We a good story
Quick delivery in the UK

Books in the Maxi-paperback series

Filter
Filter
Sort bySort Series order
  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?   Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre - stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden ...   SVINEHUNDE er første bind i en helt ny dansk krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • by Jakob Ejersbo
    £4.49 - 8.49

    Christian er søn af et dansk ægtepar, der bor og arbejder i Tanzania. Han føler sig meget overladt til sig selv, men bliver ven med Marcus, en sort dreng med en miserabel familiebaggrund, som arbejder for en svensk familie.Vi følger skiftevis de to drenge gennem de ofte meget intense og voldsomme oplevelser, den afrikanske virkelighed udsætter dem for, en verden fyldt med modsætninger og konflikter i alle generationer og alle miljøer, hvor enhver er sin egen lykkes smed, og hvor sex og sygdom, død og alkohol er allestedsnærværende og spiller de dominerende roller.De to drenges venskab vokser sig varmt og stærkt, men det går bedst, mens de er børn, og helt lykkeligt bliver det aldrig: Den hvide vil være sort, den sorte hvid -. Og efterhånden som de bliver ældre, vokser modsætningsforholdet mellem dem: ikke engang musikken kan mere holde dem sammen. De gensidige forventninger viser sig ikke at kunne honoreres.Christian bliver sendt til Danmark, hvor han skal bo hos slægtninge i Aalborg, men han kan ikke finde sig til rette og ender med at rejse tilbage til Afrika. Men heller ikke her føler han sig hjemme mere - han hverken kan eller vil leve op til den rolle, han som hvid skal påtage sig.

  • by Jakob Ejersbo
    £4.49 - 8.49

    Nordkraft er en roman om en gruppe unge, der lever på begge sider af grænsen.Nordkraft foregår i Aalborg, i første halvdel af halvfemserne, blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte forældre, som alle sammen kun lige akkurat kan holde skindet på næsen, hvis de lader være med at se sig tilbage.Lydbogen er indlæst af Peter BollerslevAnmelderne skrev: "Det smukkeste og mest forfærdende vidnesbyrd, der endnu er skrevet på dansk om generationen, der skulle være blevet voksen i løbet af 1990erne. Seks stjerner (ud af seks)." Berlingske Tidende"Den kan komme til at stå som 2000-årenes Hærværk." Politiken

  • by Jakob Ejersbo
    £4.49 - 8.49

    Eksil foregår i Tanzania i 80'erne. Hovedpersonen, Samantha, er en ung kvinde, datter af engelske immigranter. Hun føler sig svigtet af sine forældre og har i tiltagende grad svært ved at tilpasse sig den virkelighed, hun lever i, og hun lægger sig ud med alle autoriteter. Hun glider ud i et større og større misbrug af både alkohol og narkotika. Samantha har et stort behov for at blive elsket, og det fører hende sammen med en mand, der aldersmæssigt kunne være hendes far. Forbindelsen til ham viser sig skæbnesvanger for hende ...

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen er efter et alvorligt hjertetilfælde vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården i København. På grund af sit helbred får han overdraget en lavt prioriteret sag om et postbud, Jørgen Kramer Nielsen, hvis død i første omgang er blevet bedømt som et uheld. Ved Maltes mellemkomst fastslås det dog hurtigt, at postbuddet må være myrdet.  Postbuddets liv trevles op, og det viser sig, at den afdøde, som ung studerende i slutningen af 1960'erne, har været involveret i en ung engelsk piges forsvinden. En begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået ham til at konvertere til katolicismen. Det problematiserer efterforskningen, da postbuddets præst ved en del mere om den unge piges forsvinden, end han kan fortælle på grund af sin tavshedspligt. Sagen falder fint i tråd med Konrad Simonsens trang til at se tilbage på sin ungdom: Ungdomskæresten, det venstreorienterede blomsterbarn Rita, som Konrad mødte som ung betjent i 1970’ernes København, vender konstant tilbage i hans tanker – til Komtessens stigende irritation. Den unge Pauline Berg er også vendt tilbage til Drabsafdelingen efter sin kidnapning året forinden. Hun arbejder nu tæt sammen med Konrad, alt imens Arne Pedersen som konstitueret drabschef forsøger at samle trådene efter et voldsomt skyderi på en københavnsk skole. Et skyderi, hvis ofre tilsyneladende har relationer til den afdøde Jørgen Kramer Nielsen ...Læs mere om forfatterne, Lotte og Søren Hammer: http://gyldendal.dk/lotte-og-soeren-hammer

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    På den grønlandske indlandsis finder en miljødelegation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde.Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er blevet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag hos Simonsen. Både offer og metode er slående ens, og Simonsen må sande, at den tidligere hovedmistænkte nu er renset for enhver mistanke - vel at mærke ti år efter, at han begik selvmord netop som politiet skulle til at anholde ham. Sammenfaldene mellem de to mord får Simonsen og hans hold til at lede efter flere lignende tilfælde, og det står hurtigt klart for dem, at sagens omfang er langt større, end de frygtede. Samtidig er der ualmindelig stor interesse for sagen fra allerøverste hold i Statsministeriet.Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.

