Books in the Klassikere series

Det, vi kalder den kulturelle udvikling og helst ser som rene fremskridt, indebærerimidlertid, at visse erfaringer, udtryk og forståelsesformer enten går tabt eller degenerererog trivialiseres. Det gælder om noget den folkelige latterkultur, der fraantikken til renæssancen kunne dyrke en materielt-kropslig lyst, der både ville livog død, begravelse og fornyelse, men gjorde det i latterens og overdrivelsens regi.Et højdepunkt var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alting for en stund blevvendt på hovedet og lod en revolutionær kraft danse sanseligt på bordet, og detstærkeste litterære udtryk for denne kropslige latterkultur blev Rabelais’ vildtvoksendefortælling om Gargantua og Pantagruel fra begyndelsen af 1500-tallet.For at forstå dette univers af mad og lort, druk og sex, lyst og overflod indledte denrussiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin (1895-1975) sin store Rabelais-bog fra1940/65 med en grundig og epokegørende redegørelse for den næsten glemte traditionfor det at kunne le dybt og universelt livsbekræftende ved at lade kroppensnedre regioner komme til orde.Karneval og latterkultur udkom første gang på dansk i 2001, og Jørgen Bruhn ogJan Lundquist har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serieKlassikere.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Begrebet om den sikre eller trygge base skyldes Mary S. Ainsworth, men har navnlig vundet indpas gennem John Bowlbys (1907-90) og den såkaldte tilknytningsteori – kendt herhjemme gennem En sikker base (1994) og At knytte og bryde nære bånd (1996). Selvom Bowlby kom fra den kleinianske psykoanalyse og objektrelationsteori, er der ikke noget spekulativt og sofistikeret ved hans tilknytningsteori: Den grunder sig på empiri, en almen biologisk realitet, der dokumenterer, hvordan det lille barn gradvist udvikler sig gennem tilknytning til en base (den primære omsorgsperson), der kan vise sig mere eller mindre sikker og give anledning til forskellige – trygge som utrygge – udviklingsmønstre og grundtræk. Det er med afsæt i dette enkle, men fundamentale forhold, at Jeremy Holmes i På sporet af den sikre base ganske praktisk og konstruktivt diskuterer forskellige psykoterapeutiske problemstillinger og handlemuligheder – belyst gennem en række cases og sammenligninger mellem psykoanalyse, kognitiv psykologi m.v. og tilknytningsteorien. Til afrunding en række anvisninger og ideer til tilknytningsbaseret korttidsterapi.Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2003.

Galskaben er, hvad vi gør den til. I dag klassificerer vi galskab som en ”sygdom”, der skal diagnosticeres og behandles af psykiatere og psykologer. I middelalderens samfund accepterede man de gale som en del af dagliglivet. Først fra omkring 1650 – da orden og struktur kom øverst på dagsordenen – blev de gale isoleret og spærret ind sammen med invalide, fattige, libertinere, folk med kønssygdomme og andre uønskede elementer, der afveg fra eller ”forstyrrede” fornuftens, moralens og samfundets orden. Foucault viser, hvordan de gale individers ekslusion modsvares af en vidensproduktion, der udelukker fornuften i alle dens former og manifestationer. Den psykiatriske beskrivelse af sindslidelserne er, skriver Foucault, forbundet med magten, hvis mål det er at korrigere og normalisere efter den rationelle fornufts rettesnor. Ved at isolere de gale kan de blive objekt for en egentlig psykologi, der hævder at befri eller kurere de gale, men i lige så høj grad er med til at fastholde nogle rigide forestillinger om normalitet og patologi. Sindssygdom og psykologi kan læses som en kort, kondenseret udgave af Foucaults disputats Galskabens historie i den klassiske periode fra 1961. Bogen blev brugt som antipsykiatrisk kampskrift i 1960erne og 70erne, men er i dag lige så aktuel som en analyse af magt og viden i moderne samfund. Sindssygdom og psykologi er oversat fra Maladie mentale et psychologie af Esbern Krause-Jensen. Oversættelsen udkom første gang på dansk i 1972. Denne nye, let reviderede udgave er forsynet med nyskrevet forord ved Jens Erik Kristensen, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet. MICHEL FOUCAULT (1926-1984), professor i idéhistorie ved Collège de France, hører til blandt de seneste årtiers mest indflydelsesrige tænkere. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, deriblandt Ordene og tingene, Seksualitetens historie og Klinikkens fødsel.

