We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Ulrik Schmidt

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 45%
    - Sansning, medialisering, omgivelse
    by Ulrik Schmidt
    £15.49

    Vi lever i en tid, hvor omgivelserne iscenesættes i et større omfang end nogensinde før. Smartphones, flow-tv, baggrundsmusik, surround sound og computergrafik skaber på forskellige måder et særligt rum af lys, lyd, billeder og tegn. Disse omgivelser er ikke længere noget sekundært, men er blevet selve omdrejningspunktet for oplevelsen.Det ambiente undersøger disse særlige former for omgivelser i kunsten og hverdagslivet og præsenterer 'det ambiente' som det mest præcise begreb til at beskrive, hvad der sker, når vi fornemmer baggrundsmusikkens diskrete beats, betragter udsigten gennem panoramavinduet eller tager 3D-brillerne på og læner os tilbage i biografsædet. Bogen analyserer, hvordan ambiente oplevelser skabes, og hvilke konsekvenser det har for vores forhold til ting, informationer og mennesker omkring os, når de ikke længere indtager en fast og afgrænset plads, men flyder sammen og ud i omgivelserne."Det ambiente kan netop forstås som det mere, der i sansningen får den omgivende verden til at give sig til kende som omgivende. Det ambiente er det, som gør en omgivelse æstetisk effektfuld som omgivelse; det, som får den til at 'træde frem' uden derved at fravriste den sin omgivende karakter. Iscenesættelsen af det ambiente indebærer af den grund ikke blot det at skabe en omgivelse. Det indebærer også det at omgive på en sådan måde, at omgivelsen forstærker det omgivne subjekts fornemmelse af at være omgivet. Alle omgivelser er potentielt ambiente fænomener. Men nogle omgivelser er mere ambiente end andre."Citat fra bogen

  • Save 31%
    by Ulrik Schmidt
    £10.99

    Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960’erne og 1970’erne. Minimalismen har siden 1960’erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design. I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, såsom enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse. Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand. Ulrik Schmidt (f. 1972) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet, og ph.d.-stipendiat ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, med et projekt om ambient æstetik i kunsten og livsformerne. Forlagets emneord: Kunst og kunsthistorie - Musik og musikhistorie - Billedkunst - Æstetik - Billedanalyse - Komponister - 20. årh. - Dansk

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.