Books in the Klassikere series

Erich Fromm, hvis værker om psykologi, filosofi og religion har vundet stor udbredelse og anerkendelse, udfordrer med sin nye bog den nedarvede religiøse tradition i de vestlige samfund. Gennem en dybsindig analyse af jødiske skrifter fra de ældste dele af Det gamle Testamente til den seneste jødiske tradition påviser Erich Fromm en humanisme, der er radikalt anderledes end den kristne, som vores samfund bygger på.Det guddommelige menneske viser helt andre veje end den moderne negative afmagtsfilosofi. Det menneske, Erich Fromm fremdrager af Det gamle Testamente, skaber sig selv i den historiske proces, der blev indledt med menneskets første frie handling – syndefaldet. Og for Erich Fromm er det relevante spørgsmål ikke, hvorvidt ”Gud er død”, men hvorvidt ”Mennesket er dødt”, og hvad der kan gøres for at holde det i live som frit skabende og tænkende væsen.Det guddommelige menneske viser gang på gang de gamle teksters og ritualers aktualitet for den moderne søgen efter faste værdier; for ”basis for en forening af menneskeheden er ikke, at alle mennesker tror på den samme gud, men at de alle handler retfærdigt og i kærlighed.”Bogen udkom første gang på dansk i 1968 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Donald W. Winnicott var en usædvanlig børnelæge og psykoanalytiker. Han havde en fin evne til at leve sig ind i barnets verden og derudfra teoretisk afdække og forklare betydningsfulde træk i den tidlige personlighedsdannelse Han var ikke den, der skrev store hovedværker, men han blev om nogen den, der gennem originale artikler og betydelig klinisk erfaring kom til at sætte afgørende præg på den nyere børnepsykologi.Denne position skyldes ikke mindst de arbejder, han selv samlede i Leg og virkelighed, hvor legens univers og betydning for selvets etablering står i centrum. Her finder man hans skelsættende teori om overgangsobjekter, om moderens spejlingsfunktion og om kreativitetens baggrund og betydning.Bogen er forsynet med en introduktion og en fyldig bibliografi ved Knud Hjulmand.Leg og virkelighed udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud skabte i 1890erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte han at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen.Freud udgav i alt frem store og et antal mindre sygehistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der - med Freuds egen formulering - kan læses som en roman eller novelle.Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sultne rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909.

Sigmund Freud skabte i 1890'erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte. Ulvemanden - en russisk godsejersøn - kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

Psykoanalysen havde allerede en snes år på bagen, da Sigmund Freud (1856-1939) for første gang blev oversat til dansk i 1920. Det var digteren Otto Gelsted, som under titlen "Det ubevidste" havde samlet Freuds introducerende forelæsninger fra USA-turnéen 1909, Om psykoanalyse, og hans populærer fremstilling af drømmeteorien fra 1901, Om drømmen.De to små skrifter er stadig en fremragende introduktin til det ubevidstes psykologi - og en god opvarmning til Freuds store forfatterskab, som ingen bør snyde sig sig for.

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget.Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menneskelige handlinger som elementer i en mere omfattende formation (dvs. samfundet). Samfundet forstås her som en samling af aktører, der er bundet sammen i et net af gensidig afhængighed. Afhængighed forklares som en tilstand, hvor alle handlinger og gøremål er afhængige af, hvem de øvrige aktører er, hvad de gør eller måske vil gøre.At tænke sociologisk er altså det at være i stand til at analysere dialektikken (vekselvirkningen) mellem individ og samfund. En sådan analyse kan øge forståelse for den menneskelige forskellighed og dermed blandt andet være med til at fremme følelsen af solidaritet mellem mennesker. I bogens 10 kapitler diskuteres en række sociologiske nøglebegreber som fx identitet, forbrugerisme, krop og seksualitet, teknologi og kultur.Bauman & May drøfter desuden mere værdiorienterede begreber som assimilation, moral, ulighed, eksklusion og fattigdom. Der trækkes jævnligt på indsigter fra andre hovedskikkelser inden for sociologien (Bourdieu, Mead, Schutz, Elias, Foucault, Castells, Giddens m.fl.) På den måde bliver læseren præsenteret for andre ”store” sociologers begreber og deres teorier om samfundet.ZYGMUNT BAUMAN (1925-2017) var professor i sociologi ved universitetet i Leeds og er en af vor tids skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en samfundsmæssig sammenhæng. Blandt Baumans mange bøger kan nævnes Freedom (1988, da. udg. 2003), Modernity and Holocaust (1989, da. udg. 1994), Modernity and Ambivalence (1991) og Society Under Siege (2002, da. udg. 2003).TIM MAY (f. 1957) er professor i sociologi ved The University of Sheffield. Han har udgivet adskillige bøger bl.a. Probation: Politics, Policy and Practice (1991), Introduction to the Philosophy of Social Research (1996) og Social Research (2001, 3. udg.).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.At tænke sociologisk er oversat fra engelsk efter Thinking Sociologically (2. rev. udg.) af Tom Bøgeskov.

