Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Spænding, skattejagt og det forbandede guld! Computernørden Nicolai finder en slægtning i Canada via internettet. På besøg derovre støder han på et skattekort og en ældgammel tøsedagbog, som leder ham på sporet af en forsvunden guldmine. Men han er ikke den eneste, der vil have fingre i guldet. Guldfeberen raser. Men nørden Nicolai kan slet ikke klare sig i vildmarken, før han får hjælp af den rappe indianerpige Beverly Bjørnepote og hendes heste. Gys og Guld er bog 1 i serien om Nicolai og Beverly. Bøgerne er afsluttede fortællinger og kan læses uafhængigt af hinanden. De andre bøger i serien er: Indianerskatten og Ghost Town."Blay er formidabel til at få skred i en historie. Hendes bøger har den elementære spænding, der skal til for at man sluger dem i én mundfuld." – Information "En eventyrlig spændende handling, der tillige giver rum for skildring af Sortfodsindianernes liv i et reservat. Forfatteren mister ikke grebet om sit omfangsrige stof, men fører os med sproglig sikkerhed gennem en storslået vildmarkskultur, lader os møde forskellige typer mennesker, deltage i ceremonier, lytte til historier. God og underholdende læseoplevelse." – Lektørudtalelse
Tag med de to venner Nicolai og Beverly på eventyr i de canadiske bjerge og find den hængte mands guld. Nicolai og Beverly har opsnuset en fantastisk guldskat - og nu skal den findes! Gys i grotten med skeletter, et skattekort og et hemmeligt brev. Brevet stammer fra en guldgraver, Slummok Krageklo, der blev hængt for mordet på en ung kvinde. Det siges endda, at han tog syv andre kvinder med sig ud for at grave guld og myrdede dem en efter en. De to venner finder skatten – men så … Indianerskatten er bog 2 i serien om Nicolai og Beverly. Bøgerne er afsluttede fortællinger og kan læses uafhængigt af hinanden. De andre bøger i serien er: Gys og Guld og Ghost Town."… et rigtigt godt og spændende eventyr, som kan læses af både piger, drenge og voksne. Den bedste bog jeg har anmeldt indtil nu, så derfor 4 stjerner." - Fyns Stiftstidende """… et dramatisk eventyr i vildmarken efter guld. Det er en spændende og velskrevet historie, der også beskriver, hvordan forskellige kulturer mødes." - Lektørudtalelse
Uhygge, gys i minegangene, ulve og vilde heste. Guldfeberen raser igen. Computernørden Nicolai er taget tilbage til Canada. Denne gang for at arbejde som cowboy på en ranch sammen med indianerpigen Beverly. Her har de opsnuset, at den uhyggelige og forladte guldgraverby i nærheden gemmer på en skat. Men Beverly og Nicolai er ikke de eneste, der er interesserede i spøgelsesbyen Ghost Town. Hvem har sat friske blomster på den døde cowboys grav, hvor den værste guldrøver er begravet? Og hvorfor ligger der pludselig en guldklump i Nicolais saddeltaske? Ghost Town er bog 3 i serien om Nicolai og Beverly. Bøgerne er afsluttede fortællinger og kan læses uafhængigt af hinanden. De andre bøger i serien er: Gys og Guld og Indianerskatten.” … Charlotte Blay skriver en guldrandet udgave af mysteriebøger for dem uden bumser. Blay er ikke bleg for at hoppe lige op på eventyrhesten og galoppere ud over græssletterne med kurs mod oplevelser, guld og et enkelt kys. På den første halve side får hun rullet plottet op. Resten er ren foræring. Det myldrer med gode iagttagelser, og ligefremme spørgsmål besvares ind imellem de gysende besøg i en forladt mineby, hvor nogen sætter friske blomster ved en hængt mands grav. Charlotte Blay har selv været der. Hun har brugt både øjne, ører og næse. Her lever rigtige mennesker og rigtige dyr.” - Steffen Larsen, Politiken
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.