We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Dansk Kriminalreportage series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Det hører nok til sjældenhederne, at politi og domstole skal efterforske og afgøre, hvorvidt en person har gjort sig skyldig i drab eller medlidenhedsdrab, men det var kendsgerningerne i en sag fra Århus i december måned 1979.

  • by – Diverse
    £5.49

    At være chauffør af en hyrevogn er et samfundsmæssigt vigtigt job, der ikke mindst i aften og i nattetimerne, hvor andre transportmidler kan være ophørt med at kunne benyttes, er et meget benyttet og til tider uundværligt transportmiddel. Desværre har det vist sig, at ikke alle personer, der benytter hyrevognene, har forståelse for at vise respekt for de personer, der sørger for, at vi kan blive transporteret sikkert til et bestemmelsessted. De vælger i stedet for at genere chaufførerne med ukvemsord og til tider med vold. Den 25-årige taxachauffør Poul Otto Hansen fra Faksebilernes Taxa blev ikke kun udsat for et røveri, han blev efterfølgende på en kynisk og rå måde dræbt en sen søndag aften.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    I de senere år er der forøvet mange røverier mod banker landet over – mere eller mindre efter de "traditionelle mønstre" – men i denne beretning skildres det første bankrøveri med gidseltagning i Danmark, som skete i Århus den 22. august 1977. Røveriet blev forholdsvis hurtigt opklaret, hvilket ikke mindst skyldtes det pågældende gidsels gode iagttagelsesevne og dermed følgende glimrende signalement af bankrøveren.

  • by Diverse
    £3.49

    I foråret 2001 blev en kvinde fundet død i sit badekar, og samtidig var hendes et-årige søn forsvundet fra lejligheden. Næsten fem år efter søger en mand asyl i Sverige. Med sig har han en seks-årig dreng...

  • by – Diverse
    £3.49 - 5.49

    Siden tidernes morgen har det været en yndet sport for nogle at forsøge at tage næsen på myndighederne. I 1428 indførtes Øresundstolden af Erik den 7. af Pommern, hvilket kan ses som et eksempel på, at det dengang som nu var nødvendigt at supplere landets indtægter ved at beskatte de varer, som blev bragt ind over rigets grænser. I nyere tid har myndighederne ganske vist forsøgt at udligne afgifterne mellem landene ved indførelse af EU-regler, men at ensrette alle afgifter i EU-landene er en større mundfuld, som tager sin tid. I mellemtiden fortsætter den lystige spekulation hos borgerskabet med alle tænkelige mere eller mindre fantasifulde løsninger.

  • by – Diverse
    £5.49

    Hvad koster et drab, som en jaloux ægtemand begår overfor sin hustru – Hvor billigt kan man slippe i straf – hvad sætter myndighederne ind på at opklare enkelthederne i en sag, som tilsyneladende er enkel og ligetil, men som alligevel viser sig at være meget kompliceret?I denne sag skulle retten tage stilling til, om den mand, som politiet sigtede for drabet, nu også var den rigtige gerningsmand. Hvis han var gerningsmanden, var det så et forsætligt drab? Eller var det et drab, udført efter begæring? Eller var det et drab af nødværgegrunde?Alle muligheder stod åbne, og alle forklaringer havde været anvendt på skrift af den sigtede under kriminalpolitiets efterforskning af sagen.

  • by – Diverse
    £5.49

    Begivenhederne omkring Verdensbankens møde i København i 1970.

  • by – Diverse
    £3.49 - 5.49

    Et røveri mod juvelerforretningen Klarlund, Østergade 22, København K, forøvet onsdag den 17 april 2002 klokken 10.10 med et samlet udbytte på 49 ure til en samlet værdi af 1.589.700 kroner gav anledning til, at dansk politi fik kendskab til den polske kriminelle organisation kalder Koszalin-banden.

