Books in the Asterisk series in order

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse.Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt.Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.

Den offentlige sektor ændres dybtgående i disse år, hvor ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres på statens, regionernes og kommunernes institutioner. Under betegnelsen New Public Management underkastes virksomhederne en løbende omorganisering, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. De effektivitetsfremmende metoder som f.eks. Lean skal på en gang skabe økonomiske besparelser og større arbejdsglæde og motivation hos den enkelte medarbejder. Trods et stærkt fokus på trivsel er arbejdsmarkedet dog for mange præget af mismod og stress. Motivation og mismod belyser de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Samtidig undersøges det, hvordan virksomhederne søger at håndtere pressede medarbejdere gennem forskellige former for stressintervention. Bogen afdækker den stærkt ideologiske diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til effektivt at styre sine ressourcer. Bogens forfattere argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en uhensigtsmæssig organisering af arbejdet.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv.Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder.Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sætter sit præg på alle samfundets institutioner - også skolen. Det skaber nye pædagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret på forskningsprojektet Tegn på sprog.Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en række empiriske næranalyser af læse- og skrivepraksisser i fem klasserum."Literacy og sproglig diversitet" henvender sig til lærere, studerende og forskere med interesse for læsning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.

Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden. Den sproglige mangfoldighed sætter sit præg på alle samfundets institutioner - også skolen. Det skaber nye pædagogiske og didaktiske udfordringer. Blandt andet udfordrer den vores forståelse af, hvad det vil sige at læse og skrive, og hvordan man lærer at læse og skrive. Det er den udfordring, der tages op i denne bog, som er baseret på forskningsprojektet Tegn på sprog.Bogen giver en introduktion til literacy-begrebet og rummer en række empiriske næranalyser af læse- og skrivepraksisser i fem klasserum."Literacy og sproglig diversitet" henvender sig til lærere, studerende og forskere med interesse for læsning og skrivning i sprogligt mangfoldige klasserum.

Hvordan lærer man befolkningen at opfatte sig selv som et ’os danskere’? Det spørgsmål har på forskellig vis været et hovedtema i skolens historieundervisning – og i mange andre kulturbærende fag – siden midten af 1800-tallet. Befolkningen skulle lære at forstå ’os’ som et nationalt fællesskab – dvs. forstå, hvor ’vi’ kommer fra, og hvordan ’vi’ som et fællesskab kan handle nu og i fremtiden. Skolelærernes historieundervisning fungerede med andre ord som en del af den danske stats og elites erindrings- og identitetspolitik. Sådan er det fortsat her i begyndelsen af det 21. århundrede. Men det er blevet et stadig mere prekært og konfliktfyldt forehavende. For hvordan skaber man et nationalt erindringsfællesskab i et samfund, der er blevet flerkulturelt på en helt anden måde end tidligere? Og hvordan kan det gøres på et demokratisk grundlag? De, der kan øve indflydelse på befolkningens identitetsdannelse og fællesskabsfølelse, har også magt over befolkningens handlemuligheder. Derfor overlader staten og eliten ikke blot erindringspolitikken til historielærerne. Men spørgsmålet er, om historielærerne har tænkt sig at leve op til statens og elitens ambitioner og krav om kontrol? Det giver Staten, eliten og ’os’ svar på.

I "Studier i pædagogisk sociologi" kortlægger forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - den pædagogiske sociologis udvikling og aktualitet. Bogen indeholder kapitler om både national og transnational uddannelsespolitik og om uddannelsesinstitutionernes didaktik og faglighed på forskellige uddannelsestrin. Desuden er der kapitler om intervention, ulighed og mønsterbrydning i uddannelsessystemet og eksempler på særlige metodiske tilgange til den pædagogiske sociologi."Studier i pædagogisk sociologi" kan læses som et bidrag til en forståelse af de komplekse politiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, der danner ramme om pædagogisk praksis på tværs af uddannelsesområder og -institutioner.Bogen er især henvendt til studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på professionsuddannelserne. De 20 kapitler giver os ny viden om, hvordan vi kan forstå og håndtere børns, unges og voksnes læring og socialisering i et samfundsmæssigt perspektiv.

