Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Tag med tilbage til år 70 e.kr. i Romerrigets storhedstid og følg slavinden HadassahJerusalem er blevet ødelagt af romerne og Hadassah, en ung jødisk pige, bliver taget til fange og solgt til en velhavende handelsfamilie.Efter at være blevet bragt til Rom, bliver hun tvunget til at arbejde som personlig slave for den nydelsessyge Julia Valerian. Hadassah kæmper for at gå i Jesu fodspor og behandle sine herrer på en måde, som holder sig til Hans lære, men hun er tvunget til at holde sin tro skjult for at overleve.Forvirret og alene med kun hendes tro at klamre sig til, prøver hun diskret at bringe Gud ind i sine fangevogteres liv. Hensynsløs og impulsivt prøver Julia at underminere Hadassah ved enhver lejlighed.Men Julias bror, Marcus, er en helt igennem anerledes type...Er det muligt for kærligheden mellem Hadassah og Marcus at blomstre, når der ikke alene skal tages hensyn til deres forskellige positioner i livet men også kløften mellem Hadassahs vedholdende tro og Marcus' manglende tro på noget som helst?Samtidig er Atretes, en tilfangetaget soldat fra Germania, tvunget til at blive gladiator. Dette er tiden for Roms tilbagegang og alt dette danner en kraftfuld ramme for de barbariske kampe for at overleve i arenaen.
Ekko i Mørket fortsætter hvor Hvisken i Vinden slap.Den kristne slavinde Hadassah overlever løvernes angreb i arenaen ved lægen Alexanders hjælp. Alle antager, at hun er død, og Hadassah har iført sig slør for at skjule sin identitet lige så vel som de ar, som nu mærker hendes krop. Hun får arbejde som Alexanders assistent og hjælper lægen i den fattige del af byen, hvor hun bliver kendt som Rafa, helbrederen, der ved troens kraft helbreder de syge og udbreder evangeliet.Da Julia Valerian, hendes tidligere bøddel og plageånd, bliver syg, tvinges Hadassah til at træffe en svær beslutning: skal hun vende tilbage til Valerians husstand, og derved risikere at blive afsløret og henrettet, for at hjælpe Julia?Hverken Julia eller hendes bror, Marcus, ved, at de begge har elsket den kvinde, som nu skjuler sig bag slørene – en kvinde som de troede var død. Marcus fortsætter med at søge efter tro og mening, og da han vender sig bort fra Roms rigdomme, bliver han, af en hviskende stemme fra fortiden, ledt ind på en rejse, der kan sætte ham fri fra sjælens mørke. Vil han finde Gud og blive den mand, som Hadassah ved, han kan blive? Og vil flammen mellem Hadassah og Marcus blusse op igen?
Dæmring i Nord er sidste bind i serien Løvens Mærke - for første gang udgivet på dansk!Læs den spændende afslutning - og få en afklaring på, hvad der sker med Julia Valerians og Atretes' søn - og hvordan selv de mest uventede hændelser bruges til at bringe lys og liv ind i mørket.Germaneren Atretes har igennem 10 år kæmpet i arenaen - og er blevet den mest populære gladiator. I arenaen har vreden og stoltheden hjulpet ham til at overleve og forblive ubesejret, og nu har han endda vundet sin frihed. Men uden for arenaen har han ikke haft den samme succes. Den forkælede rigmandsdatter Julia Valerian har svigtet ham og ladet hans nyfødte søn lægge ud på klipperne for at dø. Hvad Atretes ikke ved, er at Julias kristne slavinde, Hadassah, har bragt barnet i sikkerhed hos apostlen Johannes.Johannes lægger den nyfødte dreng i den unge kvinde Rizpahs arme, og han bliver centrum for hendes liv, som ellers har været præget at tragedier og en kamp for at overleve. Drengen og den kristne menighed, som hun er blevet en del af, har pludselig givet hendes liv mening igen.Men da Atretes erfarer, at hans søn stadig lever, går jagten ind for at finde ham, og hans største ønske er at tage ham med tilbage til Germanien. Barnet vil imidlertid kun vide af sin nye plejemor, så meget mod sin vilje må Atretes tage Rizpah med sig på den lange rejse til Germanien. Hele tiden støder hans stolthed og vrede mod hendes tro. Hans indædte had til Rom vanskeliggør deres rejse, og det bliver kun endnu sværere, da det viser sig, at den eneste der kan vise dem vej helt fra Efesos til Germanien, er en romersk centurion, der ønsker at bringe evangeliet om Jesus til Germanien.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.