Freuds psykoanalyse har haft mange udløbere, men få har været så frugtbare som Kohuts selvpsykologi, der tog form op gennem 1960’erne og med stor kraft manifesterede sig med Analysen af selvet fra 1971.Foruden Freuds driftsteori og dynamiske personlighedsmodel har selvpsykologien rødder i såvel egopsykologien (Hartmann, Kris, Erikson) som objektrelationsteorien (Klein, Winnicott, Bowlby), men vælger selvet som omdrejningspunkt for sin forståelse af, hvad der er på færde i det menneskelige sjæleliv. I fokus står de tidlige processer, der udvikler den enkeltes identitet, personlighed og selvfølelse, og det bringer begrebet narcissisme frem på en ny og klargørende måde.Da psykiatrien og psykoterapien er orienteret mod de skader i den tidlige udvikling, hvor noget er gået skævt og senere giver problemer med at leve livet, samler selvpsykologien sig om de symptomer, der melder sig som narcissistiske personlighedsforstyrrelser. Analysen af selvet er hovedværket til en tidssvarende forståelse og behandling heraf.Analysen af selvet udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I det psykoterapeutiske arbejde er det vigtigt at anvende et sprog, som ikke fremmedgør klienten, men formidler forståelse, der får vedkommende til aktivt at lede processen videre. Det er Roy Schafers store fortjeneste at insistere på og udvikle et sådant handlesprog, der kan styrke den afgørende eksistentielle dimension i det kliniske arbejde. I forlængelse heraf fokuserer han på det psykoanalytiske forløb som en række fortællinger, hvormed analysanden på forskellige måder blotlægger sin historie, forstår dens konflikter og rekonstruerer sit selv. At genfortælle et liv er at danne selvet på en ny, handleorienteret måde.Handlesprog og fortælling har samlet en række af Roy Schafers vigtige bidrag til denne reformulering af psykoanalysen og opgaverne i det kliniske arbejde. Udvalg og introduktion ved Ole Almstrup.Bogen udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

I Samtaler med Anthony Giddens har Christopher Pierson med stor viden og den gode interviewers sans for at spørge ind til sagens kerne fået en af vor tids væsentligste samfundsteoretikere til at fortælle om og kommentere den udvikling, han rent forskningsmæssigt har gennemgået frem til i dag.Med præcision og klarhed i formuleringen præsenterer Giddens hovedtemaerne og begreberne i sin samfundsteori og redegør samtidig for de sociologiske forfatterskaber, der har betydet noget for hans egen udvikling.Ud over de syv samtaler bringer bogen fire eksemplarer på tidsskrifts- og avisartikler af Giddens samt en introduktion til hans sociologisk skrevet af Martin O'Brien.

Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – én time lang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen. Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.Udover at rumme værdifulde oplysninger om Freuds analytiske og terapeutiske metode, tegner de desuden et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundredskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, hvor alt fra den økonomiske og sociale position til seksuelle erfaringer og fantasier viser sig at præge personligheden.Doras sygehistorie er en af de fem store sygehistorier. Dora kom i behandling hos Freud som attenårig med en række hysteriske symptomer: nervøs hoste, tab af stemmen, humørsvingninger og en stadigt større umedgørlighed og ufordragelighed i forhold til forældrene. Freud afdækkede hurtigt Doras seksualangst og seksualfortrængning, og som årsager hertil pegede han på Doras barndomsforelskelse i faderen, hendes intime forhold til faderens elskerinde i puberteten og endelig en række seksuelle tilnærmelser fra elskerindens mand.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1984.

