Books by Willy-August Linnemann

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I aften er det bagermester Viktor Jepsens tur til at fortælle. Mange har måske undret sig over, hvordan en søn af en amtsretsdommer ender som bager, og det gør Viktor Jepsen faktisk også selv. Den eneste gang, han har nævnt det, var nemlig, da han som 11-årig skulle holde et hegn for sin far, og han frøs så meget, at han erklærede, at han ville være bager og arbejde ved en varm ovn. Hvorfor hans far tog ham på ordet, forklarer han nu."De sammenspiste" er femte fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat tager boghandler Fritjof Süssbein ordet og fortæller om en af de bøger, der har betydet mest for ham. I dimissionsgave modtager både han og hans kæreste, Majke, doktor Neckelmanns berømte bog "Rationel kærlighed", og den bliver startskuddet til et helt nyt kapitel i de to unges forhold. I løbet af aftenen fortæller Süssbein, hvordan det langt om længe gik til, at han blev gift med Majke."En debutants bekendelser" er anden fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller, hvordan han ilede til fødeklinikken for at finde Bellis, som lige havde født hans barn – uden for ægteskab, vel at mærke. Men da han når klinikken, står der bare en harm jordemoder og skælder ham ud over, at Bellis har måttet tage fra klinikken alene med barnet. Hos sin far og farfar får han til gengæld skældud over, at han tænker på kvinder i stedet for familieforetagendet. Men hvor er dog Bellis, tænker Sune!"En mand uden ærgerrighed" er femte fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Bellis om dengang, hun som ung sværmede for skibsrederens ældste søn, Sune, hvis forældre mente, han var for god til hende. Det ville ikke gå Bellis særligt på, hvis bare hun var sikker på, at Sune gengældte hendes følelser. Men Sune er en drømmer, der lever i sin egen verden, og hans følelser er et mysterium."Dagene derpå" er fjerde fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det Sørensen-Solstrands tur til at fortælle, hvordan han i sin tid startede Colosseum, der i dag er byens mest berømte og mest berygtede etablissement. Her kan man både nyde et godt måltid mad og se en arabisk slørdans, og Sørensen-Solstrand mener selv, at det er den fineste kabaret i hele Nordeuropa. Det bedre borgerskab har dog delte meninger om Colosseum."Svindlerens foragt" er fjerde fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer. I "En smag af brombær" er det romfabrikantens tur til at fortælle. Han tager tilhørerne med tilbage til sin tidligste ungdom og fortæller om de venner, han drev om med dengang. Ikke alles skæbner blev lige lyse, og netop derfor er der noget magisk ved ungdomsfortællingerne – for eksempel den om Thomas, hvis forældre forsøger at presse ham til at gifte sig med den pige, han har gjort gravid."En smag af brombær" indgår i novellesamlingen "Bogen om det skjulte ansigt", som er første del af Willy-August Linnemanns serie "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Fru Lene Putschke, formand for de samvirkende husmoderforeninger, tager nu ordet og fortæller, hvordan hun passede sin invalide far så længe, at hun frygtede at skulle gå i graven som gammeljomfru. Da første verdenskrig brød ud, blev de unge mænd imidlertid helt kuldrede, og nu slog Lene til. Hun vidste, hun kunne blive den perfekte husmoder."Det skal vi nok få forpurret" er sjette fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat fortæller Sune Cortsen om, da han som ung studerede i Hamborg, men brugte al sin tid på at spekulere på, hvorfor hans ungdomskærlighed, Bellis, var holdt op med at svare på hans breve. Den unge drømmer kører sig selv helt op i en spids og kan til sidst slet ikke koncentrere sig om noget som helst. Da han søger hjem igen for at konsultere sin læge, opdager han, at hans far og farfar forsøger at arrangere et ægteskab med en helt anden pige."Ved det syvende glas" er tredje fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Vandrelærer Sune fortæller om den første tid, efter han blev gift med Bellis meget mod sin families vilje. Han har svigtet sin pligt