We a good story
Quick delivery in the UK

Thrillers

Here you will find exciting books about Thrillers. Below is a selection of over 57.574 books on the subject.
Show more
Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Jo Nesbø
    £7.49 - 8.99

    En mand stiger af bussen i den solbeskinnede sommernat. Han hedder Jon Hansen, men kalder sig noget andet. Han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det er lige netop det, han ikke kan. Hans chef, Fiskeren, er ikke tilfreds. Pistolen i hans jakkelomme slår mod hans hofte, da han begynder at gå hen mod en klynge huse. Til alle sider ligger det nordnorske landskab barsk og stille. En ulåst kirke bliver hans natlogi. Han bliver vækket af en dreng og møder hans smukke mor. MIDNATSSOL foregår i det allernordligste Norge i slutningen af 1970’erne. Det er en thriller, som også er en kærlighedshistorie og en fortælling om en stærk tro. ”Som altid hos Nesbø svinger stemningen mellem sitrende og stormfuldt, fra blidt over bittert til brutalt og tilbage igen. Som altid er der vældig meget mørke, midnatssol eller ej, og som altid er der trods alt lys et sted og en mild kvinde midt i alt det grumme. Og som (næsten) altid lukker man en Nesbø med en efterklang af vemod. Både over historien, at den er slut, og at der er lang tid til den næste. Uanset om han skifter hest igen eller ej.” Ekstra Bladet, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”Jo Nesbøs andet bind om 1970ernes lejemordere er noget så særligt som en poetisk spændingsroman. […] denne nesbøske version, hvor sprog, filosofi, humor, refleksion, religion, naturbeskrivelse, naivitet, indsigt og overskud hver for sig og sammen betyder lige så meget eller mere, end det der sker. […] Man spiler øjnene op. Overraskes. Frydes. Og erkender, at man ikke aner, hvad der er op og ned eller først og sidst i noget som helst.” Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Tragik og komik mødes i endnu en vellykket bog fra Nesbøs hånd." Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ”En strålende historie med et godt spændingsniveau og formidable beskrivelser af mennesker og miljø” Horsens Folkeblad, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Nesbø ejer fortællingens kunst fortalt for voksne." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ "Jo Nesbø skriver koncentreret og fængende. Skildringen af ødemarken og den menneskelige tomhed er gjort med en mesters håndelag." Weekendavisen

  • by Stefan Ahnhem
    £7.49 - 6.49

    Den svenske justitsminister forlader rigsdagen efter en hård debat. Han benytter bagudgangen for at undgå den ventende presse, men han når aldrig frem til sin bil, der står og venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet op i den blå luft, midt i magtens centrum. Dette sker et halvt år inden begivenhederne i ‘Offer uden ansigt’ fandt sted og i ugerne op til jul. Sneen og kulden holder både Stockholm og København i et jerngreb, da Fabian Risk kaldes ind for i al hemmelighed at udrede omstændighederne bag justitsministerens forsvinden. Officielt er sagen stadig Säpos ansvar, men ligesom Fabian og hans højgravide kollega Malin Rehnberg famler også Säpo i blinde. Snart viser det sig, at tingene langt fra er, som de burde være, og at stærke interesser arbejder på, at sandheden ikke skal komme frem. Samtidig bliver en kendt dansk tv-journalists hustru fundet brutalt myrdet i sit hjem nord for København. Dunja Hougaard fra øbenhavns Politis Drabsafdeling leder udforskningen, som fører hende over sundet til Sverige. ‘Den niende grav’ er en fornemt konstrueret krimi, hvor Stefan Ahnhem fortæller historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg. Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterkoldt Skandinavien och trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig.

