Books in the Dansk Kriminalreportage series

Lørdag den 5. november 1991 blev en ung kvinde fundet død ved Svartholmen i Vassorfjärden. Da politiet begyndte deres efterforskning, kunne ingen vide, hvor lang tid, der ville gå, inden sagen fandt sin afslutning. Man kunne hurtigt fastslå kvindens identitet og dødsårsagen, men det lykkedes længe for gerningsmanden at undgå at blive afsløret. Han nåede at myrde endnu en kvinde, inden han kunne anholdes. En mærkelig tilfældighed var, at begge hans ofre hed Pia.

Mandag formiddag den 3. oktober 1988 blev der på ‘‘Strøget‘‘ – gågaden i København – forøvet væbnet røveri mod pengetransport til bankafdeling, hvorved 3 mænd under anvendelse af vold mod 2 bankfunktionærer samt ved trussel med oversavet jagtgevær fik et udbytte på ca. 1,4 millioner kroner i kontanter – herunder udenlandsk valuta.Røveriet var forskellig fra andre, idet politiet grundet flere vidners henvendelser inden røveriet faktisk var på vej til gerningsstedet, men derudover måtte myndighederne gennem en langvarig procedure for at få udleveret den ene røver, som var flygtet til Sydamerika.

Den 13. september 2000 indkaldte politiet i Kristiansand til pressekonference for at fortælle, at de havde opklaret en af tidens mest rystende drabssager. Ugerningen var sket i Baneheia, et udflugtsområde lige nord for Kristiansand centrum. To små piger, på otte og ti år, var blevet voldtaget og dræbt, og to unge mænd var sigtet for at have begået drabene. Denne artikel handler om politiets indsats for at finde de forsvundne piger, hvordan man derefter forsøgte at kortlægge enhver bevægelse af alle, der havde været i området, for derefter at finde frem til hvem af disse der havde begået den grusomme forbrydelse.

Det er en kendt sag, at man kan gøre hvad som helst, bare man gør det med selvsikkerhed. Dette tog en snu arrestant sig ad notam og gennemførte alle tiders flugtnummer. Det lykkedes ham at skaffe sig det i hans situation mest attråværdige stykke papir – nemlig en løsladelsesordre. At det var ham selv, der havde udfærdiget den, spillede ingen rolle for ham selv. Men folk morede sig kosteligt, da sagen kom offentligt frem.

Det første i en serie tyverier fra Hærens hovedarsenal på Grorud blev begået den 6. oktober 1947. I løbet af kort tid blev stedet besøgt ikke mindre end elleve gange. I otte af disse tiltælde blev der stjålet betydelige mængder af ammunition, våben og andre militære effekter.

Tre 19-årige mænd fra Århus blev torsdag den 17. august 1995 ved Vestre Landsret idømt fra 2 1/2 til 5 års fængsel for 14 væbnede røverier forøvet i tiden fra den 16. juli 1994 til den 10. marts 1995 mod postkontorer, forretninger og personer i Århus med et samlet udbytte på knap 300.000 kr.

Mange personer, der er kommet ud på skråplanet og har haft med politiet at gøre, giver samfundet skylden herfor. Det er kun de færreste, der viser vilje og evne til at bygge en ny eksistens op på en mislykket fortid. At engangsforbryderen er i stand hertil, kan vel næppe undre, men at en gammel forhærdet stortyv kunne klare det, var faktisk imponerende, især nar man tager i betragtning, at han havde tilbragt hele sin ungdom og sine fleste voksne år i fængsler og interneringsanstalter. Her følger historien om "Biledskønne Bengtson".

Den 14. april 1978 hen under aften sluttede den 34-årige kirkegårdsgartner Karl Jensen i den gamle grænseby Christiansfeld sit arbejde på kirkegårdskontoret og begav sig til sit hjem.I den følgende nat anmeldte han til politiet, at han havde fundet sin unge hustru, Dorthe, hængt og død i deres fælles hjem. Angivelig havde hun begået selvmord ved hængning. Tildragelsen satte en lang række af begivenheder og undersøgelser i gang, som resulterede i, at han ikke alene blev sigtet for drab på sin hustru, men også for drab på en tidligere hustru og kendt skyldig i begge tilfælde. I det følgende vil der blive gjort et forsøg på at fortælle om begivenhederne på grundlag af, hvad der blev oplyst i det nævningeting, som behandlede sagen, og som fandt ham skyldig i de forfærdelige forbrydelser.

