Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977. Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.
Fra 1993 til 2000 blev det norske socialvæsen offer for systematiske bedragerier og tabte mindst 20 millioner kroner til mennesker, som kynisk og grådigt udnyttede systemet.
Dommen lød på 16 års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt, da den nu 56-årige tyske statsborger Günther (navn opdigtet) i september 2009 fik sin dom for nedskydningen og drabet på den vietnamesiske grillejer Nhut Thai Ngyuen. Drabet skete ved Tex-grillen i Bogense i december 2004 og var et af de mest opsigtsvækkende og koldblodige mord på Fyn i det sidste årti. I flere år så det ellers ud til, at Günther skulle slippe af sted med at have skudt Nhut Thai Nguyen, men efter flere års resultatløs efterforskning fik politiet i 2008 hul på sagen.
Efterfølgende beskrivelse af en sag vedrørende en intimmassageklinik, dens indehavere, dens intimmassøser og andre implicerede personer, viser, at der omsættes meget store pengebeløb i denne "forretningsbranche", og at indtægterne herfra stort set helt unddrages skattemyndighedernes kendskab og derfor ikke bliver beskattet.
Det er juli 1993. Lyden af en jernspade lyder i den finske morænejord. Lagerhallens pladevægge og sommernattens blå skumring skjuler den gravende mand. Han har travlt. Mon det er dybt nok? Spaden bliver sat i jorden igen og igen. En svedperle løber fra tindingen og ned på halsen og gennemvæder skjortekraven. Det tunge åndedrag giver ekko i graverens ører. I jorden åbner der sig en mørk, langstrakt halv meter dyb grav. Er der nogen, der kigger? Den gravende ser sig omkring og lytter. Kun et par øjne følger arbejdet, men det blik er livløst. En grav. Hurtigt dække den til med sand. Manden med spaden udjævner sandet på graven og skjuler en frygtelig forbrydelse i jorden. Aino Mattila er forsvundet. Oppe på åsen lyder gøgens kukken.
Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.I det følgende berettes om en sådan sag, hvor det efter anmeldelse om ulovlig jagt lykkedes at afsløre gerningsmændene, og hvor efterforskning og bevisførelse førte til domsfældelse. Domme, som må tegnes, som de hidtil hårdeste i dansk domspraksis i jagtovertrædelser.
Emma og Annika arbejdede hos Guldfynd og var ved at lukke forretningen og planlagde sikkert deres aften. Politiets daghold var ved at overlevere dagens arbejde til aftenholdet på politistationen i Kristianstad. Aftenens planer blev diskuteret lige fra fødselsdagsmiddage til hvilke adresser, aftenholdet skulle se nærmere på. Samtidig, i nærheden af politistationen, var en helt anden gruppe i slutfasen af længere tids planlægning. De forberedte sig på at begå et røveri mod Guldfynd, i det centrale Kristianstad.
Alle navne på ofre og gerningsmænd i denne mordsag, der fik stor omtale i medierne, er fingerede. Alle oplysninger i denne artikel er taget fra centralkriminalpolitiets forundersøgelsesprotokol nummer 2400/R/365/01. Protokollen med bilag er flere hundrede sider lang, og alene forhørsprotokollen fylder 262 sider. Derudover er der fire mapper med bilag og en kassette, hvor nødopkaldet er indspillet, fra den tekniske undersøgelse. Afhøringer af 27 personer er vedlagt protokollen. I løbet af forundersøgelsen efterforskede man 36 separate begivenheder, der på en eller anden måde var relevante for forståelsen af sagens helhedsbillede. Begivenhederne begynder den 16.juli 2001, altså den dag hvor drengebanden har besluttet at myrde to mennesker.
Marcella Ahlberg mødte Jon Abbas, da hun var 13 år. Han var dengang knap 20 år. De unges venskab udviklede sig, men to år senere var alt forbi. Den 8. maj 2004 endte deres historie med, at Marcella mødte døden, hvilket betød, at Jon Abbas nu afsoner en livstidsstraf for mord.