  • by Paula Hawkins
    £6.99 - 8.49

    Den moderne parforholdsthriller møder Hitchcock-uhygge i KVINDEN I TOGET. Paula Hawkins' thriller er verdens hurtigst sælgende debutbog. Den gik direkte ind som nummer 1 på både de engelske og amerikanske bestsellerlister og er under udgivelse i 41 lande. Filmrettighederne er solgt til Dreamworks. Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. ”Overraskende drejninger og en forfatters dybe indsigt i vores psykologi – Kvinden i toget er en chiller i ordets allerbedste betydning.” Sara Blædel ”Kvinden i toget kommer til at tiltrække en kæmpe læserskare.” The New York Times ”Uhørt spændende og suverænt gennemført” The Guardian

  • by Jan Guillou
    £12.49 - 10.49

    En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstands¬bevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE. Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman¬serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig."Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien.At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt."Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★"Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue..."Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★"...glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning"Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"Bogen er elementært spændende og velskrevet… Jan Guillou skal have ros for at tage kvindernes parti og bruge dem som udgangspunkt for en fortælling, der både i fag- og skønlitteratur ofte handler om stærke mænd og hvor kvinderne ofte kun spiller en birolle…"Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★"Jan Guillou er bare en rigtig dygtig forfatter, der formår at skrive på en måde, så man forstår, hvad han vil med sine bøger."- Boghandler Marianne Hübert Hansen fra Bog & Idé i HerningCentret i Herning Folkeblad

  • by Thomas Rathsack
    £9.49 - 11.49

    Dødemandsbugten er tredje bind i Thomas Rathsacks thrillerserie om jægersoldaten Michael Plessner. Årtiers hårdeste vinter hærger Grønland, hvor jægersoldaten Michael Plessner har slået sig ned i hovedstaden Nuuk efter en personlig tragedie. Et slædehold fra den danske Siriuspatrulje meldes savnet og formodes at være frosset ihjel i en voldsom snestorm. En af de savnede er tidligere jægersoldat og Plessners bedste ven. Maliki, kvindelig geolog og ekspeditionsleder, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at han er i live, og at snestormen ikke er den virkelige årsag til slædeholdets forsvinden. Fast besluttet på ikke at lade sin ven i stikken begiver Plessner sig sammen med Maliki til verdens største nationalpark for at lede efter ham. Plessner erfarer dog hurtigt, at nogen for hver en pris vil forhindre deres redningsaktion. Han og Maliki suges ind i en verden af narkogangstere, korrupte politikere, et forbrydersyndikat og en fremmed efterretningstjeneste, som alle viser sig at være kontrolleret af én kynisk og grådig overmagt. Om forfatteren: Thomas Rathsack (født 1967), fhv. sergent i livgarden, blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nummer 229, og han har efterfølgende været indsat i en række specialoperationer i Irak og Afghanistan. I 2009 skrev han ’Jæger – i krig med eliten’, som blev en bestseller med 150.000 solgte eksemplarer, og udløste den største skandale i dansk forsvars nyere historie. Thomas Rathsack udgav i 2012 sin debutroman ”Shadow army”, som ”Sort daggry” er opfølgeren til.

  • by Morten Korch
    £6.99 - 8.49

    I det smukke, fynske landskab ligger godset Digeskov omkranset af sine udstrakte jorde. Gården Torndal, der tidligere har hørt ind under godset, er blevet overtaget af brødrene Claus og Mikkel og deres fætter, den besynderlige opfinder, Frans – tre spøjse fyre, der sammen med deres energiske husbestyrerinde, Signe, forsøger ikke alene at klare arbejdet på gården, men også at hjælpe deres nabo, den unge Jørgen Iversen, der drømmer om en dag at eje den gård, han forpagter. Men den bedrageriske godsinspektør Werner har set sig lun på både Digeskov og godsejerens datter, Eva, og da Jørgen opdager det, bliver Werner en farlig fjende. Kan de tre fætre redde både Digeskov, Eva og Jørgen fra Werners kløer?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Morten Korch
    £6.99 - 10.49

