Books in the Dansk Kriminalreportage series

En ung tyrkers forsøg på at komme til Danmark og at opnå arbejde her ligesom sin ældre broder resulterede i indgåelse af et proformaægteskab med en dansk pige, hvilket udløste skæbnesvangre reaktioner rettet mod den unge mand.

Det hidtil største postkup i Danmark forøvedes i november måned 1969. Næsten en halv million kroner forsvandt fra den dirkefri boks på Lyngby posthus. Ingen spor og ingen oplysninger – det var udgangspunktet for politiet.

En 7-årig pige udsattes for en oprørerende seksualforbrydelse, myrdedes og skjultes i en affaldspapirsæk, der blev kastet i en sø. Hele Danmark forfærdes.

Kiruna kommune er med sin udstrækning på over 20.000 km2 en af verdens største kommuner. Hovedbyen Kiruna ligger 180 km nord for polarcirklen og har en befolkning på kun 26.000. Inden for kommunens grænser ligger Sveriges højeste bjergtinde, Kebnekaise, 2.117 meter over havet. Kirunas eksistens har været totalt baseret på enorme fund af jernmalm, og her findes også verdens største underjordiske mine med over 400 km asfalteret vej under jorden. Nu til dags har Kiruna udviklet sig til et moderne bysamfund, og den blev købstad i 1948. Den indre by har et befolkningstal på 22.000. Men moderne byer rammes også af moderne kriminalitet.

Ulf var en mand med en broget fortid. Efter flere års problemer hjalp en bekendt ham med arbejde og bopæl i Bromolla. Ulf begyndte så småt at finde sig til rette på egnen. Han mødte Janet og fik en hund. Parret var stamkunder på restaurant Royal Thai. Der plejede de at spise, drikke, spille og være sammen med andre. Fredag den 9. november 2012 var ingen undtagelse. Ulf og Janet var på Royal Thai hele aftenen. De spiste og drak, og Ulf spillede en del på spilleautomaterne. I løbet af aftenen lagde de mærke til en fyr. Han gloede flere gange på dem, da de sad ved deres bord i restauranten. De havde aldrig set ham før. Han spillede på spilleautomaterne og drak Minttu, som han betalte kontant. Kort efter forlod manden restauranten. Et par timer senere følte Janet sig træt og besluttede at gå hjem. Ulf blev på restauranten. Samtidig med, at Janet forlod restauranten, vendte manden, der drak Minttu, tilbage ...

Var det en iskold morder eller en gal mand, der begik massakren uden for Sturecompagniet i Stockholm, hvor fire unge mennesker mistede livet? Eller var det en helt almindelig person, der ''flippede ud" i en brøkdel af et sekund? Vil vi nogensinde få det rigtige svar på, hvorfor massakren uden for Sturecompagniet fandt sted?

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Det blev ikke sunget ved Frank Mouritzens vugge, at han i en moden alder skulle ende som en af de mest omtalte røvere i Danmark. Sammen med to helsøskende og en halvsøster voksede han op i et velhaverhjem i Ålborg. Faderen var fabrikant og drev en givtig papirposefabrik. Familien boede i en stor villa med tjenende ånder, og Frank voksede således op ikke alene under meget beskyttende forhold, men også i større luksus og med betydelig flere midler til sin rådighed end de fleste jævnaldrende.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

Han anstiftede langt over 100 brande i København. Ilden gav ham tilfredsstillelse – en slags seksuel oplevelse. Hvordan var han indrettet? Hvad var årsagen til hans abnorme drift?

Karsten og Ellen var et ældreægtepar, der efter et langt arbejdsliv havde et godt og aktivt otium på deres landejendom i Skovby, tæt ved Galten i Midtjylland. De havde en god og tæt kontakt til deres tre voksne børn og mange børnebørn og var så småt begyndt at forberede sig på, at en søn skulle overtage landejendommen. Familiens gode hverdag blev brat ødelagt, da 76-årige Karsten og 68-årige Ellen natten til den 2. oktober 2008 blev udsat for et "hjemmerøveri", hvorunder Karsten bliver dræbt. "Hjemmerøveriet", der af mange er kaldt det hidtil groveste i Danmark i nyere tid, fik enorm bevågenhed i pressen og offentligheden.Den omfattende efterforskning kom til at afdække professionelle "tyvebander" fra både Litauen og Rumænien.

