Books in the Dansk Kriminalreportage 1977 series

Den 10. januar 1975 anholdt kriminalpolitiet i Ålborg en psykiatrisk overlæge og hans fraseparerede hustru. Hermed indledes dette århundreds mest omtalte danske kriminalsag om vold og mishandling af værgeløse børn.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, – hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld. I den hensigt opkøbte han bøndernes overskud af råopium og fremstillede heraf morfinbase, som han siden med god fortjeneste omsatte i Vesteuropa. Men som man siger – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Sådan gik det også til sidst for Ahmet – krukken blev hankeløs i Danmark.

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.