Books in the Dansk Kriminalreportage series

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning. Andre gav udtryk for, at der straks må sættes ind over for disse besættelser, og at det må være politiledelsens opgave at beslutte med hvilke hjælpemidler den bedst muligt og med den mindste indsats og risiko kan klare den enkelte opgave. I det følgende skal jeg beskrive nogle situationer, der viser vanskelighederne ved at træffe "den rigtige" beslutning i forbindelse med anvendelse af magtmidler.

Mange nye borgere er kommet til Skandinavien med de bedste hensigter og yder en fin indsats i deres nye hjemland. Andre er kommet på falske præmisser, og i stedet for at udnytte den mulighed de har fået, fortsætter de med deres uærligheder som tidligere. De ødelægger det ikke kun for sig selv, men også for de mange med ærlige hensigter. Dette er historien om en indvandrer, som ikke benyttede den mulighed, han havde skaffet sig. Nogle sted- og personnavne er opdigtede.

Mandag den 5. marts 2012 ved 17-tiden blev en ung mand i 20'erne fundet død på vandpibecafeen Black Diamond i Hissinge i Göteborg. Han havde mindst 25 knivstik i kroppen, og der var en stor blodpøl under ham. Det kunne være et "almindeligt knivdrab", men der opstod hurtigt spekulationer om, at det kunne være et såkaldt æresdrab. Politiet indledte efterforskningen og anholdt med det samme de fire unge mænd, der havde fundet den døde og tilkaldt politiet. Nogle dage senere kunne disse mænd helt udelukkes fra efterforskningen. Samtidig foregik der mange afhøringer, hvor politiet afhørte offerets familie og offerets kæreste. Mobiltelefonerne blev kontrolleret, og der voksede et entydigt billede frem. Offeret havde følt sig truet af sin forhenværende kærestes far, og den sidste opringning fra offerets telefon var til den forhenværende kærestes far, kun et par minutter inden det formodede drabstidspunkt.

Politi og læge fastslog, at det var selvmord, men de efterladte var ikke sikre. Og i næsten 19 år gik de med denne usikkerhed i sindet, ja mistænkte faktisk en bestemt person som drabsmand. Hvordan det resulterede i, at den lokale politiassistent tog sagen op, og hvad det resulterede i, berettes der om her. Sagen fik endog en udløber, idet samme mand også mistænktes for at have begået et drab 26 år tidligere.

Røveri har som forbrydelse været kendt fra Arilds tid, men røveri har som alle andre forbrydelser mange afskygninger, og der dukker stadig nye op. Denne sag omhandler en form for røveri, der i sig selv måske ikke just er noget nyt, men som dog i nærværende tilfælde var af sådant økonomisk omfang, at det gav genlyd og gav et sådant udbytte, at der godt kan blive tale om indledningen til en ny epoke, en variation – efter at bankrøverier gennem de senere år er blevet så hverdagsagtige, at bladende knapt ofrer spalteplads på dem.

En regnfuld og dyster oktoberaften i 1979 opdagede en fængselsbetjent i Vasa, at der var noget, der flimrede på toppen af fængselsmuren. Pludselig kunne fængselsbetjenten skelne konturerne af et menneske oppe på muren. Det, der var ved at foregå, var en befrielsesaktion i international stil. Planerne gik ud på, at man udefra under våbentrusler og i ly af mørket skulle befri en af de indsatte. På trods af at der var mange indblandede – eller det var måske netop derfor – mislykkedes befrielsesaktionen. Politiet kunne afværge det hele og desuden trævle hele historien op. Men det tog tid, og det var ikke så enkelt igen.

I efteråret 1992 fik kriminalpolitiet i Kuopio til opgave at forsøge at opklare en række bedragerier, der først og fremmest havde ramt benzinselskaberne i løbet af sommeren 1992. Bedragerierne virkede temmelig enkle – en eller anden havde bestilt kreditkort i eksisterende personers navne og havde derefter benyttet disse kort rundt om i landet. Benzinselskaberne havde lidt et tab på nogle hundrede tusinde mark på grund af de forfalskede kreditkort.

Biskoppens søn Bjarte Baasland spillede 60 millioner op og endte som hjemløs i en park i Prag. På vej mod undergangen narrede han sin mor og familiens venner godt og grundigt.

