Books in the AFTRYK series

Vi er alle cyborgsDonna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Manifestet er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er alle eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Udover at introducere myten om cyborgen, som et alternativ til de gængse forestillinger om videnskab, teknologi og køn, er Et cyborgmanifest et studie af arbejds- og familielivets udvikling, sci-fi-fiktionens visdom og socialismens rolle i kampen for lighed. Haraway fremhæver utopisk og dystopisk litteratur som kilder til et mere frigjort og selvstændigt syn på fremtiden, så et opgør med forskellige former for undertrykkelse og fortrængning igen forekommer muligt. De bærende fortællinger, der retfærdiggør status quo, må mødes af denne mod-myte, så vejen kan banes for en fremtidig feminisme og en feministisk fremtid.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminismen, kunsten og posthumanismen, og er væsentlig læsning for enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Filosoffen Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. “Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende. Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, man bliver en person. Viljens frihed og personbegrebet er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Rasmus Bysted Møller har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i fri vilje-debatten.

Hvis man blindt fulgte nytteetikkens påbud om altid at foretage den handling, som producerer størst mulig lykke til det størst mulige antal individer, ville man let kunne retfærdiggøre nogle meget ubehagelige handlinger. I denne artikel fra 1955 forsøger John Rawls at afdække denne blinde vinkel i utilitarismen ved hjælp af en vigtig skelnen. Rawls vil vise os, at der er forskel på at retfærdiggøre en praksis og at retfærdiggøre en handling, der falder ind under en praksis. Ved at kombinere nytteetikkens klassiske standpunkt og en praksisopfattelse af regler bliver det muligt for utilitaristen at besvare en række traditionelle indvendinger, som f.eks. hvorfor man ikke bør bryde sine løfter, selvom det kan være til større gavn end at holde dem. To opfattelser af regler er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Søren Flinch Midtgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i debatten mellem handlings- og regelutilitarismen.

Bevidstheden er et besynderligt fænomen. Den er omnipotent, men kan ikke ses. Uanset mængden af forskning i synapser og kemiske tilstande i hjernen lader vi ikke til at nærme os nogen løsning på gåden om den. Men hvorfor er bevidstheden egentlig så svær at få styr på? I sin berømte flagermusartikel fra 1974 gør Thomas Nagel op med fysikalistiske teorier om sindet og hidtidige løsninger på sjæl-legeme-problemet. Bevidsthedsfilosofferne har nemlig altid løbet panden mod en mur, når de har overset de subjektive egenskaber ved bevidst erfaring, og dermed reduceret målet for deres undersøgelser med objektive tredjepersonsbeskrivelser efter naturvidenskabeligt forbillede. Men det vigtigste for enhver forståelse af bevidsthed er, at det at være en bevidsthed opleves på en bestemt måde, og det kan kun forstås fra et subjektivt perspektiv. Hvordan er det at være en flagermus? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Oliver Kauffmann har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i kritikken af en verdensanskuelse “under evighedens synsvinkel”.

“Smeltende is, stigende vandstande, orkaner, smittefarlige pandemier.” Det er lyden af det 21. århundredes krisetider, som ringer ind, ifølge den franske filosof Michel Serres (1930-2019). Han har brugt det meste af sit intellektuelle liv på at sammentænke verden og videnskab, økologi og filosofi, blandt andet i den indflydelsesrige "Naturpagten" fra 1990. I sit kritiske manifest "Krisetider" viser Serres, at økokriserne skyldes, at vores kultur har gjort Jorden til et umælende objekt – nu råber den tilbage! Vi er nået frem til en skillevej: enten døden eller symbiosen. Symbiosen starter med lanceringen af en række nye institutioner. Demokratiet er færdigt, kosmokratiet må lanceres. FN er forældet, vi må etablere naturunionen WAFEL (Water, Air, Fire, Earth, Life).Krisetider er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.Teksten er oversat af Sebastian Egholm Lund, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som optegner Serres’ filosofiske forfatterskab, hans liv og intellektuelle aftryk: Som mangeårig mentor for Bruno Latour og inspiration for økokritikeren Timothy Morton kan Serres’ tænkning ses som kimen til den moderne økofilosofi.