We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Anita Hvid og Thor Belling series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Blomstermanden er morder. Han påtager sig at udføre to drab på mennesker, han ikke kender, og han kender heller ikke manden, som giver ham opgaven. Anita Hvid & Thor Belling efterforsker sagen, men kører hurtigt fast. De to ofre var begge jurister, men kendte ikke hinanden. Først da et tredje drab begås, får de to efterforskere endelig en krog i sagen, som fører dem til en klub for herrer af det bedre selskab.Blomstermanden er Lars Kjædegaards sjette bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.Pressen skriver: »Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse.«**** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten»Det er absolut lykkedes Kjædegaard at slå en sekser denne gang.«***** – Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad»Det er fine, velskrevne historier om mennesker, fortalt med humor, alvor og blik for samfundets brudflader - i familie med gode, gamle Turèlls Mord-serie, hvor vejen som regel er langt mere interessant end målet. Letlæst, stemningsfyldt og bedre begavet end det meste på krimimarkedet.«**** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet»Lars Kjædegaards ”Blomstermanden” er med sin direkte samfundskritik særdeles læseværdig«– Preben Rasmussen, Flensborg Avis»Da jeg først var begyndt at læse Lars Kjædegaards nye krimi, ”Blomstermanden”, var der ingen vej tilbage. Jeg læste stort set hele krimien i ét hug på en vinterlig afslapningsdag.«– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad 

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    DEN RØDE LABYRINT er en karakterdrevet thriller om afsporet kærlighed og kampen mellem selvtægt og ordensmagt.Da den syvårige August Therkelsen findes kvalt i buskene bag familiens have sættes kriminalinspektør Thor Belling og hans partner Anita Hvid på sagen. Hurtigt bliver de klar over, at drengen er barn af en dysfunktionel og afsporet familie. Mere overraskende er det at drengens morfar viser sig at være ingen ringere end chefen for drabsafdelingen, Richard Brøssner. Og da drabschefen tager kontakt til skumle forbindelser fra sin ungdom er Hvid og Belling pludselig ikke de eneste, der efterforsker mordet på August.Pressen skriver:»Det er simpelt hen så godt skrevet og udtænkt, at det nærmest er, som om der kører en film inde i hovedet. … Omgående, pronto og det kan ikke gå hurtigt nok - jeg skal have fat i de to første bind i serien, som jeg endnu ikke har læst. Den røde labyrint er årets hidtil bedste danske krimi.«– Katinka Bruhn, Weekendavisen  »… stærkere end i de to første, glimrende bøger i serien. … en af de fineste danske krimier længe.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet  »Fra første linje føler man sig i kompetente hænder … en særdeles effektiv krimi … den imponerer som en fintmærkende og følsom psykologisk og sociologisk sonde.« ***** – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten  »Belling og Hvid er et bekendtskab, som den krimi-såvel som kvalitetselskende læser bør gøre sig hurtigst muligt.«**** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau  »… aldeles fremragende. Fermt skrevet med forfatterens vanlige lunefulde folkelighed, finurlig lommefilosofisamt tæft for god plotlægning og ditto udredning.«**** – Bo Tao Michaëlis, Politiken  »Lars Kjædegaard … brillerer med endnu en Hvid og Belling-krimi«****– Merete Reinholdt, Berlingske»en dramatisk og højspændt roman med et yderst raffineret og udspekuleret plot.«– Lokalavisen Frederiksberg  

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Lars Kjædegaard har etableret sig som en af Danmarks mest anerkendte krimiforfattere med fremragende anmeldelser over hele linjen. Døden i Harkaberg er Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående.Da drabsefterforskeren Thor Belling tager på en velfortjent ferie til Stockholm, har han ikke regnet med at blive involveret i en mordsag, der forgrener sig tilbage i fortiden og hele vejen tilbage til Danmark. Et gådefuldt mord på en dansk kvinde i Midtsverige sender ham ud i et udfordrende samarbejde med det svenske politi, da hans chef udlåner ham til Sverige. I Danmark efterforsker Anita Hvid den dræbtes kvindes baggrund. Motivet til drabet er en gåde, men efterforskningen snævres hurtigt ind, da det viser sig, at den myrdede kvinde og hendes mand har efterladt sig et rodnet af forladte og forsmåede familieforbindelser i Danmark. Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige - de er også farlige. Pressen skriver:»Kjædegaard har … uanset tid og tendenser sin helt egen tone og teknik, der adskiller sig markant fra de utallige fantasifulde mordhistorier, mange krimiforfattere disker op med i øjeblikket … Kjædegaard skriver simpelthen suverænt.«**** – Mette Højbjerg, Politiken »… det [både] hverdagsagtige og dybt komiske i Lars Kjædegaards skrivestil, … gør, at man nødvendigvis må overgive sig til hans bøger om Thor Belling og kollegaen Anita Hvid.«– Lars Brix Nielsen, Weekendavisen »Kjædegaard er aldrig kedelig og altid en smule ude med riven.«**** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »Fortænkt bliver det aldrig, men derimod både raffineret og enkelt - tilmed uden at miste hverken spænding eller stemning. Måske fordi han insisterer på den ukrukkede fortælling, måske fordi han evner at fortælle så meget uden at fortabe sig i ordgejl. Det er i hvert fald fremragende.«***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Kjædegaard skriver som sædvanlig kompetent klassisk krimi uden påklistrede, påtrængende dagsordener eller unødvendigt livsstilshalløj. … "Døden i Harkaberg" er en regulær og dejligt velskrevet krimi, der tilpasser baggrundsoplysningerne, så plot-motoren får netop den rette mængde brændstof til at holde et optimalt drejningsmoment.«**** – Lars Ole Saurberg, Jyllands-Posten »Det er en lidt bitter drik, som maner til den barske erkendelse, at: »hvis man leder efter retfærdighed, er man kommet til den forkerte planet«. Den er dog blandet med stor empatisk indsigt, gedigen psykologisk sans og den underholdende, noget puerile jargon mellem Hvid og Belling; den glider let ned.«**** – Preben Rasmussen, Herning Folkeblad