  • by Diverse
    £3.49

    Regnbuefolket begyndte deres traditionelle, glade march fra Senatstorget i Helsinki til akkompagnement af musikkens dunken, balloner, sæbebobler og regnbueflag. I optoget deltog folk i alle aldre, lige fra spædbørn til bedsteforældre samt flere firbenede venner iført regnbuefarvede halsbånd. Den solrige sommerdag tog en dramatisk vending, da en gruppe på ni personer smed en røgbombe ind midt i optoget og sprayede peberspray i ansigtet på deltagerne.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Den 14. september 2000 klokken 05.00 blev der iværksat en planlagt aktion mod børnepornografi via Internettet. I flere af landets politikredse havde man i et tæt samarbejde med flere af politiets specialafdelinger foretaget de forberedende skridt til aktionen, der skulle have kriminalpolitiet i Odense som koordinerende politikreds for efterforskningen og dermed være samlende led for diverse retslige efterforskningsskridt.Der blev foretaget anholdelses- og ransagningsaktioner mod 39 personer – mænd i alderen fra 18 år til 60 år – fra alle samfundslag. Antallet af billeder og videoklip i de enkelte sager var meget forskellig. Mængden var lige fra 10 billeder til langt over 20.000.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Når man sætter sig ind i kriminalsager, der i sin tid – i forrige århundrede – vakte stor opsigt, rejser der sig det spørgsmål, om den kriminalitet, som sagerne fortæller om, var værre end, hvad man oplever nutildags.Hvis man nøjes med at forsøge på at tælle tabte menneskeliv og på at gøre brændte, røvede eller stjålne værdier op i penge, kommer man sikkert frem til, at der i dag sættes meget mere over styr ved forbrydelser end dengang. Men trods alt, hvad man må opleve i dag, må kriminaliteten dengang alligevel opfattes som en meget hårdere svøbe for befolkningen end nu.Så man bør nok være lidt varsom, når man i forbindelse med kritik af vor tid begynder at tale om, hvor godt det stod til i gamle dage.

  • by Diverse
    £5.49

    Tidligt om morgenen søndag den 2. september 1979 fandtes i en baggård på Vesterbro i København et lemlæstet lig af en ung mand. Hvem var han og hvor kom han fra? Forelå der er en forbrydelse, måske en seksualforbrydelse, måske en likvidering eller kunne det være et ulykkestilfælde? Allerede nogle timer efter blev liget af den unge mand identificeret, og den videre efterforskning viste, at der forelå en ualmindelig bestialsk forbrydelse, og først efter en lang og intens efterforskning lykkedes det at få gerningsmændene anholdt.

  • by Diverse
    £3.49

    Natten til den 28. april 1993 blev der begået et indbrud i et ældre hus i Veitastrond i Sogn. Tyvene fik godt en halv million kroner i kontanter med sig. En ældre kvinde, der boede alene i huset, var tunghør. Da hun vågnede næste morgen, var hun helt uvidende om, at hun havde haft natlige gæster. Tyvene havde rumsteret rundt i huset og brugt koben til både kister og skabe, så de måtte have vidst, at kvinden var døv.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Under efterforskning i en sag vedrørende drab på en ung kvinde i en vaskekælder i Odense i 1967 fremkom der oplysninger om en anden kvindes forsvinden helt tilbage fra 1961, og der opstod spørgsmål om, hvorvidt de to sager havde forbindelse til hinanden. En efterforskning blev iværksat vedrørende den 52-årige kvindens forsvinden, og foreløbig afsluttet i 1967, uden at man fandt frem til sikre efterretninger om den forsvundne kvinde. Forelå der en forbrydelse?Fundet af et skelet nedgravet under et vindfang ved et hus i Odenses udkant i foråret 1984 bekræftede de bange anelser.

  • by Diverse
    £3.49

    Netop kunst og kultur er noget, der kendetegner Arne Rivald, en interesse, som også har manifesteret sig i hans virke som mangeårig rejseleder – hovedsageligt til Rom, den evige by og Rivalds favoritdestination. Her har vi samlet nogle af hans farverige oplevelser i et kalejdoskop af "muntre episoder". Der er dog også iblandet stor alvor.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Her fortælles om, hvordan to mænd forøvede tyverier af pengesedler i millionbeløb, og om hvorledes begges familier blev involverede deri. Det begyndte med kammeratlig snak om muligheden af at lave ‘‘det store kup‘‘. Sammenholdt med ønsker om dels at skaffe penge til finansiering af bil, hus og hashhandel samt rejser blev der dog snart taget beslutning om at udføre et sådant kup.Næsten tre millioner kr. i valuta, delt mellem tre mænd, rakte dog kun til deres forøgede forbrug i 7 måneder, hvorefter kuppet skulle gentages.