I foråret 1988 indtraf to alvorlige brande i Helsinki, begge på store hoteller i den indre by. Det lykkedes brandvæsnet at slukke brandene allerede i indledningsfasen, men de kunne meget let have udviklet sig til rene katastrofer. Den skyldige viste sig at være en ung mand. Han havde søgt optagelse på Teaterskolens instruktørlinje, og havde klaret sig helt frem til optagelsesprøvens sidste del, men var alligevel ikke kommet ind. Kunne det tænkes, at det var skuffelsen over dette, der gjorde, at han besluttede sig til at "forfatte og iscenesætte" sit helt eget drama?
Denne beretning er ikke bemærkelsesværdig på grund af sagens art – et ældre menneske blev brutalt myrdet – heller ikke fordi efterforskningsholdet stødte på særlige vanskeligheder under opklaringsarbejdet – gerningsmanden var udfundet og havde tilstået sin forbrydelse mindre end 1 uge efter, at den var begået – men fordi gerningsmanden senere skulle vise sig at være en af de hidtil yngste personer, som havde slået et andet menneske ihjel, ved en handling, som var planlagt.
Politiets mere tidsberøvende arbejde er for en stor del behandling af sager vedrørende påsatte brande, der i sagens natur vanskeliggøres ved at sporene i mange tilfælde er forsvundet på brandstedet. I denne beretning skildres en påsat brand i en lejlighed i Ishøj, hvor der tilsyneladende var tale om en hævnakt mod beboerne i lejligheden.
Nogle checksager i slutningen af 1984 og begyndelsen af 1985 vakte betydelig opsigt såvel i pressen som hos politiet på grund af gerningsmændenes snedighed samt de "uheld", som de synes forfulgt af, når de skulle nyde frugten af deres anstrengelser.
Når en forbrydelse er blevet opdaget, og politiet har påbegyndt sit efterforskningsarbejde, plejer resultatet før eller senere at blive, at en eller anden bliver mistænkt, anholdt, og at vedkommendes forbindelse til den pågældende forbrydelse til sidst kan bevises. Men undertiden sker tingene i omvendt orden.Denne sag handler om en ung mand – stadig teenager – som blev anholdt for mord på en 20 årig kvinde i februar 1993. Han tilstod forbrydelsen og kunne desuden kaste lys over en begivenhed, der var indtruffet på Lucia aften, knap to måneder før. Da var en 16-årig pige blevet fundet død i en kanal. Obduktionen havde ikke givet grundlag for at formode andet, end at hun var druknet, men man havde på den anden side ikke udelukket muligheden af, at der forelå en forbrydelse. Mens man afventede nye oplysninger, havde man indtil videre henlagt sagen og betragtede det som et ulykkestilfælde. Men den 18-årige tilstod altså, at han havde myrdet også denne pige.
Beboerne og forretningslivet på Vesterbro i København gav udtryk for utryghed ved at bo og færdes i bydelen, hvorfor Københavns Politi besluttede at skabe varig tryghed ved at foretage en særlig narkotikaindsats mod narkopushere og den deraf følgende kriminalitet.Narkohandlen skulle standses eller formindskes på gadeplan, og det var hensigten at opbygge sager med samtlige pushere med henblik på fremstilling i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, domfældelse og eventuel udvisning.
Artiklen handler om et ulovligt våbenlager, som efter informationer til politiet skulle befinde sig på Sydfyn. Sagen blev startet, da der var mistanke om en forstående våbenhandel mellem to personer. Da denne handel ikke fandt sted, blev efterforskningen i første omgang lukket ned. Sagen blev efter et par måneder forløb startet op på ny, da der igen var mistanke om en forestående våbenhandel mellem to personer på Fyn, og interessen blev skærpet, da der på Fyn på daværende tidspunkt var en igangværende konflikt mellem en rockerklub og en gruppering af personer med udenlandsk baggrund. En række af hovedpersonerne i sagen blev i en tre måneders periode overvåget, hvorefter politiet den 28. oktober 2012 kunne slå til mod de tre hovedpersoner. De blev efterfølgende varetægtsfængslet og dømt for ulovlig våbenbesiddelse. En række andre personer blev dømt for mindre overtrædelser, hvoraf enkelte fik ubetinget fængsel, men de fleste fik store bøder. Politiet har benyttet efterforskningsmetoder i forbindelse med sagen, som ikke er nævnt i artiklen. Der er benyttet fiktive navne.
