Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
At en tyv overraskes hører til hverdagsscener, men at han bliver drabsmand er sjældent, ligesom drabsmanden sjældent er 66 år.
Lørdag den 20. december 2003 omkring klokken 01.30 skete det værst tænkelige overgreb, der kan ske mod en kvinde i vores velfærdssamfund, måske det bedst regulerede samfund i verden. En dengang 29-årig kvinde, der læste til pædagog, havde været til julefrokost i Odense og forlod midtbyen på cykel. Hun cyklede sammen med en veninde, og på et tidspunkt skiltes de, hvorefter hun blev udsat for grov seksuel vold.
De værste gadekampe i Danmark siden anden verdenskrig brød ud om aftenen den 18. maj 1993 i den københavnske bydel Nørrebro. Det skete, da resultatet af folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til EF-Unionen blev et ja til Unionen. 300 militante unge med rod i det ‘‘autonome‘‘ københavnske ‘‘BZ-miljø‘‘ invaderede en del af Nørrebro i en planlagt aktion, der skulle ende med en voldsom konfrontation mod politiet.For første gang siden krigen måtte politiet skyde mod en angribende folkemængde. Politiet affyrede 113 skud. 11 aktivister blev ramt af skud. 92 politifolk kom til skade under urolighederne.
Det har sikkert været skik at lade grove misdædere bøde med livet længe før nogen havde udformet ideer om forbrydelser og straf og længe før, at love, rettergang og offentlige myndigheder var kommet til eksistens.Om dødsstraf – eller livsstraf, som man taler om i ældre nordisk lovgivning og retslitteratur – bør der først tales, når det ikke længere drejer sig om en forurettets egen hævn eller uskadeliggørelse af en modstander, men derimod om håndhævelse af bestemte samfundsnormer.
Den 14. december 2009 indtraf et dødsfald i Solna. Alarmcentralen modtog opringningen om, at der lå en livløs mand i et badekar. Brandvæsnet, der har til huse i samme ejendom, ankom relativt hurtigt til stedet. Derefter ankom lægeambulancen og til sidst en politipatrulje. Selv om genoplivningsforsøgene hurtigt begyndte, var de virkningsløse. Lægen kunne konstatere, at manden var død. Det var således en helt almindelig sag for politiet. Til at begynde med var der ingen, der havde mistanke om en forbrydelse. En senere gennemgang af papirerne på politistationen viste, at den døde havde siddet med hovedet over vandet, da han blev fundet.
Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder. Mange af landets politifolk undgik dog heldigvis tyskernes anslag, og i denne artikel berettes om, hvordan nogle politifolk fra politikasernen i Aalborg klarede frisag og slap udenom tyskernes overfald den 19. september 1944.
Onsdag den 5. maj 1999 blev der fundet tre bjørne, en hun med to unger, fundet skudt og halshugget cirka femten kilometer nordøst for Vuolosjärvi i Kiruna kommune. Det var Kiruna politis faunagruppe, der gjorde det makabre fund i forbindelse med en i forvejen planlagt inspektionsopgave i det tidlige forår 1999. Inspektionen, der fandt sted nord for Kiruna by, foregik i den i Övre Norrland udstationerede politihelikopter.
I efteråret 2008 udbrød den såkaldte "bandekonflikt" mellem rockerklubben Hells Angels med støttegruppen AK 81 på den ene side og flere kriminelle grupperinger af især 2. Generations indvandrere på den anden side. Der var indledningsved tale om en konflikt, der udviklede sig omkring Nørrebro i København, men senere bredte sig til flere andre områder i Danmark.Konflikten blev tilsyneladende initieret af et skuddrab i bydelen Tingbjerg i Brønshøj den 14. august 2008, og ultimo august og primo september brød konflikten ud i lys lue med blandt andet flere "drive by" skyderier.Et fingerpeg om, hvad der var i vente, fik Københavns politi i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte "Haraldsgade-sag". Hvor politiet modtog et tip om, at der til en lejlighed var båret tasker med både våben og sprængstoffer, der skulle anvendes i den igangværende bandekonflikt. Mens konflikten eskaleredes med en række drab og drabsforsøg til følge, førte efterforskningen i denne sat til lange fængselsstraffe for tre personer med tilknytning til bandemiljøet i København
Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.Videnskaben om fingeraftrykkene (daktyloskopien) blev grundlagt i England i 1880’erne, og dette af en politimand, som anvendte metoden til at identificere og skaffe beviser mod forbrydere. Metoden blev indført i Danmark i 1904, og fingeraftryk regnes i dag i alle lande for at være et fuldgyldigt bevis. At det ikke altid er nemt at arbejde med fingeraftryk og de små detaljer, vil nærværende sag vise, men at det var et fingeraftryk, som endnu engang førte til en gerningsmands pågribelse, er uomtvisteligt.