At have eller at være er intet ringere end et manifest for en social og psykologisk revolution, der kan frelse vores truede klode. Psykoanalytikeren og humanisten Erich Fromm (1900-80) fremsætter her den påstand, at to livsformer strides om menneskets sjæl. Den ene vil HAVE, hvilket går på lysten til materielle goder, magt og aggression og fører til grundlæggende onder som begærlighed, misundelse og vold. Den anden vil VÆRE, og den kommer af kærlighed, glæden ved at deles om noget og af det meningsfyldte og skabende fremfor ørkesløs aktivitet.Erich Fromm hævder, at "have-livsformen" er ved at bringe vores klode mod afgrunden af menneskelig og økonomisk ulykke, og han taler overbevisende for en psykisk og praktisk forandring i retning af "være-livs-formen", som virkelig kan vende den katastrofale udvikling.Bogen udkom første gang på dansk i 1982 og i anden udgave i 1992. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Erich Fromm, hvis værker om psykologi, filosofi og religion har vundet stor udbredelse og anerkendelse, udfordrer med sin nye bog den nedarvede religiøse tradition i de vestlige samfund. Gennem en dybsindig analyse af jødiske skrifter fra de ældste dele af Det gamle Testamente til den seneste jødiske tradition påviser Erich Fromm en humanisme, der er radikalt anderledes end den kristne, som vores samfund bygger på.Det guddommelige menneske viser helt andre veje end den moderne negative afmagtsfilosofi. Det menneske, Erich Fromm fremdrager af Det gamle Testamente, skaber sig selv i den historiske proces, der blev indledt med menneskets første frie handling – syndefaldet. Og for Erich Fromm er det relevante spørgsmål ikke, hvorvidt ”Gud er død”, men hvorvidt ”Mennesket er dødt”, og hvad der kan gøres for at holde det i live som frit skabende og tænkende væsen.Det guddommelige menneske viser gang på gang de gamle teksters og ritualers aktualitet for den moderne søgen efter faste værdier; for ”basis for en forening af menneskeheden er ikke, at alle mennesker tror på den samme gud, men at de alle handler retfærdigt og i kærlighed.”Bogen udkom første gang på dansk i 1968 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I den moderne psykologiske litteratur indtager Erich Fromm en betydningsfuld særstilling med sine berømte værker Kunsten at elske, Flugten fra friheden og Det sunde samfund. Det er for ham meget vigtigt at påvise, at vi ikke kan forstå mennesker gennem deres ideer og ideologier – at vi ikke kan forstå ideer og ideologier ved at forstå de mennesker, der har skabt dem og tror på dem. Derfor er Erich Fromm en af hovedskikkelserne i den psykologiske litteratur, der viser vejen fra individualpsykologien over i den psykoanalytisk-sociale psykologi.I Dogmet om Kristus har Erich Fromm lagt hovedvægten på en analyse af den socio-økonomiske situation hos de grupper, der accepterede og videregav den kristne lære og på basis af denne analyse forsøges en psykoanalytisk tydning af Kristus-dogmet.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1968.

Den indflydelse, Marx og Freud fik på det 20. århundrede, var af overordentlig stor betydning.Allerede i en ung alder begyndte Erich Fromm at studere Marx og Freud ud fra spørgsmålet om individuel og social ansvarlighed, og de svar, han fandt på dette spørgsmål, tilfredsstillede ham i første omgang, men modsætningerne mellem de to systemer optog ham meget, og hans arbejde med dette emne danner grundlaget for denne intellektuelle selvbiografi.Han behandler her emner, der er fælles hos de to teoretikere. Fremfor alt bliver troen på, at mennesket kan opnå at blive lykkeligt ved at skille sig af med sine illusioner og lade sandheden frigøre sig, behandlet i en række strålende fremstillinger. Han giver en analyse af deres teorier, punkt for punkt, påviser misforståelser, de har gjort sig skyldige i, f.eks. med hensyn til historisk materialisme, sex og det ubevidste, og han viser, hvorledes de to revolutionære ideer er blevet degraderet til klicheagtige ideologier.Bogen udkom første gang på dansk i 1983 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

En dybsindig analyse af det ondes og det godes natur. Erich Fromm viser, hvorledes mennesket ved at miste sin evne til uafhængighed, kærlighed og fornuft uvægerligt udvikler de destruktive kræfter, som fører til umenneskeliggørelse – til fænomener som Stalin og Hitler. På denne baggrund vises vej for det moderne menneske til at undgå selvødelæggelsen.Menneskets hjerte åbner nye veje for psykoanalysen og den dynamiske socialpsykologi ved at anvende Freuds teorier på nye og omfattende områder.Bogen er fortsættelsen af Kunsten at elske og genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1966.

