Books in the Klassikere series

I Europa i globaliseringens tidsalder, diagnosticerer Anthony Giddens Europas tilstand og fremlægger sit bud på en række reformer af de europæiske staters velfærdsmodeller. England og de skandinaviske lande har vist vejen med hensyn til økonomisk vækst og nedbringelsen af arbejdsløsheden. Giddens fremhæver på den baggrund og på det tidspunkt, at der stadig er langt igen, når det gælder håndteringen af de udfordringer, som globalisering, indvandring, livsstilssygdomme, trafik- og miljøproblemer og en aldrende befolkning fører med sig. Hvis Europa skal fastholde og udbygge sin position i en stadig mere konkurrencepræget verden, skal der tænkes nyt – også hvis Europa vil sikre, at social beskyttelse og økonomisk fremgang fortsat går hånd i hånd.Bogen udkom første gang på dansk i 2007 og således før Brexit, men kan stadig læses for sine mange politiske og sociologiske indsigter i globalisering og velfærd. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere..

Arlie Russell Hochschild har med Tidsfælden lavet en tidstypisk sociologisk skildring af mennesker i et stort internationalt firma i USA. Hun har interviewet ansatte fra firmaets top til firmaets bund for at undersøge holdninger til arbejde, fritid og familieliv. Den pågældende virksomhed har en erklæret familievenlig personalepolitik. Ironien i denne erklæring er en arbejdsmoral, der ender med at fratage medarbejderne den tid, som burde være ”kvalitetstid” i hjemmet, og en arbejdsplads, som tilbyder et nyt ”surrogathjem”, hvor kollegerne er de nærmeste fortrolige, hvor den gode indsats påskønnes, og hvor alt fungerer effektivt og optimalt.Gennem sine levende portrætter af menneskers hjemmeliv og arbejdsliv viser professor Arlie Hochschild, hvordan tiden er blevet os frastjålet, og hvad dette tyveri har ført med sig: ”Vi har ikke tid til at være familie. Vi har ikke tid til vores børn”, skriver Arlie Hochschild, på basis af sine mange interviews. Det fører til, at børnene bliver emotionelt krævende pga. mangel på nærhed, ægtefæller bliver hinandens rationaliseringseksperter, og moderlighed er noget, man begynder at føle over for sine kolleger, snarere end over for sine børn. Vores hjem er blevet invaderet af normer fra arbejdslivet, gøremål nedskrives på små gule lapper og udføres uden overskud og lyst. Konflikten mellem arbejdsliv og hjemmeliv bliver mere og mere tilspidset, og mange vælger at resignere frem for at gøre noget for at ændre ved situationen.Tidsfælden er en bidende sociologisk og psykologisk kritik af det senmoderne liv, skrevet med indføling og hjertelighed af Arlie Hochschild, der nu er blevet kåret til æresprofessor ved Oslo Universitet. Hun er forfatter til flere bøger om arbejdslivet, bl.a. bogen The Second Shift.Tidsfælden udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Denne bog er en letlæst sammenfatning – i interviewform – af hovedtankerne i Ulrich Becks forfatterskab, som de har udviklet sig fra og med bogen Risikosamfundet og frem til i dag. Bogen rummer desuden vigtige præciseringer af en række af de mest centrale begreber og analyser i Becks samtidsdiagnose, fx den misforståelse, at individualisering i Becks forstand slet og ret skulle være ensbetydende med øget individuel frihed.For nye læsere kan bogen fungere som en god, samlet introduktion til Becks tanker, mens den vil være et nyttigt supplement til den læser, der kender forfatterskabet i forvejen, idet Frihed eller kapitalisme ligger i forlængelse af Risikosamfundet og Fagre nye arbejdsverden. Emnerne, der tages op, spænder fra en definition af det andet moderne over en diskussion af globaliseringen til en tematisering af ’frihed eller kapitalisme’.Samtaler med Ulrich Beck udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk.Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejser. Hans konklusion på, om man bør tillade at forbedre arvemassens sammensætning, er imidlertid altovervejende negativ, baseret på principper om menneskelig værdighed, menneskerettigheder og det menneskeliges uantastelighed.Den menneskelige naturs fremtid udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Heinz Kohut (1913-81) er inden for den nyere psykoanalyse en af de helt centrale skikkelser; uddannet i Wien, men virksom i Chicago. Grundlægger af den såkaldte selvpsykologi, som i modsætning til egopsykologien tænker krop, drifter og følelser med i sin forståelse af sindet og personligheden.Heinz Kohuts arbejde med selvpsykologien ligger bag den narcissismeteori, der grundlæggende handler om selvets dannelse og etablering i 1-2-årsalderen – og om de mulige skader i selvfølelse og identitet. I den forbindelse peges der på det grandiose selv og på behovet for såvel empatisk bekræftelse som forbilleder at idealisere og gøre til en del af selvet.I Selvets psykologi, Kohuts sidste store værk fra 1977, diskuteres selvpsykologiens grundbegreber i forhold til dels teoretiske problemstillinger, dels en række terapeutiske opgaver. Centralt står teorien om det bipolære selv og det analytiske arbejde med narcissistiske personlighedsforstyrrelser.Selvets psykologi udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det spaltede selv er den skotske psykiater Ronald D. Laings (1927-1989) første og måske mest betydningsfulde bog, som han skrev i en alder af 28 år. Han redegør her for de personlige og teoretiske forudsætninger for at forstå den skizoide eller skizofrene oplevelse.Laings grundlæggende påstand: at man som psykiater begår et medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man ikke insisterer på at forstå, men i stedet distancerer sig og tilstræber en objektiv beskrivelse og forklaring af psykiske lidelser, er fortsat en glødende udfordring for psykiatrien.Betydningen af Laings forfatterskab og hans indsats som psykiater, humanist og kulturkritiker druknede til en vis grad i 1970’ernes politisering, kontroverser om ”anti-psykiatri” og tendenser til romantisering af galskab. Hans turbulente livsførelse og modsætningsfyldte væremåde bidrog til den aura af mysterium, der omgav ham. Og for dem, der måske havde mest brug for at tage imod Laings udfordring, blev dette ofte en bekvem anledning til at afvise ham.Det spaltede selv udkom for første gang på Hans Reitzels Forlag i 2001 og genudgives ny i Klassikere-serien.

Erik H. Erikson hører til de centrale skikkelser i amerikansk psykoanalyse, og hans Barnet og samfundet er en klassiker på sit felt. Mens Freud betonede seksualitetens betydning i den tidlige barndom, lægger Erikson vægt på den psyko-sociale udvikling, dvs. samspillet mellem følelser og behov på den ene side og opdragelse og menneskelige relationer på den anden.Med eksempler fra oprindelige nordamerikanere viser Erikson, hvordan individet og det psykiske liv formes af de sociale og kulturelle omstændigheder, og i bogens sidste del gennemgår han systematisk Jeg’ets udvikling fra oplevelsen af fundamental tillid til selvstændig integritet.Barnet og samfundet udkom første gang på dansk i 1971 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”De velopdragne menneskers tragedie består i, at de som voksne ikke kan mærke, hvad der er blevet gjort mod dem, og hvad de selv gør, hvis de ikke har måttet mærke det som børn. Det lever utallige institutioner højt på og ikke mindst de totalitære regimer. I vores, det muliges tidsalder, kan også psykologien levere skæbnesvangre bidrag til betingning af den enkelte, af familier og hele nationer. Betingning og manipulation af andre er altid et våben og et instrument for magtudøvelse, også selv om dette camoufleres med ord som ’opdragelse’ eller ’terapeutisk behandling’. Eftersom magtudøvelsen over andre mennesker og dens misbrug for det meste har den funktion at hindre følelser