Fredag den 6. juni 1980 kl. 17.45 forlod invalidepensionist Jette Pedersen, 46 år, Frederiksborg Amts Sygehus, psykiatrisk afdeling, Hillerød, for at gå hen med et brev i postkassen. Lørdag den 7. juni 1980 ca. kl. 17.00 blev hun fundet død ca. 100 km borte i Valmose Grøft, Ganges Bro, Næstved. Hvad var der sket? Var det drab, selvmord eller et ulykkestilfælde?
Bådbrand en nytårsaften på Lillebælt. En moder, hendes lille søn og yderligere to personer druknede. Hele Danmark var rystet. Men den eneste overlevende efter katastrofen gik på kro samme aften.
Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab. Der skulle imidlertid senere vise sig, at han langt fra var uskyldig, og at han havde mere end et drab på sin samvittighed. Hans anholdelse skulle give anledning til mange måneders arbejde og mange rejser rundt i Danmark. Det skal for god ordens skyld her nævnes, at alle navne i denne artikel er fingerede.
Denne sag viste, at selv små politikredse er i stand til ved hjælp af Rigspolitiets rejseafdeling og ved samarbejde med andre politikredse at løse selv massive problemer med rockere og de sager, der følger i kølvandet heraf. Blandt andet omfattende narkohandel, trusler, afpresninger, røverier, tyverier, og meget omfattende narkotikasmuglerier. En sag som viser, at en intensiv efterforskning og godt politiarbejde nytter i kampen mod rockere.
En lynhurtig politiaktion mod tre mænd i Skagen Havn i november 2005 betød, at den største beslaglæggelse i Norden, 400 kilo af narkotika, var en kendsgerning. Det var facit efter en effektiv og tre uger lang efterforskning. De tre, der blev anholdt – samt yderligere tre – blev senere idømt maksimumstraffen for narkotikakriminalitet, ti års fængsel.
Onsdag den 25. november 1987 kl. 10.05 blev der forøvet væbnet røveri mod det, der dengang hed Handelsbanken på Solgårdsvej i Skodsborg, en afdeling der både før og efter denne dato har været udsat for røveri.Politiets opklaring af bankrøveriet er høj, og dette, desværre "daglige" røveri, bidrog til fastholdelse af den høje opklaringsprocent.
Torsdag den 10. april 2003 klokken 19.38 blev 87-årige Gerda fundet dræbt i sit hjem i Frederikshavn. Hun var blevet dræbt ved stump vold og havde været udsat for seksuelle overgreb. Kun fem dage efter blev to kvindelige rengøringsassistenter på henholdsvis Munkebakkeskolen og i Fladstrand Kirkes administrationsbygning i Frederikshavn indenfor kun 11/2 time overfaldet på deres arbejdspladser og udsat for grov vold. Alt tydede på, at der var tale om samme gerningsmand til de tre forhold. Da gerningsmanden senere blev identificeret, viste de sig, at han havde yderligere to tidligere forhold på samvittigheden, begge vedrørende vold og voldtægter mod ældre kvinder i Frederikshavn-området.
I det efterfølgende berettes om, hvordan internationale tyvebander fra Sydamerika arbejder. Tyverbanderne, der er vel organiserede, har specialiseret sig i at operere i restauranter, hotellers receptioner, i stormagasiner, ved og i tog og bus, og Danmark bliver især opsøgt af lommetyvene i de perioder, hvor der opholder sig mange turister i landet.