Fredag den 11. februar 1977 omkring kl. 01.15 blev en maskinmester skudt ned af sin kaptajn i styrhuset på en dansk coaster, der lå på reden ud for Lagos, Nigeria. Maskinmesteren var i live ved ankomsten til hospitalet i Lagos, men døde kort efter operationen. Var det drab eller nødværge?

Den 4. marts 1992 sendte Interpol Ankara et telegram til Interpol Stockholm og henstillede, at man tog imod tre politimænd og hjalp dem til rette under deres besøg i Stockholm. Politifolkene skulle ankomme til Arlanda den 12. marts klokken 12.35 og rejse igen den 17. marts. Det drejede sig altså om fem dage, hvor man skulle "tage sig af" politimændene.

I sommeren 1979 overtrak en dengang 23-årig ung mand sin checkkonto oprettet i en sparekasse i Århus, og i forbindelse med den senere anholdelse nægtede han at udtale sig til politiet, hvilket formentlig var den direkte årsag til, at han blev fængslet. En utrolig kriminel karriere blev optrevlet, hvor det blandt andet viste sig, at han de forudgående tre år og seks måneder uden at have indtægter boede i tre forskellige huse og kørte i 14 forskellige biler, og hvor omkring 100 bedrageriforhold gav et samlet erstatningsforløb på mere end 1,2 millioner kroner.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance. Det er imidlertid sjældent, at disse lange og trættende undersøgelser straks kan føre til sagens opklaring og dermed pågribelsen af gerningsmanden. Disse alvorlige forbrydelser forældes imidlertid først efter mange år, og de henlægges aldrig af politiet, der stædigt fortsætter med at gennemgå rapporterne; igen og igen kontrollere vidneudsagn og kritisk vurdere sagens akter. Efterfølgende beretning viser at dette seje slid kan medføre, at sagen opklares, og gerningsmanden anholdes.

Denne sag om internetbedrageri er ganske klassisk i gerningsmandens valg af fremgangsmåde. Varer sættes til salg via internettet til "fornuftig" pris, der korresponderes lidt med interesserede købere, som endelig lokkes til at overføre betalinger til sælgers bankkonto i berettiget forventning om, at sælger leverer varerne.Dette sker dog ikke, fordi det aldrig har være sælgers intention. Sælger sørger blot for at hæve pengene hurtigst muligt, og køberne står typisk tilbage med en lang næse.Det, der gør denne sag til noget særligt, er ikke udbyttets størrelse, men derimod planlægning, set up, varevalg og gennemførelse samt – sagens langstrakte forløb over mere end fem år til endelig dom i december 2010. Mere end 350 forventningsfulde købere fra Danmark, Færøerne og Grønland blev lokket til at overføre penge til bankkonti, som gerningsmanden havde rådighed over. Oveni kom det politimæssigt set lidt besværlige faktum, at gerningsmanden udførte sine bedragerier fra udlandet – med familiær hjælp i Danmark.Alle personnavne er opdigtede.

Klokken cirka 6.45 tirsdag den 16. juli 2002 kørte den 33-årige Janne i sin bil gennem det centrale Helsinki, langs Mannerheimsvägen i retning mod bydelen Kampen. Han var på vej på arbejde, en bygning i centrum. Janne var begyndt køreturen i Brunakärr i byens udkant, hvor han boede i et kolonihavehus. Janne regnede med, at det ville blive en helt normal arbejdsdag ligesom alle andre, og han havde ingen anelse om, at han kun havde et par minutter tilbage at leve i. I et vejkryds ved Hotel Heika lød et voldsomt brag. Jannes bil eksploderede pludselig, og Janne døde på stedet.

Lørdag den 23. september 2000 var en dejlig lun sensommerdag i Århus, der er Danmarks næststørste by. Freden i byen blev brudt klokken 11.53, da der lød et øredøvende brag, der kunne høres over det meste af centrum.Det viste sig, at da den 38-årige Christian (opdigtet navn) i et parkeringshus satte sig ind i sin bil, og den bevægede sig lidt, udløste det en kontakt under det ene baghjul, og en bombe, der var anbragt under bilens førersæde, eksploderede.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande. Hvis dette ikke er muligt på lovlig vis, bliver mange af disse personer kriminelle og ofte indblandet i både store og små forbrydelser. I denne skildring blev nogle personer i løbet af et døgn involveret i særdeles alvorlig kriminalitet, fordi der netop på grund af pengemangle opstod panik.

