgivet i 2003.

Under jorden findes en verden. Den er lige så stor som verden over jorden. Men vi har glemt den. Det er ellers den der skal redde verden ... Hvordan får 9 milliarder mennesker nok at spise uden at klimaet går amok? Hvorfor er landbruget i krise? Hvad er vild mad? Hvorledes er restaurant noma blevet verdens bedste spisested? Vild verden peger på en ny retning for fremtidens fødevareproduktion. En nytænkende bog om nutidens største udfordring: Mad til hele menneskeheden. Tor Nørretranders er forfatter til bl.a. Mærk verden om bevidsthed og Det generøse menneske om det skønnes oprindelse. Og i 2005 satte han gang i ernæringsdebatten med Menneskeføde en bog om mad og overvægt.

"Mærk verden" var med rette en sensation og en kæmpe bestseller, da den udkom for 25 år siden. I et nyt forord fortæller Tor Nørtranders om bogens tilblivelse og om dens liv siden udgivelsen, som også gav genklang internationalt. ”Mærk verden” beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vores vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. Med stor elegance, vid, humor og indsigt bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden i en stor anlagt fortælling. En af bogens mange pointer er, at de fleste menneskelige færdigheder – fra dans til fodboldspil til tænkning og samtale – bedst udøves, når man ikke er bevidst om dem. Tor Nørretranders præsenterer i ”Mærk verden” en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske. Pressenskrev: Pressen skrev: ”Den er fascinerende, uhyre velskreven med en meget omfattende, ja enorm viden om den moderne fysisks udvikling, om erkendelsesteoretiske og psykologiske problemer. Han har en usædvanlig evne til at skabe sammenhæng og popularisere komplicerede forhold.” - Politiken "Med afsæt i vidunderligt rige og fascinerende ideer bygger Nørretranders op til sit hovedsynspunkt: at bevidsthed i sit væsen er et fupnummer, en illusion." - Douglas Hofstadter

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold. Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet. Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere. Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet. Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Diskussion af Samsøs fremtid de næste 30 år i lyset fra klimakrisen, corona-udfordringen og planerne om en Kattegatbro tværs over Samsø. Forfatterne argumenterer for at det afgørende ikke er om der kommer en bro, men om Samsø finder sin sjæl, for eksempel gennem debat om broen. Søren Hermansen (f. 1959) er leder af Samsø Energiakademi, uddannet landmand, født og opvoksetpå Samsø. Har modtaget The Gothenburg Award for Sustainable Development 2009. Tor Nørretranders (f. 1955) er forfatter, uddannetmiljøplanlægger, født og opvokset i Storkøbenhavn,fastboende på Samsø siden 2018. Har udgivethalvanden snese bøger og er udkommet på et dusinsprog.

Overvægt er på vej til at blive verdens største sundhedsproblem. De officielle kostråd har vist sig ikke at holde. Udbuddet af slankekure er enormt og forvirrende. Noget er ved at gå helt galt. I denne bog rydder Tor Nørretranders op i vores viden om mad og overvægt. Stoffet i os skiftes hele tiden ud. Men vores krop kan sagtens regulere sin egen vægt. Hvis vi får den mad vi biologisk set er udviklet til at spise. Men gennem 10.000 år har mennesker forandret føden i en retning, som vi ikke længere kan tåle. Vi bliver for tykke. Ved at lære om vores historie kan vi finde en vej ud af den overvægtige verden. MENNESKEFØDE er et fobløffende stykke samfundshistorie. Det er samtidig en munter og madglad vejviser tilbage til normalvægten.

Klimakrisen udfordrer vores verdensbillede og tvinger os til at se os selv i et nyt lys. Vi er på vej fra en verden præget af depoter til en verden præget af strømme. Vi skal opfinde en anden verden. Vi skal sige ja til forandring og ja til at bruge af planetens vedvarende energi: grønt lys. I denne muntre og mangfoldige bog diskuterer Tor Nørrestranders filosofiske spørgsmål fremprovokeret af klimakrisen. Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor skal jeg hen? Og hvad får jeg for det?

Universet udvider sig, og dets indhold udvikler sig. Fra en oprindelig tilstand af ensartethed er verden gennem femten milliarder år blevet til et overflødighedshorn af forskellighed. Ligger der et storslået design bag denne udvikling, eller skyldes den et sammenfald af tilfældigheder? Med udgangspunkt i moderne teorier om begreberne tilfældighed og orden tegner Tor Nørretranders et billede af universets, livets og bevidsthedens udvikling, hvor fraværet af design er dominerende. VERDEN VOKSER handler om hele verden og giver et overblik over det moderne naturvidenskabelige verdensbillede. Men det er samtidig en bog om vigtigheden af åbenhed og af at bruge sine egne øjne.

