We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Den mørke side series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • Save 23%
    by Camilla Grebe
    £8.49 - 12.99

    NÅR ISEN BRISTER er en psykologisk spændingsroman, der er både spændende, skræmmende og overraskende. Forfatteren leger med perspektivet og læserens forventninger, og intet står klart før til allersidst. Emma har en elsker; en elsker, som er alt det, hun har drømt om … og lidt til. Der er bare det lille problem, at han er direktør i den tøjkæde, hvor hun arbejder, og dermed hendes øverste chef. En smule upraktisk, men samtidig også lidt spændende og hemmeligt. Efter deres forlovelse forsvinder han dog sporløst, og kort tid efter findes en ung kvinde bestialsk myrdet og lemlæstet i hans mondæne villa i en forstad til Stockholm. Peter Lindgren, rutineret efterforsker hos kriminalpolitiet, får hjælp af adfærdspsykologen Hanne Lagerlind til at opklare mordet, som har tydelige ligheder med en ti år gammel uopklaret sag. Sammen søger de to efter svar i fortiden, hvilket også får dem til at mindes det forhold, de en gang havde. Hvem er den myrdede kvinde? Har forbrydelsen forbindelse til den ti år gamle mordsag? Hvorfor forsvandt elskeren fra hovedkontoret, og hvorfor er kærligheden ofte så uforudsigelig?

  • Save 23%
    by Camilla Grebe
    £8.49 - 12.99

    Kåret som Årets svenske krimi 2017 af det svenske krimiakademi. "Camilla Grebe bliver bare bedre for hver bog. Husdyret er en stærk og vigtig krimi med godt tempo." - Arne Dahl, krimiforfatter Som teenager fandt Malin liget af en lille myrdet pige i skoven omkring Ormberg, hvor hun voksede op. Sagen blev aldrig opklaret. Syv år senere arbejder Malin som kriminalassistent og bliver sendt tilbage til hjembyen Ormberg for sammen med nogle kolleger at grave i den gamle sag og finde nye spor. Men en aften forsvinder Malins ene kollega Peter, og Hanne, som er adfærdspsykolog fra Stockholm, og Peters kæreste, bliver fundet forkommen i skoven uden nogen som helst erindring om, hvad der er sket. Jake, en ung fyr med en stor hemmelighed, finder en dagbog tabt i skovbunden. Og så sker endnu et mord ... Husdyret er en krimi med psykologisk dybde, der handler om løgne, falskhed, fordomme og det mørke, der gemmer sig i alle mennesker. "Husdyret er noget af det bedste, jeg har læst." - Anna Jansson, krimiforfatter "En af Grebes bedste." - Dagens Nyheter "Jeg klapper stadig i mine små hænder af begejstring efter at have læst denne bog." - Krimifan om Når isen brister

  • Save 25%
    by Camilla Grebe
    £5.99 - 12.99

    Stærk krimi af Camilla Grebe, forfatter til Årets svenske krimi 2017 og vinder af Glasnøglen for bedste skandinaviske krimi 2018. Dvale er en skræmmende og åndeløst spændende krimi om en samtid præget af selvoptagethed og grænseløshed på de sociale medier. Men det er også en skildring af kærlighed stærk nok til at overvinde mørket. Attenårige Samuel frygter for sit liv. Han har en vred narkoboss i hælene, og hans kontrollerende og stærkt religiøse mor har smidt ham ud hjemmefra. Under sin flugt svarer han på et jobopslag, hvor en enlig kvinde søger hjælp til at passe sin hjerneskadede teenagesøn. En oplagt mulighed for at få tag over hovedet og gemme sig. Men ingenting bliver, som Samuel havde forestillet sig, da han flytter ind hos den smukke Rakel og hendes søn Jonas i det afsidesliggende hus ved havet i skærgården. Samtidig undersøger politiet, med kriminalinspektør Manfred Olsson i spidsen, en drabssag, hvor liget af to unge mænd er blevet fundet nedsænket i vand. Efterforskningen kompliceres yderligere, da en desperat mor melder sin søn savnet. Er der en sammenhæng mellem de to sager? Dvale er en fritstående fortsættelse af Når isen brister (2016) og Husdyret (2018). "Det er umuligt at lægge Camilla Grebes bøger fra sig ... De to første var gode, den her er endnu bedre." - Barometern "Fantastisk læsning, endnu et bevis på Camilla Grebes stjernestatus indenfor genren." - Svenska Deckarfestivalen

  • Save 25%
    by Camilla Grebe
    £5.99 - 14.99

    Udråbt til ÅRETS SVENSKE KRIMI 2019 af Det svenske krimiakademi. En februarnat i 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i en lejlighed i Stockholm. Hun bløder fra baghovedet og fra hænderne, der med et stort søm er naglet fast til gulvet. Morderen bliver aldrig fundet. I 1970'erne starter Britt-Marie som ung betjent hos Östertuna politi i Stockholm. Hun kæmper med at finde sin plads i politienheden og skal samtidig balancere familie- og arbejdsliv. En dag bliver hun involveret i en uhyggelig mordsag, hvor enlige kvinder med små børn bliver myrdet og sømmet fast til gulvet. Det lyder kun alt for bekendt, for Britt-Maries egen mor blev slået ihjel på nøjagtig samme bizarre måde tredive år tidligere. Hvad er morderens motiv? Og kan de nå at stoppe ham, inden han slår til igen? Skyggejægeren er en voldsomt spændende krimi om en uopklaret sag og de kvindelige efterforskere, der i årenes løb beskæftiger sig med sagen - Britt-Marie i 70?erne, Hanne i 80?erne og Malin i 2019. Det er en fritstående fortsættelse af Dvalen (2019), Husdyret (2018) og Når isen brister (2016).

  • Save 25%
    by Camilla Grebe
    £5.99 - 12.99

    Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren  

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.