Books in the Dansk Kriminalreportage series

Jeg vil gerne fortælle om et groft røveri, som blev begået en lørdag eftermiddag mod en urmager/smykkeforretning beliggende på Strøget i Vejle. En sag, som ved første øjekast ikke umiddelbart lod sig løse, idet gerningsmændene var over alle bjerge, da politiet ankom til stedet. På trods af, at der var adskillige vidner på stedet, var der kun nogle ganske få, som kunne komme med brugbare oplysninger. Der var ingen videoovervågning på stedet, og personalet var efter røveriet fortsat med at betjene kunder, som om intet var sket. På grund af grundigt politiarbejde og en god gerningsstedsundersøgelse, hvor de rigtige spor blev sikret, blev sagen alligevel opklaret til sidst. Jeg arbejder selv til daglig i Efterforskningsafdelingen i Vejle, hvor jeg hovedsagelig har med sagsbehandlingen vedrørende røverier at gøre, men som alle andre i lokalpolitet skal jeg også ind i mellem møde på vagthold og køre patrulje i weekenderne. Dette røveri skete tilfældigvis en dag, hvor jeg selv var på vagt og kørte patrulje i Vejle by. Navnene i artiklen er fiktive.

’’Hela-sagen’’ er Danmarkshistoriens største hashsag, hvor efterforskningen strakte sig over halvandet år og resulterede i, at 5,5 tons hash til en anslået markedsværdi på 250 millioner kr., coasteren Hela, lystyachten Mary og flere kostbare gummibåde blev beslaglagt og 17 personer, alle danske statsborgere omkring 40-års alderen, blev anholdt og fængslet i et helt enestående tæt samarbejde mellem Narkotikaafdelingen i København, Politiets Aktionsstyrke, Toldvæsenet, Forsvarets Jæger- og Frømandskorps, samt ikke mindst de udsendte nordiske forbindelsesofficerer og narkopolitiet i Holland, Spanien og Portugal.Efterforskningen afdækkede, at denne gruppe personer i årevis havde stået bag store årlige indsmuglinger af flere tons hash med skib fra Marokko til Danmark, hvor landsætningen og fordelingen til de købedygtige mellemhandlere skete.Sammenlagt blev gruppens inderkreds tiltalt og dømt for gennemførte indsmuglinger på 9,5 tons hash og forsøg på indsmugling af 5.7 tons.

Den 11. august 1992 blev liget af en 78-årig eneboer fundet på en delvis sammenstyrtet landejendom mellem Dronninglund og Aså i Vendsyssel, hvor han havde bopæl, og hvor han havde indrettet sig i laden. Det blev fastslået, at eneboeren var blevet dræbt som følge at stump vold mod kraniet samt spark mod kroppen, ligesom en plastic var trukket ned over hans hoved, hvilket kan have medført kvælning.

En 28-årig driftig ung dansk brugsuddeler ved navn Martin valgte i år 2002 at skifte en lovende karriere inden for COOP-Danmark ud med en mere usikker fremtid som selvstændig forretningsmand. Forud for skiftet havde Martin været en af Danmarks yngste brugsuddelere og havde udsigt til en glorværdig karriere. I 2001 fik Martin den ide, at han ville forsøge sig som importør af træflis fra Østeuropa, og i den anledning begyndte han noget opsøgende arbejde, som blandt andet førte ham til Litauen. I forbindelse med sine forretningsrejser til Litauen møde Martin en ung litauer ved navn Darius – ikke rette navn. Martins møde med Darius førte til et venskab, hvor de flere gange besøgte hinanden privat.

Mandag den 25. januar 1999 kort efter klokken 9 om morgenen ankom en pengetransport fra firmaet Dansikring til det store Bilka Varehus i forstaden Tilst lidt vest for Århus. Bilen parkerede cirka 25 meter fra forretningens indgang Vest.De to uniformerede vagter blev siddende i den pansrede transportbil og ventede på, at varehusets servicevagt skulle komme ud til dem. Da han ankom, gik de alle tre ind i varehuset, idet de medbragte en pallevogn med de byttepenge, som forretningen skulle bruge i løbet af dagen. Byttepenge til så stor en forretning er en omfattende sag. Denne dag blev således leveret 275.000 kroner i 50 og 100 kronesedler samt 228 kilo mønter.