HJERNE, HJERTE, SØGENDE SJÆL. Hvem var Albert Einstein egentlig?- genial fysiker?- glødende socialist?- tidligere tysker?- glad violinspiller?- jøde i eksil?- utro ungpigeelsker?- fortaler for fred?- teknisk nørd?- langhåret flipper?- en der fik ret?- en der tog fejl?- agitator for ikkevold?- ensom romantiker?- dybsindig filosof?- ikketroende religiøs?- Niels Bohrs modstander?- Niels Bohrs ven?Eller måske det hele på en gang?Det er en af verdenshistoriens helt store personligheder, der er emnet for denne biografi, som både fortæller om Einsteins videnskab og verdensforståelse.Einsteins bidrag til det moderne verdensbillede var af kolosal betydning. Men det var hans indsats for en bedre verden også.Verden har brug for selvstændigt tænkende mennesker som den uortodokse og oprøske violinspillende vismand Albert Einstein.

Glæd dig. Det er opfordringen fra videnskabsjournalisten Tor Nørretranders, når han i denne bog beretter om den radikale forandring der er sket i den videnskabelige udforskning af lykke og glæde. Bogen handler om glæden, som vi møder i hverdagen - når vi spiser, når vi arbejder, og når vi møder andre mennesker. Men "Glæd dig" er også en bog om, hvorfor vi ikke altid møder glæden, hvor vi burde - og hvordan vi kan ændre vores kost, vores arbejde og vores samvær, så det gør os gladere. Undervejs i bogen undersøger Tor Nørretranders blandt andet to påstande: kontrol kan fjerne ulykke, men ikke bringe lykke, og: der består et udelukkelsesforhold mellem kontrol og glæde. Og vi kommer også ind på mere konkrete sager som chokolade, fisk, tilstedeværelse, arbejdsro, arbejdsglæde, kropsglæde, madglæde og livsglæde. "Glæd dig" handler om mennesker som biologiske væsener og om glæden som livsytring.

Der er en sammenhæng mellem klimakrisen, internettets samarbejdsformer og debatten om tro: De er alle tre led i en ny meget stor forandring, der er ved at ske - skabelsen af en ny civilisation.Miljøkrisen tvinger os til at tænke forfra. Teknologien gør det muligt for os. Vi er i færd med at genopfinde alting, men har bare ikke opdaget det endnu, hævder Tor Nørretranders i denne usædvanligt optimistiske bog.CIVILISATION 2.0 er en dristig og letlæst fortælling om blandt andet Knud Rasmussens slæderejser, global opvarmning, gratis software, kvantemekanikkens verdensbillede, sociale netværk, Googles forretningsrevolution, ravfund på stranden, den ydre verdens eksistens og solskin som spise. Noget nyt er ved at ske.

Om fysikeren Niels Bohrs (1885-1962) rolle i atomfysikkens begyndelse og om udviklingen af det kvantemekaniske verdensbillede, de erkendelsesteoretiske og begrebslige vanskeligheder heri samt om Niels Bohrs indsats i atomvåbenspørgsmålet."Blandt populærvidenskalbelige fremstillinger af den moderne fysik overtræffer Nørretranders' det meste i denne vanskelige genre, hvor man må besidde både dyb indsigt i selve videnskaben og en evne til at fremstille denne indsigt på en måde, så ikke-fagfolk kan fatte, hvad det drejer sig om. Nørretranders har disse egenskaber til overflod. Hans bog er lige så spændende som en kriminalroman" - Joachim Israel, Politiken

Hvordan skaber vi sammenhæng i samfundet – igen? Efter årtier med stadig mere selviskhed og kulde er samarbejde og tillid på vej tilbage på dagsordenen. Samtidig har helt nye videnskabelige erkendelser afdækket vores evne til samhørighed.Biologisk set er vi mere tilbøjelige til at være rummelige og fair end vi troede. Vi hænger mere sammen end vi forestillede os. Empati og åbenhed er vigtigere end vi vidste.Vær nær handler om værktøjer til at komme hinanden ved – fra meditation og mindfulness til den fælles kamp mod ulighed i samfundet og en miljøpolitik baseret på den spirende tro på verdens venlighed.Nærvær vækker tillid – til verden og til hinanden.Vær nær er oprindeligt udgivet i 2013.

I antologien har vi bedt en række personligheder fra forskellige sider af kulturen om at forholde sig til, hvordan de digitale medier har præget deres felt. Hvad betyder det for de sociale relationer, kunsten, pædagogikken, psykologien, filosofien, det politiske og den internationale magtbalance, at de digitale medier er blevet en aktiv medspiller?Udgangspunktet for antologien har været, at de digitale medier er et socialt faktum i vores samfund. Selvom medierne således i en vis forstand er uomgængelige (i det mindste i en overskuelig fremtid), er det ikke dermed sagt, at vi ikke kan forholde os aktivt og formende til, hvordan medierne spiller ind i samfundet. De digitale medier har uden tvivl medført en række gevinster. Dette bør imidlertid ikke medføre, at vi bliver blinde over for de nye problemer, der også kan følge med i slipstrømmen.