Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne bog handler om ressourceorientering som udgangspunkt for pædagogisk praksis. I bogen møder læseren en række metoder og konkrete tilgange, der på forskellig vis tager udgangspunkt i et ressourcesyn som princip og afsæt for praksis. Ud fra forskellige teoretiske tilgange giver bogen en række bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med ressourcer i daginstitutioner.Ressourceorientering handler om, at man under udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag aktivt leder efter, bygger på og forsøger at udvikle individuelle styrker og styrker i individets omgivelser.Bogen samler og formidler viden og erfaringer fra udvalgte teoriretninger og tilgange på området, og gør denne viden tilgængelig i en overskuelig form.Det er formålet med bogen, at den skal bidrage til praksisudvikling og til konkret problemløsning i hverdagen. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for pædagogik og konkret pædagogisk praksis.Forfattere: Trine Ankerstjerne, Anne Vibeke Fleischer, Christian Horst, Carina Brøndum Leed, Alex Madsen, Lene Metner, Margit Mikkelsen, Anne Maj Nielsen, Kaj Struve, Jytte Birk Sørensen, Üzeyir Tireli og Tom Ritchie,.
Der er behov for at udvikle en fremtidig SFO- og fritidspædagogik, som på en række punkter adskiller sig fra både børnehave- og skolepædagogikken. En sådan udvikling må medtænke, fastholde og perspektivere de karakteristiske træk ved den eksisterende pædagogik. I "SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden" giver forfatterne en række perspektiver på, hvordan fritidshjemmet og SFO'en kan bidrage til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv. Bogens syv kapitler kredser om temaer som: Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber og fællesskaber Det frie og det bundne Demokrati og medbestemmelse
Denne grundbog til pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik er skræddersyet til at bidrage til den studerendes forståelse af de kompetencemål, der er opstillet for uddannelsen. Foruden pædagogisk orienterede uddannelser er denne bog oplagt til pædagoger og andet personale, der beskæftiger sig med skole- og fritidspædagogik.Bogen er inddelt i fire dele, som hver forholder sig til specialiseringens kompetenceområder:Del 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelseDel 2: Identitet, fællesskab, relationer og inklusionDel 3: Udviklings- og læringsrumDel 4: Samarbejde og udviklingHver del består af fire kapitler, der behandler de forskellige faglige elementer, som det skole- og fritidspædagogiske praksisfelt udgøres af. Dermed stifter den studerende bekendtskab med temaer, som forholder sig direkte til eller udspringer af praksis, og som tilsammen udgør rammen for at forstå de vilkår og betingelser for opvækst, som børn og unge i dag befinder sig i og handler ud fra.Alle bidragydere i bogen har rod i forsknings- og udviklingsrelaterede opgaver og undervisning på det pædagogiske område, ligesom mange af dem har deres daglige gang blandt studerende og færdiguddannede pædagoger.Til udgivelsen hører en omfattende mængde digitale redskaber, hvor den studerende får mulighed for at forfølge de pointer og problemstillinger, som det enkelte kapitel introducerer.
Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'.Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag.Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.
Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.
Pædagoger og lærere i skolen - sammen om elevernes trivsel og læring tager fat på en af de helt store muligheder, som folkeskolereformen har ført med sig: samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Forfatterne anskuer et udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen som den fornyelse og det omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling af nye kvaliteter i skolen.Lærere og pædagoger bidrager hver især med meget forskellige kernekompetencer i folkeskolen, og det er helt afgørende at fastholde denne forskel, for pædagogerne skal ikke være halvdårlige lærere – og omvendt. Helt centralt er det, at lærer-pædagog-samarbejdet i stedet består af en relevant blanding af de to professioners kompetencer med fokus på både elevernes læring og trivsel.Med denne bog som inspirationskilde vil vejen mod et øget og forbedret samarbejde mellem pædagoger og lærere i skolen forhåbentlig blive lettere at betræde. Kapitlerne peger fremad mod en skole, hvor fantasi, kreativitet, innovation og læring går hånd i hånd, og hvor der er fokus på både den enkelte elevs læring og alsidige udvikling. Her er der plads til forpligtende læringsfællesskaber og mere innovative arbejdsformer, så også elevens trivsel kommer i centrum.Bogen består af ni kapitler, der bevæger sig i et kontinuum fra forskning og undersøgelser om samarbejdet mellem pædagoger og lærere, hen over refleksioner og frem til konkrete praktisk-pædagogiske beskrivelser af, hvordan pædagoger og lærere opnår det bedst mulige samarbejde på skolerne.Bogen er redigeret af Stig Broström, som også har skrevet to af bogens kapitler. Herudover er der bidrag fra Carsten Andersen, Trine Ankerstjerne, Ole Christensen, Sara Hannibal, Talita Salqvist Heinel, Andy Højholdt, Michael Jørgensen, Tina Barbara Pryds, Kirsten Rigbolt og Helle Saabye.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.