Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
THE #1 SUNDAY TIMES BESTSELLER NAMED ONE OF THE BEST BOOKS OF THE YEAR BY The Times / Guardian / Telegraph / i News / The New York Times / Washington Post / NPR / Marie ClaireA riveting, deeply personal account of history in the making-from the president who inspired us to believe in the power of democracy'Gorgeously written, humorous, compelling, life affirming' Justin Webb, Mail on SundayIn the stirring, highly anticipated first volume of his presidential memoirs, Barack Obama tells the story of his improbable odyssey from young man searching for his identity to leader of the free world, describing in strikingly personal detail both his political education and the landmark moments of the first term of his historic presidency-a time of dramatic transformation and turmoil. Obama takes readers on a compelling journey from his earliest political aspirations to the pivotal Iowa caucus victory that demonstrated the power of grassroots activism to the watershed night of November 4, 2008, when he was elected 44th president of the United States, becoming the first African American to hold the nation's highest office. Reflecting on the presidency, he offers a unique and thoughtful exploration of both the awesome reach and the limits of presidential power, as well as singular insights into the dynamics of U.S.
"Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i ET FORJÆTTET LAND har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team - og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle - en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet - og i hele verden - til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted." - Barack Obama
Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame - og den første afroamerikanske førstedame - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed. Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende - fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt. MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger - og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme. Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.
På sin første rejse til det krigshærgede Yemen møder Puk Damsgård en kvindelig læge, og et venskab opstår. Den oprørske Shifa har lakeret sine negle blå – og planlægger en hemmelig flugt.Mødet bliver begyndelsen på en lang rejse fra Kairo, hvor gadehundene galoperer efter spøgelser, mod Yemens isolerede kaffebjerge og ørkener. Puk Damsgård sejler 4.800 sømil med containerskibet Titan og kører 3.600 kilometer på tværs af Yemen. Med sig har hun dagbogsoptegnelser fra en kongelig dansk ekspedition, der i 1700-tallet drog på opdagelsesrejse til landet, som blev kaldt Det lykkelige Arabien.Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.
Jakob Scharf taler ud efter tre års tavshed. I en insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste sætter Jakob Scharf ansigt på mørkemændene, der i tiden efter Muhammedkrisen konspirerede om massedrab på dansk grund. Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler. Jakob Scharf går også bag om sagerne, der satte ham skakmat i tjenesten. Han fortæller om sin chefmission og sit mandat til en modernisering af PET, der forvandlede den hemmelige tjeneste til en slagmark af sladder og lækager, og han tager bladet fra munden i affæren om nødløgnen, der fældede ham. Efter syv år for PET. Journalist Morten Skjoldager fører den tidligere efterretningschef gennem hans tid i PET. Baseret på aktindsigter i stakke af retsdokumenter, PET- og politirapporter og interviews med kilder i politiet og i de ekstremistiske miljøer tegner Morten Skjoldager det til dato skarpeste billede af truslen mod Danmark og PET’s kapacitet til at imødegå den. Syv år for PET er en tankevækkende bog om terrorprædikanter og gangster-jihadister og en påmindelse om, at kun falsk tryghed kan købes for penge.
Kvinde Kend Din Historie er en bog til alle, der vil vide mere om kvinder i danmarkshistorien og blive klogere på sig selv. Jo mere vi kan spejle os i fortiden, jo bedre kan vi forstå vores nutid, og samtidig klæder viden os på til at skabe det liv og den fremtid, vi ønsker for os selv og vores børn.I Kvinde Kend Din Historie portrætteres 50 kvinder, der har levet i Danmark i løbet af de seneste 500 år. Bogens forfatter, Gry Jexen, er historiker, driver profilen Kvinde Kend Din Historie på Instagram og podcasten med samme navn, der netop har fået Podcastprisen 2020 for Årets Nørderi.Kvinde Kend Din Historie er gennemillustreret med tegninger af Thit Thyrring.
Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet. Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen. Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans. Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.
Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte. Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten. Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende. Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling. Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.
Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.
Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.
Christian 2. (1481-1559) er en af de mest kendte danske konger. Han var en magtfuld international skikkelse, og da han kom til magten, var han konge af Danmark og Norge og arving til tronen i Sverige. Han er omgærdet at myter og dramatiske historier. Mange kender ham fra Det Stockholmske Blodbad i 1520 (som er forklaringen på hans navn i Sverige: Christian Tyran), fra historierne om hans tvivlrådige sejlads frem og tilbage over Lillebælt utallige gange en vinternat i 1523 og fra kærlighedsforholdet til den smukke Dyveke, hvis mor Sigbrit blev kongens rådgiver. Han er omdrejningspunkt i den måske mest kendte og elskede roman i Danmark, Johannes V. Jensens Kongens Fald. Og alligevel er der i Danmark ikke skrevet en egentlig biografi om Christian 2. siden 1800-tallet. Det rådes der nu bod på med historikeren Lars Bisgaards nye biografi, som bl.a. i gennem et rigt brevmateriale kommer tættere på mennesket bag myterne, end man før har været. Biografien fortæller historien om Christians dramatiske liv og tid på kanten til Reformationen, og rydder undervejs op i de mange historier og misforståelser, som knytter sig til hans person.