som førstefødte søn, og der kan ikke længere blive tale om, at han skal overtage skibsværftet efter sin far. Det har nu heller aldrig været Sunes drøm, men et eller andet skal han jo leve af, nu hvor han også har en familie at forsørge."I forstaden" er sjette fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme."Døden er nådig" er ottende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu vil fru Clara Morgenroth fortælle om den voldsomme oplevelse, hun havde tidligere samme dag. Alle i byen er endnu rystede over, at sporvognen kørte løbsk og nær havde gjort det af med både passagerer og forbipasserende fodgængere, men de færreste ved, hvilket helvede det var at være med på sporvognen. Det gør Clara til gengæld, og hun er ikke bleg for at fortælle det."Hvil i fred" er tredje fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu tager sporvognsfunktionær Gustav Lipke ordet og fortæller om sin oplevelse af den ulykke, der rystede byen tidligere den dag. Det var ham, der kørte den sporvogn, der i morges løb løbsk, så alle passagerer og Lipke selv pludselig kom i livsfare. Han fortæller også, hvordan en eventyrlysten og fandenivoldsk knægt, der drømte om at blive sømand, endte med at blive sporvognsfunktionær præcis ligesom sin far."Vognstyrerrapport" er femte fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat er det ekspeditrice Lilian Hansens tur til at betro sig til selskabet. Hun fortæller, hvordan hun i morges var lige ved at blive kørt ned, da sporvognen kørte løbsk. Hun ville uden tvivl være død, hvis ikke en stærk hånd havde grebet hende om livet, lige inden det var for sent. Aldrig har hun oplevet en så galant og omsorgsfuld en mand. Hun kender ikke hans navn, men ved, at han i morgen skal tilbage til fronten. Alligevel må hun forsøge at finde ud af, hvem han var.Hemmeligt liv" er sjette fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu giver aldersrentenyderen Jep Handewitt sig til at fortælle om sit venskab med gamle Nis Adelby og om vennens kærlighed til Kerstine Tarup. Hende var der mange, der rendte efter, og selv nu, hvor de alle er gamle og grå, flokkes mændene om hende. Men hvorfor ægtede hun ikke Nis, som hun ellers elskede så højt? Det fortæller Jep i nat."Kaffedrankerne" er syvende fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Sune Cortsen fortæller i nat, at han blev født på nytårsaften, da fremskridtets århundrede begyndte. Hans mor er lettet over fødslen, for ikke alene betyder det, at hendes adelige slægt bliver ført videre, men hun slipper også for frygten for at blive skiftet ud med en anden model, fordi hun ikke føder børn hurtigt nok. Sunes far, der er rig skibsreder, har store forventninger til sin søn. Ingen af dem går ud på, at han skal blive vandrelærer!"Pigen i krukken" er første fortælling af ægteparret Cortsens historie, der fortælles i "Skæbnen kan være en skælm", tredje del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.I nat tager ejeren af medicinalfabrikken, Sigrid Jensen, ordet og fortæller om første gang, hun virkelig blev forelsket. Det var under en konference i Paris, at den fornuftige videnskabskvinde begyndte at betvivle, om videnskabens forklaring på forelskelse som et produkt af hormoner, der skal tilskynde en til bedre forplantning, i virkeligheden var en udtømmende forklaring på en dyb og hæsblæsende forelskelse."Når en flamme dør" er ottende og sidste fortælling i novellesamlingen "Byen ligger skjult af lys", femte og sidste del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien."Fabrikanten" er første del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Anden verdenskrig. I Flensborg ligger teglmester Martin Lorenzen i en beskyttelsesbunker, mens bomberne regner henover byen. Og han ihukommer sig sit livs historier og den store kærlighed til den kvinde, han er fysisk adskilt fra – men aldrig i ånden.Fortællingen SKÆBNEBOGEN udkom første gang som en af de 41 historier, der udgjorde Willy-August Linnemanns fembindsværk EUROPAFORTÆLLINGER.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.nWilly-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

