We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Vibeke Marx

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Vibeke Marx
    £7.49

    Tre skorstene foregår på landet, i mindre lokalsamfund. Der er smukke indfølende skildringer af guldbrudeparret, af nogle åndsvage på vej til arbejde på det beskyttede værksted; der er slagterens kone, der handler ind i Bilka, og der er den mærkelige Børge, der får diplom som damefrisør. En sær nutid, støvet og med en moderne patina - af saga.I alle Vibeke Marx' fortællinger indgår personerne i en sammenhæng med hinanden og med steder, hvor de har deres rødder. Mennesker forbliver, hvad de er, traditioner bevares, folkeligheden synes at være både det nederste og det inderste lag.

  • by Vibeke Marx
    £5.99

    Døgneren er en varm og indigneret beskrivelse af sociale tabere i en landlig provinsidyl, hvor den lokale grillbar er centrum for nogle af de dagligdags begivenheder, der udspiller sig med den handicappede Aske, hans søn Bjarke og en broget samling subsistensløse som centrum

  • by Vibeke Marx
    £5.99 - 9.99

    Vi følger seks pædagoger på arbejde i en fynsk børnehave og derhjemme. De forskellige pædagogers fortællinger væves sammen til en kollektiv fortælling om de små og store begivenheder i tilværelsen. Den er en jordnær fortælling om et lille stykke af Danmark, og Vibeke Marx vandt ikke uden grund en nordisk romankonkurrence med denne bog.Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer. "Vibeke Marx udfolder et stort og perspektivrigt tema på en upåfaldende, næsten beskeden måde, og hvad enten hendes bog nu opfylder kriterierne for en samfundsroman eller ej, så fortjener den samtidens opmærksomhed." - Charlotte Jørgensen, Weekendavisen.

  • by Vibeke Marx
    £7.49

    Bjerget brænder. Memory bliver brat vækket ved lyden af et skrig og slæbt ud i den kolde, mørke nat, mens børnehjemmet går op i flammer. Børnene flyttes til en gammel feriekoloni, hvor de skal bo indtil videre. Her taler fortiden til Memory, og han oplever uhyggelige ting på det nye sted, når han ser igennem en kikkert i et mærkeligt, gammelt observatorium. Er det virkelighed eller fantasi? Den sadistiske vogter Hilmer er i al fald smertefuld virkelig, og han skyr ingen midler i afstraffelsen af børnene. Ved mørkemøderne forsøger De Tavse - vennerne Hjerne, Drøm, Power, Kryb og Memory - at holde modet oppe hos hinanden i en barsk og udsigtsløs hverdag. Alle har de sår på sjælen, men udviser samtidig en rørende omsorg for hinanden. Bjerget brænder er andet bind om de anbragte børn på Børnenes Bjerg, som vi traf første gang i Mørkemøder.

  • by Vibeke Marx
    £7.49

    Huset ligner et helt almindeligt hus, konstaterer Memory, da han bliver anbragt på Bjerget, men inden for murene sker der uhyggelige ting, og læner man sig op ad væggene, svider det i huden. Memory er lige ved at gå i panik, da nogen slæber ham baglæns ned ad trappen. Han havner i et lille rum i kælderen. Her holder de tavse deres mørkemøder, og måske kan de afsløre nogle af husets hemmeligheder. De kan i hvert fald hjælpe Memory i kampen mod Stan og Giveren og de andre voksne, som ikke fatter noget som helst, og de tilbyder ham at blive en af de tavse. Men for at blive det skal man sluge en edderkop ... Mørkemøder er første del af en trilogi om Børnenes Bjerg. En barsk og rørende ungdomsroman om at lære at klare sig i en verden, hvor man kun har de voksne, der får penge for at være sammen med én, og hvor man meget let bare bliver én, der optager ´en plads´. Men også en verden, hvor varme venskaber trods alt kan opstå og ændre alt. Omslag ved Henrik Koitzsch

  • by Vibeke Marx
    £4.49

    Suleima er 15 år gammel og er kommet til Danmark som kurdisk flygtning fra Irak. En dag bliver hele hendes verden vendt på hovedet, da hun får at vide, at hendes skole skal lukke. Hun er fortvivlet og fuld af raseri over igen at skulle begynde forfra. Et raseri som giver hende en modig og fantastisk idé om at tage til Irak og slå Saddam Hussein ihjel. Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer. Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

  • by Vibeke Marx
    £5.99

    Karen er 15 år og har lige fået sin største drøm opfyldt om at komme på gymnastikklubbens elitehold. Men sportsverdenen er ikke altid lige sjov og hendes liv er pludselig styret af præstationsangst. Dertil kommer en voldtægt til en fest, som får Karen til at føler sig mere alene end nogensinde før. Og hendes drømmefyr Rasmus virker mere interesseret i alle de andre piger end lige præcis hende.Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

