Books by Vini Madsen

Lyngby kirke er en 'skrivelse', der fortæller om Lyngby kirke, og da Lyngby kirkes historie i mange år er knyttet til Lyngbygård, hører der også hertil en fortælling om Lyngbygårds ejere gennem tiden. Hvad der ellers fortælles om, er et valg, hvor der er lagt vægt på de levende fortællinger, og ikke så meget de konkrete oplysninger, for dem kan man læse i Nationalmuseets Danmarks kirker, bd. 18. Lyngby kirkes historie går tilbage til første halvdel af 1100-tallet, og kirkens tilblivelse skyldes stærke lokale personer, ligesom man i dag finder stærke lokale personer, der værner om kirken og styrker dens liv og vækst, så den på trods af at høre til i et af de mindste sogne, stadig er en levende kirke, som bruges i glæde og sorg og almindelige dage. Og bagved det hele ligger en taknemmelighed og stolthed over, at det forholder sig således - ja, og et stort ønske om, at sådan må det også forsætte fremover.

"Borum Kirke" er en fortælling om de mange tidslags præg, som man finder på og i Borum kirke. Disse tidslag strækker sig over måske en periode på 3.000 år, lige fra bronzealderen til tidlig middelalder, hvor den første kirke bygges og til en 50-75 år efter, hvor den går til i en voldsom brand og den Borum kirke, vi kender i dag bygges, får tårn, våbenhus og hvælvinger i 1500 tallet, stolestader i 1600 tallet og løbende holdes vedlige indtil i dag. Især tre stormandsslægter har været med til at præge Borum kirke, nemlig Borum Eshøjslægten og herredsfogedslægten fra Bækgården samt godsejer Johan Arent Althalt af Lyngbygård. I samspil med tiden og folket har de tre stormandsslægter og alle efterfølgende sat deres præg på Borum kirke. Og når det hele samles bliver det til en flot historie for kirken - men allermest for landsbyen og dens indbyggere, som er kommet slægt efter slægt i glæde som i sorg og på helt almindelige dage. Og hvad med fremtiden - skal der skrives videre på Borum kirkes historie? Det er et spørgsmål, som kun landsbyen og dens indbyggere kan besvare - for en kirke er kun en kirke, når den bliver brugt af folket.