I Psykoanalyse og religion sigter Erich Fromm mod en større klarhed af gudsbegrebet ved at anvende psykoanalysen til at gennemskue det 20. århundredes afgudsdyrkelse, der kommer til udtryk i en forherligelse af autoritet og materialisme. Gennem en indgående analyse af både Freuds og Jungs forhold til religionen påviser Fromm, at psykoanalysen ikke er religionsfjendtlig, og at netop den kan nå frem til den menneskelige realitet bag de religiøse læresætninger og skabe grundlag for en realisering af de menneskelige værdier.Med Psykoanalyse og religion har Erich Fromm sat sin finger på et centralt religiøst fortolkningsproblem. Bogen er et spændende og foruroligende forsøg på at nå frem til den indre virkelighed bag symbolerne og genskabe den tabte indre harmoni, de har skjult og fortrængt.Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1983.

Psykoanalytikeren Erich Fromm skriver her om mennesket og lægen Sigmund Freud. Han giver et nærbillede af Freuds indsats som skaberen af psykoanalysen og forskningen inden for dette felt. Freud er en gåde for mange, og få har som han været udsat for så ukritisk beundring, samtidig med at hans tanker fra den anden side er blevet forkastet og modsagt.Fromm giver her en analyse på godt og ondt af mennesket Freud, baseret blandt andet på hans brevveksling med venner og disciple.Bogen er en kritisk analyse, der nok kan vække til modsigelse, men samtidig fremhæver og berømmer den Freuds enestående begavelse. Fromm betragter Freud og hans værker som kulminationen af den vigtigste udviklingslinje inden for vesteuropæisk tankegang siden det 17. århundrede.Bogen udkom første gang på dansk i 1961 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Med denne bog viderefører Erich Fromm en linje, der har været afgørende i hans forfatterskab: Påvirkningen af det tids- og samfundsbestemte i Freuds psykoanalytiske teori og udskillelsen heraf for at nå frem til den del af Freuds værk, der har varig værdi.I sin tidligere bog Freuds mission er det mennesket Sigmund Freuds personlige bindinger og afhængighed af sit sociale og kulturelle miljø, han beskriver. I denne bog gælder det hans værk.Freud udvidede sandhedsbegrebet enormt ved sin opdagelse af fortrængningens og det ubevidstes betydning. Det er storheden i Freuds opdagelse, at han skabte en metode til at nå frem til sandheden hinsides det, et individ tror er sandheden.Ud fra denne opfattelse gennemgås nogle af Freuds kendteste tanker om det ubevidste, ødipuskomplekset, narcissisme, barndommens betydning, drifter og til sidst gives svaret på det provokerende spørgsmål: Hvorfor blev psykoanalysen forvandlet fra en radikal teori til en tilpasningsteori?Bogen udkom første gang på dansk i 1980 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

I 1961 udkom Lévinas’ hovedværk Totalitet og Uendelighed, som samler 25 års fænomenologisk refleksion. Værket tager udgangspunkt i kropsligheden som grundlaget for eksistensen, førend tingene bliver til objekter, og førend vi forholder os refleksivt til os selv. Lévinas kritiserer både Husserl og Heidegger for at have glemt kroppens og sanselighedens betydning og bestemmer det menneskelige som dette at nyde uden nytte, idet nydelsen er kærligheden til livet. I Totalitet og Uendelighed gør Lévinas jeg-du-forholdet mellem mennesker til eksistensens mening, og ansigtet får i Lévinas’ tænkning en central, metafysisk dimension som fordringen om at tage vare på den anden. Dette er det egentlige og det uendelige i det enkelte menneskes eksistens, og etikken bliver herved ”første filosofi”.Lévinas blev født i Litauen i 1906 og flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier. Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning stærkt påvirket af Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig har med sin omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende. Emmanuel Lévinas døde 1995 i Paris.Totalitet og Uendelighed udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzel Forlags klassikerserie.