Onsdag den 11. november 1987 blev en 38-årig EDB-direktør livsfarligt såret af et pistolskud, da han åbnede et sindrigt indrettet ringbind.Den efterfølgende efterforskning afdækkede ’’forretningsmetoder’’ inden for EDB-branchen, der ikke tidligere var set i Danmark.Sjældent har et drabsforsøg haft så store, og for nogle af de impliceredes vedkommende, helt uforudsete konsekvenser.

Er man i besiddelse af en præmieobligation eller måske flere, ser man frem til de halvårlige udtrækninger med forhåbning om den store gevinst – ja faktisk vil man være tilfreds, hvis der blot var en af de små gevinster. Spekulerer man i præmieobligationer, er chancerne større – og "kører" man over i det kriminelle, så er der penge at hente!

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld. I den hensigt opkøbte han bøndernes overskud af råopium og fremstillede heraf morfinbase, som han siden med god fortjeneste omsatte i Vesteuropa. Men som man siger – krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Sådan gik det også til sidst for Ahmet – krukken blev hankeløs i Danmark.

Søndag den 27. august 1995 kl. 17.30 var jeg i gang med at male paneler og dørkarme, da vagthavende var kørt en gummiged gennem muren til Statsfængslet i Vridsløselille, og at en 10-15 fanger var stukket af gennem hullet i muren. Således startede danmarkshistoriens – til dato – mest omtalte fangeflugt for mit vedkommende. Pludselig stod min kone med pensel og malerbøtte i hænderne, og da politiet knap 9 uger efter havde fået pågrebet den sidste af de undvegne, var malerarbejdet for længst færdiggjort. Det var for øvrigt et flot stykke malerarbejde, hun havde udført.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Årets sidste dag – den 31. december – huskes formentlig af de fleste som en festdag, den dag og aften hvor man mødes med familie eller gode venner og tænker tilbage på året, der gik, og hvor man mindes nogle af de begivenheder, som har betydet noget særligt for den enkelte. Langt de fleste fejrer nytåret med god mad, rødvin og champagne, og når rådhusklokkerne slår det første salg og således markerer – ikke bare døgnskiftet, men også at et nyt år begynder – ja så skåler vi og nyder raketterne over nattehimlen. Den 31. december 2011 forløb mildest talt noget anderledes for Grete Holmegaard, netop denne dag gik verden helt i stå for den 52-årige sygeplejerske. Grete stod pludselig midt i sit livs værste mareridt, hun fandt én af sine allerkæreste livløs. Hendes mor Karen lå død – dræbt – i sit egen hjem af én eller flere ukendte gerningsmænd. Der er i artiklen benyttet fiktive navne.

En 28-årig driftig ung dansk brugsuddeler ved navn Martin valgte i år 2002 at skifte en lovende karriere inden for COOP-Danmark ud med en mere usikker fremtid som selvstændig forretningsmand. Forud for skiftet havde Martin været en af Danmarks yngste brugsuddelere og havde udsigt til en glorværdig karriere. I 2001 fik Martin den ide, at han ville forsøge sig som importør af træflis fra Østeuropa, og i den anledning begyndte han noget opsøgende arbejde, som blandt andet førte ham til Litauen. I forbindelse med sine forretningsrejser til Litauen møde Martin en ung litauer ved navn Darius – ikke rette navn. Martins møde med Darius førte til et venskab, hvor de flere gange besøgte hinanden privat.

Røveri og plyndring er urgamle foreteelser, idet der altid har været folk, der ved brud på de ordinære omgangsformer har søgt at skyde genvej for at anskaffe sig livets materielle goder. Til værn mod sådanne ugerningsmænd var det under tidligere tiders mere enkle livsform den enkeltes sag selv at værne familiens jordiske gods ved på bedst mulige måde at sikre hus og hjem. Den enkelte familie var stort set selvforsynende, hvad såvel bolig som redskaber, levnedsmidler, klæder og dagliglivets øvrige fornødenheder angik, men efterhånden som menneskene sluttede sig sammen i stadig større samfund, skete der ændringer i samfundsstrukturen.