  • by – Diverse
    £3.49

    Inden for kriminalpolitiets arbejdsområde er der ofte bloddryppende former for forbrydelser, der påkalder sig størst opmærksomhed i medierne. Drab, voldtægt og grove røverier fylder sammen med forbrydelser med narkotikalovgivningen avisernes spalter.For at illustrere, at myndighederne faktisk behandler andre sager end de allermest typiske, bringes i det det følgende en omtale af en sag, der udviklede sig fra banal uenighed mellem skattevæsenet og den skyldige om, hvorvidt en udgift var fradragsberettiget over skatten eller ej, til en stor sag om det, der efter dansk straffelov kan benævnes som skattesvig af særlig grov karakter. Sagen endte såvel i byretten som i landsretten med i en frihedsstraf på et års fængsel samt en tillægsbøde i millionstørrelse til den sigtede.

  • by Diverse
    £3.49

    En mand og en kvinde, begge af finsk herkomst, mødte hinanden i Sverige i 1987. De flyttede sammen til Imatra i Finland, hvor de begyndte at bygge et fælles hjem op. Takket være de penge, som kvinden havde sparet op købte de en villa. Huset var ganske vist i meget dårlig stand, men med fælles hjælp forvandlede de villaen til et nogenlunde beboeligt hjem. Parrets lykke varede dog kun et års tid. Så begyndte alle truslerne, mishandlingerne, plagerne og chikanerne. Politiet havde gennem længere tid haft kendskab til ægteparret.

  • by – Diverse
    £3.49

    Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 15.01 blev vagthavende vicepolitikommissær på Middelfart politistation brat revet ud af sine fredfyldte tanker ved et ambulanceopkald til en livløs person, som var fundet i butikslokalet i Jagtimportlageret, Odensevej i Middelfart.

  • by Diverse
    £3.49

    I årene fra 1989 er hundredvis af mænd blevet afhørt i de to sager, nogle af dem har endda siddet varetægtsfængslet, men sagerne var aldrig blevet opklaret. Ikke før nu og det takket være efterforskningsteknikker, der ikke har været tilgængelige før. Det afgørende var de spor, som gerningsmanden havde efterladt på ofrene og gerningsstederne i kombination med nogle politifolks opmærksomhed og uvilje mod at slippe sagerne. Gerningsmanden, den 53-årige Ulf Olsson, kunne anholdes efter en efterforskning, der er den næst mest omfattende i Sverige; kun mordet på statsminister Olof Palme har krævet større ressourcer.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    I forbindelse med politimæssig indsats mod prostitutionen bagmænd har der været flere sager vedrørende bordeldrift. Bagmændene har så udviklet deres virksomhed med skalkeskjul i form af Thaimassage, men i flere tilfælde er der stadig tale om bordeldrift, da kunderne bliver spurgt, om de ønsker "Happy Ending.""Happy Ending" er seksuelle ydelser i forskellig form. Det skal dog tilføjes, at kunderne "kunne nøjes med Thaimassage".Sagen er opbygget på telefonaflytninger og vidneforklaringer. Vidneforklaringerne kunne underbygges af de informationer, som politiet havde modtaget fra miljøet i starten af 2011.Det thailandske prostitutionsmiljø er ikke kendt for at udtale sig om prostitutionen, da kvinderne ofte er truet. Truslerne går på familien i hjemlandet og kvinden selv. Bagmændene truer også kvinderne med, at de vil blive overgivet til politiet. Politiet kender kvinderne ikke værende noget godt. Tværtimod bliver politiet i Danmark sammenlignet med politisoldater i Thailand, som ifølge kvinderne arbejder for dem, der betaler bedst. Alle navne er fiktive.

  • by Diverse
    £5.49

    Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder. Mange af landets politifolk undgik dog heldigvis tyskernes anslag, og i denne artikel berettes om, hvordan nogle politifolk fra politikasernen i Aalborg klarede frisag og slap udenom tyskernes overfald den 19. september 1944.