I løbet af 1999 har man stadig oftere kunnet læse om røverier. Det være sig fra bank, posthus, taxa, bus eller som i dette tilfælde, et supermarked. Der er grund til at gå ud fra, at alle, der bliver udsat for et røveri, vil få varige men af fysisk og eller psykisk karakter. Når man samtidig bliver udsat for vold, så røveriet bliver betragtet som groft, forventer man, at domstolene vil se meget strengt på lovovertrædelsen. I denne sag har man at gøre med en domstol, som nok ikke er helt i overensstemmelse med den folkelige opinion.

Den 24. januar 2002 klokken 16.30 blev der forøvet et særdeles groft røveri mod en bordelvirksomhed i Holbergsgade i Aalborg, hvor der var fire thiapiger samt en dansk mand til stede. Efterforskningen viste, at der var tale om russiske statsborgere, og at de yderligere havde forøvet et tilsvarende røveri på Thistedvej i Aalborg.

En efterårsdag i 2011 blev et ældre ægtepar, Torgny og Inger Antby, myrdet på deres gård i Långared uden for Alingsås. Jagten på gerningsmændene førte politiet til Polen, hvor to mænd blev anholdt. Gerningsmændene nægtede sig skyldige under hele efterforskningen og de efterfølgende retssager. Det endte med, at de blev dømt for mord men kun på det ene af ofrene.

Det, der i starten af denne sag så ud som et færdselsuheld, viste sig at være en kompliceret drabssag, hvor gerningsmanden efter en omfattende og grundig politiefterforskning blev idømt 10 års fængsel for overlagt drab.

Denne beretning er ikke bemærkelsesværdig på grund af sagens art – et ældre menneske blev brutalt myrdet – heller ikke fordi efterforskningsholdet stødte på særlige vanskeligheder under opklaringsarbejdet – gerningsmanden var udfundet og havde tilstået sin forbrydelse mindre end 1 uge efter, at den var begået – men fordi gerningsmanden senere skulle vise sig at være en af de hidtil yngste personer, som havde slået et andet menneske ihjel, ved en handling, som var planlagt.

Ja, ud i fra overskriften kunne man jo tænke på flere ting, men flere af de efterhånden anholdte hovedpersoner fortalte længe en "historie" om, at de egentlig ville importere blomster, da der var højere fortjeneste på blomster end på narkotika. Vel, men selv om flere narkotikatyper stammer fra planteverdenen, og chaufføren havde det passende navn "Floris", var der nu ikke mange blomster i denne last. Som det senere viste sig, er det indtil videre Rogalands største narkotikasag siden 1995, hvor 20 tons marihuana forvildede sig ind i en havn i Tananger. Endnu engang begynder sagen i Østfold politidistrikt, der altid er ''fremme i skoene".

Drabsefterforskning er genstand for stor bevågenhed fra offentligheden. Forståeligt nok, da drab er den værste forbrydelse, man kan begå. Hvad får en person til at slå et andet menneske ihjel? Hvem kan blive drabsmand? Der en række klassiske motiver til drab, og i denne artikel skal jeg berette om et dobbeltdrab, der blev begået på baggrund af et af disse klassiske motiver: Berigelse. Dette er beretningen om et ungt kærestepar fra Midtsjælland, der begge var fanget i narkotikamisbrug. De besluttede og planlagde koldblodigt at dræbe et vennepar fra Herlev med henblik på at berige sig med de dræbtes værdier.

