Books in the 100 danmarkshistorier series in order

Den 15. august 1943 stormede en flok børn ind på Danmarks første skrammellegeplads. De voksne havde fyldt græsarealet i Emdrup op med gamle brædder og trætte trillebøre, og snart var der jordhuler, murstenshuse og tårne overalt. Idéen viste sig at være så god, at den har holdt sig i mange generationer. Politikere, pædagoger, arkitekter og kunstnere tog den fri, skabende leg til hjertet, i håbet om at børnene kunne blive fremtidens fredselskende bygmestre. Allerede rundt om 1800-tallets sandkasser diskuterede man, om byens børn kunne lege sig til at blive gode samfundsborgere, og i dag er legepladser blevet big business.Hop på, når Ning de Coninck-Smith, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, tager os på en karruseltur gennem legepladsens kulturhistorie.

”Goal by Simonsen!” Den 21. september 1983 besejrede det danske fodboldlandshold helt uhørt England 1-0 på det ikoniske Wembley Stadium. Straffesparket i kampens 36. minut viste sig enormt vigtigt: Sejrsrusen var euforisk og skabte et fællesskab uden lige – hele Danmarks landshold var en realitet. Det rød-hvide firserholds succes skyldtes ikke bare et stærkt forbund eller en træner med den rette re-seppt, men generationer af boldglade bønder og byboere. Amatørfodbold havde stået stærkt, lige siden en læderkugle trillede over grønsværen første gang i 1883. Og i over 100 år har fans og fæ hujet sig hæse i skummende debatter om amatører vs. professionelle, om fairplay og diktaturer, om kvinder og fodbold – og om dansken er bedre end svensken.Ph.d. Christian Tolstrup Jensen dribler os gennem dansk fodboldhistorie. Vi skal ikke hjem, vi skal videre.

I 1951 blæste en dansk journalist til kamp mod en invasion. Det var hverken Dybbøl eller Dannevirke, der var truet, men modersmålet, som var under angreb fra Amerika. Frygten for, at ”ameridansk” skulle sprede sig, varede ved i årtier, og forargelse har været en fast følgesvend, når nye ting og tanker fra Guds eget land er nået hertil. Samtidig har mange set USA som et forbillede eller ligefrem en mulig fremtid. I over 100 år har danskerne været storforbrugere af amerikansk populærkultur, og også samlebånd, supermarkeder og sociale medier har vi hentet over there. Skepsis over for fx overforbrug og våbenlovgivning har dog gjort Atlanterhavet bredere, og i fremtiden vil færre måske synes, at oversøisk import er cool.Tag med Nils Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, på tur mod solnedgangen i det dansk-amerikaniserede landskab.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.Tag med på detektivjagt, når historiker Thomas Heebøll-Holm fra SDU efterforsker det sidste kongemord.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

Landbruget var i dyb krise. Arbejdsløsheden i byerne var tårnhøj. En storkonflikt lurede. Den 29. januar 1933 trak indædte politiske modstandere tov om landets fremtid i statsminister Staunings private gemakker. Først klokken fire næste morgen, efter en forsonende dram, kunne de luske hjem med en aftale i hånden. Kanslergadeforliget var født! Snart begyndte myterne om den dramatiske nat at blive spundet: Var forliget et bevis på et samarbejdende folkestyre, der lagde en grundsten til velfærdsstaten, eller var det en nødløsning i et kriseramt samfund, hvor arbejdsløse brostensbevæbnede ballademagere vendte parlamentarismen ryggen?Kristina Krake, historiker ved universitetet i Amsterdam, åbner døren til en urolig tid, hvor landets økonomi var til rotterne, og fascismen kastede sin skygge over Europa.