Nadja Sudoplatova boede sammen med sine to sønner i Kostamus i Rusland. Hun havde arbejde og egen lejlighed. Det eneste, der manglede, var en mand. I minebyen var der også mange andre enlige mødre, der befandt sig i samme situation. Det, mange af disse kvinder drømte om, var et roligt og trygt liv sammen med en finsk mand.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.Dertil kom, at offeret var dansk direktør for en international koncern inden for parfumeindustrien, og drabet blev forøvet en stille morgen i haven til offerets villa, Hyrdevej nr. 8 i Hellerup.

Overskrifterne sagde:"Sønnen kørte Mercan i havnen, stedfaren reddede sig ud af den synkende bil i sidste sekund". "Kørte stedfaren, der havde armen i gips, i havnen: Jeg ville skræmme ham". "Han behandlede min mor dårligt". "Drengen efterlod stedfaren lukket inde en synkende bil".

I efteråret 2008 udbrød den såkaldte "bandekonflikt" mellem rockerklubben Hells Angels med støttegruppen AK 81 på den ene side og flere kriminelle grupperinger af især 2. Generations indvandrere på den anden side. Der var indledningsved tale om en konflikt, der udviklede sig omkring Nørrebro i København, men senere bredte sig til flere andre områder i Danmark.Konflikten blev tilsyneladende initieret af et skuddrab i bydelen Tingbjerg i Brønshøj den 14. august 2008, og ultimo august og primo september brød konflikten ud i lys lue med blandt andet flere "drive by" skyderier.Et fingerpeg om, hvad der var i vente, fik Københavns politi i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte "Haraldsgade-sag". Hvor politiet modtog et tip om, at der til en lejlighed var båret tasker med både våben og sprængstoffer, der skulle anvendes i den igangværende bandekonflikt. Mens konflikten eskaleredes med en række drab og drabsforsøg til følge, førte efterforskningen i denne sat til lange fængselsstraffe for tre personer med tilknytning til bandemiljøet i København

Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.Dette forhold har måske været medvirkende til, at han i en trængt situation under en ny "springtur" fra fængslet traf beslutningen, at han ville dø.

Nationalmuseet i Stockholm ligger meget smukt på Blasieholmen med udsigt til Slottet på den anden side af Strömmen. Det er to dage før juleaften, udenfor er der er stort set helt mørkt, og det er snart museets lukketid. Der er ikke så mange besøgende på museet, de fleste har vel nok at gøre med at købe julegaver og julemad, så museumsbesøg bliver prioriteret lavt.

I disse år, omkring det nye årtusindskifte, er der snart hver dag en truende madforgiftningssag på avisernes forsider. Salmonella er vel det store skræmmeord, botulisme eller musetyfus kunne være det næste. Det er farligt alt sammen, så man må passe meget på. Uha, hvem har ikke haft mavekvaler i et par dage.Men at skulle dø i sådanne smerter, det er vel den helt store forfærdelighed. Det kan alle forstå efter en maveknebstur. Derfor er forgiftningssager et godt salgsscoop for aviserne. Det er frygtens og genkendelsens triumf.

Den unge kønne kvinde gik i raskt tempo med sin barnevogn ned ad Kongensgade i Odense. Klokken var omkring 12, det var den 7. februar 1966, og trafikken var tæt. Foran børnetøjsbutikken "Lisa" sagtnede hun farten og parkerede vognen ved butikkens hjørne. Hun gik hen til udstillingsvinduerne og stod en tid nærmest lidt drømmende og betragtede vinduerne. Så gik hun ind i butikken. I butikken gik hun stille rundt og kiggede på de forskellige udstillede varer – hun skulle bytte en dragt, hun havde fået til sin tre måneder gamle søn, der lå i barnevognen foran butikken. Da hun kom ud fra butikken, gik hun på ny hen og betragtede udstillingsvinduerne, måske var der noget andet, som også passede godt til hendes lille søn? Så fik hun revet sig løs og vendte sig mod barnevognen. Hun kiggede. Først med forbløffelse, så rædsel. Hun nærmest løb de få skridt hen til vognen. Den var tom! Kort efter var kriminalpolitiet på stedet – efterforskningen af historiens mest gådefulde danske bortførelsessag var i gang.

