Books in the Klassikere series

Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – timelang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen. Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Udover at rumme værdifulde oplysninger om Freuds analytiske og terapeutiske metode, tegner de desuden et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, hvor alt fra den økonomiske og sociale position til seksuelle erfaringer og fantasier viser sig at præge personligheden.Sygehistorien om Lille Hans er en af de fem store sygehistorier. Den kan læses på flere forskellige niveauer. Den giver et konkret indblik i neurosens opståen, men kan også, som Freud selv sagde, læses som en roman eller novelle. Den rummer et rigt og autentisk kildemateriale til studiet af barndommens og familiens historie.Hans’ sygdom bestod i en hysterisk angst for heste. Analysen afdækkede imidlertid, at der bag hesteangsten lå en kastrationsangst. Hans kom kun i Freuds konsultation en enkelt gang. Den daglige analyse blev foretaget af faderen efter Freuds anvisninger. Behandlingen af Hans var Freuds eneste egentlige børneanalyse og samtidig den første børneanalyse overhovedet.Lille Hans udkom første gang på dansk i 1983. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Donald W. Winnicott var en usædvanlig børnelæge og psykoanalytiker. Han havde en fin evne til at leve sig ind i barnets verden og derudfra teoretisk afdække og forklare betydningsfulde træk i den tidlige personlighedsdannelse Han var ikke den, der skrev store hovedværker, men han blev om nogen den, der gennem originale artikler og betydelig klinisk erfaring kom til at sætte afgørende præg på den nyere børnepsykologi.Denne position skyldes ikke mindst de arbejder, han selv samlede i Leg og virkelighed, hvor legens univers og betydning for selvets etablering står i centrum. Her finder man hans skelsættende teori om overgangsobjekter, om moderens spejlingsfunktion og om kreativitetens baggrund og betydning.Bogen er forsynet med en introduktion og en fyldig bibliografi ved Knud Hjulmand.Leg og virkelighed udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud var en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).

Moderniteten søgte enhed, identitet og oplyste, fælles værdier, men det 20. århundrede kom til at tegne et landskab af forskellighed, adspredthed og illusionsløs fremmedgørelse – med behov for stadige projekter og afledninger. Indtil de postmoderne filosoffer gav tilstanden et navn, postmoderniteten, og lod alt være lige godt, blændværker såvel som mesterværker, iscenesættelse såvel som autenticitet. Hvad sker der med selvet i en sådan proces af opbrud og flygtighed? Er selvet fortsat en kategori, man meningsfuldt kan operere med? Hvordan ser det postmoderne selv ud, anskuet gennem den filosofiske refleksion i det 20. århundrede? Dét er, hvad Calvin O. Schrag forsøger at svare på gennem de fire spændstige kapitler, der i Selvet efter postmoderniteten profilerer selvet som talende, narrativ figur, som handlende, kropslig agent, som interaktiv med andre i fællesskaber og som overskridende sig selv og verden i forskellige former for transcendens.Calvin O. Schrag er professor i filosofi ved Purdue University, selv uddannet ved Yale og Harvard og ved universiteterne i Heidelberg og Oxford. Han har en række filosofiske udgivelser bag sig, men nærværende signalement af selvet, der bygger på hans Gilbert Ryle-forelæsninger ved Trent University 1995, er den første på dansk.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

De seksten afhandlinger, der er medtaget i dette udvalg, stammer fra perioden 1890-1937 og udgør en stor del af, hvad Freud har skrevet om behandlingsteknik. Formålet med dem var at forklare grundprincipperne og grundbegreberne i den psykoanalyriske terapi for det stigende antalt af kandidater, der søgte optagelse i den internationale psykoanalytiske forening.Blandt de behandlede spørgsmål kan nævnes den analytiske grundregel (kravet om at sige alt), analytikerens neutralitet og status som "spejl" for patienten, forekomsten af modstand, overføring og modoverføring i forholdet mellem analytiker og anlysand, relationen mellem erindring og ageren samt alle de praktiske problemer omkring betalingen, anvendelsen af divanen, analytikerens brug af notater, behandlingens varighed, analysens afslutning m.m.De psykoterapeutiske teknikker, der eksisterer i dag, afviger på mange punkter fra den, som Freud udviklede og fremstillede i sine klassiske skrifter, men det er alligevel påfaldende, i hvor høj grad han stadig sætter dagsordenen i debatten om psykoterapi, og flere af bogens afhandlinger har opnået en klassiskerstatus, der gør den til naturlige læsestykker for alle, der professionelt eller blot af almindelig interesse beskæftiger sig med psykoterapi.Bogen er udgivet af Ole Andkjær Olsen og Simo Køppe, der har forsynet bogen med en generel indledning, korte introduktioner til de enkelte afhandlinger, noter samt bibliografi.