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Drabsefterforskeren Anita Hvid henvises til afdelingens psykolog efter to bestialske familiedrab, men efter første behandling forsvinder psykologen gådefuldt. Samtidig med denne forsvinden tilspidses efterforskningsarbejdet for Anita Hvid og Thor Belling. To magtfulde politikere dræbes. Først en kontroversiel byrådspolitiker, og dernæst Farums borgmester. Drabene virker umotiverede, men drabsmetoderne er tæt beslægtede. Skakten er Lars Kjædegaards ottende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer. Pressen skriver: »Det er noget så sjældent som moderne socialrealisme, udført elegant og fintfølende.« **** – Erik Jensen, Politiken »Endnu en Hvid og Belling-krimi fra Lars Kjædegaard, der igen holder niveauet formfuldendt med nok en god historie.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »Lars Kjædegaards ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling er hyggelig uhygge og samfundskritik med et glimt i øjet.« **** – Merete Reinholdt, Berlingske »Kjædegaard skriver simpelthen godt, og du flyver gennem denne underholdende krimi, der udmærker sig ved troværdighed og plads til eftertanke og humor.« **** – Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende »Ingen tvivl om, at parret Belling og Hvid er blandt de mest karismatiske hovedpersoner i de senere års bølge af nye, danske krimihelte.« ***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Drabsefterforsker Thor Belling får et alvorligt problem i Det der er værre, da en døende kvinde ud af det blå tilstår et drab, som Belling ti år tidligere fik dømt en anden for. Den dømte tilstod og har udstået næsten hele sin straf. Men hvorfor tilstod han? Thors samvittighed er anfægtet, og han beslutter at kontakte den dømte mand, inden han løslades. Besøget giver ham ikke alle svar, og da skæbnen kort efter indhenter den uskyldige mand, begynder en ny sag. Hvorfor valgte manden at gå frivilligt i fængsel? Efterforskningen afdækker en række triste forhold i mandens liv, men den fulde opklaring sætter både Hvid og Belling på en hård prøve. Det der er værre er den niende roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling, men kan læses uafhængigt af de foregående. Serien kombinerer et nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer. ÅRETS VINDER AF HARALD MOGENSEN-PRISEN FOR BEDSTE DANSKE SPÆNDINGSROMAN Pressen skriver: »Lars Kjædegaard kan som bekendt bare det med plots og who done it-genren […] miljøskildringer, som rummer både satire og en høj grad af autenticitet […] helt elementært gribes læseren desuden af nysgerrighed, spænding og overraskelse sammen med Kjædegaards nye krimi.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Lars Kjædegaard har leveret en af sine bedste, mest hæsblæsende og mest elegante politirutineromaner. […] flot plot […] Kjædegaard styrer uden om klicheerne« ***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken »Kjædegaard mestrer det begavede i det banale, det overraskende i det oplagte og det foruroligende i det forudsigelige. At han kan levere ni stærke bøger i serien på fem år, er beundringsværdigt, og at han kan holde både form og nerve hele vejen, er både imponerende og særdeles læseværdigt.« ***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet »stilsikkert […] overraskende drejninger« – Claus Kjærsgaard, Helsingør Dagblad »Et originalt plot og en stor gåde at løse for makkerparret. Lars Kjædegaards styrke er igen hans sprog og overbevisende dialoger.« – Per Månson, Lektør