To tilfældige mænd på vej hjem fra en dykkertur ved Svendborg blev forvekslet med rockere og beskudt i Ejbygade i Odense i 2009. Der blev afgivet mindst ti skud mod dem og den bil, de kørte i, men de var heldige og slap væk uden at bliveramt.Det lykkedes kun at få én person dømt i sagen, og han blev idømt fire års fængsel for skyderiet.Ved strafudmålingen fandt retten, at det var en skærpende omstændighed, at gerningsmændene havde tilknytning til bandemiljøet, og episoden havde rod i bandekonflikten.Det er første gang på Fyn at "bandeparagraffen" finder anvendelse. "Jeg kender kun en håndfuld sager over hele landet," udtalte anklager Jacob Thaarup efter dommen.

Hovedpersonen i denne artikel stod bag en omfattende, grov kriminalitet både i ind- og udland. Han havde også haft held til gentagende gange at flygte fra de fængsler, hvor han var indsat til afsoning af sine efterhånden langvarige fængselsstraffe – efter sin sidste dom stod han overfor at skulle afsone en samlet straf på ialt 16 års fængsel.Dette forhold har måske været medvirkende til, at han i en trængt situation under en ny "springtur" fra fængslet traf beslutningen, at han ville dø.

– Hvorfor turde ingen fortælle os noget? Hvorfor var der ingen, der brød tavsheden?Som et mantra gentager Johannas mor disse ord. Ingen ville svigte Johanna og fortælle hendes forældre om, hvor bange hun var, og om de truende SMS-beskeder hun havde fået på sin mobiltelefon. Johanna var stærk og kunne selv klare sine problemer, troede hun ...

"Lev over evne og lad andre betale regningen" må have været kondiløberens motto. Skræmmende hurtig og fræk var ofrenes indtryk. Atletisk, adræt og hensynsløs mente pressen. Godt planlagt og professionelt udført var politiets første kommentar om et røveri, der efterhånden udviklede sig til en meget vanskelig sag. Den blev mere og mere kompliceret, da mistankerne faldt på en af deres egne. Alle personnavne er fingerede.

Fredag den 21. juni 2002 kørte en gul motorcykel med to mænd mod Nordea Bank i Ålsgårde Centret i Nordsjælland. Motorcyklen kørte målrettet og med stor hastighed mod banken. Da de kom frem til banken, blev motorcyklen parkeret umiddelbart udenfor, og begge mænd gik ind i banken med hjelmene på. I banken tog den ene mand straks en revolver frem og truede bankpersonalet. Bankpersonalet var ikke uvant med situationen, da de to gange tidligere samme år nemlig den 14. juni og en 20. juni ligeledes havde være udsat for røveri. Dette røveri skulle dog vise sig at være af en noget anden karakter end de to tidligere røverier.

Dette er en historie om, hvorledes et menneskes liv ændres, når skæbnen spiller sit grumme spil, så en tilsyneladende almindelig, rolig mand forvandles til en frygtindgydende Rambo.

