Books in the Europæisk litteratur 1500-1800 series in order

"Europæisk litteratur 1500-1800. Verden" udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' "Don Quixote", Shakespeares "The Tempest" og Voltaires "Candide" undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten."Europæisk litteratur 1500-1800. Verden" er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

I 1527 plyndrer kejserens tropper pavens Rom. I 1539 indfører den franske konge fransk som administrationssprog i sit rige. Og i 1555 gør freden mellem katolikker og lutheranere i Augsburg opsplitningen af kirken til en realitet. Tilsammen markerer de tre begivenheder det endelige sammenbrud for middelalderens politiske orden. De indvarsler en periode, hvor behovet for en sekulær legitimering af fyrstens magt blev stadigt mere påtrængende, hvor længslen efter politisk stabilitet og national identitet blev vigtigere end religiøse stridigheder, og hvor fyrstens hof blev omdannet til et administrativt apparat. Udviklingen skete langsomt og tøvende. Men dens slutpunkt viste sig at være den modernes stat."Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" undersøger de spor, statens fremvækst satte i europæisk litteratur, og de nye funktioner, litteraturen fik i statens skygge. Gennem læsninger af klassiske værker som Thomas Mores "Utopia", William Shakespeares "Julius Caesar" og Ludvig Holbergs "Den politiske kandestøber" undersøger den, hvordan litteraturen forholdt sig til en ny virkelighed, hvor fyrstens magt blev et politisk problem og bureaukratisk effektivitet en utopisk drøm. Læsningerne viser tillige, hvordan litteraturen blev et refleksionsrum for tidens politiske spørgsmål."Europæisk litteratur 1500-1800. Staten" er andet bind af i alt fire om forholdet mellem periodens litteratur og fremvæksten af en moderne politisk horisont. Det første bind, "Verden", udkom i 2013, og de to følgende vil behandle samfundet og individet. Serien afspejler en ny litteraturhistorisk interesse i Europas grundlæggende politiske spørgsmål.

Den 6. juli 1535 bliver Thomas More, kansler, katolik og forfatter til værket Utopia, henrettet som landsforræder af kong Henry VIII. Mores forbrydelse består i, at han insisterer på at følge sin egen indre overbevisning og nægter at anerkende kongen som kirkens nye overhoved. Begivenheden vidner om et ændret forhold mellem det enkelte individ og den politiske øvrighed og om en ny bevidsthed om selvet som både moralsk autoritet og politisk problem, der i de følgende århundreder viser sig i den europæiske litteratur. Europæisk litteratur 1500-1800. Selvet undersøger, hvordan litteraturens fremstilling af den enkeltes selv udvikler sig fra reformationen og frem mod romantikken. Gennem læsninger af blandt andet Teresa af Avilas selvbiografi, Racines skuespil om kejser Neros magtfuldkomne selv og Goethes brevroman om den unge Werthers selvmord optegner norske og danske forskere en art selvets litteraturhistorie for perioden. De afdækker blandt andet en sammenhæng mellem selvfremstilling i den europæiske litteratur og fremkomsten af den moderne stat i århundrederne før år 1800. De viser også, at periodens forestillinger om selvet ret beset trak på modeller og forestillinger, der var langt ældre, men måtte tilpasses nye historiske vilkår. Dette er fjerde og afsluttende bind af serien Europæisk litteratur 1500-1800. Tidligere er udkommet Verden. Fra Columbus til Napoleon (2014), Staten. Fra utopi til bureaukrati (2016) og Samfundet. Fra hoffet til byen (2019).

Året 1492 markerede et vendepunkt i europæisk historie: Kun to dage inde i det herrens år overdrog emiren af Granada det sidste muslimske fyrstendømme i Vesteuropa til Spaniens kongepar, Ferdinand og Isabella, og godt ti måneder senere ankom Christoffer Columbus til Bahamas uden at gøre sig klart, at han dermed havde påbegyndt udforskningen af to helt ukendte kontinenter. Et nyt kristent Europa og en hel ny verden var med ét kommet på tegnebrættet, og Europas historie blev i de følgende århundreder præget af opdagelsesrejser, kolonier og imperiale ambitioner. - En ny verdensorden var indstiftet, og i kølvandet fulgte konfrontationer mellem forskellige kulturer og levemåder, der måtte udtrykkes i datidens fortællinger.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden udforsker en række litterære hovedværkers politiske historie og betydning for en verden, der var ved at blive global. Gennem læsninger af blandt andet Cervantes' Don Quixote, Shakespeares The Tempest og Voltaires Candide undersøger bogen, hvordan forfattere reflekterede og artikulerede ikke blot opdagelsen af Amerika og uddrivelsen af muslimerne af Europa, men også andre afgørende geopolitiske begivenheder som Vasco da Gamas rejse til Indien, slaget ved Lepanto, Syvårskrigen og Napoleons felttog i Egypten.Europæisk litteratur 1500-1800. Verden er første bind af i alt fire om periodens litteratur og fremvæksten af vores moderne politiske horisont. De tre andre bind vil behandle staten, samfundet og individet, og tilsammen markerer de fire bind en nyere vending i litteraturforskningen hen imod Europas grundlæggende politiske spørgsmål.