  • by Diverse
    £5.49

    Efter drabet på 54-årig mand i en lejlighed i Dragør i april 1985 blev en 18-årig ung mand anholdt og fængslet, sigtet for drabet. Han tilstod, at han havde forøvet drabet alene.Forskelligt kunne dog tyde på, at der havde været 2 gerningsmænd i lejligheden, og nogle dage efter fængslingen tilstod den fængslede, at en 24-årig kvinde havde været med til drabet.Kvinden blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabet. Hun nægtede sig skyldig. Hun blev løsladt af underretten. Anklageren kærede kendelsen til landsretten, som stadfæstede underrettens kendelse.Ca. 4 uger sener blev kvinden igen anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, men igen blev hun løsladt af underretten. Sagen blev kæret til landsretten, som igen stadfæstede underrettens kendelse.Sigtelsen mod kvinden for manddrab blev opretholdt, og ved et nævningeting i Østre Landsret blev både den 18-årige unge mand og den 24-årige kvinde kendt skyldige i drab, og begge blev idømt 12 års fængsel.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Nu og da blusser debatten om vores fængsler op – og ofte med al ret. Vor tids humanistiske indstilling forlanger jo, at fængsler skal være rehabiliteringssteder og ikke straffeanstalter. Men hvordan var det før i tiden? Ja, da havde man helt andre normer. I tiden fra 1500-tallet og fremover udgjorde fængslerne "rædslens boliger" i ordets rette betydning. Forholdende var ganske enkelt ulidelige for de stakkels mennesker, der blev idømt tab af frihed. Det fremgår af denne artikel, der beskriver fængselsvæsenet i Danmark fra midten af år 1500 og 300 år frem i tiden.

  • by – Diverse
    £5.49

    Fra den 18. til den 21. februar 2002 blev retten sat i den sydfranske by Draguignan, cirka 80 km nordvest for Nice i sagerne vedrørende seks røverier mod københavnske banker, Uni-bank (Nordea-bank), Amagerbanken og BG-bank. I forbindelse med røverierne blev udbyttet på cirka 14 millioner danske kroner. Disse røverier er omtalt i en artikel i Nordisk Kriminalreportage årgang 1999.Følgende stod tiltalt ved retten i Draguignan:Bruno Jambut, Philippe Robert, Boris Markovic, Simone Atlan.

  • by Diverse
    £3.49

    Kort før klokken 03.00 natten til den 26. august 2001 blev der ringet til politiet i Jæren: - Der er sket et eller andet på Herikstadvegen i Bryne. Min bror har set et par, der skændtes, og der skal vist have været en kniv med i billedet. Manden, en 24 år gammel mand fra Bryne, bad politiet om at undersøge sagen.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Artiklen omhandler en kriminalsag om kunstværker, der blev ombyttet – ægte med falske, ligesom der var forsøgt salg af falske billeder fremstillet som kopier af de ægte kunstværker.At sagen i pressen blev kaldt "Picassosagen" skyldtes, at hovedforholdet var en lille skitse af kunstneren Picasso.

  • by Diverse
    £3.49

    I foråret 2001 blev Thomas Quick dømt for et mord, der var begået i 1980. Med dommen satte samfundet punktum for den syvende mordsag - angående det ottende mord - mod denne mand, som har tilstået op mod 30 mord!Den fældende dom bar nyt ved til den allerede tidligere livlige debat angående Thomas Quick: Kan han virkelig have begået alle de mord, som han har tilstået? Som svar på denne reaktion udtalte Quick i efteråret 2001, at han havde bestemt sig til at "tage time out" og ikke længere medvirke i diverse forundersøgelser!

  • by – Diverse
    £3.49 - 5.49

    Hvad fik en 27-årig tidligere helt ustraffet mand til at begå et af de hidtil groveste røverier i Odense, hvor han i omkring 2 timer holdt flere forskellige personer som gidsler, og hvad fik hans venner til efter røveriet aktivt at hjælpe ham med at sikre udbyttet og slette sporene? Vi vil her berette om vanskelighederne ved at opklare en sag, hvor en hel række personer bevidst forsøgte at vildlede politiet, men hvor et stædigt efterforskningsarbejde til sidst førte til sagens opklaring.

  • by Diverse forfattere
    £3.49

    Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.