We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Vibeke Bengtson

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 26%
    - Hjemmelavet is af sæsonens bedste råvarer
    by Vibeke Bengtson & Jonas Bohn
    £14.00

    Der findes næppe et menneske i verden, der ikke elsker is. Men is er naturligvis ikke bare is. Den hjemmelavede er ganske særlig – især når den er lavet med friske, lækre råvarer, spændende smagselementer og ikke mindst en god portion kærlighed. Bogen er spækket med et væld af opskrifter skabt med stor kreativitet og passion. Bogens forfattere har – naturligvis – lært at lave is i Italien og megen inspiration hentes på rejser ude i den store verden, men når der skal eksperimenteres med nye spændende smage og sammensætninger, sker det med udgangspunkt i haven derhjemme, i naturen og hos de lokale handlende. De mange inspirerende is-opskrifter tager udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer, og til hver årstid er der serveringsforslag til nytænkende cocktails og longdrinks baseret på is. Og så er is ikke bare chokolade, vanilje og jordbær – der bringes også anderledes opskrifter på sorbet med fx grannåle, røget laks eller øl og flødeis med danablu eller rosenblomster. Bogen gennemgår teknikkerne bag produktionen af den gode is og bringer masser af gode tips og tricks til, hvordan man får de bedste resultater, hvor man finder den bedste vanilje og kanel, hvordan man brænder nougat, laver krystalliseret chokolade, giver jordbærisen et ekstra pift og meget, meget mere. Det er let at lave is. Med bogen i hånden kan hele familien samles om ismaskinen og lave is hjemme i køkkenet. Med simple anvisninger og en smule forberedelse kan isen blive klar på næsten ingen tid. Bogen indeholder flere end 50 isopskrifter, 12 drinks og henved 20 opskrifter på lækkert tilbehør til isen – fx kager, drys og saucer. Om forfatterne Vibeke Bengtson og Jonas Bohn, der har en baggrund som hhv. grafiker og it-iværksætter, udskiftede i 2008 et hektisk liv i København med en tilværelse langt fra stress og jag på solskinsøen Bornholm. Fra påske til efterårsferien serverer de lækker, frisk-lavet is for øens mange turister og den faste skare af fans og ‘isomaner’, der trofast lægger vejen forbi Bornholms Ismejeri i det gamle bindingsværkshus i Svaneke for at smage sæsonens nyheder og de gamle klassikere.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.