Books in the Bureauets Lommebibliotek series

Panaït Istrati (1884-1935) var en rumænsk-græsk forfatter der primært skrev på fransk og én af Balkans store fortællerstemmer. Istrati kendes her i landet for bl.a. Kyra Kyralina, Hajdukerne og Onkel Anghel der alle udkom på dansk i 1900-tallet. Disse hører alle til samme selvbiografiske cyklus, Adrian Zografis liv, som de tre noveller i denne bog. Her møder vi, udover den unge sympatiske fortæller, bl.a. den ludfattige sivtyv onkel Dimi (i "En nat i sumpen"), en tidligere tugthusfange (i "Codine") og en albansk bager (i "Kir Nicolas"), alle repræsentanter for marginaliserede samfundsklasser i det feudale Rumænien henimod slutningen af det nittende århundrede.Bogen indeholder også en kort biografisk introduktion og tre flotte illustrationer af billedkunstneren Sara Koppel.

Sangen om den gamle sømand (The Rime of The Ancient Mariner), som dette lille bind poesi har fået navn efter, er et af den romantiske litteraturs flotteste og mest indflydelsesrige digte. Det er skrevet af Samuel Taylor Coleridge omkring år 1800, og er ikke alene et eksistentielt digt om forholdet mellem verden og ensomheden og evigheden. Det er også en af de tidligste, såkaldt gotiske tekster, hvor uhyggen, der ryster sjælen, er et af virkemidlerne. Ib Johansen har nyoversat digtet og indledt det med et kyndigt forord til serien Bureauets Lommebibliotek hvor det udkommer sammen med andre digte af Coleridge og et udvalg af hans digterkollega og samarbejdspartner William Wordsworth. Det er der en god grund til. I endnu højere grad end Coleridge er Wordsworth en digter, der på samme tidspunkt indfanger de romantiske strømninger, som fik så stor betydning for den udvikling, der førte til vore dages individualitet og følelse i litteraturen. I udvalget af Wordsworth indgår hans forord til den digtsamling, de to udgav sammen, Lyrical Ballads, som blev startskuddet til den engelske romantik, og hvori han fortæller om det litterære ærinde, de er ude i, nemlig at gøre litteraturen mere tilgængelig for alle og enhver, ved at beskrive "hændelser og situationer fra det almindelige liv og at berette om dem eller beskrive dem, hele vejen igennem, så vidt det var muligt, ved at vælge at benytte sig af et sprog, som virkelig bliver talt af mennesker."

Hvad angår ‘historiens love’ bliver disse formuleret efter at historien har udspillet sig. Lad os først lave historien. (Enrico Malatesta) For nylig skrev den engelske avis The Guardian i en analyse af de samfundsproblemer, der for tiden påkalder sig opmærksomhed, at ét er, at neoliberalismen dominerer, men at venstrefløjen reelt ikke har bidraget med nye tanker og ideer de sidste 80 år. Og det er rigtigt: den politiske diskussion, der perspektiverer og nuancerer på det ideologiske plan er ikke levende. Hvem gør noget ved det? Det gør Det Poetiske Bureaus Forlag! Forlaget udgiver nu et centralt arbejde af den italienske politiske tænker, socialist og anarkist Enrico Malatesta (1853-1932). Malatesta var aktiv i den tidlige marxistiske bevægelse, men som endnu mere radikal, såkaldt anarko-syndikalist. Han modsætter sig bl.a. fagforeninger og går helt efter at udbrede selvstyrets principper, “mod de herskende klassers voldsmonopol”. I bogens fyldige forord skriver lektor ved KU, Gert Sørensen: “Den foreliggende tekst, der bærer den italienske titel Al Caffè. Conversando d’anarchia e di libertà, udkom i 1922 og blev genudgivet i 1924 på Luigi Fabbris initiativ, men er i virkeligheden sammensat af tre grupper tekster. Således går kapitlerne 1-10 angiveligt tilbage til 1897, mens kapitlerne 11-14 menes at være nedfældet i 1913-14. Endelig kommer de sidste tre kapitler 15-17 til i perioden 1920-22. Denne lange nedskrivningsperiode gør også, at teksten placerer sig som Malatestas løbende svar på det helt grundlæggende spørgsmål, som det endnu unge italienske samfund befandt sig i og endnu ikke havde fundet en definitiv løsning på.”