I slutningen af 1700-tallet rullede landboreformerne ind over den danske bondestand. Reformerne var intet mindre end revolutionerende – men for nogle fik de katastrofale konsekvenser. Det gjaldt for gårdmanden Jeppe Espersen og hans familie, der mistede både hjem og levebrød, da godsejeren fik landsbyens jord opmålt og fordelt på en ny og mere rationel måde. Dermed kom familien til at stå på den forkerte side af den gabende kløft, der åbnede sig mellem taberne og vinderne af kampen om jorden. For mænd og kvinder, der ejede jord, var reformerne en succes uden sidestykke, men fra de jordløses perspektiv så det anderledes ud.Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar ved Rigsarkivet i Viborg, skildrer den største omvæltning i dansk landbrugs historie, set nedefra.

Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt.Tag til skandinavisk parterapi med den norske historiker Ruth Hemstad fra Nasjonalbiblioteket og Universitetet i Oslo.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.Tag til Vestindien med Louise Sebro, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og få en rundvisning i et mørkt kapitel af Danmarks kolonihistorie.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Strøet ud over bakke og dal, i og uden for landsbyerne, ligger næsten 2.000 danske landsbykirker. De har i århundreder dannet en kølig og kalket ramme om livets store begivenheder. Da Harald Blåtand i 963 havde oplevet et rødglødende mirakel i Jelling og fået sat den store Jellingsten, kom der gang i byggeriet af trækirker. Med tiden blev Guds huse murede kunstværker med tag af bly eller tegl, hvælv, tårn og kimende klokker, der kunne jage det onde bort og lokke sognebørnene til. Vejledt af præstens prædiken kunne de studere farverige kalkmalerier, vinduernes glas, prægtige altertavler og granitudskårne løver på døbefonten. De fleste danskere tager stadig forbi kirken, når tilværelsens overgange skal markeres. Kirkens rolle er langtfra styrtet i perlegrus.Gå i kirke med middelalderarkæolog Per Kristian Madsen, tidligere direktør for Nationalmuseet.

En novemberdag i 1890 gik Georg Brandes den tunge gang gennem Københavns gader med sin datters lig i favnen for at få det afdøde barn fotograferet, som det dengang var skik og brug i det bedre borgerskab. Den 10-årige Astrid var efter få dages sygdom død af difteri. Brandes var langtfra alene med sin sorg. Samme år døde 16.000 børn, som var ti år eller yngre. Årsagerne var især tuberkulose, difteri, diarre og såkaldt medfødt svaghed og tæring. I løbet af 1900-tallets første halvdel faldt dødeligheden dog drastisk. Infektionssygdommene blev sjældnere, familierne mindre, og hygiejnen højnet.Kom på historisk stuegang med Signild Vallgårda, professor emerita ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, der diagnosticerer, hvorfor danskernes dødelighed dalede.

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.Marchér med Lars Bisgaard, lektor ved Syddansk Universitet, tilbage til en tumultarisk tid, der så let som ingenting kunne have sat en helt anden kurs for Danmark.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.Fat vandrestaven, når Martin Wangsgaard Jürgensen, redaktør ved Danmarks Kirker, beretter om pilgrimsfærdens danmarkshistorie.

En sommerdag i 1840 tog Peter Faber Danmarks første foto på Gråbrødretorv i København. Den nye teknik vakte vild begejstring. Sammenlignet med maleriet var den billig og hurtig, og fotografiet var så detaljeret, at folk mente, at det viste virkeligheden selv. Men verden er ikke sort og hvid. Den står heller ikke stille, og fotografen har til alle tider sat sit eget præg på billedet. Ikke desto mindre himlede mange op over, at det objektive gik tabt, da digitale kameraer vandt frem i 1990’erne. I dag er vi skeptiske, når vi fodres med fiktive billeder skabt ved hjælp af kunstig intelligens.Sig appelsin til Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, der siger mere end 1.000 ord med et snapshot af dansk fotohistorie fra sølvkorn til pixels.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.Lyt til Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, der holder enetale om enevælden.