af egen afmagt, altså ofte styres ubevidst, kan etiske argumenter ikke standse denne proces.” (Alice Miller, fra bogens efterskrift)Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Du må ikke mærke, Den bandlyste viden og Tavshedsmurens fald.I begyndelsen var opdragelsen udkom første gang på dansk i 1984 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Egentlighedens jargon (1964) betegner den eksistentielle snakkesalighed, der går tilbage til Martin Heideggers Væren og tid (1927) og derfra spredte sig til psykologi, pædagogik, æstetik, teologi m.v. Både som en art selvlegitimerende og ”dyb” metafysik og som en ideologisk kværn, der gør tanken blind for realiteternes verden. Den, der pynter sig med ord, bliver snarere enfoldig end opbyggelig, snarere part i tidens kritikløshed og medløberi end engageret og handlende, og det er det fatale ved al den tale om ”egentlighed”. Sorteper er det ”man”, der lever ”uegentligt” ved ikke at have forstået sin ”tilstedeværen” som ”kastethed” og ”væren hen imod døden”. I dag hjemsøger egentlighedens jargon – i fortyndet, trivialiseret form – meget af den eksistenspsykologi og managementteori, der til det ulidelige puster sig op med positiviteter, udfordringer og hurraord.Theodor W. Adorno (1903-69) gik til kilden (Heidegger) og nogle af dens forgreninger (Jaspers, Bollnow) for at vise, hvor forurenet og forplumret dette tankens vand ud af ørerne var og er. Det er kritisk teori, når den er bedst og polemisk-intellektuelt bider fra sig.Egentlighedens jargon udkom første gang på dansk i 2008 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

”Filosofferne har blot smigret samfundene forskelligt, det, det drejer sig om, er at provokere dem.” Med denne omskrivning af en kendt Marx-frase karakteriserer Peter Sloterdijk (f. 1947) indirekte sin egen opgave i dette essay om vor tids massetilbøjelighed til på én gang at inkarnere og selv ligge under for den forskelsløse foragt. Vi taler om nærhed, men lever i fremmedhed; vi fabler om kvalitet, men hengiver os til middelmådighed; vi hylder frihed, men lader os nøje med grydeklare tilbud; og vi kræver respekt, men viser (og modtager) kun foragt. Dén udvikling har sin egen historie, en historie om massens forvandling fra fysisk mylder og protest til medieformidlet isolation og følgagtighed – fra krævende fællesskab baseret på forskelle til banal rettighedskultur uden markører. Eller med endnu en Sloterdijk-turnering af de gamle mestre (Freud): ”Hvor identitet var, skal indifferens være”. Masse og foragt er en rystende – rystende præcis – afdækning af vor egen kultur netop nu, og det store essay, oversat af Hans Christian Fink, introduceres her af Steen Nepper Larsen.Masse og foragt udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der – med Freuds egen formulering – kan læses som en roman eller en novelle. Sygehistorien om den paranoide retspræsident Schreber adskiller sig på to punkter fra de øvrige: For det første er det ingen egentlig psykoanalyse, men en analyse af Schrebers meget bemærkelsesværdige memoirer. For det andet var sygdommen en psykose, en sygdomsform, Freud anså for utilgængelig for psykoanalytisk behandling, men som han behøvede for at udfylde et hul i den psykoanalytiske teori.Schrebers memoirer er en selvstændig litterær præstation af betydelig udtryksstyrke, og som appendiks til Freuds analyse bringes de første fem kapitler heraf i dansk oversættelse.Bogen er forsynet med indledning og noter, der sætter sygehistorien ind i en større sammenhæng og gør læsningen af de teoretiske passager til en overkommelig opgave.Schreber udkom på dansk for første gang i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den bandlyste viden tager tråden op fra Du må ikke mærke og belyser fra nye synsvinkler den tidlige barndoms smerte, som giver os livslange vanskeligheder. Alice Miller skærper sin kritik