Der kan være mange grunde til at læse brevvekslingen fra slutningen af 1800-tallet til efter Den russiske Revolution mellem vor egen internationalt berømte litterat, Georg Brandes, og den ligeså navnkundige russiske anarkist og adelsmand, fyrst Peter Kropotkin, som Det Poetiske Bureaus Forlag nu for første gang udgiver i dansk oversættelse (de skrev sammen på fransk) ved Vagn Lyhne & Lis Norup, der også har udstyret bogen med forord og noter. Alene dette forord, med beskrivelse af de to mænds respektive baggrunde og fortællingen om det politiske mord, der første til korrespondancen, er spændende som en, ja … kriminalroman. Brevene beskriver både de to mænds politiske tanker og overvejelser og de hændelser i dagspressen, som de tager farve af.

Jules Verne er kendt for sine Robinsonader og sine visionære historier om bl.a. rumfart, sejladser under havet og nedstigninger til vor planets dybeste dybder. Verne var en sand sci-fi pionér – allerede på sin fødselsattest var han forud for sin tid, da der ved en fejl blev skrevet 1928, selv om det var i 1828, at han blev født!Efterhånden fik Jules Vernes romaner et udtryk, hvor videnskaben blev farlig, og vi møder den gale videnskabsmand. Således også i "Wilhelm Storitz´ hemmelighed", der er mesterens sidste værk, revideret af sønnen Michel og udgivet efter hans død. Den er opkaldt efter og handler om en gal tysk videnskabsmand der har arvet en farlig hemmelighed fra sin afdøde alkymistfader. Han ønsker at spolere ægteskabet mellem ungarske Myra Rod­erich og franske Marc Vidal og skyr ingen midler for at nå sit mål. Bogen udspiller sig i 1700-tallets Østrig-Ungarn i det nuværende Serbien.

BeskrivelseForfatteren, oversætteren og litteraturarkæologen Arne Herløv Petersen har samlet et bind med uddrag af danske proletarromaner, der er udgivet for omkring 100 år siden. Samtidig med Martin Andersen Nexø, Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjærs berømte skildringer af fattigdommen i Danmark, udkom en lang række bøger om storbyen Københavns såkaldte ”pjalteproletariat”, der i samtiden blev kendt som “proletarlitteratur”, skønt de ikke skildrede proletariatet – den politisk bevidste arbejderklasse – men nøden, elendigheden og kriminaliteten i pjalteproletariatet. Disse bøger blev ikke skrevet af arbejdere og heller ikke af professionelle forfattere, men hovedsagelig af journalister og politifolk, der havde kendskab til forholdene på samfundets bund.Det foreliggende udvalg præsenterer elleve proletarforfattere med bøger, der udkom fra 1896-1912. Der er tale om uddrag af romaner og en længere novelle. Udvalget er suppleret med tre dagbladsreportager fra 1880-89 – en af Herman Bangs skildringer i Nationaltidende og to reportager fra Social-Demokraten, landets dengang største dagblad.I bogen findes uddrag af: Lauritz Petersen: Gadens roman ; Edvard Søderberg: Det daglige brød ; Jakob Hansen: Kampen for tilværelsen ; Lauritz Larsen: Halvmennesker ; Carl Hansen Fahlberg: Spild ; Christen Bundgaard: Proletarer ; Christian Engelstoft: Svig og list ; Rud Lange: Drømme ; JJ Kronstrøm: Den mørke by ; C. Staun: Proletardrengens Læreår ; Christian Gjerløv: Bundfald ; Herman Bang: Fattigliv ; L. Hundrup: Hinnerup Cellulousefabrik & En mand i kvindeklæder

Hvad kan 100 år gamle anarkistiske tekster fra Spanien sige os i dag? Hvordan kan man overhovedet tænke sig sådanne tekster udgivet på dansk? ”Hjernedynamit – anarkistisk prosa fra Spanien (1880-1911)” er ikke politiske paroler eller populistiske overfladiskheder, det er skønlitteratur, der ser på verden fra bunden af magtpyramiden.Men det er (mindst) én ting til: Det er skønlitteratur fra den spændende periode, som også kaldes fin de sieclé, hvor det tekniske fremskridt mødtes med den tidlige modernismes sans for dunkel sanselighed og og symbolfortællinger.Vi får titler på fortællinger og prosastykker som "Undergangen", "Herrerne", "Ravnen", "Den nye Kristus", "Manden og soldaten", alle sammen tungt ladede med symbolsk indhold. Teksterne i antologien er taget fra datidige tidsskrifter for arbejderlitteratur og for den anarkistiske bevægelse, som blev grundlagt af Proudhon i midten af 1800-tallet og kulminerede med general Francos sejr i Den spanske Borgerkrig i 1936, hvor forsøget på et anarkistisk, dvs. et regerings- og ejendomsløst, samfund blev foreløbigt knust.Forfatterne er bevidste om de store linjer i historien og de store magtstrukturer i virkeligheden. Ingen af dem er kendte i dag. Bogen er forsynet med et langt efterskrift af redaktøren Lily Litvak.

