We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Familien Brinch series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Erik Valeur & Lise Ringhof
    £13.99 - 16.99

    Det er de danske som flygter er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab. Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker-samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værtshuset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende. Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur. Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist-klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen.

  • by Lise Ringhof
    £13.99 - 16.99

    Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

  • by Erik Valeur & Lise Ringhof
    £13.99 - 16.99

    De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.