af de faktiske overgreb, som barnet psykisk og fysisk udsættes for, og af de fortielser og idylliseringer, barndommen ofte iklædes. Vores tilbøjelighed til at tage vores forældres skyld på os og tilgive dem al mishandling umuliggør en virkelig frigørelse og en vellykket terapi.I bogens anden del fortæller Alice Miller om sin personlige vej til barnet i den voksne og om behovet for ledsagelse, i barndommens land såvel som i terapien. Det fører afslutningsvis til en skarp kritik af den freudske terapimetode, som efter hendes mening forhindrer egentlig drømmetydning.Alice Miller (1926-2010), schweizisk psykoanalytiker, har også på Hans Reitzels Forlag udgivet Det selvudslettende barn, Livets veje, Tavshedsmurens fald, Du må ikke mærke og I begyndelsen var opdragelsen.Den bandlyste viden udkom første gang på dansk i 1989 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1964 efterfulgte Jürgen Habermas (f. 1929) Max Horkheimer som professor i filosofi og sociologi ved Goethe-universitetet i Frankfurt og som leder af den kritiske teoris berømte Institut for Socialforskning. Hans tiltrædelsesforelæsning – ”Erkendelse og interesse” – tog tråden op fra Frankfurterskolens første generation og satte en ny standard for videnskabsteori, der også gav plads til forskning med en frigørende erkendelsesinteresse. Dét og hans stadige virke for en rationel, herredømmefri dialog gjorde ham snart til en central skikkelse i studenteroprørets ideologikritik og i den nye demokratiske kultur. Teknik og videnskab som ”ideologi” (1968) viser allerede i titlen, i hvilken retning Habermas’ tænkning bevæger sig. Denne tidlige samling filosofiske tekster indledes med en vigtig Hegel-læsning – ”Arbejde og interaktion” – hvorfra Habermas’ senere tale om den kommunikative handlen henter megen inspiration, og den afsluttes med forelæsningen om erkendelse og interesse.Teknik og videnskab som ”ideologi” udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I denne lille bog – en tale til den russiske Duma – fremlægger den tyske samfundsforsker Ulrich Beck sine refleksioner over terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Disse overvejelser sætter Beck i relation til sin teori om risikosamfundet.Ordenes tavshed udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu på dansk i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Hvilken betydning har følelserne? I hvilken forstand hører de med til en menneskelig eksistens? Det er sådanne spørgsmål, den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) stiller i denne bog.Sartre argumenterer for en ’fænomenologisk’ psykologi som alternativ til den traditionelle psykologi. I denne argumentation præsenteres vi for centrale fænomenologiske begreber som ’bevidsthed’ og ’verden’. Hvad følelsen ’betyder’ er den menneskelige tilværelse som en væren-i-verden. For Sartre er ’følelsernes verden’ en magisk verden, der ligner drømmens, men den er samtidig en måde at opdage verden på. Paradoksalt nok viser det sig, at mennesket har en frihed over for verden, selv om det måske kun er en frihed til at unddrage sig.Denne lille bog udkom oprindeligt i 1939 og foregriber på flere måder Sartres første filosofiske hovedværk Væren og intet fra 1943.Skitse til en teori om følelserne udkom for første gang på dansk i 1969 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde psykoanalysen, da han omkring århundredeskiftet udsendte sit første hovedværk Drømmetydning. Derefter fulgte en række berømt sygehistorier, bl.a. Dora, Ulvemanden og Rottemanden, som sammen med Freuds forelæsninger er den bedste introduktion til hans tankeverden.Freud tilhørte en tid, hvor brevskrivningens ædle kunst vurderedes højt, og hans omfattende korrespondance med venner og kollegaer er et uvurderligt kildemateriale for enhver, der vil lære psykoanalysens skaber nærmere at kende.I kærestebrevene til Martha er