De pædagogiske fag har i mange år været præget af skiftende faglige synspunkter, aktuelt opståede behov og modeluner. Derfor er der tvivl om, hvad det pædagogiske fagområde er, og om det er et selvstændigt felt. I De pædagogiske fags grundlag og anvendelse argumenterer forfatterne for, at det pædagogiske fagområde trods alt har en fast og stabil kerne, der kan modstå omskiftelighed, understøtte de pædagogiske begreber og give feltet en historisk bevidsthed. Forfatterne slår til lyd for en revitalisering af fagområdets identitet og foreslår en række principper for de pædagogiske uddannelser, der tydeliggør fagets egenart og praksis. Bogen er specielt velegnet til brug i fag som didaktik, psykologi, pædagogik og sociologi på de pædagogiske uddannelser.

Opmærksomhed er et flyvsk fænomen. Og det kan være svært at få børn og unges opmærksomhed. Derfor er begrebet også essentielt i det pædagogiske arbejde – og i den moderne skoles historie. I Opmærksomhedsbegrebets historie forklarer erkendelseshistoriker Anders Kruse Ljungdalh, hvorfor vi skal være opmærksomme på opmærksomheden. Han belyser sammenhængen mellem begrebet og tilblivelsen af vores skolesystem i 1800-tallet, hvor en helt ny klasseundervisning gav lærerne problemer med at holde elevernes opmærksomhed fanget. Samtidiggør han klart, hvordan den gryende videnskabelige psykologi gav lærerne praktiske anbefalinger, der omvendt udviklede den teoretiske opmærksomhedspsykologi. Bogen er til forskere, undervisere og studerende med interesse i psykologi, pædagogik og uddannelsesvidenskab, men også til fagprofessionelle, der arbejder med at skabe og fastholde den ustyrlige opmærksomhed. For hvis man kan fange, træne og styrke børns opmærksomhed, er der næsten ingen grænser for, hvad de kan lære.

Danmark er præget af mange kulturelle, etniske, religiøse og sproglige fællesskaber. Alligevel er dansk og danskhed normen i uddannelsessystemet, hvor tosprogethed, undervisning i minoritetsmodersmål og interkulturalitet har svære vilkår. I Uddannelsespolitik i nationalismens tegn viser Bergþóra Kristjánsdóttir, hvordan statens lovgivende og vejledende bestemmelser favoriserer en assimilationspolitik, hvor sproglige minoriteter ikke har lige vilkår med majoriteten – og i værste fald overses. Gennem en kritisk diskursanalyse belyser forfatteren curriculums monokulturelle tendens og mangel på sproglige, kulturelle og sociale rettigheder og muligheder for minoriteter. Samtidig diskuterer hun, hvordan en mere åben holdning til tosprogede børn, unge og voksne positivt kan inspirere til en uddannelsespolitisk vending, der kan rumme sproglig og kulturel mangfoldighed.

Folkeskolen er en central institution i det danske samfund. Den har ansvaret for at forberede børn og unge til at deltage i livet efter skolen. Til fortsat uddannelse og demokratisk medborgerskab. Skolens udvikling er samtidig præget af diskussioner og kampe mellem forskellige politiske og pædagogiske interesser, der ønsker at fremme bestemte formål. I "Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark" analyserer Hans Dorf, i hvilket omfang skolepolitikken understøtter folkeskolens muligheder for at realisere sit mangesidige formål, og hvordan den besvarer samfundsændringer, der stiller skolen over for nye udfordringer. Med afsæt i den skolepolitiske udvikling siden 1960’erne undersøger Dorf det seneste årtis folkeskole- og læreruddannelsesreformer og vurderer den øgede indflydelse fra transnational uddannelsespolitik og ønsket om at basere skolens udvikling på forskningsviden. I forlængelse heraf belyser han, hvad god faglighed egentlig består i, hvad der kendetegner den undervisningskvalitet, som dygtige lærere udøver i praksis, og hvilke forudsætninger en professionel lærervirksomhed hviler på.

Minoritetsdanske drenge eller ’indvandrerdrenge’, som de typisk kaldes i den offentlige debat, forbindes ofte med dårlige skoleresultater, ballade og kriminalitet. Samtidig peger flere undersøgelser på, at drengene mødes med negative forventninger og oplever at blive set skævt til og forskelsbehandlet i skolen. I Minoritetsdanske drenge i skolen. Modvilje og forskelsbehandling ser Laura Gilliam nærmere på drengenes position, selvforståelser og skolestrategier og diskuterer de sociale og kulturelle dynamikker, der er omkring etnicitet, racialisering, køn og skole. Med afsæt i interviews med 18 minoritetsdanske drenge beskriver hun, hvordan drengenes oplevelser af lærernes forventninger, modvilje og velvilje får betydning for deres præstationer og engagement i undervisningen. Positive forventninger og dialog om etnicitet og forskelsbehandling er afgørende, hvis de onde cirkler skal brydes.

