Books in the Dansk Kriminalreportage 1981 series

Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde? Allerede nogle timer efter blev liget af den unge mand identificeret, og den videre efterforskning viste, at der forelå en ualmindelig bestialsk forbrydelse, og først efter en lang og intens efterforskning lykkedes det at få gerningsmændene anholdt.

Artiklens hovedperson var en dygtig jurist, der allerede i en alder af kun 30 år blev højesteretssagfører, og som meget hurtigt fik stor indflydelse på mange områder. Han stiftede flere store foretagender, spekulerede på Børsen og i Sydafrikanske guldminer, blev formand for "Den Sjællandske Bondestands Sparekasse", han blev justitsminister, han blev af kongen udnævnt til Geheimekonferensråd – men hele grundlaget for hans position var at ligne med et økonomisk korthus, som en skønne dag faldt sammen.Afsløringen var en kæmpesensation, en skandale, som spredtes som en løbeild ikke alene herhjemme, men også langt ud over landets grænser.

Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?

Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet. Nævnte ægtepar blev endvidere dømt for bedrageri ved at have lånt 37.000 kr. af sparekassebestyrerens egne penge, et beløb de ej heller betalte tilbage, og sparekassebestyreren optrådte således under sagen i dobbeltrollen som tiltalt og anmelder. Han havde ikke haft personlig vinding, og hans godtroenhed og hjælpsomhed med sparekassens penge samt mødet med ægteparret kom til at koste ham fortabelsen af en god stilling, tab af egen formue, og en fængselstraf.

I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977. Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande. Hvis dette ikke er muligt på lovlig vis, bliver mange af disse personer kriminelle og ofte indblandet i både store og små forbrydelser. I denne skildring blev nogle personer i løbet af et døgn involveret i særdeles alvorlig kriminalitet, fordi der netop på grund af pengemangle opstod panik.

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.