KAPTAJN DINESEN - TIL DØDEN OS SKILLER er andet selvstændige bind af Tom Buk-Swientys biografi om Karen Blixens eventyrlige far,Wilhelm Dinesen (1845-95). Det er de store eventyrs tid for kaptajn Dinesen. Han er på vej ind i det amerikanske vildnis, hvor han som pelsjæger omgivet af indianere søger heling efter ungdomsårenes krigsoplevelser. To år senere kaldes Dinesen hjem til familien i Danmark, men snart hvirvles han ind i den russisk-tyrkiske krig, 1877-78. Det efterlader ham i et sjæleligt mørke.Med den 24-årige Ingeborg Westenholz vender lyset tilbage, og efter en intens kurtisering flytter det nygifte par til Rungstedlund, hvor de stifter familie. Dinesen høster anerkendelse som forfatter og vælges ind i Folketinget. Men under den glansfulde overflade kæmper kaptajnen en stadig mere desperat kamp mod sine indre dæmoner.Tom Buk-Swienty er fulgt i hælene på Wilhelm Dinesen til Wisconsins dybe skove, til Tyrkiet og hjem igen til arkiver og gamle dragkister med private breve. Resultatet er en rejse igennem anden halvdel af det 19. århundredes turbulente historie og en fantastisk fortælling om Dinesens romantiske og tragiske liv. Det er historien om fædre og sønner, uro i blodet, krig, kærlighed og store danske slægter.Indlæst af Henrik Jandorf i 2014.
Danmarks moderne gennembrudstid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne bog, som er den første brede fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920. Vi følger oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger, men også politiet, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Vi bliver vidne til et politisk kaos og forræderiske sammensværgelser, og vi ser, hvordan perioden kulminerede i en styrkeprøve mellem to samfundssystemer: kapitalisme eller socialisme. I 1848, hvor enevælden faldt, var Danmark helt anderledes end i dag. Men fremme ved 1920 var alle de moderne danskertyper kommet på banen: Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative samt voldelige Nørrebroanarkister, racistiske højrenationalister og en masse andre som højskolefolk, frikirkelige, fagforeningsfolk, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister og vegetarer. Som en særlig aktualitet begynder og slutter bogen med den nationale kamp om Slesvig og striden om monarkiets rolle i et moderne demokrati, der med Genforeningen og Påskekuppet begge har 100-års jubilæum i 2020.
Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.
Kom med bag kulisserne i Lars Løkke Rasmussens regering. I denne fængende fortælling tager Henrik Qvortrup læseren med ind i regeringens allerhelligste rum. På baggrund af samtaler med alle nøglefigurerne giver Henrik Qvortrup et unikt indblik i magtkampene, spinnet og alle dramaerne. Her bliver læseren klogere på, hvad der i virkeligheden foregår i toppen af dansk politik. Bogen er en nærgående og kritisk skildring af en regering, der har levet på andres nåde. Den giver også læseren et politisk portræt af en statsminister, der i sin tid hævdede, at han ikke vil være med for enhver pris, men som siden har vist sig villig til at give køb på det meste – undtagen magten.
Thomas Kristensen (MET) er en af Danmarks mest erfarne jagerpiloter. I denne bog tager han læseren med på en rejse gennem et liv, som har sit udspring i skyggen af den første månelanding. Thomas Kristensen vokser op i rolige omgivelser på Amager, men teenageårene og fodboldspillet på Fremad Amagers baner bliver afløst af en tilværelse på den anden side af lydmuren. Som 23-årig kan han kalde sig pilot og for første gang spænde sig fast i ACES II katapultsædet i et F-16 jagerfly. Kysser himlen giver et helt særligt indblik i tilværelsen som jagerpilot i det danske flyvevåben. MET fortæller blandt andet om uddannelsen samt træningen i Europa og Nordamerika, om udstyret, teknikken og ikke mindst om et unikt broderligt kammeratskab i jagereskadrillerne. Som den eneste danske jagerpilot har MET deltaget i samtlige de krige, som de danske F-16 fly har været en del af. Bogen tager læseren med ind over Balkan, Afghanistan, Libyen og Irak og giver en sjælden indsigt i moderne luftkrig. Kysser himlen er en elementært spændende og bevægende beretning, der eminent beskriver det berusende og storslåede i at se verden fra oven, men samtidig også skildrer de dybe følelser og komplekse refleksioner, der opstår i slipstrømmen af at være spydspids i dansk krigsdeltagelse.
I juni 2019 trådte Mette Frederiksen ind i Statsministeriet med en ambition om ikke at lade sin regering styre af udefra kommende begivenheder.Otte måneder senere var det præcist, hvad der skete. Corona ramte Danmark, og Mette Frederiksen måtte lægge alle sine planer i skuffen. På et historisk pressemøde 11. marts 2020 lukkede hun landet ned, og derfra var alt ændret.Under hele det dramatiske forløb havde forfatteren Anne Sofie Kragh eksklusiv adgang til statsministeren og hendes nære stab i Statsministeriet og fulgte på tætteste hold, hvordan beslutninger blev taget på rekordtid, og hvordan begivenheder satte sig varige spor i de personer, der var involveret.Relationer blev sat på spidsen – enkelte af dem viste sig at blive helt afgørende for, at statsministeren kunne lede landet igennem krisen. Andre blev til forhindringer.Det første år beskriver, hvordan en statsminister blev til, tog magten på sig og blev hyldet for det – indtil de første kritiske røster begyndte at lyde op til genåbningen af landet. Anne Sofie Kragh har talt med en lang række kilder, herunder statsministeren selv, hendes nærmeste medarbejdere i Statsministeriet, politiske med- og modspillere og andre centrale aktører, for at skabe et nuanceret og helt unikt portræt af Mette Frederiksen som politiker, menneske og statsleder.
Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.