    Siden den gamle Knud Stillebæk jog sin adoptivsøn Søren på porten, fordi denne giftede sig mod hans vilje, har der hersket ufred mellem de to grene af slægten. Claus og Kirsten Stillebæk har drevet gården i mange år, men Claus har bitre hemmeligheder for sin kone, og også den ondskabsfulde faster Jette kaster sorte skygger over deres liv. Søren selv er blevet en bitter mand, der ikke kan glemme de hårde ord, gamle Knud kastede efter ham. For den unge generation går det ikke meget bedre, for både Sørens Ole og Claus‘ Knud har forelsket sig i degnens smukke datter, Bodil. Hvad er det for en hemmelighed, Claus og Jette bærer på? Og vil det lykkes Ole og Knud at bryde den forbandelse, der synes at hvile over slægten?Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Katrine Engberg
    £10.49 - 8.99

    Spændende dansk krimi med et kompliceret og snedigt udtænkt plot.En tidlig morgen i en ejendom i indre København bevæger folkepensionist Gregers Hermansen sig forsigtigt ned ad trapperne med sin skraldepose. Hos underboen står en dør på klem, og uheldigvis falder Gregers ind i lejligheden, da han vil støtte sig til karmen. Da han kommer til sig selv, opdager han, at han ligger oven på liget af en ung kvinde. Det bliver en sag for kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans kollega Anette Werner. Katrine Engberg debuterer som krimiforfatter med "Krokodillevogteren".

  • by Mari Jungstedt & Ruben Eliassen
    £6.49 - 10.49

    Ved daggry en stille morgen lægger en lille fiskerbåd til ved fiskerlejet i Arguineguín på det sydlige Gran Canaria. En af fiskerne får øje på en død kvinde ved Den norske sømandskirke. Kvinden er skandinavisk og lyshåret, og måden, hun ligger på, får næsten hendes død til at ligne et kunstværk. Den svenske journalist Sara, der arbejder på den skandinaviske avis på øen, og Kristian Wede, som er ansat ved det svensk-norske konsulat i Las Palmas, får nys om sagen og begynder at gå det lokale kanariske politi i bedene. Det er kompliceret. Journalisten og den tidligere politibetjent har hver deres gode grund til at have forladt køligere breddegrader til fordel for en spansk ø. Og det bliver ikke mindre kompliceret, da drabssagen udvikler sig. En mørkere himmel er den første fortælling i en ny krimiserie, der foregår på De Kanariske Øer. Et ferieparadis med endeløse strande og bagende sol, turistfælder og blinkende neon, frodige bjerge og perlerækker af landsbyer med løfter om sjælefred og helse. Men bag idyllen gemmer sig en mørkere side af ø-livet, som Sara og Kristian ikke havde forudset.

  • - forhistorie til De smukkeste
    by Karin Slaughter
    £4.49

    En psykologisk thrillernovelle om tiden inden De smukkeste! En smuk ung pige var bare på vej hjem, da … Julia Carroll ved godt, at sætningen er en alt for almindelig start på noget frygteligt. Som en ung, smuk og intelligent 19 årig college-studerende burde hun ikke have noget at bekymre sig for. Men det gør hun. Hun er bange – for piger forsvinder. Hendes veninde fra studiet, Beatrice Oliver er forsvundet. En hjemløs kvinde ved navn Mona er forsvundet. Begge er de sporløst forsvundet. Julia vil vide hvorfor de er væk, og hun er fast besluttet på at finde ud af det. Hvad ligger der bag, og frem for alt, så vil hun ikke være det næste offer! Lyst hår, blå øjne er en novelle om tiden op til Karin Slaughters psykologiske thriller De smukkeste, som udkommer fra HarperCollinsNordic i marts 2016. De smukkeste er så spændende, at det gør fysisk ondt at lægge bogen fra sig. De smukkeste er et mesterværk; intelligent, velskrevet og enestående god. Karin Slaughter blev født i 1971 i Georgia USA, og hun bor i Atlanta. Hendes første bog Mord for øje, blev en stor international bestseller og er oversat til næsten 30 sprog. Karin Slaughter har siden udgivelsen af den første bog, udgivet mere end et dusin romaner på flere forskellige sprog og solgt mere en 30 millioner bøger over hele verden.