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch

I antropologien og sociologien har det hidtil været almindeligt at operere med meget generelle, stereotype forestillinger om fremmede folks identitet. Man har aflæst adfærd, tro, historie osv. og ment, at man derved fik fat i det centrale af de pågældendes selvbevidsthed. Og man har som regel helt glemt at medtænke sine egne forudsætninger, dvs. sin egen selvbevidsthed eller selvhed.Det står nu klart, at den antropologiske og tværkulturelle forståelse bliver meget begrænset og problematisk, hvis ikke man i langt højere grad trænger ind i de forskellige udformninger af selvbevidsthed og åbent inddrager sin egen selvhed. Dvs. gør en dyd ud af den afgørende vanskelighed, når man vil krydse kulturelle spor og traditioner. Selvbevidsthed – en alternativ identitets-antropologi rækker som pionerarbejde derfor langt ind over det sociologiske, psykologiske og filosofiske felt – og kender på befriende vis forskel på nødvendig udforskning af selvbevidsthed, selvhed og identitet og politisk reaktionær individualisme.Selvbevidsthed udkom første gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”Farver tilskynder os til at filosofere,” mente Ludwig Wittgenstein (1889-1951), og mod slutningen af sit liv gav han sig til at genlæse Goethes ’Farvelære’ for netop at stimulere sin evne til at undre sig og på ny tænke højt om forholdet mellem sprog og mening, begreb og betydning – det stadige tema fra Tractatus Logico-Philosophicus (1921) til Filosofiske undersøgelser (1953). Det var ikke farvernes kemi, optik eller metafysik, der optog Wittgenstein, men deres fremtoning i sproget, farvernes sproglige logik, farvernes sprogspil. Resultatet af disse overvejelser og sonderinger fra 1950-51 blev senere samlet og udkom i 1977 som Bemærkninger om farverne, og de giver i sig selv et fantastisk indblik i Wittgensteins særlige måde at filosofere på – legende og krævende, tøvende og afklarende. Her oversat af Irmelin Mai Møller og med indledning af Anne-Marie Christensen.Bemærkninger om farverne udkom første gang på dansk i 1988 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

For Freud var den psykoanalytiske teori ikke blot grundlag for psykologisk erkendelse og terapeutisk arbejde. Den var også – med sit nye menneskesyn og sin originale fortolkningsmetode – et instrument til at forstå alle mulige menneskelige udtryk. Hvor mennesket havde været og sat sit præg på verden, kunne psykoanalysen komme efter og udlægge betydningen. Det gjaldt den enkeltes psyke og sygdomshistorie såvel som religion, kulturmønstre og kunst.Derfor var Leonardo da Vinci for Freud en udfordring af de helt store. Her var en person, han til det yderste kunne spejle sig selv i: en kontroversiel forsker af format. Og her trådte kunstneren over alle kunstnere ham i møde og udfordrede hans nysgerrighed: Hvor skjuler nøglen sig til den kolossale fascinationskraft i Leonardos værk? Hvilken eksistentiel sandhed ligger bag Mona Lisas smil? Hvorfor blev dette universalgeni, der kunne så meget, kun sjældent færdig med noget?Freuds Leonardo er det første psykoanalytiske forsøg på at kigge en kunstner i kortene. Det er på én gang bogens styrke og svaghed: Efter Freud kan vi forstå og erkende så meget mere. Om Leonardo og om os selv. – Bogen har redaktionelt forord af Peter Thielst og afsluttes med et kritisk essay af Henrik Wivel.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1990.