Interpol i København meddelte den 18. september 2003 telefonisk, at jeg kunne forberede mig på, at der ville komme en henvendelse fra Det Kongelige Bibliotek gående ud på, at der i London var dukket 16 meget sjældne bøger på. Disse bøger var stjålet for mange år siden fra Det Kongelige Bibliotek.
Den sag, vi her vil prøve at give læseren en beskrivelse af, er vel nok et skoleeksempel på, hvordan en meget dygtig, velformuleret og velklædt person, i det følgende kaldet Jensen, var i stand til at føre massemedierne og dermed en stor del af befolkningen bag lyset igennem flere år. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan vi nok ikke give noget fuldstændigt svar på. En forklaring kan være, at Jensen valgte en branche, som på det nærmeste var ukendt i de nordiske lande. Sagen blev uden overdrivelse den mest omtalte straffesag her i landet.
En tysk kvinde fra et borgerligt velbjerget miljø lærte sin danske veninde at kende under et ophold i Danmark, og der udvikledes mellem dem et sådan intimt forhold, at førstnævntes ægtemand, en hamborgsk detailhandler, der stod i vejen for de to kvinders endelige lykke, måtte ryddes af vejen. Dette var optakten til et grufuldt morddrama, hvor en dansk lejemorder opsøgte detailhandleren i Hamburg og med løfte om et par få tusinde kroner for sin ugerning ombragte den pågældende på bestialsk vis med en økse.
Et af de største røverier i Sverige i de senere år blev begået i Södertälje mandag den 30. oktober 1995. To bevæbnede gerningsmænd overfaldt en værditransport fra Partena Securitas og tog en vagtmand som gidsel for at slippe væk fra de forfølgende politifolk. Efter affyring af skud mod politiet lykkedes det at slippe væk med godt otte millioner kroner i kontanter og en masse checks. Dette røveri blev det sidste i en række; røverne blev anholdt kort efter, og det viste sig da, at gruppen havde flere røverier på samvittigheden, blandt andet et væbnet bankrøveri i Vingåker i august 1995. Man kan sige, at gerningsmændene på to måder fik maksimalt udbytte: i kraft af det rekordstore udbytte, men især i retten. En af røverne blev af tingsretten idømt i alt 18 års fængsel.
Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.
Torsdag den 23. januar 2003 klokken cirka 08.00 vågnede dele af Drammen op til en kraftig eksplosion. Eksplosionen skulle vise sig at være en bilbombe, der blev udløst i et boligområde, på en parkeringsplads på Kastanjeveien. Kort før klokken 08.00 forlod Maya sin nye kærestes bopæl for at hente sin søn. Hun gik ned til den fælles parkeringsplads for at sætte sig ind i sin bil. Da hun åbnede bildøren på sin Golf personbil, blev sprængladningen udløst, og der opstod en voldsom eksplosion og brand.
Tænk at arbejde ved en maskine, der laver penge. Dag ud og dag ind er du omgivet af store mængder penge, der dog er under streng kontrol. For en ansat ved Myntverket i Finland blev fristelsen for stor. Her er historien om ham.