  • by Anna Ekberg
    £9.49 - 11.49

    Louise lever et godt liv med forfatteren Joachim på Christiansø, hvor hun driver den lille café. En dag midt på sommeren hvor der er travlest, dukker en mand op. Edmund kalder han sig. Og han påstår, at Louise slet ikke hedder Louise, men er hans kone, Helene, som forsvandt tre år tidligere fra Silkeborg-egnen. Tumultopstår, da Louise og Joachim forsøger at få manden ud, og politiet bliver tilkaldt. Det viser sig hurtigt, at der er noget, der ikke stemmer. Kvinden på de billeder, Edmund kan fremvise af sin forsvundne kone, ligner Louise til forveksling. Politiet vælger at tage alle med på stationen– og efter omfattende undersøgelser står det klart, at Louise ikke er Louise. Scanninger afslører, at hun har fået flere brutale slagmod hovedet for år tilbage, noget der kan fremkalde hukommelsestab. Men der er ingen tvivl. Louise er Helene Söderberg. Giftmed Edmund, mor til to og arving til et forretningsimperium. Hun må vende tilbage til sit gamle liv. Hun må tage afsked med Joachim, den mand hun elsker. Og hun må forsøge at finde ud af hvad der skete den nat for tre år siden, da hun forsvandt. DEN HEMMELIGE KVINDE er en intens kærlighedskrimi om familiebånd, pengebegær, svindel, mord, livsfarlig kunst og altoverskyggende kærlighed.

  • by Sofie Sarenbrant
    £5.49 - 10.49

    Da kriminalinspektør Emma Sköld vågner i en hospitalsseng efter fem måneder i koma, har hun ingen anelse om, hvad der er sket. Hun husker kun, at hun efterlod sin fire uger gamle datter hos kæresten, Kristoffer, for at ride en tur.I Emmas fravær har Kristoffer bedt sin tidligere kæreste om hjælp til at passe datteren, og det er en opgave, hun trives alt for godt med. For dels er hun aldrig kommet over bruddet med Kristoffer, dels har hun altid ønsket at blive mor.Nu ligger Emma i sin hospitalsseng og undrer sig over, hvad det er Kristoffer skjuler for hende. Og hvad med rideuheldet – var det overhovedet en ulykke? Eller er der i virkeligheden nogen, der vil hende til livs?Da hun beslutter at indvie en kollega i sine bekymringer, får det katastrofale konsekvenser.

  • by Mari Jungstedt
    £10.49 - 15.49

    En varm sensommermorgen i september forsvinder treårige Vilma. Hun var med sin mor på arbejde i frisørsalonen i Visbys brostensbelagte kvarter, men ingen af de forbipasserende har set skyggen af hende. Det lokale politi bliver sat på sagen om det forsvundne barn. Karin Jacobsson leder efterforskningen, og hun får hjælp af politiinspektør Anders Knutas, men kun delvist. Knutas er sygemeldt med en depression og har ikke meget overskud. Knutas og Karin kæmper mod tiden for at finde Vilma. For i Gotlands tiltagende efterårsmørke gemmer en, der stjæler børn, sig. Du går ikke alene er Mari Jungstedts ellevte fritstående kriminalroman i serien om politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg. Mari Jungstedt (f. 1962) er en af Sveriges mest populære forfattere. Hendes Gotland-krimier udkommer i mere end 20 lande, er filmatiseret og bliver vist som tv-serie.

  • by Jens Henrik Jensen
    £11.49 - 13.99

    Krigsveteranen Niels Oxen formodes omkommet under en ulykke på havet. I virkeligheden sunder han sig på en ø i den svenske skærgård, hvor han spekulerer over sit livs dilemma. Opdager lederne af det hemmelige magtnetværk Danehof, at deres attentat mod ham er slået fejl, vil de indlede en sand menneskejagt for at dræbe ham. Opdager det danske politi, at han er i live, vil han blive eftersøgt og anklaget for et mord, han ikke har begået. Mod alle odds beslutter Oxen sig for at tage kampen op mod overmagten. Gør han det ikke, er han dømt til evig flugt – uden chance for at gense sin søn. Stillet over for en umulig opgave kontakter han sin tidligere makker fra PET, Margrethe Franck, som imidlertid er fyret og arbejder som kassedame og hotelopvasker. De to slår sig igen sammen med den tidligere PET-chef Axel Mossman og hans nevø. Kampen mod Danehof har haft skæbnesvangre konsekvenser for dem alle. De er som frosne flammer, og de kan kun få deres liv tilbage ved at besejre de mørke mænd. Hvordan slås man mod en usynlig fjende?