  • Save 30%
    - Hvid & Belling 10
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Nervepirrende, begavet og samfundsengageret kriminalroman, som er den tiende i serien om makkerparret Hvid og Belling. Thor Belling tilbringer sin orlov med at indrette en ny tilværelse for sig selv og Anita Hvid, som ligger hårdt såret på hospitalet. Pludselig må han modvilligt vende tilbage til Drabsafdelingen på grund af to skudattentater. Politiet står på bar bund – er attentaterne terror eller tilfældige forbrydelser? Thor er mest optaget af at hjælpe Anita tilbage til livet, men indser snart, at Anita har en fjende. Thor er splittet, men fast besluttet på at holde blikket på bolden. Men hvilken bold? Hvem vil Anita til livs? Og hvem står bag skudattentaterne? For sent går det op for Thor, at tingene måske hænger sammen, og at der kun er én bold. Hans forsøg på at sparke bolden i mål får fatale konsekvenser. Pressen skriver: »Lars Kjædegaard skriver ligetil, så det er nemt at følge med i plottet - der er mere aktuelt end nogensinde.« – Nordjyske Stiftstidende »Lars Kjædegaard er en ferm fortæller, og man er godt underholdt undervejs.« – Helsingør Dagblad »Et elegant leveret drama om mennesker og deres motiver i både vemodige, skarpe og varme toner. […] Kjædegaard jonglerer uhøjtideligt og med vanlig præcision de store temaer om hævn og had, kærlighed og konsekvenser […] Én efter én lader han dominobrikkerne vælte hinanden uden at blive hverken banal eller forudsigelig undervejs - og det giver endnu en fremragende fortælling, som på en gang er en thriller og et kammerspil.« – Ekstra Bladet

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

  • Save 30%
    - Hvid & Belling 11
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Da et kvindelig driver i land på Fyn, bliver Hvid og Belling sat på sagen. Anita er tilbage for fuld kraft, efter hun har set døden i øjnene, og hun er ikke længere bare Thors unge partner ... Valdemar Rølling er fyrmester på den lille ø Krejlø ud for den sydfynske kyst. En dag løber han tilfældigt ind i den tiltrækkende Karen Aggerbo, der har overtaget sine forældres hus og bosat sig på øen. Efter en kort romance forsvinder hun imidlertid sporløst. Valdemar er magtesløs. Han finder en seddel med et telefonnummer i det tomme hus, og da han ringer nummeret op, forstår han, at Karen havde en hemmelighed. Men var det derfor, hun forsvandt? Et skrig til himlen er den ellevte roman i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Pressen skriver: »Et skrig til himlen begynder som en spøjs og syrlig mordsag, men så drejer Kjædegaard sit fokus hen på det, som er hans speciale: folk og fæ, røvere og politi i det lille samfund med sin egen trummerum, vaner og ruter med væresteder af vekslende typer.« **** – Politiken »Et skrig til himlen er en klassisk krimi med mord, forhindringer, opklaring og konsekvens. Og den genre mestrer Kjædegaard til perfektion, ligesom han skriver flydende, letforståelig og troværdigt.« – Nordjyske Stiftstidende »Et skrig til himlen nærmer sig en troværdig hverdagsrealisme, som både er båret af satire og socialt engagement, en ’ægte Kjædegaard’.« **** – Fyens Stiftstidende »Endnu en fremragende, underholdende og velskrevet krimi om Hvid og Belling. Kort og kontant og med et forrygende tempo og et plot, der holder hele vejen igennem bind nummer elleve.« – Litteratursiden »Kjædegaard er som sædvanligt velskrivende med en sjælden næse for dialog.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 9.99

    Sorte Sø er Kjædegaards femte Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående.En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?Pressen skriver:»… Sorte sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense.«- Lars Brix Nielsen, Weekendavisen»”Sorte sø” er ikke alene en god krimi, den er en læseværdig roman.«**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau»Helsingør-forfatteren Lars Kjædegaard kan kunsten at tage fat i et aktuelt emne og vende det på hovedet. I sin bog nummer 25 tager han fat på en krigsveteran og et gammelt vandkraftværk i en skov – og ender med noget helt andet.«- Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad  

  • Save 30%
    by Lars Kjædegaard
    £7.99 - 6.99

    Da en ukendt mand findes myrdet bag ’Skovpavillonen’ i udkanten af forstaden Egstrup på Vestsjælland, er det de to københavnske drabsefterforskere Anita Hvid og Thor Belling, der sendes til byen for at opklare sagen.Hvid og Belling, der er erfarne partnere på mere end én måde, må dog snart erkende, at denne ærkedanske provinsby gemmer på langt mere end gode råd og velvillige naboer. I Egstrup sladrer man ikke. Kort tid efter findes endnu to mennesker myrdet. En tilfældighed?   Med Smukke-Jan, der er første bind i en serie med Anita Hvid og Thor Belling. I serien er Lars Kjædegaard atter vendt tilbage til den klassiske kriminalroman.   Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. I 2004 fik han Helsingør Kommunes Kulturpris og i 2007 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Pressen skriver:»Dejligt renset for kulørte intriger og fortænkt persontegning fortælles en historie om utroskab, løgn og råddenskab, om mennesker med svagheder, de fleste kan nikke genkendende til. Det er denne aura af autenticitet og hverdagsrealisme, som er romanens styrke. Alt er skruet godt sammen, og læseren fanges ind lige fra starten.« **** – Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau  

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.