Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En række dødsfald sker blandt en flok frivillige i en af Nykøbing Sjællands genbrugsbutikker. Først ét, så et andet af de ældre mennesker mister livet. Politiet mener, det er af naturlige årsager, men den tror efterlønneren Anne-Maj Mortensen ikke på. Stædigt går hun i gang med selv at opklare sagen midt i hverdagslivet med familiemiddage, slankekure, hundeopdragelse og havearbejde. Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie af Anna Grue, der er forfatter til blandt andet Dan Sommerdahl-serien og bøgerne Italiensvej og De voksnes rækker.
En kvinde findes myrdet, da efterlønneren Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation. Der er meget i vejen: Knæet gør ondt, genoptræningen er ubehagelig, og maden ikke tilnærmelsesvist så god som hendes egen. Men da en af de andre kurgæster dør, får Anne-Maj andet at tænke på. Udstyret med et par krykkestokke og et mindre lager af smertestillende medicin går hun i gang med sin efterforskning, som ikke ligefrem behager det lokale politi.
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Kort tid senere overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til luksuslejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale ejendomsmægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ..."Nøglen til mord" er tredje selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter udkom "Det taler vi ikke om", og i 2012 novellesamlingen "De andre". Sit store gennembrud fik Anna Grue med kriminalromanerne om Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen, "De voksnes rækker". Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i Genbrugsen", blev udgivet i 2020 og efterfulgt af "Døden i kurbadet" i 2021.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.