De fleste sikkerhedssystemer er intelligent udformede og afprøvede. Sikkerheden ved trykningen af svenske pengesedler er meget streng. Da man ikke kan manipulere med systemet, må den uærlige gribe til andre metoder. Der er blevet brugt forskellige metoder ved forfalskning af penge – med varierende held – alt fra simpel fotokopiering til trykning af pengesedler med avanceret udstyr. Det er dog vanskeligt at fremstille pengesedler af en sådan kvalitet, at falskneriet ikke hurtigt bliver afsløret.

Tirsdag den 20. juli 2004 klokken 22.00 mødte politiassistent Thorbjørn Pedersen og jeg som hundefører på nattevagt ved Herning Politi. Klokken 23.00 mødte der tre andre kolleger og en vagthavende. Det var midt om sommeren, og mange havde ferie, så vi regnede med at få en rolig vagt, hvor vi kunne få tid til at træne lidt med vores hunde. De første timer gik også stille og rolige, og da klokken nærmede sig fire om morgenen, bestemte Thorbjørn og jeg os for at hente noget morgenbrød. Vi kørte på Dronningens Boulevard midt i Herning, da vagthavende kaldte op på vognradioen og bad os om at køre til Museumsgade 58 i Herning, hvor der vist nok var lidt husspektakler. En underbo i stueetagegen havde ringet til politiet og sagt, at de skændtes hos overboen. Overboens barn skulle vist også være blevet afleveret hos underboen. Vagthavende ville undersøge, hvem der boede i ejendommen og meddele tilbage til radioen. Det ville højst tage os et minut at køre til Museumsgade, men undervejs nåede vi dog et par gange at ‘‘beklage‘‘ os over, at folk skulle skændes midt om natten. Hvorfor kunne de ikke bare holde fred? De civile personers navne er fingerede.

Søndag den 1. september 1985 fandt nogle jægere, der var på andejagt ved Roddenberg Sø, ca. 5 km. Nordvest for Vestervig i Sydthy, et afsavet ben og arm uden hånd i noget siv, hvilket gav anledning til en større efterforskning med opklaring til følge.

Tidligt om morgenen den 8. februar 2000 sad Jan Hultin, kriminalinspektør, og Bo Henriksson, Økonom, begge fra Ekobrottsmyndigheten (afdelingen far økonomisk kriminalitet) i Stockholm på et fly til Skåne. Mens vi drak kaffe, tænkte jeg på den ransagning, vi var på vej til. Det drejede sig om en ransagning hos den værdsatte og respekterede debattør og kulturskribent Jesus Alcalá, der desuden var formand for Amnesty i Sverige. Hvordan ville vi blive modtaget af den nu politianmeldte og mistænkte Alcalá?

Fingeraftryk betragtes som et fuldgyldigt bevis i straffesager, men sådan har det ikke altid været. Fra forstander Bugges erindringer har jeg sakset det efterfølgende, der beretter om nogle af de første fingeraftryksidentifikationer i Centralbureauet for identifikation (C.f.i.) og om Bugges oplevelser i forbindelse med det første fingeraftryk, der som det eneste bevis førte til domfældelse i Højesteret.

Bandekonflikten havde raset i Københavns gader i næsten ét år, da to prøvemedlemmer af Hells Angels støttegruppe AK81 kørte ind i fjendelang i Mjølnerparken i en brugsstålet bil for at lave et attentat. Men noget gik helt galt for de to unge mænd.

Det hele begyndte med, at politiet fik oplysninger om, at en af byens narkomaner havde betalt en flybillet Amsterdam tur-retur for en pige fra Tromsø. Dette udviklede sig til en af datidens største narkotikasager i Nordnorge med ulovlig indførsel af i alt tyve kilo hash og 4,8 kilo amfetamin. Hovedmændene blev idømt ti og elleve års fængsel, den længste straf der på det tidspunkt var dømt for narkotikaforbrydelser i Norge. Den mest centrale person i denne sag var Frode Neeb. Han skulle have afsonet en narkotikadom i Norge, men stak af og var efterlyst via Interpol. Han levede på falske pas forskellige steder i verden, finansieret af penge han fik for salg af narkotika. Han opholdt sig mest på Bali og i Amsterdam, hvor han havde en lejlighed. Fra Amsterdam sendte han med forskellige kurerer narkotika til Arve Guttormsen i Harstad, som solgte stofferne såvel i hjembyen og i Tromsø.