”Smag og behag kan ikke diskuteres” siger vi – ofte i et forsøg på at lukke en lige lovlig livlig diskussion om netop smag og behag. På det æstetiske plan opstår der let en vanskelighed mere, når vi vil skelne mellem god og dårlig kunst – nemlig: Hvad er kunst? Hvad er blot kruseduller og tilfældige fløjtelyde, og hvad er maleri og musik i betydningen ”kunst”? Ja, hvornår er en pissekumme blot en kumme til at pisse i, og hvornår er den et ”kunstværk”? Med afsæt i den problematik og dens lange forhistorie i filosofien lancerede George Dickie i 1969 den såkaldte institutionsteori: dels for at give en almen og endelig definition på begrebet ”kunstværk”, dels for at frigøre det vurderende aspekt ved enhver æstetik fra al snak om kunst, ikke mindst allerede værdiladede forestillinger om kunst som noget særligt. Det gik ikke stille af, og George Dickie måtte gentagne gange forsvare og reformulere sin institutionsteori for at holde den i spil som et relevant og nødvendigt afsæt for en fordomsfri drøftelse af kunst og æstetisk værdi. I denne bog samler han trådene og giver svar på tiltale, undertiden med en polemisk glød som gjaldt det ”smag og behag”.George Dickie (1926-2020) var professor emeritus i filosofi ved University of Illinois. Hans centrale bidrag til institutionsteorien og æstetisk vurderingsteori er Art and the Aesthetic (1974), The Art Circle (1984) og Evaluating Art (1988).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Frederick S. Perls blev født i Tyskland i 1894 og rejste i mellemkrigsårene til USA, hvor han virkede til sin død i 1970.Perls’ navn er nært knyttet til gestaltterapien, en eksistentialistisk behandlingsform, der forener gruppeterapi med individuel behandling. Der arbejdes med bevidstgørelse af de angstdirigerede tendenser, som ligger bag så mange adfærdsmønstre.Perls’ arbejder og resultater har vakt interesse verden over, og i denne inciterende bog får vi lov at komme ind i hans værksted og oplever en stor personligheds arbejde med mennesker – og med sig selv.Bogen udkom første gang på dansk i 1972 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\SpB\Silfving m.fl., Farlige relationer.doc"

I syv bevægende historier og to tankevækkende essays tager Alice Miller tråden op fra sine tidligere bøger og viser, med udgangspunkt i forskellige skæbner, hvordan en dårlig barndom ikke behøver præge resten af livet. Øget bevidsthed og møder med gode mennesker kan sætte en fri fra det automatliv, man fører, når man gentager sine forældres ugerninger.Alice Miller bruger bl.a. Adolf Hitler til at anskueliggøre, hvilke udslag forskellige former for børnemishandling kan give i samfundet.Forfatteren viser, hvordan diktatorer ofte har den uforløste barndom og det despotiske væsen til fælles med de terapiguruer, mange opsøger. Men først og fremmest viser hun, hvordan almindelige mennesker kan konfrontere deres angst og dermed leve et friere liv.Bogen udkom første gang på dansk i 1998 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Samtaler om børn og psykoanalyse fremstår som en slags rapport fra en undervisningssituation, et seminar, hvor en levende dialog udspiller sig mellem den franske børneanalytiker Françoise Dolto og et antal børneterapeuter, selv i analyse eller under uddannelse. De spørgsmål, der tages op udspringer af deltagernes terapeutiske arbejde og koncentrerer sig ofte om de tilfælde, hvor den enkelte terapeut selv er kørt fast i problemet. Det drejer sig fx om alt fra et adoptivbarns lidt afvigende adfærd eller problemer med sengetisning til autistiske og psykotiske reaktioner hos børn. Ud fra sin mangeårige erfaring, sit store eksempelmateriale og sin kloge intuition forsøger Françoise Dolto at finde frem til relevante løsninger og svar. Det, som gør disse samtaler med fagfolk vedkommende for en langt større kreds, er Doltos særlige evner til indlevelse og til at styre udenom patentløsninger og tom teori.  

