Books by Vibeke Grønfeldt

I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er - måske mod forventning - ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.

Med INDRETNINGEN fortsætter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede. Forfatteren tegner et portræt af en periode i Danmarks historie, set gennem et stærkt temperament. Agate er gift med maleren Jakob, sammen har de den halvvoksne datter Marita. De driver deres lille landbrug og udfører maleropgaver. Syd for grænsen rumler krigen, og den skiller vandene. Simonsen tager til Rusland, hvor jorden er federe end noget andet sted. Hos Grete bor der to englændere på loftet. Der drikkes kaffeerstatning og sys tøj af faldskærme.”Fortællekunst af højeste karat.”- May Schack, Politiken”Det er læsning, når det er allerbedst, når sproget synger gennem én, når varme og kulde møder dig på huden, når sansninger og billeder og tanker går op i en fornem enhed.”- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Med LIVLINER afslutter Vibeke Grønfeldt sin romansuite om livet på landet i det 20. århundrede med et brag af en bog. Den rapkæftede, handlekraftige landmandsdatter, som vi har fulgt gennem tre bøger, er blevet en gammel kone. Sent i livet driver hun et håndkøbsudsalg. Med sine beholdninger af Fontex og Cipramil bestemmer Agate, om byen skal være i godt eller dårligt humør.Gennem romanen husker Agate tilbage på sit modne liv fra 1950'erne og frem. Den elskede bror Johannes dør, ægtemanden Jakob bliver syg og ligger i sengen i 20 år, før også han dør, datteren Marita dør alt for ung. Kennedy myrdes, mennesket lander på månen, transistorradioen gør sit indtog, Danmark bliver medlem af EF. Gennem romanen hører man livets hjul kværne, mens Agate lever sit liv som landmand med drømme om velstand og en rigtig amerikanerbil.LIVLINER er en roman om livet, om dets begyndelser, om drømme og håb, og om dets afslutninger, om alderdommen og dens massakrer på krop og sind. Og dette er fortalt så usentimentalt som kun Agate selv.

Endnu ikke er et portræt af forfatteren Elvine Brink, fortalt gennem hendes viltre dagbogsoptegnelser fra et langt liv. Mennesker mødes, lever og dør.Elvine bor i et lille samfund og er en gudsbenådet outsider. Hun har hverken økonomi, netværk eller forbrug. Hun er distræt, depressiv og tænker dagligt på døden.Men hun har sproget i sin magt og en fantastisk energi. Hun er usentimental, observant og kan være berusende kontant. Gennem Elvines optegnelser aftegnes den afmægtige outsiders kraftfulde hudfletning af konsumsamfundets bobler af falskhed.Med Elvine Brink har Vibeke Grønfeldt skabt en af sine mest markante romanfigurer – fuldt på højde med Agate Holm fra  Mindet (2005), Indretningen (2008) og Livliner (2011).Pressen skriver:»suveræn fortællekunst. […] Med Endnu ikke har Vibeke Grønfeldt meldt sig ind i dagbogsromanernes mesterklasse.«****** – Jørgen Johansen, Berlingske»Vibeke Grønfeldts dagbogsroman er et smukt og skarpt portræt af en enspænder. […] en lang række mennesker levendegøres i […] Vibeke Grønfeldts […] præcise og magtfulde sprog.«***** – May Schack, Politiken»I det nu foreliggende værk virker kulden passende blandet op med varme, og alvoren med overgiven humor. Men som signalement af samfundet og samtiden mangler romanen bestemt ikke bid. […] skønheden i de sansende, lyriske passager og hele skarpheden i iagttagelserne«– Erik Skyum-Nielsen, Information»Tilværelsen nedfældes i vildtvoksende og skarpe dagbogsnotater. […] morsomme og groteske iagttagelser […] Grønfeldt har uden tvivl sproget i sin magt, og stilen er lyrisk og sanseligt«– Christine Christensen, Lektør»Meditativ dagbogsroman fra Vibeke Grønfeldt sætter tilværelsen i relief. […] Grønfeldt […] kan skrive som få. Det er da også en meget velskrevet roman.«**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