”Jeg har skrevet denne bog i den hensigt at bestyrke gyldigheden af en humanistisk etik, at vise, at vor viden om menneskets natur ikke fører til etisk relativisme, men tværtimod til den overbevisning, at normerne for moralsk adfærd kan findes i menneskets egen natur; at moralske normer grunder sig på menneskets medfødte egenskaber, og at det fører til åndelig og sjælelig splittelse at krænke dem. Jeg skal søge at vise, at karakterstrukturen hos den modne og enhedsprægede personlighed, den skabende karakter, er kilden til og grundlaget for ’dyd’, og at ’last’ til syvende og sidst viser sig at være ligegyldig for ens eget selv og lemlæstelse af jeg’et. Hverken selvudslettelse eller selviskhed, men selvagtelse, ikke fornægtelsen af individet, men bekræftelsen af det sande, menneskelige jeg, er den humanistiske etiks højeste værdi. Hvis mennesket skal tro på værdier, må det kende sig selv og sin naturs muligheder for godhed og skabende virksomhed.” (Fra bogens forord)Sjælsharmoni og moral udkom første gang på dansk i 1950 og i anden udgave i 1965. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Den tyske jurist og statsteoretiker Carl Schmitt (1888-1985) er formentlig 1900-tallets mest omstridte politiske tænker. Hans blakkede ry stammer dels fra hans treårige medlemskab af det tyske nazistparti (1933-1936) og dels fra nogle af hans provokerende teser. Schmitt tog ikke offentligt afstand fra sit midlertidige nazistiske engagement hvilket naturligt nok gjorde ham til en persona non grata i efterkrigstidens Vesttyskland. At Schmitt alligevel har haft indflydelse på 1900-tallets politiske tænkning, skyldes bl.a. at hans tænkning trækker på hele den europæiske (ånds)historie hvilket er med til at give hans refleksioner over stat og politik autoritet. Skriftet Det politiskes begreb betragtes som et af Schmitts hovedværker, og det foreligger nu for første gang i dansk oversættelse. Hans tese er at begreber dannes af bestemte modsætningsforhold; moral bestemmes fx gennem modsætningen god-ond, mens økonomi defineres af modsætningen profit-nonprofit. Det politiskes begreb bygger ifølge Schmitt på modsætningen ven-fjende. Det forhold implicerer flere ting, bl.a. at det politiskes sagområde udgøres af netop denne sondring snarere end af fastlagte, uforanderlige bestanddele. Sondringen eller kriteriet ven-fjende kan hæve sig over alle andre eksisterende kriterier, forstået på den måde at et modsætningsforhold der fx kan karakteriseres som moralsk – altså byggende på sondringen god-ond – kan udvikle sig til et ven-fjende-forhold. Alle konflikter er i den forstand potentielt politiske. Oversat fra tysk efter Der Begriff des Politischen af Lars Bo Larsen og Christian Borch. Den danske udgave er forsynet med et forord af Carl Schmitts ven og tidligere kollega professor Ernst-Wolfgang Böckenförde samt en introduktion til Schmitts œuvre ved Lars Bo Kaspersen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

“Differancen er det ’frembringende’ moment ved forskellene, de konstituerede forskelles, det konstituerede sprogs, det fuldt færdige sprogsystems ’historie’ … Ja, der er meget gammelt i det, jeg har sagt. Det hele er sikkert gammelt. Det er Heraklit, jeg har refereret til i sidste instans.” Sådan falder ordene i et par af de svar, som Jacques Derrida (f. 1930) giver under debatten i Fransk filosofisk Selskab om hans foredrag Differance i januar 1968. Det er i sig selv et intenst, fortættet forsøg på at endevende den filosofiske tale om væren, det værende, nærværet, så fokus kommer på den differeren, der både adskiller og udsætter – og derved sætter forskelle i spil. Det er metafysikkens gamle værenstænkning med afsæt i en ’ubevæget bevæger’, en sidste (eller første) instans, der her får modspil af en anderledes dekonstruerende forskelstænkning. Det på flere måder skelsættende foredrag ledsages i denne udgave ved Søren Gosvig Olesen, der også giver en grundig introduktion, af den oprindelige diskussion og af den manchet, hvormed Derrida i sin tid indbød sit lærde publikum. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2002.

"S:\FÆLLES\Katalogtekst\Psykologi\Winnicott, Spædbørn og deres mødre.doc"