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.

”I de 19. århundrede var problemet, at Gud er død. I det 20. århundrede er problemet, at mennesket er dødt,” siger Erich Fromm i Det sunde samfund. Titlen går på det samfund, vi må skabe, hvis vi vil overleve. Den moderne, vestlige civilisation er en fremmedgørelsens verden, hvis hovedformål er produktion for produktionens skyld, og hvor mennesket har mistet sin centrale plads og er blevet en vare, et ensrettet, uproduktivt væsen, der lever en sjælløs tilværelse og har et urealistisk og abstrakt forhold til hele sin verden.Vores samfund er sygt, fordi kulturmønstret beskytter denne menneskeautomat, der ikke ejer realitetssans for det, der betyder noget: for meningen med liv og død, for lykke og lidelse, for følelse og alvorlig tænkning, som ikke handler ud fra sin indre overbevisning, men for at ligne flokken, og ofte er ubevidst deprimeret over sit livs meningsløshed.Vi må da i dag vælge mellem robotvælde eller humanistisk socialisme, siger Fromm, og den fængslende analyse af samtidens skavanker munder ud i positive og praktiske forslag, der vedrører os alle. Bogen er en fortsættelse af Flugten fra friheden.Bogen udkom første gang på dansk i 1982 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Drømme har i alle kulturer og til alle tider optaget os som mennesker. Var det gudernes dunkle tale eller en indre evne hos os selv til at se virkeligheden i et andet lys? Under alle omstændigheder var meningen svær at forstå – og netop derfor så fristende at fastholde og fortolke i myter, eventyr og anden digtning og kunst.Erich Fromm (1900-1979) tager udgangspunkt i det rige symbolsprog, der forener nattens drømme med bl.a. myter og eventyr. Det fører ham videre til psykoanalysens drømmetydning (Freud og Jung) og tidligere tiders psykologiske tolkninger, og i en række nærlæsninger – Ødipus-myten, Lille Rødhætte, Processen (Kafka) m.fl. – øser Fromm af sin store indsigt.Bogen udkom første gang på dansk i 1967 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Eftersom sproget udvikles samtidig med barnets almindelige modning og udvikling, har det forekommet næsten umuligt at fastslå, hvilken specifik indflydelse barnets tale har udøvet på udviklingen af mentale processer. Derfor må de sjældne lejligheder særligt værdsættes, hvor specielle forhold sætter forskerne i stand til at udskille sprogfaktoren og gennem pædagogisk eksperiment studere dens isolerede indflydelse. Professor Alexander R. Luria og hans kollega, dr. Faina J. Judovic gør i Sproget og barnets udvikling rede for en systematisk undersøgelse af sprogudviklingen hos et par enæggede tvillinger. Selv om den situation, de beskriver, er yderst usædvanlig, illustrerer deres resultater smukt sprogets rolle – ikke blot i den sociale kommunikation, men som forståelsesfremmende og handlingsstyrende, og derved at det muliggør væksten af realistiske begreber om den ydre verden. De kaster også interessant lys over den rolle, henholdsvis arv og miljø spiller i det mentale livs vækst. Deres arbejde er et bemærkelsesværdigt bidrag til den eksperimentelle sprogpsykologi. Sproget og barnets udvikling henvender sig til pædagoger, lingvister, neurologer, psykologer og psykiatere, som er interesseret i en videnskabelig udforskning af sprog og taleforstyrrelser og i en bedre forståelse af sprogets struktur. Sproget og barnets udvikling udkom første gang på dansk i 1971. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

I den moderne psykologiske litteratur indtager Erich Fromm en betydningsfuld særstilling med sine berømte værker Kunsten at elske, Flugten fra friheden og Det sunde samfund. Det er for ham meget vigtigt at påvise, at vi ikke kan forstå mennesker gennem deres ideer og ideologier – at vi ikke kan forstå ideer og ideologier ved at forstå de mennesker, der har skabt dem og tror på dem. Derfor er Erich Fromm en af hovedskikkelserne i den psykologiske litteratur, der viser vejen fra individualpsykologien over i den psykoanalytisk-sociale psykologi.I Dogmet om Kristus har Erich Fromm lagt hovedvægten på en analyse af den socio-økonomiske situation hos de grupper, der accepterede og videregav den kristne lære og på basis af denne analyse forsøges en psykoanalytisk tydning af Kristus-dogmet.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1968.