"Mafiafamilie på Kongevejen" eller "Skatterøver flytter sit rov i skattely". Avisoverskrifterne var store, tabene ligeså og forargelsen ikke mindre.Avisartiklerne vedrørte de såkaldte selskabstømningssager, hvor overskudsselskaber var blevet handlet på den måde, at køberen af et selskab populært sagt havde betalt penge for at overtage selskabets skatteforpligtelse, og sælger havde gjort en god forretning. Ikke blot havde han fået godtgjort værdien af sit selskab – han havde også fået penge for at overdrage forpligtelsen til at betale skatter i selskabet.Umiddelbart er det uforståeligt, at man betaler for at overtage en forpligtelse til at betale andres skatter. På den anden side kunne skatteforpligtelsen udskydes og senere elimineres på lovlig vis, for eksempel ved sammenlægning med et selskab, der havde underskud, eller ved investering i aktiver, hvorpå der kunne afskrives. Skatteforpligtelsen kunne altså lovligt fjernes, og derved kunne både sælger og køber tjene penge på skatten. I øvrigt har sælgere vel tænkt, at hvad der efterfølgende skete med deres selskab, kunne de ikke være ansvarlige for.

Da det første kup var gået godt og drømmen om en sorgløs tilværelse ved at gå i opfyldelse, tog man munden for fuld, og så gik det galt.

En dag i december 2010 traf den 31-årige taxachauffør Adem en drastisk beslutning, da han lod sine lyster råde og af ukendte årsager overfaldt en thailandsk kvinde. Han forulempede hende seksuelt, slog hendes hoved gentagende gange i gulvet og efterlod hende, da han troede, hun var død. Hvad skete der i hovedet på denne mand denne nat? Var det et øjebliks anfald af ubeskrivelig vrede eller had? Var der tale om en mand, der var seksuelt undertrykt af et liv mellem to verdener, eller hvad var det, der helt præcist fik ham til at tage det valg at ødelægge sit eget, sin families og ikke mindst en for ham ukendt kvindes liv. Hvad gjorde, at han i hvert fald ud ad til, var i stand til at bevare roen og troen på sin uskyld samt at overbevise sin familie om det samme. Var det en naiv tænkning, at et sådant overfald kunne foregå, uden han ville blive afsløret, eller var det er forsøg på at flygte fra noget på en anderledes og drastisk måde. Det er svært at sige, og taxachaufførens handling denne nat vil altid være en gåde.Alle navne er fiktive.

I foråret og hen over sommeren i 2012 blev to direktører for et stort engrosfirma, der leverer varer til blandt andet restaurationsbranchen i det storkøbenhavnske område, udsat for massivt hærværk mod firmaet, mod firmaets køretøjer og mod direktørernes private bopæle. Det udviklede sig til trusler på livet, afpresning og forsøg på kidnapning. De to direktører havde en vis mistanke til en tidligere betroet og værdsat medarbejder, der i december 2011 var blevet bortvist og fyret fra firmaet. En mistanke, der senere viste sig at have bund i virkeligheden. Navne og steder i artiklen er opdigtede.

Drabet fandt sted på Bygmestervej i Københavns Nordvestkvarter en kold tirsdag aften i februar måned 2009. Her blev den 41-årige makedoner Nazim dræbt. Han var påført mange knivstik i ryggen, overskæring af halsen og skud i skridtet. Motivet var sandsynligvis et økonomisk mellemværende i et fælles busprojekt. Der er for nogle personer benyttet fiktive navne.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Søndag den 3. september 2000 omkring midnatstid opsøgte tre unge udenlandske mænd massageklinikken ‘‘Eventyrhuset‘‘ på Vordingborgvej i Rønnede – cirka 20 kilometer syd for Køge. Deres interesse var ikke kun af seksuel karakter … for Køge politi fik den nævnte søndag omkring klokken 01.00 en anmeldelse om røveri og voldtægt fra naboen til en massageklinik op Vordingborgvej i Rønnede. Massageklinikkens telefondame – Bonnie (opdigtet navn) – havde søgt tilflugt hos naboen, hvorfra hun nu ringede til politiet og fortalte, at klinikkens massøse – Kate (opdigtet navn) – var blevet overfaldet og voldtaget, samt at deres ejendele og smykker var blevet røvet af tre unge udenlandske mænd. Bonnie frygtede, at de tre unge mænd stadig var i klinikken sammen med Kate.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