BOGSTAVETS BETYDNING er en egenartet roman, der handler om at rive ned og bygge op, forgå og vokse. Men den tegner også et billede af et træt velfærdssamfund uden sammenhængskraft, hvor mennesker holder sammen på trods. For Nini No Nielsen ligger der talløse liv i alfabetets bogstaver. Bogstav for bogstav skriver hun levende og døde frem: Fx V for den suveræne Vanderbilt, der vandt 14 millioner i Lotto og ikke har en bekymring i livet. A for kræftsyge Arild der lige knap overlever på øl, M for Mester Tavs, fortællingens umælende midtpunkt, der er ved at bygge hus på en mark.  Bliver han mon nogensinde færdig? Snakken i byen går. Samtidig bygger Nini sin bog.

Agate vokser op på en gård med far og mor og store søskende, senere også et par mindre. En bedstefar på aktiv aftægt. Og skiftende hold piger og karle. Det er en barndom på landet i begyndelsen af det tyvende århundrede. Den sidste intakte periode af dansk bondekultur. Vibeke Grønfeldt har fremskrevet et mageløst sansemættet og detaljerigt billede af dette mikrokosmos og følger Agate op i puberteten, hvor hun allerede har vist den egensindighed, som er et bærende karaktertræk. MINDET er en roman om et lille sted med en udvalgt flok, der eksemplarisk ender med at spejle snart sagt hele verden og hvem som helst. Livet i myldrende udfoldelse … hvor døden ligger og lurer.”En moden mesters mageløse værk. ”- Erik Skyum-Nielsen, Information”Med MINDET overgår Vibeke Grønfeldt endnu engang sig selv ... Det er kolossalt imponerende.”- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

I MIN TID er den selvstændige fortsættelse af Vibeke Grønfeldts fortælling om Agate og hendes familie, der indledtes med MINDET.     Agate er blevet en ung kvinde. Hun bliver gravid med maleren Jakob, som er nødt til at gifte sig med hende. Hun får opbakning fra sin store, stærke familie. Ægteskabet giver Agate mulighed for at virkeliggøre drømmen om etablere sig på et husmandssted, som hun driver med fast hånd.     Den venlige og stilfærdige maler lever i baggrunden, overskygget af Agates handlekraft og temperament. Det er som om Agate end ikke ænser ham. En dag kommer hun dog til at indse, at hun har bygget et liv på hans tilstedeværelse.     I min tid tegner et tidsbillede af Danmark i 1930’erne. En tid hvor landbruget forandres og stærke politiske strømninger vinder frem.”Det er et eminent kvindeportræt – nuanceret, uforudsigeligt, usentimentalt. Og det er et sjældent stykke Danmark, Vibeke Grønfeldt her henter tilbage i litteraturen.” - Hans Hertel, Politiken”Det føles som en forkælelse at læse Grønfeldts prosa … Man kan kun håbe på mere om Agate. Det er skønne bøger.”- Christa Leve Poulsen, Børsen

"Den 4. juli 1952. Sommeren kom svævende fra øst. Gennem tørre strå og valmuer og oksetunger, gennem det brede græs, gennem kornet. Den trillede glimtende sandkorn foran sig og suste i poplerne."Sådan indledes den første af tredive små fortællinger, som til sammen giver et rigt og rørende portræt af et lille landsbysamfund gennem et halvt århundrede. Ved at fokusere på de enkelte indbyggeres daglige liv, med drømme, længsler, problemer og glimtvis lykke, tegner forfatteren et portræt, dels af den danske provins, og dels af den bredere teknologiske og samfundsmæssige udvikling som har udgjort vores fælles historie fra 50’erne og frem til 90’erne. Dette er forfatterens store folkelige gennembrud fra 1998. Samfundet ændrer sig hele tiden, gradvist og nogle gange umærkeligt. Den teknologiske udvikling ændrer vilkårene for hvordan mennesker er sammen. Den ideologiske udvikling ændrer måderne mennesker taler sammen på. Men lige meget hvor meget verden smuldrer og forandrer sig til ukendelighed, forsøger folk at få deres liv til at hænge sammen og søge glæden.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