  • by Vibeke Marx
    £7.49 - 8.99

    Der skete heldigvis kun materiel skade, da et missil i 1982 ved et uheld landede i et sommerhusområde. Sådan hed det sig.Samtidig med missilnedslaget forsvinder Noras kæreste. Hun er gravid og må indstille sig på at være enlig mor. Nora har en fornemmelse af at sidde fast i livet, indtil hun begynder at fortælle sin hjemegns historie – en barsk historie med tråde tilbage til besættelsestiden. Pludselig står det klart for hende, hvordan det gik til, at hendes elskede forsvandt, hvilke skader “hovsamissilet” egentlig forårsagede samt alt det andet, som stedet gemmer på og kun giver fra sig, hvis man virkelig lytter. "Det var som nævnt, mit første møde med denne forfatter. Men jeg kan garantere, at det ikke bliver det sidste. Sproget, personerne og historien er både, hver for sig og samlet, en virkelig solid og gennemarbejdet sag." Bognørden.dk "Vibeke Marx har opbygget et stort forfatterskab med små bitte virkemidler (...) Og ved på den måde at lade sig forme af stoffet, om en skovarbejder, der fælder et træ ad gangen, forfra, nedefra hug for hug, skaber hun en stemme, der er sjældent autentisk og sjældent uforstilt. Det er denne roman (...) et fint eksempel på."Weekendavisen "Følsomt skriver Marx sociale relationer frem i fine, rørende portrætter af samfundets vaklende eksistenser, imens hun spørger, om man kan være nogen uden at være nogen for andre. I Noras familie er det svært at være tæt, og stilheden maser sig altid ind på samværet, hvor den efterlader store huller af usagte ord. Det er noget af det, Marx virkelig forstår at nedfælde. Hun forstår også at skabe originale, smukke symboler." Fyns Amts Avis" "FORTÆLLERSKEN belyser vigtige, eksistentielle og psykologiske emner." Berlingske

  • by Vibeke Marx
    £6.99 - 5.99

    Danske hverdagsmennesker befolker de korte noveller. Alle kommer ud for handlinger, der i stort eller småt bliver afgørende for deres fremtid. Og de kan ikke forhindre det."Vibeke Marx kan koge en hel sydstatsroman med tunge skæbner og nedgravede lig bag ved det gamle maskinhus ned til tre sider, og hun kan løfte en dansk adoptionshistorie til græsk tragedie på samme korte stræk. ET GODT BEN OG ANDRE NOVELLER er stimulerende eksempler fra en dreven litterær spiller i det dybe danske."- Politiken"Marx skærer den lidt betændte moderne realistiske novelle med dens uudholdeligt kække psykologi og miljøbeskrivelse og dialog ned til sokkeholderne, hvor der så bare står en glinsende sort tremmegrisling med krølle på halen og stirrer på en med røde øjne."- Weekendavisen"Hun evner som få at give stemmer til mennesker, som livet ikke er let for og gør det overbevisende og kraftfuldt, så medynk næsten er en hån."- Holbæk Amts Venstreblad

  • by Vibeke Marx
    £8.49

    Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland og skaber et nyt liv. "På samme tid sentimental og usentimental, melodramatisk og ironisk, patetisk og humoristisk, Gustav Wied, Tove Ditlevsen og St. St. Blicher cirka. Alt for meget og lige i plet. Et kvalificeret monstrum. Og det er meget godt gået."- Weekendavisen"Bedst er de passager, hvor det fortrængte glimtvis stikker sit ansigt frem, og følelsernes kompleksitet fremstår."- Berlingske Tidende"Som æstetisk værk er romanen mærkværdig og vel også mislykket. Som politisk provokation er den begavet."- Information

  • by Vibeke Marx
    £8.49 - 10.49

    Den der hvisker ... er en fortælling om småfolk; om Bitten, der af hensyn til sin mor ikke tør lægge sin sølvbryllupskjole op; om Astrid, der tordner, at småfolk skal kende deres plads; og om Lulu, som drømmer om stammoderen Dorothea, der tog sin hemmelighed med sig i graven - den hemmelighed, som måske kunne have gjort dem alle sammen til noget særligt.Hvis man lægger øre til småfolks hvisken, kan det hænde, man bliver belønnet med store historier.OM FORFATTERENVibeke Marx debuterede i 1982 med romanen Så længe du bor her ... og har siden udsendt flere prisbelønnede romaner, novellesamlinger og børnebøger.