Torsdag den 18. maj 2000 klokken 23.33 indgik der en anmeldelse til alarmcentralen i Odense fra en mand, der ønskede at anmelde, at han troede, at der lå en død mand på gulvet i en villa i Korup, Odense NV. Anmelderen ringede fra et hus, hvor han havde henvendt sig for at låne en telefon. Huset lå cirka en kilometer fra gerningsstedet og indeholdt den lokale cykelforretning. Cykelhandleren viste sig senere at være et særdeles vigtigt vidne for sagens opklaring. Anmelderen blev bedt om at vente på politiet og føre dem til villaen, hvor fundet af den døde mand skulle være sket, og samtidig sendte vagthavende en ambulance til stedet, der lå cirka 10 kilometer fra Odense.

Mange vil have erfaret, at kvinder føler mere omsorg for deres medmennesker, end mænd gør. De er hurtigere til at få ondt af syge og handicappede, og de hjælper dem gerne, hvis de kan. Denne kvindelige omsorg er ofte blevet udnyttet, men få har gjort det så bevidst og systematisk som "krykkemanden", der opererede i Oslo. Gang på gang stjal han penge fra kvinder, der ville hjælpe ham, og gang på gang kom han i fængsel. Efter et kort ophold blev han prøveløsladt, og så kørte karrusellen igen.

I begyndelsen af marts 1989 forsvandt to otteårige piger fra deres hjem i en bydel i Helsingfors, der bliver kaldt for Myllypuro. Der blev straks iværksat en eftersøgning, men den forblev resultatløs. Det viste sig dog snart, at der lå en forbrydelse bag pigernes forsvinden. Politiets intensive efterforskning og de mange værdifulde oplysninger, som offentligheden kom med, rettede i løbet af et par dage mistankerne i en bestemt retning. Pigerne blev også fundet, men da var de døde – myrdede. De navne, der optræder i denne artikel, er fingerede.

Torsdag nat den 12. september 1946 brød en eller flere ind i Svenska Nitroglycerinbolagets lager i Snickarkrogen i Fittja. Der blev stjålet store mængder dynamit, lunter og tændsatse. For at slette alle spor blev lageret sprængt i luften. Ødelæggelserne var enorme. Skov i op til 75 m. fra eksplosionsstedet blev ødelagt. Der opstod et krater, der var 1 m. dybt og 7 gange 7 m. stort, på det sted, hvor lageret engang havde ligget. Mennesker, der boede mange kilometer væk, vågnede ved eksplosionen. Vidner fortalte, at det var, som om en atombombe var eksploderet. Aviserne slog det stort op, men nyheden blegnede hurtigt, og historien blev glemt. Nogle måneder senere kom der igen løbesedler og spektakulære forsider. Om titusinde frivillige der patruljerede i Stockholms gader. Om en by i rædsel, hvor ingen vidste, hvor der næste gang ville komme en eksplosion, kun at der ville komme en. Og om politiet, der stod magtesløse over for en uberegnelig bombemand, som principielt ikke efterlod sig nogen spor. I de sidste måneder af 1946 holdt Sabbatsabotøren Stockholm i et rædselsgreb hver lørdag.

Ved freden i Europa den 8. maj 1945 udbrød der voldsomme uroligheder i Reykjavik. Dagen havde haft en flot optakt, og der var arrangeret store festligheder i Reykjavik, men ud på eftermiddagen samlede der sig store menneskemængder på gaderne i byens centrum, og politiet måtte rykke ud for at forhindre uroligheder. Om eftermiddagen fik en politimand besked på, at en mand var på vej mod centrum fra havnen medbringende et maskingevær. Det viste sig at være en plørefuld marinesoldat, der slæbte på et Vickers maskingevær med et fuldt ladt cirkelformet magasin. Han nærmede sig Arnarholstunet, hvor tusindvis af mennesker var forsamlet.Læs denne og mange andre spændende historier fra det Islandske politi.