Grækenland har altid haft store lyrikere. Blandt nobelpristagerne er Elytis og Seferis, som begge skriver i det blændende sollys. Nanos Valaoritis (f. 1921) skriver i skyggerne på samfundets bund. Den nu 94-årige Valaoritis store digtkreds, "Hjemløs den Store", viser eksistensen helt nøgent: "Jeg pisser hvor jeg kan komme til det, / æder hvad der dukker op, / er ikke bange for dårligt vejr, / trisser rundt dag og nat; / … Jeg nærer ikke had til nogen, / jeg er ikke revolutionær – / er bare et symptom, et ulykkeligt tilfælde"...Men der er mere ved denne tekst. Den er dybest set i samtale med litteratur fra hele verden. Eksistenser af denne art, der i selve hjemløsheden finder en flygtig følelse af hjem, møder vi hos de amerikanske beat-digtere, som Valaoritis lærte at kende under sit eksil i USA, og kinesiske digtere, som Lu Xun og Mo Yan, både før og efter revolutionen, og fortvivlede modernister som Rimbaud og Kafka.Og selvom vi har kendt hjemløse som avissælgere i mange år og mødt hjemløse palæstinensere, har ordet hjemløs fået en helt ny aktualitet i den seneste tid, hvor store grupper af flygtninge driver op igennem Europa. Når man er udenfor, er man helt udenfor.

Den franske forfatter René Daumal (1908-43) var aktiv i en tid og et miljø, hvor nogle af de mest indflydelsesrige kunstneriske strømninger dukkede op, først og fremmest surrealismen og Dadaismen. Det Poetiske Bureaus Forlag er stolt af, med denne udgivelse af den ufuldendte roman, Mont Analogue, for første gang at kunne præsentere René Daumals forfatterskab på dansk.Bjerget, som bogen handler om er et symbolsk billede. Bogens egen beskrivelse af det, i fingeret fakta-form, viser en dimension af Daumals arbejde som adskiller ham fra surrealismen. Hvor surrealisterne søger det ubevidste som en art understrøm i bevidstheden, søger Daumal det, vi er ubevidste om i en art højere spirituel verden. Her er han inspireret af den russiske mystiker Gurdjieff (1866-1949), som han mødte og arbejdede sammen med en kort periode.Romanen handler om opdagelsen af og bestigningen af bjerget. Den er en veloplagt og ofte morsom tour de force gennem en strømmende verden. Under det ligger også en skarp kritik af materialismen i det moderne samfund.Udgivelsen af Mont Analogue er forsynet med en introduktion til René Daumal og afsluttes af fire tekster af Daumal, skrevet i forbindelse med romanen.

Jules Verne er en af verdenslitteraturens mest spændende og innovative forfattere. De fleste kender "Jorden rundt på 80 dage" og "Rejsen til jordens indre" og "En verdensomsejling under havet". Men de færreste ved, at Jules Verne havde et større projekt: han satte sig for gennem sit værk at beskrive menneskehedens samlede viden. De tre ovennævnte bøger handler henholdsvis om geografi, geologi og marinebiologi – og u-bådssejlads! Så forstår man bedre, hvorfor han nævner så mange stenarter i "Rejsen til jordens indre", og det bliver klart, hvorfor han er den første forfatter til at beskrive en rejse til månen, m.m.m.Det Poetiske Bureaus Forlag præsenterer her én af Vernes mindre kendte romaner, “Rejsebureauet Thompson & Co.”, for første gang på dansk, der handler om et krydstogt til Atlanterhavsøerne vest for Afrika. Bogen er en rejseroman, vaudeville og kærlighedsroman, løjer og satire på én gang. Satire over England – nok en gang – og over middelmådigheden hos de typer rejsende, der mødes og beskrives.