Den indflydelse, Marx og Freud fik på det 20. århundrede, var af overordentlig stor betydning.Allerede i en ung alder begyndte Erich Fromm at studere Marx og Freud ud fra spørgsmålet om individuel og social ansvarlighed, og de svar, han fandt på dette spørgsmål, tilfredsstillede ham i første omgang, men modsætningerne mellem de to systemer optog ham meget, og hans arbejde med dette emne danner grundlaget for denne intellektuelle selvbiografi.Han behandler her emner, der er fælles hos de to teoretikere. Fremfor alt bliver troen på, at mennesket kan opnå at blive lykkeligt ved at skille sig af med sine illusioner og lade sandheden frigøre sig, behandlet i en række strålende fremstillinger. Han giver en analyse af deres teorier, punkt for punkt, påviser misforståelser, de har gjort sig skyldige i, f.eks. med hensyn til historisk materialisme, sex og det ubevidste, og han viser, hvorledes de to revolutionære ideer er blevet degraderet til klicheagtige ideologier.Bogen udkom første gang på dansk i 1983 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

En dybsindig analyse af det ondes og det godes natur. Erich Fromm viser, hvorledes mennesket ved at miste sin evne til uafhængighed, kærlighed og fornuft uvægerligt udvikler de destruktive kræfter, som fører til umenneskeliggørelse – til fænomener som Stalin og Hitler. På denne baggrund vises vej for det moderne menneske til at undgå selvødelæggelsen.Menneskets hjerte åbner nye veje for psykoanalysen og den dynamiske socialpsykologi ved at anvende Freuds teorier på nye og omfattende områder.Bogen er fortsættelsen af Kunsten at elske og genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1966.

I Psykoanalyse og religion sigter Erich Fromm mod en større klarhed af gudsbegrebet ved at anvende psykoanalysen til at gennemskue det 20. århundredes afgudsdyrkelse, der kommer til udtryk i en forherligelse af autoritet og materialisme. Gennem en indgående analyse af både Freuds og Jungs forhold til religionen påviser Fromm, at psykoanalysen ikke er religionsfjendtlig, og at netop den kan nå frem til den menneskelige realitet bag de religiøse læresætninger og skabe grundlag for en realisering af de menneskelige værdier.Med Psykoanalyse og religion har Erich Fromm sat sin finger på et centralt religiøst fortolkningsproblem. Bogen er et spændende og foruroligende forsøg på at nå frem til den indre virkelighed bag symbolerne og genskabe den tabte indre harmoni, de har skjult og fortrængt.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1983.

Psykoanalytikeren Erich Fromm skriver her om mennesket og lægen Sigmund Freud. Han giver et nærbillede af Freuds indsats som skaberen af psykoanalysen og forskningen inden for dette felt. Freud er en gåde for mange, og få har som han været udsat for så ukritisk beundring, samtidig med at hans tanker fra den anden side er blevet forkastet og modsagt.Fromm giver her en analyse på godt og ondt af mennesket Freud, baseret blandt andet på hans brevveksling med venner og disciple.Bogen er en kritisk analyse, der nok kan vække til modsigelse, men samtidig fremhæver og berømmer den Freuds enestående begavelse. Fromm betragter Freud og hans værker som kulminationen af den vigtigste udviklingslinje inden for vesteuropæisk tankegang siden det 17. århundrede.Bogen udkom første gang på dansk i 1961 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Med denne bog viderefører Erich Fromm en linje, der har været afgørende i hans forfatterskab: Påvirkningen af det tids- og samfundsbestemte i Freuds psykoanalytiske teori og udskillelsen heraf for at nå frem til den del af Freuds værk, der har varig værdi.I sin tidligere bog Freuds mission er det mennesket Sigmund Freuds personlige bindinger og afhængighed af sit sociale og kulturelle miljø, han beskriver. I denne bog gælder det hans værk.Freud udvidede sandhedsbegrebet enormt ved sin opdagelse af fortrængningens og det ubevidstes betydning. Det er storheden i Freuds opdagelse, at han skabte en metode til at nå frem til sandheden hinsides det, et individ tror er sandheden.Ud fra denne opfattelse gennemgås nogle af Freuds kendteste tanker om det ubevidste, ødipuskomplekset, narcissisme, barndommens betydning, drifter og til sidst gives svaret på det provokerende spørgsmål: Hvorfor blev psykoanalysen forvandlet fra en radikal teori til en tilpasningsteori?Bogen udkom første gang på dansk i 1980 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