  • by Sara Blædel
    £10.49 - 15.49

    Bedemandens datter er første bind i en ny trilogi af Sara Blædel.I Bedemandens datter møder vi Ilka, der rejser til USA for at rydde op efter sin afdøde far. Han forlod hende og hendes mor, da hun var syv år gammel, og i 33 år har de ikke haft kontakt. Derfor kommer det som et chok, da hun finder ud, at hun er nævnt i hans testamente. Ilka rejser til USA for at finde ud af, hvem faren egentlig var, men det bliver sværere, end hun regner med. For selv om faren tydeligvis har haft hemmeligheder, har ingen lyst til at fortælle hende, hvad de ved, og Ilka havner i stedet i en situation, hvor hun risikerer at hæfte for noget, hun aldrig kommer fri af igen...

  • by Dennis Jürgensen
    £13.49 - 16.49

    En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen. Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave. I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datteren Andrea. Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare.

  • by Leif Davidsen
    £15.49 - 17.49

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • - Manus Albino 2
    by Morten Ellemose & Søren
    £3.49 - 5.99

    På Samsø findes en mand brutalt myrdet. Morderen har skamferet liget, og afdøde har sit afhuggede lem i munden. Journalist Xenia Holm dækker sagen i jagten på nye forsider, men snart må hun kaste alt andet til side, da livstidsfangen Sebastian de la Cour flygter fra sit topsikrede fængsel. Kriminalkommissær Henning Lorentzen hentes tilbage fra sit otium for at jagte manden bag terrororganisationen Manus Albino. Hele landet er i alarmberedskab, mens politi og efterretningstjeneste desperat forsøger at stoppe Sebastians hævn. Det bliver en hektisk og nervepirrende jagt, mens omfanget af gerningsmandens geniale og nådesløse planer langsomt går op for nationen. Fange 21 er anden bog i den anmelderroste serie om organisationen Manus Albino, der anvender terror og mord for at opnå deres mål. Serien tegner et dystert billede af et Danmark med radikalisering og ekstreme miljøer, der udfordrer demokratiets grundtanke og retsstatens fundament. Om forfatterne Tvillingerne Søren og Morten Ellemose (f. 1972) har tilsammen skrevet mere end 35 bøger

  • - 1. Bind
    by Arne Dahl
    £7.49 - 8.99

    Ellen Savinger er 15 år, og hun har været forsvundet i tre uger. Sam Berger frygter, at hun er blevet offer for en seriemorder, men hans kolleger ved Stockholms Politi vil ikke lytte: intet lig, ingen forbrydelse. Så kommer Sam i kontakt med den mystiske Nathalie Fredén, der viser sig at have en uventet indsigt i sagen. En historie med uhyggelige forgreninger til Sam Bergers eget liv toner frem, og pludselig er jægeren den jagede. Og i skygge­zonen venter en sandhed, som alt for mange har interesse i at skjule. SKYGGEZONE er en kriminalroman fyldt med fælder og hemmelige rum, og det er den første i en ny serie. "Arne Dahl er som sædvanlig i stand til at udtænke et djævelsk plot og mobilisere betydelige sproglige kræfter for dets udfoldelse." Jyllands-Posten, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Det er et sofistikeret plot, Dahl ruller ud, det er pokkers velskrevet, og fra side 1 føler man sig i godt selskab med den charmerende, men lettere traumatiserede Sam Berger. (…) Der er lagt op til en serie, man kun kan have store forventninger til. Berlingske, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ "Det bliver en lang uhyggelig jagt og kamp mod tiden, skrækken og Sams egne svigt for mange år siden. Og det bliver en fremragende krimi." Ekstra Bladet, 5 stjerner, ★ ★ ★ ★ ★ "Utallige overraskelser med facetteret og stigende spænding i fart og tempo." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "koncentreret kamp i skræmmende skygger." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Og lad mig med det samme slå fast, Skyggezone er hamrende spændende og plottet er skruet formidabelt sammen. Da jeg troede, at jeg havde styr på brikkerne, viste det sig, at brikkerne skulle lægges til et helt andet billede." Bogblogger.dk "Ikke siden jeg læste Jo Nesbø: Snemanden, er jeg blevet snydt så grundigt undervejs i min læsning, som med denne nye krimi fra Arne Dahls dygtige hånd og kringlede hjerne.(...) Det er ganske enkelt den bedste krimi, jeg har læst i lang, lang tid."Drustrups bogblog "Skyggezone er en modbydelig god thriller og flødeskum for krimifreaks. Skyggezone er fuld af tempo, og Arne Dahl mister aldrig overblikket." Vildmedkrimi.dk "Forfatteren kan sit kram til fingerspidserne, og som læser tages man ved næsen adskillige gange og føres i nye og overraskende retninger." Litteratursiden "Arne Dahl overgår sig selv i nyt mesterværk (...) Dahl har formået at konstruere et plot, der gør Skyggezone til én af alle tiders absolut bedste svenske krimier."Bogpusheren, 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Dahl har ramt en fuldtræffer."Krimifan, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ "Historien er drønspændende og velfortalt." Fredericia Dagblad, 5 stjerner ★ ★ ★ ★ ★

  • by Michael Katz Krefeld
    £10.49 - 8.99

    Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.

  • by Øbro & Tornbjerg
    £9.49 - 11.49

    Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en lerbuste, som er lavet af hendes egen datter. Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et stort tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i medicinalbranchens økonomiske interesser i det psykiatriske diagnosesystem. Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være. Pigen og Vogteren er en historie om det menneskelige sinds allermørkeste sider. Romanen er femte selvstændige roman af Martha Pris-vinderne Øbro & Tornbjerg.

  • by Wilbur Smith
    £8.99 - 15.49

    Oprørsstyrker planlægger et terrorangreb mod en af Bannock Oils olieplatforme i havet ud for Angola, og Johnny Congo, den psykopatiske morder, der myrede Hectors hustru, er flygtet fra det topsikrede fængsel, som Hector fik ham anbragt i. Den tidligere major i SAS, Hector Cross er i et stort dilemma: Hector ved, at Johnny er ude på at tage hævn, og derfor skal han stoppes, men samtidig ved Hector også, at et angreb mod olieplatformen kan katastrofale følger, så hvem skal han vælge at gå efter? Da Hector for underretninger om, at Johnny har slået sig sammen med terroristerne, er valget let. Hector samler en styrke af mænd og begiver sig til Angola og det endelige opgør. Tredje, selvstændige fortsættelse af "Afrikas horn" og "En ond cirkel".

  • by Karin Slaughter
    £11.99 - 16.49

    Mænd og koner.Mødre og døtre.Hemmeligheder binder dem sammen.Hemmeligheder der kan blive deres død. I det øjeblik Will Trent sætter foden i den forladte pakhus, ved han, at dette vil blive hans karrieres farligste opgave. Liget på gulvet er en tidligere politibetjent, men blodige spor afslører at der er et andet offer. Det er tilsyneladende en kvinde, og hun er blevet fjernet fra gerningsstedet - og er sporløst forsvundet. Sagen kompliceres yderligere af, at lageret ejes af byens helt, en kendt atlet, som i det sidste halve år, er blevet beskyttet af verdens dyreste advokat, fordi han er mistænkt for voldtægt. Men for Will og Sara Linton, der er nyuddannet retsmediciner er sagen begyndt at udvikle sig til noget mere ubehageligt. For på gerningsstedet har de opdaget spor der fører tilbage til Wills fortid. En fortid som ikke er helt snehvid. Konsekvenserne er ødelæggende for hans liv, for dem han elsker og arbejder med - og for dem, han jager. Spændingsmættet til det sidste og kendetegnet ved gennemførte og autentiske personligheder er En holdt kvinde en blanding af kompliceret opklaringsarbejde og en uforglemmelig thriller om kærlighed, tab og forløsning. "Karin Slaughter er en af de mest spændende amerikanske forfattere i dag- uanset genre."- Liza Marklund