Freud den utålmodige, fyrige elsker, i brevene til sine kollegaer den skarpsindige analytiker, og over for en række af tidens store kunstnere den ydmyge beundrer af deres værker.Freuds breve er en æstetisk oplevelse. Han elskede at finde den mest fyndige og musikalske sproglige formulering af sine tanker, og det var intet tilfælde, at han i 1930 udmærkedes med Goethe-prisen, som tildeles skabende personligheder.Freuds breve, bind 1: Kærestebreve og anden korrespondance udkom første gang i denne udgave i 1997 og udgives nu som e-bog i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde psykoanalysen, da han omkring århundredeskiftet udsendte sit første hovedværk Drømmetydning. Derefter fulgte en række berømt sygehistorier, bl.a. Dora, Ulvemanden og Rottemanden, som sammen med Freuds forelæsninger er den bedste introduktion til hans tankeverden.Freud tilhørte en tid, hvor brevskrivningens ædle kunst vurderedes højt, og hans omfattende korrespondance med venner og kollegaer er et uvurderligt kildemateriale for enhver, der vil lære psykoanalysens skaber nærmere at kende.I kærestebrevene til Martha er Freud den utålmodige, fyrige elsker, i brevene til sine kollegaer den skarpsindige analytiker, og over for en række af tidens store kunstnere den ydmyge beundrer af deres værker.Freuds breve er en æstetisk oplevelse. Han elskede at finde den mest fyndige og musikalske sproglige formulering af sine tanker, og det var intet tilfælde, at han i 1930 udmærkedes med Goethe-prisen, som tildeles skabende personligheder.Freuds breve, bind 2: Breve til den hemmelige komité og anden korrespondance udkom første gang i denne udgave i 1997 og udgives nu som e-bog i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sigmund Freud skabte i 1890'erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte. Ulvemanden - en russisk godsejersøn - kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

Sigmund Freud skabte i 1890erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte han at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen.Freud udgav i alt frem store og et antal mindre sygehistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der - med Freuds egen formulering - kan læses som en roman eller novelle.Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sultne rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909.

Psykoanalysen havde allerede en snes år på bagen, da Sigmund Freud (1856-1939) for første gang blev oversat til dansk i 1920. Det var digteren Otto Gelsted, som under titlen "Det ubevidste" havde samlet Freuds introducerende forelæsninger fra USA-turnéen 1909, Om psykoanalyse, og hans populærer fremstilling af drømmeteorien fra 1901, Om drømmen.De to små skrifter er stadig en fremragende introduktin til det ubevidstes psykologi - og en god opvarmning til Freuds store forfatterskab, som ingen bør snyde sig sig for.

”Smag og behag kan ikke diskuteres” siger vi – ofte i et forsøg på at lukke en lige lovlig livlig diskussion om netop smag og behag. På det æstetiske plan opstår der let en vanskelighed mere, når vi vil skelne mellem god og dårlig kunst – nemlig: Hvad er kunst? Hvad er blot kruseduller og tilfældige fløjtelyde, og hvad er maleri og musik i betydningen ”kunst”? Ja, hvornår er en pissekumme blot en kumme til at pisse i, og hvornår er den et ”kunstværk”? Med afsæt i den problematik og dens lange forhistorie i filosofien lancerede George Dickie i 1969 den såkaldte institutionsteori: dels for at give en almen og endelig definition på begrebet ”kunstværk”, dels for at frigøre det vurderende aspekt ved enhver æstetik fra al snak om kunst, ikke mindst allerede værdiladede forestillinger om kunst som noget særligt. Det gik ikke stille af, og George Dickie måtte gentagne gange forsvare og reformulere sin institutionsteori for at holde den i spil som et relevant og nødvendigt afsæt for en fordomsfri drøftelse af kunst og æstetisk værdi. I denne bog samler han trådene og giver svar på tiltale, undertiden med en polemisk glød som gjaldt det ”smag og behag”.George Dickie (1926-2020) var professor emeritus i filosofi ved University of Illinois. Hans centrale bidrag til institutionsteorien og æstetisk vurderingsteori er Art and the Aesthetic (1974), The Art Circle (1984) og Evaluating Art (1988).