I 1961 udkom Lévinas’ hovedværk Totalitet og Uendelighed, som samler 25 års fænomenologisk refleksion. Værket tager udgangspunkt i kropsligheden som grundlaget for eksistensen, førend tingene bliver til objekter, og førend vi forholder os refleksivt til os selv. Lévinas kritiserer både Husserl og Heidegger for at have glemt kroppens og sanselighedens betydning og bestemmer det menneskelige som dette at nyde uden nytte, idet nydelsen er kærligheden til livet. I Totalitet og Uendelighed gør Lévinas jeg-du-forholdet mellem mennesker til eksistensens mening, og ansigtet får i Lévinas’ tænkning en central, metafysisk dimension som fordringen om at tage vare på den anden. Dette er det egentlige og det uendelige i det enkelte menneskes eksistens, og etikken bliver herved ”første filosofi”.Lévinas blev født i Litauen i 1906 og flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier. Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning stærkt påvirket af Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig har med sin omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende. Emmanuel Lévinas døde 1995 i Paris.Totalitet og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzel Forlags klassikerserie.

”Jeg har skrevet denne bog i den hensigt at bestyrke gyldigheden af en humanistisk etik, at vise, at vor viden om menneskets natur ikke fører til etisk relativisme, men tværtimod til den overbevisning, at normerne for moralsk adfærd kan findes i menneskets egen natur; at moralske normer grunder sig på menneskets medfødte egenskaber, og at det fører til åndelig og sjælelig splittelse at krænke dem. Jeg skal søge at vise, at karakterstrukturen hos den modne og enhedsprægede personlighed, den skabende karakter, er kilden til og grundlaget for ’dyd’, og at ’last’ til syvende og sidst viser sig at være ligegyldig for ens eget selv og lemlæstelse af jeg’et. Hverken selvudslettelse eller selviskhed, men selvagtelse, ikke fornægtelsen af individet, men bekræftelsen af det sande, menneskelige jeg, er den humanistiske etiks højeste værdi. Hvis mennesket skal tro på værdier, må det kende sig selv og sin naturs muligheder for godhed og skabende virksomhed.” (Fra bogens forord)Sjælsharmoni og moral udkom første gang på dansk i 1950 og i anden udgave i 1965. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

At have eller at være er intet ringere end et manifest for en social og psykologisk revolution, der kan frelse vores truede klode. Psykoanalytikeren og humanisten Erich Fromm (1900-80) fremsætter her den påstand, at to livsformer strides om menneskets sjæl. Den ene vil HAVE, hvilket går på lysten til materielle goder, magt og aggression og fører til grundlæggende onder som begærlighed, misundelse og vold. Den anden vil VÆRE, og den kommer af kærlighed, glæden ved at deles om noget og af det meningsfyldte og skabende fremfor ørkesløs aktivitet.Erich Fromm hævder, at "have-livsformen" er ved at bringe vores klode mod afgrunden af menneskelig og økonomisk ulykke, og han taler overbevisende for en psykisk og praktisk forandring i retning af "være-livs-formen", som virkelig kan vende den katastrofale udvikling.Bogen udkom første gang på dansk i 1982 og i anden udgave i 1992. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

“Differancen er det ’frembringende’ moment ved forskellene, de konstituerede forskelles, det konstituerede sprogs, det fuldt færdige sprogsystems ’historie’ … Ja, der er meget gammelt i det, jeg har sagt. Det hele er sikkert gammelt. Det er Heraklit, jeg har refereret til i sidste instans.” Sådan falder ordene i et par af de svar, som Jacques Derrida (f. 1930) giver under debatten i Fransk filosofisk Selskab om hans foredrag Differance i januar 1968. Det er i sig selv et intenst, fortættet forsøg på at endevende den filosofiske tale om væren, det værende, nærværet, så fokus kommer på den differeren, der både adskiller og udsætter – og derved sætter forskelle i spil. Det er metafysikkens gamle værenstænkning med afsæt i en ’ubevæget bevæger’, en sidste (eller første) instans, der her får modspil af en anderledes dekonstruerende forskelstænkning. Det på flere måder skelsættende foredrag ledsages i denne udgave ved Søren Gosvig Olesen, der også giver en grundig introduktion, af den oprindelige diskussion og af den manchet, hvormed Derrida i sin tid indbød sit lærde publikum. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2002.

Sigmund Freud var en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch