We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Frank Grabowski series in order

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Da Frank Grabowski siger ja til et job som direktør for en bilsamlefabrik i Nigeria, er det med nogen skepsis. Den danske forretningsmand har tidligere arbejdet i Vestafrika og ved, der altid venter mange udfordringer i den del af verden. Alligevel kommer det bag på Frank, at der ret hurtigt efter hans ankomst er personer i firmaet og i hans omgangskreds, som kommer ud for farlige og voldelige hændelser. Uden at være sikker på, om det er tilfældigheder eller trusler mod Franks direktørpost, forsøger han at navigere i den betændte situation, som tilspidses yderligere af korruption, svindel, væbnede røverier og bortførelser. Først sent begynder Frank at forstå den større sammenhæng, og et definitivt opgør med hans modstandere er uundgåeligt.Flammetræet er første roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Danske Frank Grabowski er tilbage i Afrika. Denne gang som regional direktør for et firma i den farmaceutiske sektor, hvor han er ansvarlig for salg til det offentlige i Vest- og Centralafrika. Hans første mål i det nye job er et stort og landsdækkende projekt i Camerouns hiv-program, hvor han imidlertid hurtigt finder ud af, at der hos den ansvarlige myndighed findes personer, som ikke har rent mel i posen. Mens Frank kæmper med at få overblik over, hvem han kan stole på, og hvem der er hans modstandere, tager tingene en uventet drejning, som uden varsel fører ham ud på en farlig rejse med chokerende overraskelser undervejs.Floden er anden roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Frank Grabowski, som stadig arbejder i den farmaceutiske sektor med bopæl i Elfenbenskysten, skal på en forretningsrejse til Mali. Kombinationen af den politiske udvikling, som resulterer i et militærkup, og en række tilfældigheder medfører, at han pludselig befinder sig i en særdeles vanskelig og ubehagelig situation. En overraskende udvikling blandt de nye magthavere fører Frank ud på en meget farlig rejse, hvor hans erfaringer fra tidligere episoder i Afrika kommer ham til gode. Kuppet er tredje selvstændige roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Frank Grabowski har succes som regional direktør for det internationale medicinalvarefirma, Rockwell-Levy. Fra sin base i Abidjan, Elfenbenskysten dækker han markedet for hiv-medicin i hele Vest- og Centralafrika. En tidligere modstander i Cameroun, som er dømt og fængslet for storsvindel, bliver imidlertid frigivet før tid og er fyldt af had til Frank, som spillede en vigtig rolle i afsløringen af ham. Hans frigivelse falder sammen med en problematisk fyring på kontoret i Abidjan og et besøg af Franks børn fra Danmark, og de tre parallelle forløb nærmer sig hinanden og leder hen mod det ultimative opgør. Frigivelsen er fjerde selvstændige roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Efter et længere ophold i Danmark på grund af coronakrisen er Frank Grabowski tilbage i Afrika i sit job som regionaldirektør for et stort medicinalvarefirma. Frank er imidlertid blevet så træt af den korruption, som gennemsyrer sundhedssektoren i Afrika, at han under et møde i sundhedsministeriet i Cameroun ender i en alvorlig konflikt. Det medfører store ændringer for Frank såvel arbejdsmæssigt som på privatfronten.Samtidig er hans tidligere chef i Nigeria, Chief Adeyemi, på grund af sygdom kommet i en situation, hvor han har brug for en pålidelig højre hånd til at styre sine virksomheder. Dermed er Frank på vej tilbage til endnu en særdeles udfordrende og risikabel opgave i Nigeria, som han forlod under dramatiske omstændigheder i Flammetræet.Bruddet er femte selvstændige roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Med base i Lagos, Nigeria har Frank Grabowski i sin kapacitet af formandens højre hånd spillet en vigtig rolle i ledelsen af Adeyemi-gruppens firmaer. På sit dødsleje beder Chief Adeyemi ham imidlertid påtage sig ansvaret som direktør for gruppens største selskab, cementfabrikken Adecem. På et tidspunkt, hvor der er bump på vejen i Franks personlige liv, bliver det nye job en enorm udfordring for ham, og det kompliceres yderligere af, at der internt i firmaet er en betydelig utilfredshed med hans ankomst. Samtidig betyder dramatiske hændelser i en af hans tidligere modstanderes liv, at han får endnu en fjende på halsen, alt imens samarbejdet med hans nærmeste medarbejder viser sig at tage en uventet drejning, som fjerner Franks fokus fra de virkelige trusler. De tre parallelle forløb nærmer sig langsomt, men sikkert hinanden, og når de mødes, synes det uundgåeligt, at det vil udløse det ultimative opgør, hvor Frank befinder sig i orkanens øje.Aftalen er sjette selvstændige roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

  • by Kim Højgaard Rasmussen
    £8.50 - 7.49

    Efter en periode i Nigeria er Frank Grabowski tilbage i Danmark. Her har han for nylig bosat sig sammen med sin gravide camerounske kæreste, Solange, og udfører konsulentopgaver for sin tidligere arbejdsgiver, medicinalvareproducenten Rockwell-Levy. Umiddelbart efter Frank og Solanges bryllup føler Frank sig forpligtet til at påtage sig en kortvarig opgave i Cameroun, hvor firmaet står over for en krise i forbindelse med en afgørende licitation på hiv-medicin. Den opgave viser sig at være væsentlig mere udfordrende end forventet, da Frank undervejs må indse, at hans og firmaets modstandere, som han formoder må være en af deres konkurrenter, ikke skyr nogen midler for at tilkæmpe sig den massive ordre. Ydermere bliver Franks handlekraft endnu engang testet til det yderste, da han ser sig nødsaget til at gå i aktion for at bringe firmaets regionaldirektør i sikkerhed uden for Cameroun.Undsætningen er syvende selvstændige roman i serien om Frank Grabowskis udfordringer i Afrika.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.