Der er en håndfuld personer i Sverige, som tilsammen står for en stor del af al grov kriminalitet. Lars-Inge Svartenbrandt tilhører denne gruppe af "eliteforbrydere". I løbet af sine 50 leveår har han tilbragt over 30 år bag tremmer! Der er kun få i denne gruppe, der har vakt så mange modstridende følelser som netop Svartenbrandt. Men han har fået adskillige chancer til at ændre sin levevis og har ofte udtalt, at "nu er det slut med kriminaliteten". På trods af alle gode forsætter er hans forsøg til stadighed mislykkedes ...
Fra tid til anden hører vi om nabokrig, der resulterer i uvenskab og retssager. Det er heldigvis uhyre sjældent, at sådanne sager ender med drab, men det skete på en bestialsk måde i en bydel i Bergen natten til fredag den 6. juni 2003.
Det er politiets erfaring, at man aldrig får det fulde og sande billede af, hvad der er foregået mellem de sammensvorne i en narkotikaforbrydelse, som har handlet om store penge om som har været nøje organiseret, og slet ikke hvis personer i rockermiljøet står bag. De involveredes forklaringer til politiet er aldrig samstemmende og meget ofte vælger de fleste tavsheden frem for risikoen for repressalier. Tilbage står de beviser og indicer, som politiet kan fremskaffe på baggrund af skygninger og observationer samt aflytning af de mistænktes telefoner. Men også de er meget vanskeligt at bygge en sag på, for oftest er det slet ikke de reelle bagmænd, som viser deres ansigt på gaden, og når de ikke snakker i kodesprog over mobiltelefon, så mødes de for at træffe aftaler under åben himmel uden mulighed for politiet at lytte med.
For at påstå, at man har opklaret en narkotikaforbrydelse fuldt ud, må det kræves, at man får dømt hovedmanden, hans mellemmænd og kurererne.Hvis man er heldig og har det rette samarbejde med udenlandske politifolk, kan man måske også få ram på grossisterne i udlandet.
Denne historie bygger på 100 år gamle, håndskrevne dokumenter, som blev fundet i Bredtveit kvindefængsel under en oprydning i 1980'erne. Artiklen giver et godt indblik i de elendige og kummerlige forhold, folk levede under på den tid. Der var arbejdsløshed, fattigdom, sult og nød. Folk kæmpede for at klare dagen og vejen. Historien handler om en ung kvinde, som kom galt afsted. Den giver et godt indblik i, hvordan anklagemyndighed og retsapparatet fungerede på den tid.
Onsdag aften den 14. juli 2004 oplevede politiinspektørerne Åke Rimborn og Lars Eriksson noget, som de, trods mange års erfaring, aldrig tidligere havde set. Alligevel var det sådan set helt normalt – det, der ikke sker nogen andre steder, sker i Söderort, som er et politimesterdistrikt i Stockholms len.
Onsdag den 17. september 2003 klokken 09.10 blev en bombe bragt til sprængning i en sort Toyota Corolla, som netop var startet fra parkeringspladsen ved Københavns Amtssygehus i Glostrup. Bilen var nået ud til vejen, der førte væk fra parkeringspladsen, da den blev sprængt i luften. Føreren af køretøjet, tidligere Bandidos-rocker, Mickey Larsen, 32 år, blev dræbt på stedet. Eksplosionen var så voldsom, at dele af bilen blev slynget op i cirka 20 meters højde og blev sammen med ligdele fra den afdøde spredt ud over et meget stort område. Umiddelbart efter sprængningen brød bilen i brand og udbrændte totalt.
En helt almindelig sommerdag – mandag den 7. juli 1999 klokken 16.40 luftede den dengang 46-årige Christel fra Aabenraa sin boxerhund i området vest for kolonihaveforeningen Skovgård uden for Høje Kolstrup 2,5 km fra Aabenraas centrum. Hunden var på et tidspunkt ude af Christels synsfelt, da hun hørte den gø. Hun kunne ikke kalde den til sig, hvorfor hun gik efter lyden og konstaterede, at hunden befandt sig på en mark vest for en lille skovsti ud for Skovgårdsvej. Hun opdagede, at hunden stod og snusede til et eller andet, som stak op af et hul i jorden. Da hun kom helt hen til dette hul, opdagede hun, at der stak et par menneskefødder op af jorden. Hun løb derefter hjem og alarmerede politiet i Aabenraa, som fra dette øjeblik betragtede sagen som en drabssag.