Talentudvikling i Danmark er under forandring: Den begynder tidligere, henvender sig til flere og foregår mere målrettet. Både uddannelsespolitisk og i sportens verden anses talentudvikling mere end nogensinde som en forudsætning for at kunne konkurrere internationalt. Samtidig skal den foregå på en socialt og samfundsmæssigt ansvarlig måde. Derfor er flere folkeskoler begyndt at udbyde tematiske linjer for elever, der viser særlig interesse i eller talent for en bestemt aktivitet. Det mest vidtrækkende eksempel er samarbejdet mellem eliteidræt og skoler om idrætsklasser i udskolingen, hvor unge idrætsudøvere indgår i et dobbelt karriereforløb, der kombinerer sport og uddannelse."Talentudvikling og elitesport i skolen" er skrevet på baggrund af et fireårigt forskningsprojekt om idrætsklasser i folkeskolens udskoling. Bogens forfattere argumenterer for, at vi skal forstå talent og talentudvikling som processuelle og relationelle fænomener, der finder sted i samspillet mellem elitesport og uddannelse. Gennem samtaler med unge idrætsudøvere viser forfatterne også, hvordan det dobbelte karriereforløb både styrker og udfordrer de unge talenter.

Gennem ti år fulgte en gruppe forskere fem klasser fem forskellige steder i Danmark for at blive klogere på, hvordan læse- og skriveundervisningen kan tilrettelægges, så den tager højde for den stadigt stigende sproglige diversitet i uddannelsessystemet. Forløbet strakte sig, fra eleverne begyndte i 0. klasse i 2008, til de gik ud af 9. klasse i 2018. I Tegn på sprog. Literacy i sprogligt mangfoldige klasser præsenterer Helle Pia Laursen, der var leder for forskningsprojektet Tegn på sprog, centrale resultater herfra. Bogen indeholder næranalyser af børnenes interaktion med skrift og af klassernes skriftsprogspraksisser og peger herigennem på konkrete pædagogiske udviklingsmuligheder. I forlængelse heraf udfolder forfatteren to vigtige pointer: Vi skal se børn som sociale aktører, der aktivt udforsker skriften og dens muligheder, og vi skal bringe forskning i læsning og skrivning og forskning i andetsprogstilegnelse og flersprogethed i tættere kontakt med hinanden.

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Trods mange årtiers indsats for at skabe lighed gennem uddannelse vokser den sociale og økonomiske ulighed i Danmark. Det er stadig den familiemæssige baggrund, der har størst betydning for unges valg af uddannelse, og tiden på skolebænken er afgørende for, hvordan de klarer sig i et samfund som det danske.I "Social ulighed set gennem uddannelse" belyser forskere fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse blandt andet, hvad familiebaggrund, socioøkonomiske forhold og skolegang betyder for specialklasseeleverne Peter og Jespers videre vej i livet. De undersøger også, om dagtilbud, SU og voksenuddannelse kan være med til at formindske uligheder i skolesystemet og samfundet.På en baggrund af coronapandemi, stigende mistrivsel og digitalisering viser forfatterne, hvorfor det fortsat er vigtigt at bekæmpe social ulighed gennem uddannelse.

Vores læsevaner er i forandring. Det gælder ikke mindst for børnene og de unge. Læseundersøgelser peger på mindre læselyst og faldende læsekompetencer, og også voksne vælger i stigende grad tv-serier og lydbøger frem for at sætte sig til rette med en bog.Forfatter og læseforsker Kristiane Hauer diskuterer betydningen af læsning i en tid, hvor mange har svært ved at fordybe sig, når de skal læse en længere tekst som for eksempel en roman. Hun undersøger, hvad det overhovedet vil sige at være fordybet, og hvad der særligt kendetegner den fordybede læsning. Desuden tegner hun et nuanceret billede af en gruppe unge læsere, hvoraf nogle nyder at læse, mens andre helt har valgt bøgerne fra. Bogen slutter med en række anbefalinger til, hvordan skolens læse- og litteraturundervisning kan fremme fordybet læsning – også hos fremtidens læsere.