Hvor sidder meningen med livet – i vanerne, i det daglige arbejde?Den stilfærdige enspænder Severin Hansen lever et liv præget af vaner. Han er kunstmøbelsnedker af profession, og har et blik for detaljerne, ligesom han har en særlig evne til at tage verden omkring sig ind. Han er opmærksom, og han er lyttende og tænkende. Særligt er Severin Hansen optaget af borebiller, eller dødningeure, som de små insekter også kaldes. Med et kunstnerisk og filosofisk blik for verden og sit arbejde fortæller han videre om et helt særligt skabsmøbel, som han er i gang med at snedkerere, og som skal blive hans livs store værk...Det er ikke sikkert at livet forstås bedst på den måde, der præger tiden. Måske kan den skæve, særlige Severin berige med nye perspektiver på arbejdet og livet.

Hvad gør man, når man ikke kan finde sin retning i livet?I et provinsmiljø i 70’ernes Danmark møder vi to unge kvinder, som kæmper for at skabe et liv med mening og indhold i. Franziska og Christine er begge vokset op på landet, og på hver deres måde bliver de ramt hårdt af det moderne livs realiteter. Der er udviklinger i samfundet omkring dem, som de ikke kan styre eller forstå – og det får dybe følelsesmæssige konsekvenser for dem hver især. Bogen er oprindeligt fra 1978, men er fortsat relevant i sin skildring af det danske samfund og den følelsestomhed mange mennesker kan opleve i det moderne liv. På en psykologisk medrivende måde beskrives oplevelsen af at have mistet orienteringen og at kæmpe for at finde sin rette plads i tilværelsen. Vibeke Grønfeldt (1947), født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø, er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

En mand beder præsten om at blive gift med silikonedukken Belle, som han lever så enkelt og smukt med. Landsbyens mænd stiller hver en månedsløn på højkant og samles om at spille russisk roulette. Karl og Hans kører rundt som frie unge daglejere og fantaserer om sex. Alle kæmper en hård kamp for at finde sig til rette. Slægter, traditioner og værdier er smuldret. Hver enkelt mand og kvinde må søge sin egen mening og identitet. Det er et sorgmuntert billede, men håbet ligger i sanserne og i de sjældne øjeblikke, hvor kontakten mellem natur og menneske genskabes. Gennem Vibeke Grønfeldts virtuose sprog og enestående evne til at holde sanser og sprog åbne for alle de modsætninger, ambivalente følelser og erindringsspor, der udgør almindelige menneskers liv, vokser steder og karakterer uimodståeligt op fra siderne.

Folk på fastlandet tror, at øen er affolket for mere end en menneskealder siden. Men Hans Petersen lever dér i hemmelighed og helt alene.Det valgte han allerede at gøre som dreng, da de andre døde eller flyttede bort.I mellemtiden har han været på fastlandet, hvor han fik tildelt et godt hjem med plejeforældre, prøvede skole, kontorjob og landbrug. Han har set og vurderet livet i Danmark, som det har udfoldet sig i det tyvende århundredes sidste halvdel. Og han har valgt det fra.Vibeke Grønfeldts roman Opdagelsen er fortællingen om en usædvanlig karakter, der ikke ville have det sædvanlige liv.

Et let liv er fortællingen om Karl og hans liv i Danmark i sidste halvdel af det 20. århundrede. En periode hvor vi på en vis måde er kommet til at leve “lettere” til hverdag med moderne komfort og maskinhjælp og såkaldt velfærd, men for Karl er letheden også udvidet til hans forhold til andre mennesker.Karl har prøvet, hvad man skal. Udmærkede jobmuligheder, ægteskab og andre almindelige venskabs- eller kærlighedsforhold. Men han har gennemskuet det hele og vil være i fred uden for det sociale rotteræs og forpligtende menneskelige forbindelser. Med konsekvens er han i en periode, hvad vi andre ville kalde banegårdsbums, nu lever han uden for nummer som lejer hos en ældre, falleret skuespillerinde. Langt bagude ligger hans barndom på landet, en anden tid med andre regelsæt, som han ikke kan lade være at huske med lysende sanser.