Siden kvinders fokus på selvværd tog fart med Anne Dicksons Og jeg mener hva’ jeg si’r (1988), har megen populær, men overfladisk assertionstræning udvandet ideen om at være assertiv og udtrykke sig klart. Det handler ikke om at slå fra sig eller udnytte billig taktik, men om at kende sig selv i dybere forstand, så man taler ud fra klart erkendte grænser og følelser – og henvender sig til en ligeværdig person, man vil nå, men ikke manipulere.Det kræver til gengæld mange og gentagne øvelser, der tager udgangspunkt i konkrete situationer og erfaringer. Det gælder i det private liv såvel som på jobbet, og det er sidstnævnte, der er emnet for denne brugsbog om kvinder og selvværd. Det handler på jobbet om at samarbejde, at sige til og fra på den rigtige måde og behandle hinanden som personer, ikke som ting.Gennem en lang række eksempler viser Anne Dickson, hvad der praktisk skal til for at nå dette mål – til gavn for arbejdet og til glæde for den enkelte. Kvinder på job udkom første gang på dansk i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Arrogant, brillant, provokerende, oprørende, men aldrig kedelig er nogle af de ord pressen igennem årene har taget i brug, når den har omtalt Klinikkens fødsel. Her foreligger bogen i en oversættelse og med introduktion af Henning Silberbrandt.Foucaults udgangspunkt er den kendsgerning, at medicinen undergår en afgørende forandring i det attende århundrede. For første gang i historien bliver det muligt at beskrive medicinsk viden med den samme præcision, som tidligere kun tilhørte matematikken. Kroppen bliver et objekt, der kan kortlægges. Sygdom bliver genstand for klassifikation. Og lægerne begynder at beskrive fænomener, som i århundreder har befundet sig på tærsklen til det synlige, og det der var muligt at udtrykke.I Klinikkens fødsel giver filosoffen og den intellektuelle historiker et billede af denne dramatiske forandring i den medicinske viden. Michel Foucault viser i hvor høj grad, det vi betragter som ren videnskab også er et produkt af sociale og kulturelle holdninger – i dette tilfælde af den stemning, der herskede under den franske revolution. Hans bog kaster et nyt lys over oprindelsen til vores nuværende opfattelse af sundhed og sygdom, liv og død.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæfter til en moral, 1983), udgav Simone de Beauvoir i 1946-47 de tre essays, der udgør En tvetydighedens moral.Det store problem var – og er fortsat – hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement. Som sådan lægger disse essays op til Det andet køn fra 1949.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Det er kendt og anerkendt, at familiesituationen spiller en afgørende rolle for ethvert barns opvækst og udvikling, men D.W. Winnicott føjer hertil det modsatte perspektiv: at barnets individuelle udvikling i kraft af sine egne faser og modningsprocesser er med til at forme familiescenen. Der udvikles tidligt et samspil mellem spædbarn og mor, barn og forældre, og det er de sårbare sider heraf, der har Winnicotts store interesse. Begreberne om den “gode-nok” mor/omsorg og om det sande og det falske selv står her centralt.I Familien og den individuelle udvikling samlede Winnicott i 1965 en række af sine arbejder om dette tema – redigeret efter udviklingen fra spæd til pubertet og understøttet af en række kliniske overvejelser. Den danske udgave er suppleret med den vigtige artikel fra 1960 om det sande og det falske selv.Bogen henvender sig til såvel psykologer, psykiatere og sundhedspersonale som til pædagoger og forældre.Donald W. Winnicott (1896-1971) var uddannet læge, men det blev som psykoanalytiker og børnepsykolog han blev kendt. En unik respekt for og indlevelse i barnets verden fik ham til at give psykoanalysen det menneskelige ansigt, som gennem utallige foredrag og artikler kunne inspirere langt ud over kliniske kredse.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1996.

Da den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) i 1943 udgav sit eksistentialistiskehovedværk Væren og Intet, stillede han en nærmere redegørelse for moralfilosofieni udsigt. Selv om han arbejdede alvorligt på projektet 1945-48, måtte hanopgive at give det en endelig form. Vanskelighederne lå i at forene den eksistentielleforestilling om frihed, autonomi og valg med en etik, der var almen og gik forudfor den enkelte eksistens.Efter Sartres død udkom imidlertid de gamle Hæfter til en moral, og nærværendeEtik – hæfter til en moral giver et fyldigt uddrag, der viser Sartres optagethed affrihedsbegrebet og hans forsøg på at udmønte en etik, der ikke byder på vold ogbeherskelse, men åbner for generøsitet og spontan imødekommelse af den anden.Det Gode opstår i mødet med den anden.Etik – hæfter til en moral udkom første gang på dansk i 1995 og Peter Kemp harskrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels forlags serie Klassikere.

