Books in the Dansk Kriminalreportage series

Der er ofte langt mellem politistationerne og politi i det nordlige Sverige. Der er dog mennesker, der bemærker skumle personer og usædvanlig adfærd. I denne artikel bliver det beskrevet, hvordan røverne blev iagttaget, inden de gik ind i banken, og at nogle jægere blev mere end mistænksomme, da fuglekiggeren havde almindelige sko på i skoven i oktober måned. Politiet fik gode indfaldsvinkler og takket være vedholdende arbejde, kunne tre mænd anholdes, men havde der været flere indblandet?

To unge mennesker begår et hensynsløst mord på en taxichauffør. Udbyttet blev sølle 30 kroner, men straffen til gengæld hård – 14 år til hovedgerningsmanden og 4 1/2 år til medhjælperen.

Dette var min 21. mordsag i min egenskab af forundersøgelsesleder hos Söderortspolisens kriminalpoliti. Samtidig også den der var mest kompleks og vanskeligst at efterforske. Politiets udgangsposition var meget dårlig. Forbrydelsen var begået i et andet land. Desuden i et land, som FN ikke har anerkendt, og som derfor ikke har diplomatisk forbindelse med Sverige. Det kunne overhovedet ikke komme på tale at anmode om hjælp eller samarbejde med det lokale politi, da der var tale om et mord i Kurdistan i det nordlige Irak. Vi havde ingen mulighed for at undersøge gerningsstedet, ingen adgang til hverken lig eller obduktionsrapport. Og ingen mulighed for at beslaglægge mordvåbnet og sende det til undersøgelse hos SKL (Statens Kriminaltekniska Laboratorium).

15-årige Eva boende sammen med sin mor, Anna, sin stedfar Svend – 35 år og to halvsøskende på tre år og et år. Den 5. december 2007 indgik der en anonym anmeldelse til Helsingør Kommunes Familieafdeling om, at Eva gennem mange år var blevet udsat for seksuelle overgreb og vold i hjemmet forøvet af hendes stedfar. Samtlige navne i artiklen er opdigtede.

Mandag eftermiddag den 10. maj 1999 mødte tre personer op hos Kriminalvakten ved Oslo politikammer og anmeldte, at Karin al-Amin var savnet. De tre var hendes mand Agib al-Amin, søsteren Eli Knudsen og moderen Anne Knudsen. Dette var optakten til en grusom kriminalsag, som i flere uger prægede nyhedsbilledet i Norge.

Den 7. januar 2005 rettede den 20-årige Lise henvendelse til Glostrup politi og anmeldte, at hendes far Jesper var forsvundet. Hun frygtede, at der var sket ham ‘‘noget‘‘, da han ikke havde reageret på hendes henvendelse i julen. Hun havde været på besøg hos ham for at aflevere en julegave den 24. december. Faderen var dog ikke hjemme, hvorfor hun hængte en pose med julegaven på indgangsdøren. Hun regnede med, at han måske blot var på indkøb og ville returnere inden for nogle timer. Hun havde dog intet hørt fra ham siden. Han ville normalt ikke undlade at give hende besked, hvis han skulle på ferie eller andet. Det blev starten på en drabsefterforskning, som i sig selv måske ikke var så meget anderledes end andre drabssager, men alligevel en sag med ret så mange fantastiske forklaringer om bomber, som ikke var sprunget, rockere, som viste sig at være helt ‘‘uskyldige‘‘, drabsforsøg, hvor offeret havde slettet sporene, manglende motiver og en hel del mere. Jeg har her blot forsøgt at skitsere sagen i hovedtræk med fokus på de væsentlige punkter. Det skal bemærkes, at alle navne på personer i sagen er opdigtede af hensyn til såvel pårørende, som de i sagen involverede i øvrigt.

Verden ændrer sig hurtigt. Den historie, som jeg skal fortælle, stammer fra min tid som nyansat politimand i Økonomiafdelingen. Ja, jeg var faktisk blandt de første politifolk, der var øremærket til dette sagsområde. Her i Norge var der meget få politifolk, der beskæftigede sig med økonomiske kriminalitet. Økokrim var ikke oprettet, og først i begyndelsen af 1980'erne afsatte Stavanger politikammer politifolk til dette område.

En mandag eftermiddag hen på efteråret 1986, blev der begået et mærkeligt røveri midt på en befærdet strøggade i Århus. En ung mand var ansat som hotelpiccolo på byens førende hotel. Og han var på vej fra hotellet til en bank på Strøget med over 130.000 kroner, da han på mystisk vis blev slået ned og frarøvet alle pengene.Kriminalpolitiet undrede sig. Det lykkedes nemlig ikke at finde frem til mennesker, som havde set noget som helst. Politifolkene arbejde længe og grundigt med sagen. Til sidst stod det klart, at der slet ikke var foregået et røveri.Her fortæller vi, hvordan tre udlændinge planlagde og udførte det, der skulle se ud som et røveri, men som i virkeligheden viste sig at være et raffineret tyveri, kombineret med en falsk anmeldelse til kriminalpolitiet.

Det er ikke så tit, at Højesteret genoptager en kriminalsag. I al fald ikke når det er til ulempe for den tiltalte. Artiklen belyser lidt af baggrunden for sagen, procedurerne omkring genoptagelse af sagen og de spørgsmål, der opstår.

Følgende artikel tager os tilbage til året 1922. Den unge finske republik havde endnu ikke overstået sine politiske børnesygdomme, da tilværelsen pludseligt rystedes af mordet på landets indenrigsminister. Morderen blev anholdt efter kort tids efterforskning. Han viste sig at være en sindsforstyrret, midaldrende mand, uden egne formulerede politiske mål, men han forsøgte senere til dels at inddrage et antal kendte personer ved at udnytte de stærke politiske passioner, der bølgede gennem det finske samfund i disse år. Omstændighederne omkring mordet og morderen optager historieforskerne den dag i dag.

I kriminalhistorien beskæftiger man sig hovedsagelig med de fuldbyrdede forbrydelser. De ufuldendte, de, der af den ene eller anden grund ikke når ud over forsøgsstadiet, forbigås som regel i ubemærkethed. Og forståeligt nok: her mangler jo prikken over i‘et, den vellykkede afslutning, sluteffekten, der kan give masserne det store gys. Blot et enkelt eksempel: Hvad er en drabssag værd uden et godt lig? Spørg blot kriminalreporterne. Det er normalt ikke mange linier, der ofres på et mislykket drabsforsøg.

Den 26. januar 1976 blev en tyrkisk statsborger i forbindelse med narkotikahandel skudt ned på en øde vej mellem Jersie Strand og Jersie By ved indkørslen til en gård ved navn Nielstrupgård. Han døde inden ankomsten til sygehuset af indre blødninger. Herefter begyndte et meget omfattende og vanskeligt efterforskningsarbejde, som ikke alene førte kriminalpolitiet ind i kredsen af græske og tyrkiske gæstearbejdere, som på forskellig vis havde med narkotikahandel at gøre, men også førte danske kriminalpolitifolk til Tyskland, Belgien og Tyrkiet i efterforskningsarbejdet.

Sverige er et land, der i moderne tid er blevet forskånet for krigens uhygge, politiske yderligheder, organiserede terrorhandlinger, religiøs fanatisme og meget andet, der er realiteter i mange lande. Men i efteråret 1991 skete der noget, der satte hele vores civiliserede livsstil i bevægelse. En ukendt person skød på indvandrere på offentlige steder. Hvordan kunne noget sådant ske i vores oplyste samfund, der i lang tid var sluppet for terror og denne type af racistiske massemord? Overfaldene tiltrak en enorm medieinteresse, næsten på niveau med dækningen efter mordet på statsminister Palme. Det hele blev optakten til en af de mest omfattende efterforskninger, der har fundet sted i Sverige. Det blev afsluttet med den første retssag mod en mistænkt massemorder, en mand der længe blev betegnet som "lasermanden".

