We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the De ualmindelige series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • Save 34%
    - De ualmindelige 1
    by Jennifer Bell
    £7.99 - 10.49

    Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er som det ser ud ...Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed – før det er for sent ...

  • Save 30%
    - De ualmindelige 2
    by Jennifer Bell
    £7.99 - 6.99

    Søskendeparret Ivy og Seb vender tilbage til Lundinor efter deres hæsblæsende oplevelser i Den bøjede mønt, og de kastes straks ud i endnu et eventyr, hvor intet er, som det ser ud...Foråret er kommet til Lundinor og har forvandlet det magiske marked dybt under Londons gader til en engelsk idyl fyldt med blomster, hvor de handlende ivrigt bytter hverdagsting med ualmindelige evner. Men mørket lurer under overfladen… Et sært symbol dukker op i Lundinors gader og varsler om en sammensværgelse, der kan have dødelige konsekvenser for alle Lundinors indbyggere. Ivy og Seb må kæmpe en indædt kamp mod Selena Grimes og hendes uhyggelige kumpaner - godt hjulpet af deres ven, Valian, og en hel del ualmindelige objekter.

  • Save 34%
    - De ualmindelige 3
    by Jennifer Bell
    £12.49 - 10.49

    Forestil dig en verden, hvor intet er, som det ser ud… I tredje og sidste bind i serien om De ualmindelige er søskendeparret Ivy og Seb rejst til Nubrook, det dybeste undermarked i verden, placeret under storbyen New York.I Det frosne teleskop mødes Ivy og Seb endnu engang med deres ven Valian for at hjælpe med at finde hans forsvundne lillesøster Rosie. Men de onde medlemmer af Hexagon leder også efter hende, og det bliver et kapløb med tiden for at få fat i hende først. I det endelige opgør med mørkets kræfter må de tre børn bruge al deres kløgt og fantasi – og en masse ualmindelige objekter …Pressen skrev om de to første bind i serien om De ualmindelige:»Historien har alt det, en god historie skal have i en verden, hvor der allerede har været én, der hedder Harry Potter: Magi, ondskab, børn der er almindelige, men kan noget ganske særligt. […] Som sådan er De ualmindelige en hyldest til fantasien og en opfordring til at læse og digte med.«– Weekendavisen»Den her bog er lidt som det bedste af alle gode fantastiske universer. Man træder gennem en kuffert ind i en anden verden, der er genstande som kan noget andet, end det ligner, der er en gåde, som skal løses, og der er nye venskaber, gamle fjendskaber og børn, der er meget klogere end de voksne. […] Det er en god bog, og jeg er sikker på at den vil fortrylle rigtig mange. Selv glæder jeg mig nu til 2'eren.«– 8/10 stjerner - Bookeater »De ualmindelige er helt sin egen med et nyt og finurligt univers. Min første indskydelse var faktisk slet ikke, at den mindede mig om Harry Potter, men derimod om Spiderwick tilsat lidt af magien fra det fortryllede slot i Skønheden og Udyret – og måske lige en lille portion gys. […] Jeg er helt sikkert klar til at tage på endnu en rejse til Lundinor med Ivy og Seb.«– 5/5 stjerner – bechsbooks.dk »Virkelig skøn historie i samme stil som første bind. Der er masser af aktion, humor og skønne skøre ting, der kan alt mellem himmel og ord. Sproget er let, og historien har et godt flow […] Et must have.«– Line Dalbro Schaumann, Lektør»Hvor det i de første bøger af Harry Potter godt kan blive lidt trættende med resumeet, der skal sikre, at alle er med (hans forældre er døde, han er opvokset blandt mugglere), så springer De ualmindelige 2 direkte ud i det. Og scenerne bliver ved med at skifte. Vi er på en magisk avisredaktion, i fortiden, ved et værtshus, på faderens kontor i den virkelige verden og så videre. Hver gang redder den magiske sæk dem […] Det er som et spil, man surfer rundt i, og hver gang man klikker på et ikon eller billede, folder der sig en hæsblæsende historie ud. Vildt nok.«– Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen»Så er de tilbage, de to søskende Ivy og Seb, i den fantastiske fortælling om De ualmindelige, der bor i byen Lundinor, som ligger under Londons gader. Ualmindelige genstande er ikke, som de ser ud. Med ualmindelige knapper kan man helbrede, og gæt hvad man kan med en støvsuger? Flyve! […] Jeg synes, at bogen er virkelig god og spændende. Jeg var selv helt opslugt af den. Den er god til piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. Den er dejlig tilpas spændende, men heller ikke for spændende, så det bliver en krimi. Men nogle gange sad jeg faktisk og diskuterede med mig selv om, hvad der ville ske, eller hvem der nu havde gjort det. Det er også rart, at selvom det er en fantasy-bog, så er den ikke overfyldt med magi, troldmænd og prinsesser der skal reddes fra den onde drage. Den er meget anderledes, og Jennifer Bell har fundet på et helt nyt univers, og det er sejt.«**** – Nikoline Skole Fischer Mikkelsen, Litteraturhjørnet»Jeg elsker det her univers. Det er morsomt, alvorligt, forunderligt og så tager det dig med på hæsblæsende eventyr. Denne bog starter midt i fortællingen, midt i eventyret, midt i det farlige og jeg tog mig selv i at holde vejret fordi det var fantastisk overvældende. Jeg har faktisk kun godt ting at sige om bogen. Der er gået tre måneder fra vi forlod Ivy og Seb, og nu er vi tilbage ved forårsmarkedet. Det betyder bogen stadig henvender sig til 8-12 årige (og dem som bare elsker gode, fantastiske universer). Der bliver bygget op til spændingen, men man keder sig aldrig […] Den her serie er ikke blevet dårligere af en 2'er, der er kun godt ting at sige, læs dem højt for hinanden og blev grebet af den forunderlige verden af ualmindelige ting, eller læs den selv og lad være med at sove, fordi du lige må have slutningen med.«9/10 – Bookeater

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.