En intrige, et drab, et skuddrama, skurkestreger og masser af involverede: journalisten Rudi, tømreren Bjarne, sygeplejersken Inge, politikeren Brystrup, præsten Klitrose, kriminalkommisæren Nagelstoz samt lægerne Glansby og Fischerhaus, forlaget Gyllenberg, advokaten Kirsten og tv-damen Lene. Disse bidrager til denne usædvanlige krimifortælling, der først og fremmest filosoferer over menneskers valg i livet, deres leveveje og konsekvenser ved dem ...Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Willy-August Linnemanns prosadigt og hyldest til sin barndoms by blev til i anledning af byen Flensborgs 700-års jubilæum i 1984.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

SØNDERJYLLANDS FREMTID er en samling af de kronikker, Willy-August Linnemann skrev til den danske dagspresse mellem 1954 og 1971. Fra stadig nye vinkler analyserer Linnemann i de i alt 17 kronikker sønderjyske problemer i lyset af samtidspolitikken og et voksende fælleseuropæisk marked.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

1. verdenskrig raser i baggrunden, mens ungdomslivet fortsætter omkring Flensborg. 21. juni 1915 sker der en grotesk og noget fatal hændelse, der vil ændre en flok skolekammeraters liv og holdninger til livet for altid ...Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Willy-August Linnemanns TOLV TALER, er en række taler om Sydslesvig, Danmark og kritikken ved det gryende EU-samarbejde. Talerne blev til og publiceret i de danske dagblade mellem 1960-68.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

I byen Flensborg sker der en dramatisk brand i "Landstrygerhuset". En forhørsdommer skal opklare brandens årsager og får i den forbindelse kendskab til en mængde forskellige menneskeskæbner.Men var der tale om brandstiftelse eller sågar et selvmordsforsøg? Dramaet i BØLGERNE PÅ FJORDEN understreges af Willy-August Linnemanns politiske sigte, som han skitserer igennem Flensborgs byudvikling: kritikken ved teknokratiets konsekvenser for demokratiet, individ og samfund.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Mod slutningen af 2. verdenskrig: Luftalarmerne hyler. Borgerne i en større slesvigsk provinsby søger dækning nede i beskyttelsesrummet om natten, og så bliver der fortalt historier om slægternes gang i byens liv. For at fordrive tiden og dulme nerverne, men måske også for at gå til bekendelse, mens tid er... SKÆBNEN KAN VÆRE EN SKÆLM er tredje del af Willy-August Linnemanns serie EUROPA-FORTÆLLINGER.Serien \"Europa-fortællinger\" udkom i fem bind mellem 1958 og 1966 og samlinger af fortællinger fra lange nætter i sydslesvigske beskyttelsesrum under 2. verdenskrig. Serien er en slags sydslesvigsk pendant til Boccacios berømte DEKAMERON, hvor det er fortællingerne, der binder mennesker sammen og underholder i de svære tider.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.nnWilly-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Den multinationale grosserer Heinrich Hansen falder en dag om og dør. Ifølge forfatteren, der overværede hans død, blev han myrdet. Politi, hospital og famile fastholder, at han døde af en hjernelammelse. Men hvorfor lyver alle? Hvem havde ladet ham myrde? Og hvad vidste Heinrich Hansen?Sporet fører rundt i det internationale forretningsliv mellem Gentofte, Flensborg, København, Berlin og Jerusalem.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Under et fireårigt ophold, fra 1949 til 1953, besøgte Willy-August Linnemann de allerfleste af Spaniens vigtige lokaliteter: til fods, på cykel, i bus og med tog. Oplevelserne og historierne har han holdt fast i rejsefortællingerne i SYD FOR PYRENÆERNE – en nuanceret skildring af den spanske kultur, sprog, historie og en befolkning, hvor der er langt fra top til bund. Fra magt til magtesløshed.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

Da den slesvigske, internationalt anerkendte komponist, Johannes Hansen, besøger sin fødeby Harreslevmark og møder sine barndomsvenner, har tingene ændret sig. Vennerne er nu betydningsfulde mennesker i egnen, og de har et mål: at få Johannes til at hjælpe sig med at optrævle en smuglerring ...Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Mod slutningen af 2. verdenskrig: Luftalarmerne hyler. Borgerne i en større slesvigsk provinsby søger dækning nede i beskyttelsesrummet om natten, og så bliver der fortalt historier om slægternes gang i byens liv. For at fordrive tiden og dulme nerverne, men måske også for at gå til bekendelse, mens tid er... ALLE SKAL TJENE TO HERRER er fjerde del af Willy-August Linnemanns serie EUROPA-FORTÆLLINGER.Serien \"Europa-fortællinger\" udkom i fem bind mellem 1958 og 1966 og samlinger af fortællinger fra lange nætter i sydslesvigske beskyttelsesrum under 2. verdenskrig. Serien er en slags sydslesvigsk pendant til Boccacios berømte DEKAMERON, hvor det er fortællingerne, der binder mennesker sammen og underholder i de svære tider.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.nnWilly-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Sønderjyske udenrigsråd Niko Nikolajsen kører en glat karriere og har indrettet sit liv så behageligt for ham selv som overhovedet muligt. Særligt begavede og smukke kvinder har han en svaghed for ... På en embedsrejse til Canada bliver hans pæne liv rusket godt og grundigt.Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.