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Frederick S. Perls blev født i Tyskland i 1894 og rejste i mellemkrigsårene til USA, hvor han virkede til sin død i 1970.Perls’ navn er nært knyttet til gestaltterapien, en eksistentialistisk behandlingsform, der forener gruppeterapi med individuel behandling. Der arbejdes med bevidstgørelse af de angstdirigerede tendenser, som ligger bag så mange adfærdsmønstre.Perls’ arbejder og resultater har vakt interesse verden over, og i denne inciterende bog får vi lov at komme ind i hans værksted og oplever en stor personligheds arbejde med mennesker – og med sig selv.Bogen udkom første gang på dansk i 1972 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget.Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menneskelige handlinger som elementer i en mere omfattende formation (dvs. samfundet). Samfundet forstås her som en samling af aktører, der er bundet sammen i et net af gensidig afhængighed. Afhængighed forklares som en tilstand, hvor alle handlinger og gøremål er afhængige af, hvem de øvrige aktører er, hvad de gør eller måske vil gøre.At tænke sociologisk er altså det at være i stand til at analysere dialektikken (vekselvirkningen) mellem individ og samfund. En sådan analyse kan øge forståelse for den menneskelige forskellighed og dermed blandt andet være med til at fremme følelsen af solidaritet mellem mennesker. I bogens 10 kapitler diskuteres en række sociologiske nøglebegreber som fx identitet, forbrugerisme, krop og seksualitet, teknologi og kultur.Bauman & May drøfter desuden mere værdiorienterede begreber som assimilation, moral, ulighed, eksklusion og fattigdom. Der trækkes jævnligt på indsigter fra andre hovedskikkelser inden for sociologien (Bourdieu, Mead, Schutz, Elias, Foucault, Castells, Giddens m.fl.) På den måde bliver læseren præsenteret for andre ”store” sociologers begreber og deres teorier om samfundet.ZYGMUNT BAUMAN (1925-2017) var professor i sociologi ved universitetet i Leeds og er en af vor tids skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en samfundsmæssig sammenhæng. Blandt Baumans mange bøger kan nævnes Freedom (1988, da. udg. 2003), Modernity and Holocaust (1989, da. udg. 1994), Modernity and Ambivalence (1991) og Society Under Siege (2002, da. udg. 2003).TIM MAY (f. 1957) er professor i sociologi ved The University of Sheffield. Han har udgivet adskillige bøger bl.a. Probation: Politics, Policy and Practice (1991), Introduction to the Philosophy of Social Research (1996) og Social Research (2001, 3. udg.).Bogen udkom første gang på dansk i 2003 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.At tænke sociologisk er oversat fra engelsk efter Thinking Sociologically (2. rev. udg.) af Tom Bøgeskov.

Hvidtand er vokset op blandt ulve, men bliver som hvalp fanget af indianeren Grå Bæver. De andre hunde i lejren ser Hvidtand som en ulv, og modgangen gør ham vild og bidsk. Senere bliver Hvidtand solgt til den ondskabsfulde Smukke Smith og tvunget til et liv som kamphund. Fremtiden ser sort ud. Kommer Hvidtand til at opleve omsorg og kærlighed? Eller bliver resten af hans liv en kamp mellem liv og død?“Ulvehunden” er en del af Letlæste klassikere som er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Bøgerne er genfortalt af den svenske børnebogsforfatter Maj Bylock og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Maj Bylock (1931-2019) har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.

