Books in the Klassikere series

Psykoanalysen havde allerede en snes år på bagen, da Sigmund Freud (1856-1939) for første gang blev oversat til dansk i 1920. Det var digteren Otto Gelsted, som under titlen "Det ubevidste" havde samlet Freuds introducerende forelæsninger fra USA-turnéen 1909, Om psykoanalyse, og hans populærer fremstilling af drømmeteorien fra 1901, Om drømmen.De to små skrifter er stadig en fremragende introduktin til det ubevidstes psykologi - og en god opvarmning til Freuds store forfatterskab, som ingen bør snyde sig sig for.

Sigmund Freud skabte i 1890'erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der derved kom for dagen. Freud udgave i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Sygehistorien om Ulvemanden, der her foreligger første gang på dansk, er en af de fem store sygehistorier, og vel nok også den mest kendte. Ulvemanden - en russisk godsejersøn - kom som ung mand i analyse hos Freud med en række tvangsneurotiske og hysteriske symptomer. Gennem fire års analyse lykkedes det Freud at finde sygdommens udspring i barndommen. Alle tråde samler sig i en drøm, ulvemanden havde natten før sin fireårs fødselsdag: seks-syv hvide ulve sidder ubevægelige i et træ og stirret ind ad vinduet på drengen, der ligger i sin seng. Bag denne drøm gemmer sig bl.a. en fortrængt erindring om forældrenes samleje.

Sigmund Freud skabte i 1890erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig - én time lang - samtale søgte han at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen.Freud udgav i alt frem store og et antal mindre sygehistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der - med Freuds egen formulering - kan læses som en roman eller novelle.Rottemandens sygehistorie drejer sig om en yngre tvangsneurotisk mand, der kom til Freud med sine problemer i efteråret 1907, og som blev behandlet intensivt de følgende måneder. Navnet hentyder til den mest generende af hans tvangstanker, nemlig forestillingen om, at sultne rotter borer sig op i endetarmen på hans længst afdøde fader og den fattige, men stolte kusine, som han har forelsket sig i. Behandlingen var ifølge Freud en ubetinget succes.Som noget helt usædvanligt gemte Freud sine notater fra de første tre måneder af behandlingen, og denne analysejournal, der rummer mange nye og særdeles intime oplysninger om patienten, er her medtaget som appendiks til den officielle sygehistorie fra 1909.

Hvis et menneske ikke kan bære friheden, vil det sandsynligvis søge ind under et autoritært system. Dette er i kort form det bærende argument i denne moderne klassiker. Erich Fromm anvender den psykoanalytiske metode på vores civilisations sygdom, der giver sig udtryk i underkastelse over for diktatur.Demokratiet har nok givet menneskene frihed og har gjort ende på den middelalderlige stats og kirkes autoritet, men det har også skabt et samfund, hvor mennesket føler sig isoleret fra sine medmennesker, en industriel tidsalder, hvor slægtsforholdene er upersonlige, og hvor usikkerheden træder i stedet for samhørighedsfølelsen.Denne bog trænger afgørende ind i baggrunden for fascisme og nazisme og i demokratiets inderste kvaliteter.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1962.

Sandheden om den ødelagte barndom er ilde hørt. For at overleve psykisk fortrænger vi og ønsker vi en solid mur af tavshed omkring os. Men overlevelse på de vilkår betyder iscenesættelser af den fortrængte smerte - vold og umenneskelighed mod andre eller yderligere forkrampning af os selv.Derfor står tavshedsmuren - som andre mure i disse år - for fald, men ikke uden en energisk indsats. Alice Miller fører an i dette nedbrydningsarbejde, i sin nye bog ved bl.a. at stille skarpt på psykiatriens og pressens fortielser, Nicolae Ceausescus groteske iscenesættelser og abortmodstandernes hykleri.