I 1990'erne blev Sverige ramt af en ny form for kriminalitet – måske ikke helt ny, da lignende kriminalitet tidligere havde ramt landet. Til at begynde med var det koncentreret til det nordlige Sverige og især til universitetsbyen Umeå. Målene var først og fremmest kødindustrien, grillbarer, møbel- og pelsindustrien. Overgrebene blev gennemført efter en tilsyneladende grundig planlægning, og der var tidligt indikationer på, at det tilsyneladende var unge mennesker, der stod bag. Endvidere at der ikke var tale om almindelige kriminelle – her var der tale om en ny type gerningsmænd med en til en vis grad ideologisk holdning.

I løbet af sommeren 1986 strømmede det ind med tyverianmeldelser til Oslo politikammer fra passagerer i undergrundsbanen, i sporvogne og busser, som havde fået deres punge og tegnebøger stjålet fra tasker og lommer. Politiet fik snart mistanke om, at der var kommet professionelle lommetyve til byen. Tyverierne kom i bølger. De foregik intenst i korte perioder, hvorefter de ophørte for så at starte igen med ubestemte mellemrum. Politiet jagtede tyvene, men det var som at lede efter en nål i en høstak. Først langt ud på efteråret havde man held til at gribe en mand på fersk gerning.

En jury, bestående af 12 nævninger, idømte i 1987 en 25-årig iransk statsborger 6 års fængsel i Vestre Landsret for adskillelige forsøg på voldtægt. Politiet havde sigtet den pågældende for en del flere forhold, bl.a. en fuldbyrdet voldtægt. Flere af forholdende blev forøvet under trussel med kniv.Her beskrives hvordan forholdene blev begået, og hvordan beviserne efterhånden, på trods af stejl benægtelse af alt, kom til stede, samt hvilke besværligheder opklaringen i øvrigt medførte.

Kidnapningssager, hvor en gerningsmand kidnapper fremmede mennesker og forlanger løsesum, er usædvanlige i Danmark. Og da anmelderen i denne sig i 1998 gik ind på Gladsaxe politigård for at foretage anmeldelsen, var det kriminalhistorie. Det var nemlig første gang, at Danmark så en reel kidnapning, der var begået af en bande forbrydere af forskellig nationalitet. Tidligere sager om ‘‘kidnapning‘‘ havde bundet i ‘‘uenighed‘‘ om børn og forældremyndighed i blandede ægteskaber. Denne sag endte efter lag tids efterforskning med forholdsvis lange fængselsstraffe til en større bande gerningsmænd. Sagen tog sin slutning efter mange usædvanlige efterforskningsskridt med, at alle gerningsmændene blev dømt. En hundelort skulle vise sig at få en afgørende betydning for en af gerningsmændene.

Fredag den 18. december 1998 klokken 19.00, blev der i Københavns Lufthavn i Kastrup forøvet røveri mod en værditransport fra Post Danmark. Det samlede udbytte blev på 5.414.644 danske kroner.

Mandag den 12. oktober 1981, kl. 12.33, anmeldtes via alarmcentralen på Køge politistationen, at der umiddelbart forinden var forøvet væbnet røveri i sparekassen SDS‘s filial på Hovedgaden 29, Hårlev. Byen har i alt 3 pengeinstitutter, der alle ligger på Hovedgaden og ikke langt fra hinanden.

Filmmanden fra Hollywood lever playboyens behagelige liv med kvinder og champagne i Rågeleje. Han lever flot, men farligt. Han er efterlyst. Og politiet har trukket alle ressourcer for at fange en dristig, farlig og intelligent bankrøver.

I sidste halvdel af juli måned 2000 rejste det tyske ægtepar Guido og Dorothea Mahlberg og deres to 8-årige sønner på ferie i deres autocamper gennem Sverige til Nordnorge. Hjemturen gik via lensvej 392 syd for Pajala i Norrbotten. Ved frokosttid, lørdag den 29. juli, besluttede de at køre ind på en rasteplads ved en badesø uden for byen Ohtanajärvi, omkring 30 kilometer syd for Pajala. De syntes, at området var dejligt og bestemte sig til at blive til den følgende dag.