Mandag den 22. november 1999 om formiddagen blev det til kriminalpolitiet i Odense anmeldt, at en hjemmesygeplejerske i Søndersø på Fyn havde fundet en død mand i en pensionistbolig. Ved politiets ankomst til stedet, blev det konstateret, at manden var død og lå på ryggen på badeværelsesgulvet. Han havde en pude over og en pude under hovedet, og halsen var skåret over. Der var et stort sår tværs over halsen, hvorfra der var kraftig blødning hen mod badeværelsesristen. Den dræbte var iført underbukser, to undertrøjer og skjorte. Dern tilkaldte praktiserende læge erklærede den fundne mand død og genkendte ham som sin patient, Jens, en 81-årig svækket, sukkersyg mand.
Mikkel er svensker og kom til Norge med sin familie i 1999. Han var gift og fik fire børn. Han arbejdede som tømrer og snedker og drev firmaet "Snekkern". Han boede idyllisk på en gård, han lejede i Bø, med naturen, køer og heste omkring sig og mulighed for jagt og fiskeri lige uden for døren. Aina var en ung russisk kvinde på 25 år, som kom til Norge i 2010. Hun begyndte at studere ved højskolen i Bø. Aina og Mikkel lærte hinanden at kende, og Aina begyndte som hushjælp hos Mikkel. Forholdet udviklede sig, Aina blev gravid, og de boede sammen på gården. De fik sønnen Dimitrev i efteråret 2011. Samlivet blev ikke som forventet, og i forsommeren 2012 flyttede Aina hjem til sin tante, der boede i Drammen. I juni 2012 var bruddet mellem Mikkel og Aina endelig. Mikkel fik midlertidig samkvemsret med sin søn hver weekend. Det blev afgjort den 19. september, og en retssag om samværsretten var berammet i Byretten i Drammen i november. Men det skulle vise sig, at Mikkel havde helt andre planer for at løse sin personlige krise.
En nat i maj måned i 2012 forvandledes den lille bys centrum til et inferno. Skuddene, der blev affyret i Hyvinkää, afsluttede livet for to unge mennesker og ændrede for altid livet for utallige andre. Den første politipatrulje på stedet afbrød begivenhederne og havnede selv i skudlinjen. Det viste sig, at gerningsmanden var en 18-årig dreng fra egnen, der gennemførte skyderiet med sin fars gevær. Motivet var en tabt brydekamp.
Jalousi som motiv for mord og anden grov kriminalitet har eksisteret ligeså længe som menneskehedens historie. Jalousi er i stand til at forblænde og forandre alle slags mennesker fra alle slags samfundslag, også individer der aldrig under normale omstændigheder ville tænke på at begå kriminalitet.
I vore dage, hvor kniven hos mange sidder løst i ærmet, og hvor skuddramaer er om ikke dagligdags så dog så almindelige, at der skal ganske særlige omstændigheder til for at give dem større presseomtale, kan overskriftens bestemte form måske synes lidet oplysende om, hvilket drama den dækker over. I det mindste for de yngre årgange. Der er er tale om dobbeltmordet på Peter Bangsvej, hvor ukendte drabsmand- eller mænd på bestialsk måde myrdede kontorchef Vilhelm Jacobsen og dennes hustru.
‘‘Ja, men så må vi jo klare resten!‘‘Med denne udtalelse på et møde den 24. februar 2000 på Regatta Pavillonen iværksatte daværende borgmester i Farum Kommune Peter Brixtofte den såkaldte overfaktureringsmodel, hvorefter forhøjelsen af prisen på en renovering af Stavnsholthallen i Farum skulle overføres til den professionelle sportsklub Ajax-Farum Håndbold A/S som sponsorat. Peter Brixtofte blev idømt to års ubetinget fængsel for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed.
Lørdag den 23. september 2000 var en dejlig lun sensommerdag i Århus, der er Danmarks næststørste by. Freden i byen blev brudt klokken 11.53, da der lød et øredøvende brag, der kunne høres over det meste af centrum.Det viste sig, at da den 38-årige Christian (opdigtet navn) i et parkeringshus satte sig ind i sin bil, og den bevægede sig lidt, udløste det en kontakt under det ene baghjul, og en bombe, der var anbragt under bilens førersæde, eksploderede.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.