Books in the Erindringer series in order

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.Et dejligt forår i 1898 bliver Kai Rosenberg født ind i en kunstnerisk og hjertelig slægt. I dette første bind af hans erindringsværk har søsteren Kamma Laurents bidraget med minder og historier fra deres fælles idylliske barndom i det nordsjællandske Nøddebo. Vi præsenteres for Kai Rosenbergs berømte far, komponisten Vilhelm Rosenberg, og hans onkel forfatteren P.A. Rosenberg samt en lang række andre interessante og særprægede mennesker.Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".

Drengeår"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse."Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Harry Motor har sat sit fingeraftryk på alt, hvad der i Danmark forbindes med biler – han har været skribent for FDM-bladet "Motor", været direktør for Volvo Danmark, gjort lynkarriere hos Ford og arbejdet som sportsjournalist og forfatter hos både DR og FDM.I "Hjulspor i bakspejlet" tager han os med på en lang og spændende køretur gennem sin erindring. Han fortæller om sine mange bedrifter, om livet som socialdemokrat og bruddet med partiet, og om hvordan han måtte genopfinde sig selv og starte helt fra bunden som chauffør.Bogen er fyldt med kendte navne og sjove anekdoter og er på den måde et kig ind i den nyere Danmarkshistorie fra en skæv vinkel.Harry "Motor" Jensen (1921-2001) var en dansk erhvervsmand, journalist og forfatter, som særligt er kendt for sit arbejde inden for bilsektoren. Han var i en årrække direktør for Volvo Danmark og sidenhen i Australien. I årene 1957-1988 stod han for "Teknisk brevkasse" i FDM‘s medlemsblad "Motor", og i dag kender de fleste ham ved navnet Harry Motor.

"Hamskifte" er anden del af Henrik Pontoppidans erindringer og starter, da han som teenager kom til København fra Randers for at læse til polyteknikker. Et ophold i Schweiz fik de digteriske evner til at røre på sig, og Pontoppidan fortæller om tilblivelsen af sit første værk, "Syndebukken", og hvorfor han endte med at brænde det.Bogen er også et spændende billede på opbrudstiden, hvor bønderne og arbejderne rejste sig i samlet flok mod deres undertrykkere og gjorde oprør mod den sociale uretfærdighed, som Højre-regeringen tvang ned over hovedet på folket."Hamskifte" efterfølges af erindringsbøgerne "Arv og gæld" og "Familieliv".Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Før det dages" er tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Her er det livet i 1890’erne, der bliver beskrevet – de økonomiske bryderier, tiden som soldat og senere højskolelærer, ægteskabet med Marie Bregendahl og udgivelsen af den første bog.Tredje bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Arv og gæld" er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer, og her møder vi ham, da han beslutter sig for at opgive karrieren som polyteknikker og i stedet forsøge at leve af at skrive. Men for at tjene til dagen og vejen, inden skriveriet rigtig kan komme i gang, må han undervise på sin brors grundtvigske højskole, hvor den religiøse stemning er svær for ham at forlige sig med. "Arv og gæld" fortæller også om hans ægteskab med en ung bondepige og de børn, der kommer ud af det. Da Pontoppidans første novellesamling udkommer, går drømmen om at leve af at være forfatter endelig i opfyldelse."Arv og gæld" efterfølges af erindringsbogen "Familieliv".Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid.Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.