Den 7. januar 2005 rettede den 20-årige Lise henvendelse til Glostrup politi og anmeldte, at hendes far Jesper var forsvundet. Hun frygtede, at der var sket ham ‘‘noget‘‘, da han ikke havde reageret på hendes henvendelse i julen. Hun havde været på besøg hos ham for at aflevere en julegave den 24. december. Faderen var dog ikke hjemme, hvorfor hun hængte en pose med julegaven på indgangsdøren. Hun regnede med, at han måske blot var på indkøb og ville returnere inden for nogle timer. Hun havde dog intet hørt fra ham siden. Han ville normalt ikke undlade at give hende besked, hvis han skulle på ferie eller andet. Det blev starten på en drabsefterforskning, som i sig selv måske ikke var så meget anderledes end andre drabssager, men alligevel en sag med ret så mange fantastiske forklaringer om bomber, som ikke var sprunget, rockere, som viste sig at være helt ‘‘uskyldige‘‘, drabsforsøg, hvor offeret havde slettet sporene, manglende motiver og en hel del mere. Jeg har her blot forsøgt at skitsere sagen i hovedtræk med fokus på de væsentlige punkter. Det skal bemærkes, at alle navne på personer i sagen er opdigtede af hensyn til såvel pårørende, som de i sagen involverede i øvrigt.
Indbrud i privat beboelse er gennem de senere år steget markant. Dette er selvfølgelig ikke gået upåagtet hen på Christiansborg, hvorfor politikerne i forbindelse med det seneste politiforlig besluttede, at indbrud generelt, men i særdeleshed indbrud i private hjem, skulle have høj prioritet. Endvidere anses indbrud i privat beboelse for at være særdeles krænkende for de udsatte.I takt med, at anmeldelser om indbrud i privat beboelse fra år til år har været stigende, er indbrudstyvene også blevet mere raffinerede og dristige. Dette skal ses i relation til, at flere indbrudstyve har fundet ud af, at der er penge i designmøbler, og at disse er relativt nemme at afsætte med en stor fortjeneste. I forbindelse med tyveri og efterfølgende afhændelse af designmøbler, har internettet, herunder diverse boligsider, gjort det nemt for tyvene. Tyvene kan sidde ved computeren hjemme hos sig selv og ved få "klik" på ejendomsmæglernes boligsider finde de møbler, lamper og fladskærme med videre, som de kunne ønske sig. Efterfølgende afsættes tyvekosterne igen via diverse internetauktioner. Alle navne på personer og firmaer er fiktive
Søndag den 1. september 1985 fandt nogle jægere, der var på andejagt ved Roddenberg Sø, ca. 5 km. Nordvest for Vestervig i Sydthy, et afsavet ben og arm uden hånd i noget siv, hvilket gav anledning til en større efterforskning med opklaring til følge.
St. Andst er en mindre by, lidt øst for Vejen, hvor der bor omkring 720 mennesker. På en nedlagt CF-kasserne foregik lyssky ting, som flere i lokalområdet ikke vidste noget om, men hvor mange alligevel havde undret sig over, at der var en livlig trafik til stedet igennem længere tid. Hvad var det for et sted i St. Andst, hvor to mennesker omkom ved en tragisk hændelse, og hvor let indtjente penge kom til at koste dem den højeste pris? Hele området var sat i alarmberedskab i flere dage efter ulykken, og beboerne i nærheden af eksplosionsstedet måtte evakueres af frygt for yderligere eksplosioner. Det ledte straks tankerne hen mod fyrværkerikatastrofen i Seest den 3. november 2004, og med det i tankerne blev der indsat en større styrke af politifolk og hjemmeværnsfolk til afspærring og evakuering. Der er benyttet fiktive navne.
Frede og Danny stod inde i stuen hos pensionisten Verner. De havde netop opbrudt et vindue i soveværelset vel vidende, at Verner var hjemme, vel vidende, at de nu ville komme til at stå ansigt til ansigt med beboeren og ville blive konfronteret med ham inde i stuen.Med et kunstfærdigt udskåret håndlavet manglebræt i hånden, som de to mænd havde fundet i soveværelset, og med ordene, som Danny havde printet ind i hovedet på ham: "Han skal gokkes ned med det samme, inden han kan nå at tilkalde hjælp", stod Frede med manglebrættet i hånden klar til brug.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.