Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Når hanen galer er en sjov og charmerende fortælling om en familie, der består af far og mor, deres gamle hus, deres husdyr og deres naboer og sidst men ikke mindst deres to drenge Lars Erik og Henrik. Drengene opdager en øde tømmerplads, og sammen med to kammerater byggér de en hytte og danner en klub. For at blive medlem af den, må man have hilst på den hane, der har givet bogen titel. Og det er en hane, man sjældent har oplevet mage til. »Thøger Birkeland fortæller sjovt og spændende for piger og drenge fra ti-elleve år og til omkring de fjorten. Han er absolut den bedste forfatter, vi har for dette romanhungrende alderstrin«.Berlingske Tidende
Henrik og hans bror har en vaskeægte smugler til tipoldefar. Den slags sætter sit præg på familien, og da især på Henrik og broderen, der begge har en livlig fantasi. De bliver tidligt klar over, at deres hu står til søen, og heldigvis har de en forbundsfælle i en herlig, gammel søulk, kaldet Skipper. I Skippers jolle lider de skibbrud ude på fjorden under et voldsomt uvejr. Men det er kun én af de spændende situationer i bogen.» … Og så er det allerbedste måske den prægtige humor, som på en egen selvfølgelig og uanstrengt måde springer én i møde fra hver bogside«.Politiken
Pas på, Lars Erik Hovedpersonerne er de to initiativrige brødre Lars Erik og Henrik og deres ven Karl August, der er ualmindelig dygtige til at falde over spændende hændelser. Et regnestykke, en flugt hjemmefra, et sammenstød med to slagsbrødre og en gammel DKW er nogen af de ting, der spiller en vigtig rolle i denne bog. I en festlig og humoristisk tone fortæller Lars Erik om de oplevelser og begivenheder, deres eventyrlyst hvirvler dem ind i. »Man er i godt selskab med Lars Erik og Henrik – man morer sig kongeligt og man lærer at se gennem mangt og meget«. Ekstrabladet
Cirkus Henrik Savner De hjælp til at hente noget hos købmanden eller slagteren, eller hvor, så ring til 2278. Vi banker også tæpper og lufter hund. Pris efter aftale. – Sådan skriver Lars Erik og Henrik i den reklame, de deler ud til alle folk i nabolaget i håb om at tjene penge. Men det går ikke så let, som de har troet, og da de senere laver cirkusforestilling, får den et uventet og dramatisk forløb. »Thøger Birkeland er en glimrende fortæller. Han er aktuel og uden sentimentalitet, og så giver han et herligt billede af drengenes hjem. I korte glimt fornemmer man den hjemlige tone«.Kristeligt Dagblad
»Både Henrik og jeg syntes, det var en god idé, at vi skulle have Karl August med til Norge. Han blev helt skør af glæde, da vi fortalte ham det. Karl August kan ikke stå stille og nyde det, når han har hørt noget spændende. Hvis man ikke passer på, kan man godt redde sig en ordentlig en på frakken.– Orv, mand, den er mægtig! råbte han og langede ud efter Henrik og mig på en gang. Til Norge i Det flyvende! Det er ikke bare noget løgn, I går og digter, vel?« Sådan lyder optakten til Thøger Birkelands ny bog om de to brødre Lars Erik og Henrik, der sammen med deres forældre og Karl August tager på hytteferie i Norge i familiens gamle DKW »Det flyvende«. Du kan læse mere om Lars Erik og Henrik i Når Hanen galer, De to Brødre, Pas på, Lars Erik og Cirkus Henrik.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.