  • by Thomas Rydahl
    £6.99

    På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening. Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere. Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

  • by William Gibson
    £9.49

  • by Mads Peder Nordbo
    £6.99 - 8.49

    MATTHEW CAVE er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje er stærk som fjeldene om Nuuk. Om forfatteren: Mads Peder Nordbo er uddannet i nordisk sprog og litteratur samt filosofi og har forsket i blandt andet runer og sproghistorie. Pigen uden hud er forfatterens fjerde bog, som udspiller sig i Grønland, hvor forfatteren pt. er bosiddende. Mads Peder Nordbo debuterede i 2012 med spændingsbogen Odins labyrint – et glasbarns fortællinger, der blev fulgt op af Thuleselskabet i 2014. I 2015 udkom hans tredje roman, Gudspartiklen, som blandt andet fokuserer på trafficking og udnyttelse af unge piger og kvinder. Pigen uden hud oplever stor interesse fra udlandet og er solgt til mere end 16 lande.

  • by Anna Ekberg
    £11.49 - 13.99

    Christian holder parkeret i skoven, så Leonora ikke kan se ham. Hun løber derude på vejen, hans kone gennem tyve år. Med musik i ørerne, fordybet i sit løb og i sig selv. Hun ser intet, aner ikke, at han om lidt i skjul af mørket og regnen vil indhente hende bagfra, med bilens lys slukket. Og på brutal vis gøre en ende på deres ægteskab. Christian og Leonora har det hele, et godt ægteskab, et drømmehus med udsigt over Vejle fjord og en søn, der netop er blevet erklæret rask efter lang tids sygdom. Men til en fest i Christians firma, ser Leonora sin mand sammen med en yngre kvinde. Leonora indser, at hun risikerer at blive forladt. Tænk, at Christian kan. Tænk, at han kan forlade den kvinde, der har ofret sin karriere, alt, for at passe sønnen og sørge for familien. Leonora tager en beslutning: hun nægter at stå tilbage som hende, der blev forladt – uanset hvilke midler, hun skal tage i brug. Kærlighed for voksne er en roman om ægteskab, om hvem der ofrer mest i et forhold, om parforholdets vindere og tabere, om lidenskab, sex og mord.

  • by Stuart MacBride
    £6.99 - 16.49

    Et fejltrin kan koste dig alt. Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand. Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeen og McRaes tidligere chef, vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live. "Mød den øldrikkende og baconsandwich-spisende politiassistent (endelig en underordnet kriminalbetjent) Logan McRae hos den spændende Stuart MacBride, der har gjort Aberdeen, denne grå, kolde og vindblæste nordskotske by, til skueplads for sine tartan noir-romaner – her passer betegnelsen perfekt!”– Sven Hakon Rossel, Professor i skandinavisk litteratur i Berlingske

  • by Anne Mette Hancock
    £10.49 - 8.99

    Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? "Ligblomsten" er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

  • by Terry Hayes
    £11.49 - 13.99

    Vild blanding af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene! – Mail on Sunday ER DET MULIGT AT BEGÅ DEN PERFEKTE FORBRYDELSE? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. NUMMER 1 PÅ NEW YORK TIMES’ BESTSELLERLISTE Årets thriller. – The Guardian Sæsonens mest spændende. – New York Times Årets bog. – Huffington Post Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig som Jeg er Pilgrim. - Jesper Stein, forfatteren bag bestsellerserien om Axel Steen. Om forfatteren: Terry Hayes har skrevet og produceret en række film i Hollywood, inden han skrev Jeg er Pilgrim, som er blevet en interna­tional bestseller med udgivelse i mere end 30 lande. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret, og Terry Hayes arbejder på opfølgeren, der udkommer til august på engelsk. Han bor i dag i Schweiz med sin kone og fire børn.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.