Flere borgere i Bramming blev natten til fredag den 7. marts 2008 vækket ved en kraftig eksplosionsagtig brand i Castello Pizza beliggende i centrum af Bramming by. Ved de første politipatruljers ankomst til stedet blev mistanken hurtigt henledt på, at branden var påsat. En af gerningsmændene efterlod sig et vigtigt og betydningsfuldt spor, der på afgørende måde henledte mistanken på ham som gerningsmand.Branden medførte, at en 28-årig kvinde indebrændte, og en 25-årig mand pådrog sig alvorlige skader. Ved den efterfølgende hovedforhandling i ankesagen i landsretten blev gerningsmændene idømt sammenlagt 22 1/2 års fængsel for mordbrand.

Det til dato (november 1991) beløbsmæssigt største røveri i nordisk kriminalhistorie blev begået mod værditransportselskabet ABAB Vardetjanst AB's boksanlæg under forretningscenteret Ostra Nordstaden i Göteborg den 19. april 1991. Udbyttet sneg sig op på det svimlende beløb af 17.741.600 svenske kroner.

Dommen lød på 16 års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt, da den nu 56-årige tyske statsborger Günther (navn opdigtet) i september 2009 fik sin dom for nedskydningen og drabet på den vietnamesiske grillejer Nhut Thai Ngyuen. Drabet skete ved Tex-grillen i Bogense i december 2004 og var et af de mest opsigtsvækkende og koldblodige mord på Fyn i det sidste årti. I flere år så det ellers ud til, at Günther skulle slippe af sted med at have skudt Nhut Thai Nguyen, men efter flere års resultatløs efterforskning fik politiet i 2008 hul på sagen.

Lige siden pyromanen Ulf Borgström blev løsladt i december 2007 efter den treårige fængselsstraf, han fik i Dalarna for to forsøg på grov mordbrand – har det brændt i hans fodspor. Måske hundredvis af brande. Jeg vil præcisere, at Ulf Borgström kun er dømt for en fuldbyrdet mordbrand. Jeg har også valgt at benytte hans rigtige navn, præcis som medierne valgte at gøre, efter at han blev dømt. Ulf Borgström har også selv valgt at optræde med navn og billede i medierne.

Hvis en indvandrerkvinde finder en kæreste, som familien ikke ønsker, eller hun på anden måde rager uklar med kulturelle skikke, kan det være med livet som indsats. Hver eneste uge bliver i Danmark begået forbrydelser som trusler og vold på grund af religiøse normer eller æresbegreber. Det er stort set altid i forbindelse med en kvinde, for kvinden er nøglen til en ærbar familie. Denne artikel handler om æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan, der netop havde giftet sig med den 26-årige Emal Khan, som hendes familie ikke accepterede.

Et groft væbnet røvere mod Jyske Bank, Falkoner Alle 72, på Frederiksberg forøvet mandag den 2. juli 2001 klokken 14.25 med et samlet udbytte på 103.600 kroner, hvor røverne under flugten skød mod to politifolk og ramte den ene i låret, gav anledning til, at dansk politi fik indsigt i terrororganisationen FIS. Planen var at skaffe fem millioner kroner til køb af våben til FIS-bevægelsen i Algeriet, der står bag blodig terror i kampen for oprettelsen af en islamisk stat. De tre gerningsmand var 1. Thierry Civelly, 25 år (fransk statsborger), 2. Mohammed Bettayeb, 33 år (fransk statsborger – etnisk algerier), og 3. Ismael Debboub, 52 år (algerisk statsborger).

Fredag den 14. januar i 2011 skete noget i Badeparken i fredelige Sandefjord, der skulle forandre livet dramatisk for flere personer. Per var en af flere misbrugere, som mere eller mindre daglig frekventerede Badeparken. Her var der plads, og de fik stort set lov til at være i fred. Denne fredag morgen mødte Per flere venner uden for Vinmonopolet. Da de havde købt ind, gik de ind i parken, hvor de slog sig ned ved det faste mødested, en bænk i nærheden af "Poseidonstatuen", delvis bag en hæk. Udover Per selv var der ægteparret Ivar og Anne samt Sten.(Personernes navne er fiktive).