I fremadrettede efterforskninger sker det jævnligt, at den mistanke, sagen tager sit udgangspunkt i, afstedkommer oplysninger om helt anden kriminalitet.Den kendsgerning blev Midt- og Vestjyllands Politi hen over foråret og sommeren 2011 endnu en gang mindet kraftigt om, da en mistanke om, at en stor mængde kokain snarligt ville blive udsmuglet fra Danmark til Tyskland, resulterede i én af de største sager vedrørende berigelseskriminalitet, politikredsen har behandlet. Alle navne er fiktive.

Hvid slavehandel er et begreb, som vi vel alle med mellemrum har hørt tale om. Et begreb, der er og var omgivet med megen mystik. Noget, som man forstandsmæssigt egentlig ikke tror eller troede på, men som dog alligevel satte fantasien i swing, når man læste om det i ugeblade og billigbøger. Nuvel, hvid slavehandel i egentlig forstand, hvor hvide piger indfanges og bringes til andre lande for at sælges ved auktion på slavemarked, hører vel fantasien til, men at unge naive piger gennem strålende tilbud om lettjente store penge lokkes til udlandet, hvor de tvangsindlægges på bordel, og hvor "arbejdet" simpelthen består i prostitution, er en kendt sag. Eventuelle tvivlere kan blot læse det efterfølgende, der er en autentisk beretning fra denne side af underverdenen.

Ved identifikation af dødsofre ved katastrofer med mange omkomne er det nødvendigt, at identifikationen foretages og styres af en identifikationskommission/gruppe, der altid må være i beredskab og i øvrigt er etableret med den fornødne ekspertise, altså har forudsætninger for at foretage de medicinske, odontologiske og politimæssige undersøgelser.

Årets sidste dag – den 31. december – huskes formentlig af de fleste som en festdag, den dag og aften hvor man mødes med familie eller gode venner og tænker tilbage på året, der gik, og hvor man mindes nogle af de begivenheder, som har betydet noget særligt for den enkelte. Langt de fleste fejrer nytåret med god mad, rødvin og champagne, og når rådhusklokkerne slår det første salg og således markerer – ikke bare døgnskiftet, men også at et nyt år begynder – ja så skåler vi og nyder raketterne over nattehimlen. Den 31. december 2011 forløb mildest talt noget anderledes for Grete Holmegaard, netop denne dag gik verden helt i stå for den 52-årige sygeplejerske. Grete stod pludselig midt i sit livs værste mareridt, hun fandt én af sine allerkæreste livløs. Hendes mor Karen lå død – dræbt – i sit egen hjem af én eller flere ukendte gerningsmænd. Der er i artiklen benyttet fiktive navne.

December 1993 og januar måned 1994 var usædvanligt regnfulde og Meteorologisk Institut havde på de to mest regnfulde dage – nemlig den 5. og 6. januar 1994 målt en nedbørsmængde på i alt 132 mm bare på de to dage. Dette usædvanlige regnfulde vejr med stærkt forhøjede vandstande i åer og vandløb samt ændrede strømforhold i farvandene, gjorde sit til, at betegnelsen "et perfekt drab" næsten blev opfyldt – heldigvis skete det ikke. Torsdag den 6. januar 1994 klokken 19.15 på denne regnvåde dag indfandt en fortvivlet moder sig i ekspeditionen hos Århus Politi. Hun fortalte grådkvalt, at hendes 31-årige datter Kirsten var forsvundet. Dette var indledningen til en af de mest makabre mordsager hos Århus Politi – ja i hele Danmark. Efterforskningen kom vidt omkring og medførte blandt andet en lovændring og afhøringer om afrikanske stammetraditioner.

Tirsdag den 11. september 2001 fandt et frygteligt selvmordsangreb sted med fire kaprede fly fyldt med passagerer mod World Trade Center og Pentagon i USA. Et terrorangreb, der kostede mere end 3000 mennesker livet og sårede endnu flere, og som i lang til lammede det meste af verden, både økonomisk og menneskeligt. Samme formiddag i det fredelige Danmark stod kunsthandleren, en rund knap 42-årig mand, rødmosset og med blå øjne, lidt tynd i toppen og lurede fra gaden mod en opgang på Frederiksberg. Hans tanker og interesse var rettet et helt andet sted hen. De var rettet mod en bestemt lejlighed, og da han ikke turde ringe på nogen steder, idet han var bange for at blive set, smuttede han ind i opgangen, da postbuddet kom ud.