Den amerikanske professor George Ritzers bog McDonaldiseringen af samfundet udkom oprindeligt i 1993. Siden er den udkommet i flere reviderede udgaver. Den danske udgave udkom første gang i 1996.George Ritzer skriver i første kapitel:Geniet bag McDonald’s-restauranternes franchise-system, Ray Kroc, var en mand med vidtløftige ideer og store ambitioner. Men end ikke Kroc kunne have forudset, hvilken utrolig indflydelse hans værk ville få. McDonald’s er en af de mest betydningsfulde nyskabelser i det tyvende århundredes USA. Den har givet genlyd langt ud over de amerikanske grænser og selve fast food-branchen. Den har påvirket en lang række virksomhedsformer, ja sågar selve livsformen i en betydelig del af verden. Og dens indflydelse vil efter alt at dømme fortsætte med at ekspandere i et stadig mere opskruet tempo.Dette er dog ikke en bog om McDonald’s eller fast food-virksomheden, selv om begge hyppigt vil blive diskuteret. McDonald’s tjener snarere som det vigtigste eksempel og det tydeligste udtryk for den vidtrækkende proces, jeg kalder McDonaldisering. Det vil sige den proces, hvorved fast food-restaurantens principper bliver dominerende i forhold til flere og flere sektorer i såvel det amerikanske samfund som resten af verden.Som man vil se, påvirker McDonaldiseringen ikke blot restaurationsbranchen, men også uddannelsessystemet, arbejdslivet, sundhedssystemet, fritid, kostvaner, politik, familien og snart sagt ethvert andet aspekt af samfundet. McDonaldiseringen fremstår som en irreversibel proces, fordi den trænger ind i tilsyneladende uigennemtrængelige institutioner og områder af verden.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Det klassiske værk om psykoanalytisk gruppeterapi skrevet af en af psykoanalysens originale skikkelser. De processer, Bion beskriver, har relevans for mange andre end psykologer og psykiatere.Forord af Lars Burgaard.

Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-95) havde blik for mere end sin egen tænkning, det være sig Spinoza, Nietzsche, Bergson, Kafka, Foucault eller som her Proust og hans store værk På sporet af den tabte tid. Det er nemlig ikke blot litteratur af format, men et univers af tilstande og betydninger, der som en maskine skaber tegn, som læseren må tage til sig og sætte i sammenhæng for nærmere at komme ind på livet af – ja, livets mening. Den filosofi eller tilværelsestolkning, som Marcel Proust benyttede sig af og måske først rigtig fik hold på gennem sit romanværk, kommer i Proust og tegnene (1964) i spil med Gilles Deleuzes egen tænkning, ikke mindst hans sans for at generere begreber og betydninger langs såkaldte flugtlinjer, ruter i tid, sind og fortolkning. Og som sådan bliver Proust og tegnene, der står centralt i den nyere Proust-forskning, også en indføring i den deleuzianske filosofi, som nu melder sig med fornyet kraft. Her oversat og introduceret af mag.art. Søren Frank.Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Emanuel Swedenborg (1688-1772) var svensk naturforsker, filosof og mystiker. Kendt er hans korrespondancelære om vekselvirkningen mellem det jordiske og det hinsidige og hans dermed sammenhængende mystik-allegoriske bibeludlægning.I foråret 1743 bevilgedes Swedenborg et par års tjenestefrihed fra sit arbejde i bjergværksvæsenet, for at han i udlandet kunne færdiggøre sit medicinske og naturfilosofiske værk Regnum animale. Den dagbog han begyndte under denne rejse, udgør begyndelsen til Drømmebogen.Fra at bestå af upersonlige notitser om rejsetidspunkter og seværdigheder ændrer den – efter nogle manglende sider – fuldstændig karakter og bliver til et unikt dybdepsykologisk og religiøst dokument.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Sproget og Ordet samler fire foredrag af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). De fire teksters tidsmæssige samhørighed dækker over en dyb tematisk sammenhæng, som denne samling gør særligt tydelig.For en overfladisk betragtning handler de to om poesi, de to andre om arkitekturens grundbegreb; ved nærmere eftersyn handler de alle fire om det samme: hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.Heidegger peger på digterne – Hölderlin, George, Trakl – kun for at nå frem til en ny artikulation af begreber som ”rum” og ”verden”. Bogen henvender sig til et bredt felt indenfor humaniora, filosofi og arkitektur.Sproget og Ordet udkom første gang i 2000. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærerimidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenerererog trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fraantikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville livog død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi.Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blevvendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og detstærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksendefortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet.For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte denrussiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte traditionfor det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppensnedre regioner komme til orde.Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn ogJan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serieKlassikere.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Begrebet om den sikre eller trygge base skyldes Mary S. Ainsworth, men har navnlig vundet indpas gennem John Bowlbys (1907-90) og den såkaldte tilknytningsteori – kendt herhjemme gennem En sikker base (1994) og At knytte og bryde nære bånd (1996). Selvom Bowlby kom fra den kleinianske psykoanalyse og objektrelationsteori, er der ikke noget spekulativt og sofistikeret ved hans tilknytningsteori: Den grunder sig på empiri, en almen biologisk realitet, der dokumenterer, hvordan det lille barn gradvist udvikler sig gennem tilknytning til en base (den primære omsorgsperson), der kan vise sig mere eller mindre sikker og give anledning til forskellige – trygge som utrygge – udviklingsmønstre og grundtræk. Det er med afsæt i dette enkle, men fundamentale forhold, at Jeremy Holmes i På sporet af den sikre base ganske praktisk og konstruktivt diskuterer forskellige psykoterapeutiske problemstillinger og handlemuligheder – belyst gennem en række cases og sammenligninger mellem psykoanalyse, kognitiv psykologi m.v. og tilknytningsteorien. Til afrunding en række anvisninger og ideer til tilknytningsbaseret korttidsterapi.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2003.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