Det var tidlig morgen – fuglene kvidrede, og morgenduggen lå som et let slør langs cykelstien på vej til Stavanger politistation. Det var den første dag i august 2012, at jeg mødte på dagvagt. Da jeg kom på arbejde, gennemgik jeg sammen med flere kolleger arrestloggen, der viser, hvem der har haft æren af at sove i betoncellen i politistationens kælder. Nogle af navnene på dem, der sad i cellerne, var tydeligvis østeuropæiske, og det ene navn havde jeg godt kendskab til fra tidligere.

Foreningsbanken i Finland eksisterer ikke mere, den fusionerede med KOP og dannede Merita. Foreningsbankens lokaler i Sockenbacka, Helsinki, bliver heller ikke brugt mere. Den 1. september 1992 blev banken udsat for det måske største bankrøveri i Finland, et røveri der stadig er uopklaret. Der er ret mange komiske træk omkring dette røveri, men set fra ofrenes synspunkt har der været tale om blodig alvor, der forårsagede sygefravær og utryghed lang tid fremover. I en lang periode måtte man ikke engang tale om røveriet.

Voldsmentaliteten i vores samfund stiger faretruende år for år. Eksperterne strides om årsagen. Alkoholmodstanderne lægger skylden på misbrug af alkohol og narkotika. Nogle mener, at det er velfærdssamfundet med sin overflod, sit sløseri og store pengeforbrug, der ødelægger svage sjæle, mens andre hævder, at voldsfilm på video og tv bærer deres del af ansvaret. Moralens vogtere lægger skylden på mangelfuld opdragelse, dårligt miljø og moralsk forfald. Noget er der i al fald galt.

Beretning om hvordan opklaring af mordet på en 15-årig skolepige i Randers, der af en tilsyneladende sindssyg person var blevet tildelt 33 dødbringende knivstik, førte til opklaring af et af de mest bestialske mord i Danmark, nemlig mordet på en kun 8-årig pige i København, der godt og vel 4 år før blev fundet liggende døende med halsen skåret over. Var det et tilfælde, at begge de myrdede piger bar samme fornavn?

Eskilstuna politidistrikt er et miniature Sverige med alle de forskellige forbrydelser, som forbilledet har. Kriminaliteten i Eskilstuna står ikke tilbage for landsgennemsnittet. Mord, drab og grove voldtægter er måske ikke hverdagskost, men de er helt sikkert ingen undtagelse. I de seneste ti år har der i snit været mindst et par mord om året - med en stigende tendens. I denne periode er der i alt begået cirka 100 mord, drab eller forsøg på disse forbrydelser. Samtidig med at kriminaliteten stiger, har politikerne besluttet, at der skal spares.

I det følgende vil jeg med udgangspunkt i et konkret sagsforløb forsøge at belyse, hvorledes organiseret kriminalitet opstår med baggrund i et specifikt socialt udviklingsmønster. Endvidere søger jeg belyst den selvaccelererende afslørende effekt, der opstår under udviklingen indenfor anførte kriminalitetsmønster. Kilde til min beskrivelse er egen erfaring opnået under 27 års arbejde med organiseret narkotikakriminalitet og i det konkrete sagsforløb samarbejde med rejseholdet, flere sønderjyske politikredse og narkotikaafdelingen i Århus.

En lørdag formiddag var 39-årige Sharifa sammen med sine døtre 5-årige Muna og 11-årige Faiza samt sine forældre Abaan og Salima taget på indkøbstur til Isenkræmmeren på Hovedgaden i Hørsholm. Sharifa var et halvt år forinden flyttet fra sin mand Said og havde efter et halvt års ophold på et krisecenter netop fået sin egen lejlighed, hvor hun skulle starte et nyt liv alene med sine tre børn. Hun var sammen med forældrene, der var på besøg fra Norge, og sine døtre ude for at foretage indkøb til sin nye lejlighed, da et tilsyneladende tilfældigt møde med eks-maden Said fik fatale følger for familien.Samtlige navne i artiklen er opdigtede.