  • by Vibeke Marx
    £8.49 - 10.49

    Malte vokser op som en almindelig dreng i en ualminelig familie i det ellers konventionelle Frederikssund og bliver hurtigt - uden at mærke det - en magnet for andres trang til oprør og behov for omsorg og kærlighed. Et mønster der gennem et mylder af personer, skiftende relationer, groteske og tragiske hændelser kommer til at følge ham hele livet. Tusindkunstner er et både kærligt og ironisk portræt af den "den bløde mand"Tusindkunstner er en stort anlagt kærligheds- og generationsroman om Malte og hans liv med kvinderne, fra opvæksten i 50'erne til nytårsaften år 2000.Noget af de mest troværdige, sorgmuntre og uprætentiøse, jeg længe har haft i hænderne ... Det er en vældig fin bog. Vibeke Marx er lige til at blive fan af, og hun er helt på højde med de tunge, danske drenge. - BørsenOM FORFATTERENVibeke Marx debuterede i 1982 med romanen Så længe du bor her ... og har siden udsendt flere prisbelønnede romaner, novellesamlinger og børnebøger.

  • by Vibeke Marx
    £7.49 - 8.99

    Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter. Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket?SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer."”Sortehusene” er en varm og nærværende fortælling om forholdet mellem mor og datter, om kærlighed og fortielser. (…) Vibeke Marx har en særlig evne til at skabe autentiske personbilleder og relationer, så mange af os mere eller mindre frivilligt kan genkende os selv og vores familier i dem.SøndagEn barsk romanNordjyske Stiftstidende ★★★★★Sortehusene er en rørende, klog og erindringsmættet fortælling om to intelligente kvinder, der går fejl ad hinanden og skaber grobund for, at fejlen føres videre i næste slægtledFyens StiftstidendeVibeke Marx, som efterhånden har et omfattende forfatterskab bag sig, beviser i romanen ”Sortehusene” at hun også har fremtiden for sig. (…) formår hun samtidig at være nærværende, relevant og frem for alt at skabe identifikation.Fyns Amts Avis ★★★★★Psykologisk skarphed og fine tidsbilleder ... Jeg har før fremhævet Vibeke Marx ' psykologiske skarphed, og kan her på positivsiden føje nogle fine tidsbilleder til, hvor de sociale og politiske faktorer balanceres, så de aldrig bliver til frelste årsagsforklaringer.Dagbladenes Bureau

  • - 14 fortællinger om livet på landet
    by Knud Erik Pedersen, Vibeke Marx, Dorthe Nors, et al.
    £5.99

    Noveller. Kunne man forestille sig en litterær tradition omkring andre erhverv end netop landbruget? Næppe. Men der har været ansatser til en industri-litteratur - i Sovjetunionen under stalinismen, hvor magthavere "inspirerede" forfatterne til værker som Cement!I Danmark er der en lang og folkelig tradition for at beskrive landbruget, det åbne land og landsbyerne som miljø og kulturform. Tænk på folkelige forfattere som Skjoldborg, Aakjær og såmænd også Morten Korch! En litteratur- og kulturform, som var anderledes, måske mere "naturlig" og under alle omstændigheder langt mere dansk end bykulturen og de litteraturformer, der knytter sig til bykulturen - synes at være den almindelige mening. I dag skorter det tilsyneladende på fortællinger, romaner og andre former for litteratur, der på et tidssvarende grundlag beskriver og vurderer den morderne landbrugskultur.På denne baggrund udskrev Landbrugets Kulturfond en konkurrence - for at få nogle nutidige skildringer af livet på landet. Marianne Jørgensens Tvivl vandt konkurrencen, bl.a. fordi tvivl synes at være et dækkende udtryk for den herskende grundstemning i bogen, og på landet. Hvad sker der? Her og nu? Og hvad skal der ske, når vi ikke er her mere?

  • by Vibeke Marx
    £7.49 - 8.99

    Susanna, den smukke danske pige med det gyldenbrune hår og arret i nakken, har været på charterferie i Portugal og dér forelsket sig vildt og voldsomt i Manoel. Hun tager tilbage for at blive gift med ham, og han fører hende til familiens gods i det sydøstlige Portugal, hvor de skal bo sammen med hans mor og søskende. Dunkel fortid, legender og loger blander sig på en måde, Susanna ikke kan gennemskue - og måske er legenderne mere virkelige end virkeligheden.Vibeke Marx' bog INEZ' TÅRER tager os ind i den genre, hvor Daphne du Maurier er dronning og hendes Rebecca fra 1938 er bibelen ... Men Marx moderniserer konceptet på fortræffelig og overbevisende vis. Bogen er underholdende og gysende neo-gotisk chick lit.Bo Tao Michaelïs, Politiken

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.