Freuds psykoanalyse har haft mange udløbere, men få har været så frugtbare som Kohuts selvpsykologi, der tog form op gennem 1960’erne og med stor kraft manifesterede sig med Analysen af selvet fra 1971.Foruden Freuds driftsteori og dynamiske personlighedsmodel har selvpsykologien rødder i såvel egopsykologien (Hartmann, Kris, Erikson) som objektrelationsteorien (Klein, Winnicott, Bowlby), men vælger selvet som omdrejningspunkt for sin forståelse af, hvad der er på færde i det menneskelige sjæleliv. I fokus står de tidlige processer, der udvikler den enkeltes identitet, personlighed og selvfølelse, og det bringer begrebet narcissisme frem på en ny og klargørende måde.Da psykiatrien og psykoterapien er orienteret mod de skader i den tidlige udvikling, hvor noget er gået skævt og senere giver problemer med at leve livet, samler selvpsykologien sig om de symptomer, der melder sig som narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Analysen af selvet er hovedværket til en tidssvarende forståelse og behandling heraf.Analysen af selvet udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I det psykoterapeutiske arbejde er det vigtigt at anvende et sprog, som ikke fremmedgør klienten, men formidler forståelse, der får vedkommende til aktivt at lede processen videre. Det er Roy Schafers store fortjeneste at insistere på og udvikle et sådant handlesprog, der kan styrke den afgørende eksistentielle dimension i det kliniske arbejde. I forlængelse heraf fokuserer han på det psykoanalytiske forløb som en række fortællinger, hvormed analysanden på forskellige måder blotlægger sin historie, forstår dens konflikter og rekonstruerer sit selv. At genfortælle et liv er at danne selvet på en ny, handleorienteret måde.Handlesprog og fortælling har samlet en række af Roy Schafers vigtige bidrag til denne reformulering af psykoanalysen og opgaverne i det kliniske arbejde. Udvalg og introduktion ved Ole Almstrup.Bogen udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

I Samtaler med Anthony Giddens har Christopher Pierson med stor viden og den gode interviewers sans for at spørge ind til sagens kerne fået en af vor tids væsentligste samfundsteoretikere til at fortælle om og kommentere den udvikling, han rent forskningsmæssigt har gennemgået frem til i dag.Med præcision og klarhed i formuleringen præsenterer Giddens hovedtemaerne og begreberne i sin samfundsteori og redegør samtidig for de sociologiske forfatterskaber, der har betydet noget for hans egen udvikling.Ud over de syv samtaler bringer bogen fire eksemplarer på tidsskrifts- og avisartikler af Giddens samt en introduktion til hans sociologisk skrevet af Martin O'Brien.