I psykoterapi og psykologisk rådgivning er det af afgørende betydning, at arbejdet fra starten foregår inden for en klar, fast og tryg terapeutisk ramme. Der er konfliktflader nok i hverdagen og det personlige liv, især for den der har brug for rådgivning eller behandling. Derfor gælder det om at sætte en ramme om det terapeutiske arbejde, så det ikke hvirvles med ind i sådanne konflikter, men bliver et sted, hvor vanskelige følelser kan rummes og tilsvarende forestillinger komme til udtryk og bearbejdning.Med dette mål for øje gennemgår Anne Gray en række af de praktiske og principielle problemer, som er knyttet til terapeutisk og rådgivningsmæssigt arbejde: fra spørgsmål om honorar, samtaletidspunkt og tavshedspligt til andre om overføring, modoverføring, fortolkning, supervision, afslutning osv. De mange cases viser både heldige og uheldige forløb, og Anne Gray diskuterer meget åbent og klientorienteret, hvad man i de enkelte tilfælde kunne have gjort anderledes og bedre.Den terapeutiske ramme er således en vigtig og informativ bog for alle, der arbejder psykologisk eller terapeutisk, skal til det eller er tæt på, enten som medarbejder eller som pårørende.Bogen udkom første gang på dansk i 1996 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Sigmund Freud var en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).

Moderniteten søgte enhed, identitet og oplyste, fælles værdier, men det 20. århundrede kom til at tegne et landskab af forskellighed, adspredthed og illusionsløs fremmedgørelse – med behov for stadige projekter og afledninger. Indtil de postmoderne filosoffer gav tilstanden et navn, postmoderniteten, og lod alt være lige godt, blændværker såvel som mesterværker, iscenesættelse såvel som autenticitet. Hvad sker der med selvet i en sådan proces af opbrud og flygtighed? Er selvet fortsat en kategori, man meningsfuldt kan operere med? Hvordan ser det postmoderne selv ud, anskuet gennem den filosofiske refleksion i det 20. århundrede? Dét er, hvad Calvin O. Schrag forsøger at svare på gennem de fire spændstige kapitler, der i Selvet efter postmoderniteten profilerer selvet som talende, narrativ figur, som handlende, kropslig agent, som interaktiv med andre i fællesskaber og som overskridende sig selv og verden i forskellige former for transcendens.Calvin O. Schrag er professor i filosofi ved Purdue University, selv uddannet ved Yale og Harvard og ved universiteterne i Heidelberg og Oxford. Han har en række filosofiske udgivelser bag sig, men nærværende signalement af selvet, der bygger på hans Gilbert Ryle-forelæsninger ved Trent University 1995, er den første på dansk.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2000.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

De seksten afhandlinger, der er medtaget i dette udvalg, stammer fra perioden 1890-1937 og udgør en stor del af, hvad Freud har skrevet om behandlingsteknik. Formålet med dem var at forklare grundprincipperne og grundbegreberne i den psykoanalyriske terapi for det stigende antalt af kandidater, der søgte optagelse i den internationale psykoanalytiske forening.Blandt de behandlede spørgsmål kan nævnes den analytiske grundregel (kravet om at sige alt), analytikerens neutralitet og status som "spejl" for patienten, forekomsten af modstand, overføring og modoverføring i forholdet mellem analytiker og anlysand, relationen mellem erindring og ageren samt alle de praktiske problemer omkring betalingen, anvendelsen af divanen, analytikerens brug af notater, behandlingens varighed, analysens afslutning m.m.De psykoterapeutiske teknikker, der eksisterer i dag, afviger på mange punkter fra den, som Freud udviklede og fremstillede i sine klassiske skrifter, men det er alligevel påfaldende, i hvor høj grad han stadig sætter dagsordenen i debatten om psykoterapi, og flere af bogens afhandlinger har opnået en klassiskerstatus, der gør den til naturlige læsestykker for alle, der professionelt eller blot af almindelig interesse beskæftiger sig med psykoterapi.Bogen er udgivet af Ole Andkjær Olsen og Simo Køppe, der har forsynet bogen med en generel indledning, korte introduktioner til de enkelte afhandlinger, noter samt bibliografi.

”Det er forfatterens ønske med denne bog at vise, at kærligheden ikke er en følelse, som alle og enhver let kan hengive sig til uden hensyn til, hvilket modenhedstrin de har nået. Den ønsker at overbevise læseren om, at alle hans forsøg på at øve kærlighed er dømt til at slå fejl ... og at man ikke kan opnå tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed uden evnen til at elske sin næste, uden sand ydmyghed, mod, tro og selvdisciplin. I en kultur, hvor disse egenskaber er sjældne, vil man kun i sjældne tilfælde opnå evnen til at elske.” Erich FrommErich Fromm er en af de få forfattere, der både har vovet og formået at skrive sammenhængende, dybtgående – og stadig aktuelt – om kærlighed.Oversat fra engelsk efter [] The Art og loving[] af P.W. Perch