We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Ellen Tamm series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Mikaela Bley
    £10.99 - 13.99

    En regnfuld dag i maj forsvinder otte år gamle Lykke uden for Kungliga Tennishallen i Stockholm. Ellen Tamm, en ung og ærgerrig tv-journalist, får til opgave at følge sagen. Sporene er få, og Ellen synes ikke politiet gør nok for at finde pigen. Man kommer heller ikke nogen vegne med Lykkes fraskilte forældre. De svarer undvigende på spørgsmålene fra politi og presse. Moren virker kold og ligeglad, faren opfører sig mistænkeligt, stedmoderen synes selvoptaget jaloux på opmærksomheden. Barnepigen er tilsyneladende den, der kender Lykke bedst. Ellen bliver nærmest besat af at finde Lykke, sagen har vakt smertefulde minder fra hendes egen fortid, og Ellen er i færd med at miste kontrollen. Med Lykkesagen drages hun ind i en verden af familiehemmeligheder, løgn og bedrag, og hun tvinges til at konfrontere sine egne dæmoner. Lykke er første bind i serien om tv-journalisten Ellen Tamm.

  • by Mikaela Bley
    £13.99 - 12.49

    Det er en varm dag i slutningen af august. Journalisten Ellen Tamm kan ikke længere udsætte køreturen til sit barndomshjem i Sörmland. Ikke længere flygte fra sin fortid og de mørke minder, der blev vakt til live, da hun dækkede sagen om en lille piges forsvinding i forsommeren. Ellen må forlade Stockholm og vende tilbage stedet, hvor det hele begyndte, dengang hun var otte år gammel, og hendes tvillingesøster døde. På vej til Sörmland standser Ellen for at tanke i lillebyen Stentuna. Her hører hun, at en kvinde er fundet død i sin bil ved en mark ikke langt derfra. Brutalt slået ihjel. Ingen synes at vide, hvem kvinden er, eller hvad hun lavede på egnen, og mordet ryster det lille samfund. Ellen begynder at undersøge, hvordan det forholder sig med den døde kvinde, og jo mere hun finder ud, jo flere mørke hemmeligheder viser det sig, at lillebyidyllen gemmer på. Intet er, hvad det giver sig ud for at være. Ikke mindst når det gælder Ellen selv og søsterens død Liv er anden bog om journalisten Ellen Tamm .

  • by Mikaela Bley
    £13.99 - 12.49

    MORDER ELLER OFFER? Den kontroversielle justitsminister Louise Bohman vågner en morgen op til beskeden om, at hendes pressesekretær er fundet død. Hvad man først antog var selvmord, ser senere ud til at være mord, og meget tyder på, at justitsministeren selv er indblandet. På TV4 får kriminalreporter Ellen Tamm til opgave at lave en dokumentar om justitsministeren. Det lykkes hende at komme ind på livet af Louise Bohman, og hun indser, at minister en har meget lidt til fælles med det monster, hun er blevet gjort til i medierne efter pressesekretærens død. Alligevel virker det, som om Louise skjuler noget. Samtidig kæmper Ellen med at håndtere sit eget kaotiske privat liv. Og jo mere hun graver i Louise Bohmans fortid, desto mere bliver hun mindet om sin egen families mørke hemmeligheder. En spændingsfyldt kriminalroman om sandhed, svigt og bitre familiehemmeligheder. Bogen er tredje fritstående bind i serien om den egenrådige kriminalreporter Ellen Tamm.

  • by Mikaela Bley
    £13.99 - 12.49

    En kold vinteraften bliver 17-årige Linn afleveret på kostskolen Täcktaholm, hvor hun skal lære at kontrollere sin adhd. Linn har skabt sig et navn som influencer, og hun har i flere år stået bag en succesfuld blog, hvilket vækker misundelse hos de andre piger på skolen. Spændingerne i gruppen bliver stadigt voldsommere, og Linn kæmper for at passe ind og underlægge sig skolens strenge regler. Men hun har hele tiden fornemmelsen af, at der foregår noget, hun ikke forstår. I Stockholm kæmper Ellen Tamm for at finde balancen mellem sin fortid og sit arbejde som kriminalreporter på TV4. Da en ung kvinde bliver fundet død i en sø, tager hun afsted for at finde ud af, hvad der er foregået. Søen ligger på hendes hjemegn, og konfrontationen med moren og alle minderne skubber til Ellens mentale ligevægt. Men hun har svært ved at holde sig væk, for hun føler et ansvar for at fortælle den døde piges historie, og politiet lader til at stå på bar bund. Og så dukker endnu et lig op …

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.