Satanisterne dyrker den tunge, mørke "Black Metal" -musik. Der knytter sig en ekstrem filosofi til denne musik: Dyrkelse af det mørke og onde. Det er djævledyrkernes hensigt at sprede frygt og djævelskab. Frygt for mørkets magter. Ekstreme tilhængere går med sort, stramtsiddende tøj og har langt hår. De samler på våben, nazieffekter, satanistiske symboler. De brænder kirker og skænder grave. Ideologiske modsætninger, der måske også havde et islæt af rivalisering og kamp om førstepladsen i satanistbevægelsen, endte med drab.

Sådan lød dommen I det københavnske nævningeting den 20. december 1961, da der blev sat punktum for en af efterkrigstidens mest bevægede og dramatiske danske drabssager.En 50-årig tandlægefrue havde på bestialsk vis næsten et år tidligere dræbt sin fem år ældre veninde på grund af jalousi, idet tandlægefruens mand havde været hende utro med veninden.

I takt med Internettets hastige udbredelse har dansk politi i de senere år beskæftiget sig med et stigende antal sager, hvor Internettet har spillet en rolle. Sagstyperne er varierede og spænder fra relativt banale sager om misbrug af andre folks kreditkortoplysninger i forbindelse med nethandel til alvorlige og i medierne meget omtalte sager om besiddelse og fordeling af børnepornografi over Internettet. I december 2003 var vi i Odense politi vidner til en voldtægtssag, hvor Internettet spillede en central rolle på en måde, der ikke tidligere var set. De anvende navne er opdigtede.

Dette er historien om en politimand, der i sin bedste alder blev skudt under udførelse af sin tjeneste. Det var et mord så unødvendigt, så meningsløst og så ufatteligt, at alle i dag spørger sig selv, hvordan sådan noget overhovedet kan ske.

Under efterforskning i en sag vedrørende drab på en ung kvinde i en vaskekælder i Odense i 1967 fremkom der oplysninger om en anden kvindes forsvinden helt tilbage fra 1961, og der opstod spørgsmål om, hvorvidt de to sager havde forbindelse til hinanden. En efterforskning blev iværksat vedrørende den 52-årige kvindens forsvinden, og foreløbig afsluttet i 1967, uden at man fandt frem til sikre efterretninger om den forsvundne kvinde. Forelå der en forbrydelse?Fundet af et skelet nedgravet under et vindfang ved et hus i Odenses udkant i foråret 1984 bekræftede de bange anelser.

Den 19. september 1975 kl. ca. 05.10 blev der påsat en brand i et af pakhusene i Københavns Frihavn. Det blev begyndelsen til vel nok den første sag i Skandinavien, hvor hyrede amerikanske gangstere skulle brænde et vareparti af for at få udbetalt forsikringen. Forsikringsspørgsmålet lå i Sverige, da det skadelidte firma var svensk og derfor havde tegnet forsikring i et svensk forsikringsselskab.

Ægteparret, overlæge Benny Jensen, 53 år, og økonomidirektør Helle Nieman, 49 år, befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da de en forårsdag i 2011 var ude at gå en aftentur i en skov tæt ved deres hjem. Et tilfældigt møde med den 38-årige Peter Harald Husted blev skæbnesvangert, da de begge blev skudt og dræbt med adskillige skud fra hans medbragte maskinpistol i Tusindårsskoven i Odense. Alle navne er fiktive.

Mange forbrydelser har mere eller mindre deres udspring i overdreven spiritusindtagelse, hvilket også er tilfældet i den følgende beretning, hvor en meget ung mand var så tæt på at blive drabsmand, som man kan komme det, men hvor netop øl paradoksalt nok var den direkte årsag til, at han ikke blev det.

Klokken 15.32 den 7. juli 1995 indløb der en samtale til Länsalarmeringscentralen i Malmö. En ung kvinde meddelte, at der lå en sandsynligvis død person i en lejlighed på Zenithgatan. Nogle sekunder senere nåede beskeden politi og ambulancepersonale, der straks kørte til stedet, hvor et forfærdeligt syn ventede dem. I lejligheden blev der fundet en død kvinde og en død mand. De var brutalt myrdet og havde begge fået halsen skåret over og var blevet mishandlet, sandsynligvis torteret.