I 1660 henvendte det bedre borgerskab og kirkens folk sig allerunderdanigst til kongen med et tilbud. Det lød på, at Danmark skulle være et arvekongerige. Hidtil havde adelen valgt kongen, men Svenskekrigene havde bragt landet i uføre, og tiden kaldte på forandring. Frederik 3. sagde ja tak og tolkede arveretten sådan, at han nu var enevældig. Den officielle propaganda fremstillede magten som givet af Gud, og den gik i arv til de næste otte konger. Først da Frederik 7. i 1849 satte sit navn under Grundloven, blev enevælden opløst. Styreformen satte betydelige aftryk på stat og samfund, og selv om den ophørte for over 150 år siden, præger vaner og erfaringer fra perioden fortsat danskerne, fx i skikkelse af vores stærke tillid til staten.Lyt til Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, der holder enetale om enevælden.

”Mit håb står til havet”, udtalte Erik af Pommern, da han i 1429 indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Flere og flere lande protesterede, og i 1857 gjorde øresundstraktaten igen farvandet toldfrit. I Rigsarkivet ligger de tommetykke regnskabsbøger nu tilbage som en uvurderlig kilde til en vigtig gren af en blomstrende verdenshandel.Hop ombord med Erik Gøbel, tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, når han sejler i kølvandet på sundtolden

En novemberdag i 1918 standsede vrede arbejdere sporvognstrafikken ved Nørreport i København. Da en ung mand med rød fane sprang op på taget af linje 15, trak politiettræstavene, og demonstranterne knyttede næverne. Slaget på Grønttorvet blev en tre dage lang kamp med mange sårede og et propfyldt arresthus. Første Verdenskrig var netop slut, arbejdsløsheden tårnhøj, og overalt var der mangel på brød, brændsel og boliger. Jorden var gødet for revolutionære ideer, og der opstod interne brydninger i arbejderbevægelsen.Alligevel formåede Socialdemokratiet i 1920 at konsolidere sig som den dominerende kraft i fremtidens arbejderbevægelse, når den ikke lige blev udfordret af interne brydninger, en aktiv venstrefløj, lærerlockout eller store bededag. Drag gennem arbejderhistorien med Søren Kolstrup, tidligere lektor på Syddansk Universitet.

Efter et skånselsløst naboopgør i 1658, hvor svenskerne drog over isen og tog os på sengen, måtte vi skamfuldt afstå Skåne, Halland og Blekinge. Siden er området forsvensket og betragtes nu blot som en fjern fætter. Skånelandene var dog danske från början og havde været det i 800 år. Landsdelen, der engang blev besunget som ”det smukkeste land i Danmark”, var lige så pæredansk som Jylland, Fyn og Sjælland, og kongerigets hovedstad kunne lige så vel have ligget i Lund sammen med ærkebispesædet. I dag vajer det rødgule flag fortsat foran mange sydsvenske træhuse, og siden Øresundsbroens indvielse er der igen blevet hvisket om ”Skåne – en født del af Danmark”.Kryds broen med Stig Wørmer, historiker, lektor og journalist, og besøg de tabte besiddelser i broderlandet.

En septemberdag i 1066 var det pludselig slut for den ellers succesfulde norske kong Harald 3. Hårderåde. Den såkaldte sidste viking, hvis CV talte utallige slag, lange rejser til bl.a. Kyiv og tjeneste hos kejseren i Konstantinopel, blev dræbt af en pil på slagmarken ved Stamford Bridge. Han havde forsøgt at gøre sine skandinaviske kongekollegaer kunsten efter og erobre England. Nederlaget satte punktum for det nordiske herredømme derovre, men også for den sagnomspundne vikingetid. Betegnelsen for den historiske periode blev opfundet af en dansk arkæolog i 1870’erne for at styrke fortællingen om nationen og er siden blevet brugt og misbrugt af fodboldfans, nazister og smørproducenter.Tag på togt med Sarah Croix, arkæolog og lektor ved Aarhus Universitet. Tiden er kommet til at få skilt vikingeskæg fra vikingesnot.