Den tredje vej er Anthony Giddens’ bidrag til debatten om socialdemokratismens fremtid. Med bogen ønsker Giddens at konkretisere sin politiske vision og give substans til de begreber, som bl.a. socialdemokratiske politikere verden over gør brug af. Det gælder globaliseringen, det internationale samarbejde, miljøproblemerne, principperne for styring af økonomien, mindskelsen af de globale og nationale uligheder, det gælder beskæftigelsespolitikken, velfærden og solidariteten nationalt som internationalt. Og endelig gælder det de pligter og rettigheder, som samtlige borgere i demokratisk ledede lande må påtage sig og har krav på.Giddens har naturligvis ikke endegyldige svar på alle disse spørgsmål, men han gør opmærksom på problemerne og peger på alternative måder at håndtere dem på, og derfor fremstår bogen stadig aktuel.Den tredje vej udkom første gang på dansk i 1999 og foreligger nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\SpB\Silfving m.fl., Farlige relationer.doc"

Samtaler om børn og psykoanalyse fremstår som en slags rapport fra en undervisningssituation, et seminar, hvor en levende dialog udspiller sig mellem den franske børneanalytiker Françoise Dolto og et antal børneterapeuter, selv i analyse eller under uddannelse. De spørgsmål, der tages op udspringer af deltagernes terapeutiske arbejde og koncentrerer sig ofte om de tilfælde, hvor den enkelte terapeut selv er kørt fast i problemet. Det drejer sig fx om alt fra et adoptivbarns lidt afvigende adfærd eller problemer med sengetisning til autistiske og psykotiske reaktioner hos børn. Ud fra sin mangeårige erfaring, sit store eksempelmateriale og sin kloge intuition forsøger Françoise Dolto at finde frem til relevante løsninger og svar. Det, som gør disse samtaler med fagfolk vedkommende for en langt større kreds, er Doltos særlige evner til indlevelse og til at styre udenom patentløsninger og tom teori.  

”Jeg har skrevet denne bog i den hensigt at bestyrke gyldigheden af en humanistisk etik, at vise, at vor viden om menneskets natur ikke fører til etisk relativisme, men tværtimod til den overbevisning, at normerne for moralsk adfærd kan findes i menneskets egen natur; at moralske normer grunder sig på menneskets medfødte egenskaber, og at det fører til åndelig og sjælelig splittelse at krænke dem. Jeg skal søge at vise, at karakterstrukturen hos den modne og enhedsprægede personlighed, den skabende karakter, er kilden til og grundlaget for ’dyd’, og at ’last’ til syvende og sidst viser sig at være ligegyldig for ens eget selv og lemlæstelse af jeg’et. Hverken selvudslettelse eller selviskhed, men selvagtelse, ikke fornægtelsen af individet, men bekræftelsen af det sande, menneskelige jeg, er den humanistiske etiks højeste værdi. Hvis mennesket skal tro på værdier, må det kende sig selv og sin naturs muligheder for godhed og skabende virksomhed.” (Fra bogens forord)Sjælsharmoni og moral udkom første gang på dansk i 1950 og i anden udgave i 1965. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

At have eller at være er intet ringere end et manifest for en social og psykologisk revolution, der kan frelse vores truede klode. Psykoanalytikeren og humanisten Erich Fromm (1900-80) fremsætter her den påstand, at to livsformer strides om menneskets sjæl. Den ene vil HAVE, hvilket går på lysten til materielle goder, magt og aggression og fører til grundlæggende onder som begærlighed, misundelse og vold. Den anden vil VÆRE, og den kommer af kærlighed, glæden ved at deles om noget og af det meningsfyldte og skabende fremfor ørkesløs aktivitet.Erich Fromm hævder, at "have-livsformen" er ved at bringe vores klode mod afgrunden af menneskelig og økonomisk ulykke, og han taler overbevisende for en psykisk og praktisk forandring i retning af "være-livs-formen", som virkelig kan vende den katastrofale udvikling.Bogen udkom første gang på dansk i 1982 og i anden udgave i 1992. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.