Mange romaner er startet med: ‘‘Det var en mørk og stormfuld nat‘‘ – og sådan kunne denne artikel sagtens starte, da forbrydelsen og de indledende undersøgelser skete på en rigtig mørk januar aften i 2005, hvor vejret i den sønderjyske by Haderslev var meget blæsende og regnfuld. Dobbeltdrabet i Haderslev er en beretning om brutal kriminalitet, der bundede eller opstod af meningsløse og oppustede æresbegreber, godt krydret med hormonindsprøjtninger samt en forvrænget selvopfattelse, og det affødte grufulde og tragiske menneskeskæbner.

At være udsat for røveri kan være en psykisk meget stor belastning. Langt de fleste, der bliver truet med pistol og afkrævet sine værdier, efterkommer røverens krav. I denne sag, hvor urmager Michael Woolhead blev forsøgt røvet af tre serbiske røvere, valgte han at gøre modstand. Da røverne kom ind i hans forretning, havde han i forvejen bevæbnet sig med en skarpladt pistol. Han trak pistolen, skød og sårede dem alle tre. Røverne flygtede, men to af dem blev kort tid efter anholdt. Det helt store spørgsmål var herefter. Forøvede urmageren lovligt nødværge, eller havde han forøvet drabsforsøg?

PFA-sagen er indtil videre århundredets største svindelsag med falske fuldmagter og garantier, der førte til lån eller kautioner for et samlet beløb på 2,3 milliarder kroner.

Tre bragende pistolskud affyret i hastig rækkefølge – og efter en kort pause endnu ét – satte en brat stopper for idyllen i Højbjerg, et mondænt forstadskvarter ved Århus. De første skud dræbte den 43-årige Ulla Jensen, og ved det sidste skud blev hendes 51-årige hushjælp, Fru Pedersen, alvorligt såret.Dette var indledningen til en af de største og mest omfattende efterforskninger i kriminalpolitiets historie. Der er afhørt ca. 18.000 mennesker, og det har ikke skortet på henvendelser fra offentligheden. Dette tiltrods er drabet stadig uopklaret, og der er ikke fundet noget motiv hertil.Var der overhovedet motiv til dette drab?

Millionærfruen og veninderne lo, da de maskerede mænd pegede på dem med våben og spurgte efter pengeskabet. Det, de troede, var en dårlig spøg, skulle bagefter blive kendt som TS-røveriet. Denne sag førte til optrævlingen af et benhårdt miljø af organiserede kriminelle.

Det at arve kan være en lykkelig ting, men i dette tilfælde medførte det døden. Henrik Nordstrøm Hansen, 51 år, der havde arvet omkring to millioner efter sin stedfar, blev fundet død i kælderen, til et et-familie hus på adressen Irisvej 6 i Odense. Forinden var brandvæsenet blevet tilkaldt i forbindelse med en brand i huset. Obduktionen viste, at han var død forud for branden, og at han havde læsioner efter stump vold. Efterforskningen pegede hurtigt mod, at arvesagen var den direkte årsag til døden.

Den 14. september 2000 klokken 05.00 blev der iværksat en planlagt aktion mod børnepornografi via Internettet. I flere af landets politikredse havde man i et tæt samarbejde med flere af politiets specialafdelinger foretaget de forberedende skridt til aktionen, der skulle have kriminalpolitiet i Odense som koordinerende politikreds for efterforskningen og dermed være samlende led for diverse retslige efterforskningsskridt.Der blev foretaget anholdelses- og ransagningsaktioner mod 39 personer – mænd i alderen fra 18 år til 60 år – fra alle samfundslag. Antallet af billeder og videoklip i de enkelte sager var meget forskellig. Mængden var lige fra 10 billeder til langt over 20.000.