Den 10. august 2008 klokken 04.35 gennemførte omkring 20 personer et væbnet røveri mod et værdihåndteringsfirma – Dansk Værdihåndtering i Brøndby ved København – ved at køre en kæmpe gummiged gennem muren fra en nabovirksomhed. Det var et meget spektakulært røveri, hvor gerningsmændene først stjal 11 skraldebiler, som de placerede som afspærring på vejen omkring værdihåndteringsfirmaet og ved den lokale politigård. Syv af lastbilerne blev sat i brand. Gerningsmændene brændte også en stjålet personbil og spredte partisansøm ud på kørebanerne for at forhindre politiet i at nå hurtigt frem. Der var tale om den tids største røveri i Danmark. Udbyttet blev på 62 millioner danske kroner. Efterforskningen viste ret hurtigt, at de 20 røvere primært var fra Sverige og Danmark. Der blev tale om en langvarig og kompleks efterforskning, hvor det lykkedes at identificere og anholde 15 mistænkte med flere forskellige etniske baggrunde. De skjulte sig forskellige steder i verden – i Danmark, Sverige, Algeriet, Marokko, Belgien, Thailand og Filippinerne. Der var en bred vifte af efterforskningsskridt, som førte til sagens opklaring, men navnlig efterforskningen af de elektroniske spor efter gerningsmændenes mobiltelefoner blev helt afgørende for opklaringsarbejdet. I artiklen redegøres for røveriets udførelse, den væsentligste hjælp, som blev ydet fra borgerne, samt i kort form for de omstændigheder, som udgjorde den væsentligste del af mistankegrundlaget enten mod den enkelte eller flere som gruppe. Dele af forløbet med størst underholdningsværdi beskrives, ligesom der redegøres for de beviser, der var karakteristiske netop for denne efterforskning. Anklagemyndigheden tiltalte de mistænkte for i forening at have begået røveriet, brugstyveri af lastbilerne og gummigeden, tyveri af flugtbiler samt andre straffelovsovertrædelser. De tiltalte blev dømt i By- og Landsret stort set i overensstemmelse med anklageskriftet. De fik fra syv til ti års fængsel afhængigt af deres rolle. Der blev skrevet en ny retshistorie, idet det lykkedes for anklagemyndigheden at gøre ‘‘det kollektive ansvar‘‘ gældende, uanset hvilken rolle de tiltalte havde haft under røveriet. I artiklen er benyttet fiktive navne.

Anmelderen 31-årige Mustafa kontaktede tirsdag den 29. juli 2014 klokken 13.31 telefonisk Nordsjællands Politi. Han ønskede at anmelde, at han søndag den 27. juli 2014 mellem klokken 15.00 og klokken 16.00 havde set en død kvinde ligge på gulvet i et udlejningsværelse i sin nabo, 31-årige Ghassans lejlighed i Lyngby.

Lørdag den 29. oktober 1988 anmeldte en 54-årig mand til politiet i Køge, at han under en tur med sine hunde i Magleskov, der ligger ca. 5 km nordvest for stationsbyen Borup, havde fundet et nedgravet lig.Fundet viste sig at være liget (skeletdelene) af en yngre mand, der var blevet begravet nøgen i nogle plasticsække i skovbunden.I artiklen beskrives det omfattende efterforskningsarbejde, der er blevet udført for at udfinde, hvem man havde begravet i Magleskov.

Røveri og plyndring er urgamle foreteelser, idet der altid har været folk, der ved brud på de ordinære omgangsformer har søgt at skyde genvej for at anskaffe sig livets materielle goder. Til værn mod sådanne ugerningsmænd var det under tidligere tiders mere enkle livsform den enkeltes sag selv at værne familiens jordiske gods ved på bedst mulige måde at sikre hus og hjem. Den enkelte familie var stort set selvforsynende, hvad såvel bolig som redskaber, levnedsmidler, klæder og dagliglivets øvrige fornødenheder angik, men efterhånden som menneskene sluttede sig sammen i stadig større samfund, skete der ændringer i samfundsstrukturen.

Der er visse forbrydelser, der af visse årsager udvikler en usædvanlig stor interesse i både offentligheden og massemedierne, og det er som regel uden betydning, om forbrydelserne er opklarede eller ej, eller om relevante myndigheder offentliggør resultaterne fra den efterforskning, der har fundet sted. I mange af disse sager opstår der myter eller udvikles konspirationsteorier, der som hovedregel er særdeles indviklede, dramatiske eller stærkt farverige. Problemstillingen er international, og eksempler på kendte forbrydelser, der har udviklet myter og konspirationsteorier, er legio. Blandt mange sager kan nævnes drabet på den amerikanske præsident J. F. Kennedy, Terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York eller drabet på den svenske statsminister Oluf Palme i 1986. I Danmark keder vi drabet i Finderup Lade fra 1286, hvor Erik Klipping blev myrdet. Højbjerg drabet i Århus, begået i 1968, og så tre forbrydelser, der fandt sted i 1948: Pinski drabet forøvet i Ny Kongensgade i København, dobbeltdrabet i Køge Bugt og dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej. Alle disse sager viser klart, at myteskabelsen og konspirationstanken var og er populær i befolkningen. Men også i den politiske kommunikation findes begrebet.