  • by Kim Leine
    £12.99 - 10.99

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • by Christian Jungersen
    £6.99 - 8.49

    “Det du især må være forberedt på, er at din mand mister al indlevelse i dig og i hvordan du har det.”Mia er lærer. Frederik leder en privatskole. På en ferietur til Mallorca med deres sekstenårige søn begynder Frederik at opføre sig underligt. Det viser sig, at han har en hjernesvulst, der gradvist har ændret hans personlighed. Mia må nu beskytte sig selv og deres søn mod det afstumpede og fremmede væsen, der bor i hendes mands krop.Da Frederik afsløres i et millionbedrageri, begynder et spil om skyld og ansvar, for er den skyldige ham selv eller hjerneskaden? Styres raske menneskers handlinger ikke lige så meget af biologien i vores hjerner? Og var den mand, Mia forelskede sig i, den syge eller den raske?Du forsvinder er en djævelsk og filosofisk kærligheds­roman om at finde sin egen vej ud af katastrofen, om mænd, kvinder og forstæder. Og om sjælen.

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    *****"Søskendeparret nærmer sig international klasse," skrev Børsen da ENSOMME HJERTERS KLUB udkom efteråret 2011. Nu er parret på banen igen med PIGEN I SATANS MOSE, hvor temaet denne gang er trafficking.En tidlig forårsdag ankommer en gruppe mennesker i mørkeblå Audi til en jagthytte ved et nordsjællandsk gods. Formålet med besøget er enkelt: Som passager i bilen er en ung afrikansk kvinde, en prostitueret. Hun leverer ikke det, hun er blevet ansat til og derfor skal hun nu afstraffes. Men afretningen går grueligt galt. Den afrikanske kvinde dør, og liget skjules i den nærliggende skovsø. Måneder senere dukker de makabre rester op. Ingen ved, hvem hun er, ingen savner hende. Måneders efterforskning finder sted, uden resultat, og tilsidst lander sagen på Konrad Simonsens bord. Inden længe falder mistanken på godsets forvalter, ikke mindst fordi han tilsyneladende kan sættes i forbindelse med en række bestialske - og uopklarede - sager om overfald på og voldtægt af yngre kvinder. 

  • by Sissel-Jo Gazan
    £6.99 - 8.49

    Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.Hendes nye bog, Svalens graf, er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

  • by Kim Leine
    £6.99 - 8.49

    Marts 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller i freden, eller er den et helt tredje sted?Afgrunden er en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.

  • by Paula Hawkins
    £6.99 - 8.49

    Den moderne parforholdsthriller møder Hitchcock-uhygge i KVINDEN I TOGET. Paula Hawkins' thriller er verdens hurtigst sælgende debutbog. Den gik direkte ind som nummer 1 på både de engelske og amerikanske bestsellerlister og er under udgivelse i 41 lande. Filmrettighederne er solgt til Dreamworks. Hver morgen tager Rachel toget ind til London sammen med alle de andre pendlere. Hver dag holder toget stille foran et bestemt hus, og Rachel betragter det smukke unge par, som bor her. Hun fantaserer om, hvad de hedder, og forestiller sig, at deres liv er helt perfekt. Men en dag ser hun noget dybt chokerende fra togvinduet – og kort tid efter forsvinder kvinden fra huset. Rachel kontakter politiet og begynder at blande sig i efterforskningen. Men Rachel er ikke noget pålideligt vidne. Faktisk kan hun ikke engang stole på sig selv. ”Overraskende drejninger og en forfatters dybe indsigt i vores psykologi – Kvinden i toget er en chiller i ordets allerbedste betydning.” Sara Blædel ”Kvinden i toget kommer til at tiltrække en kæmpe læserskare.” The New York Times ”Uhørt spændende og suverænt gennemført” The Guardian

  • by Carsten Jensen
    £6.99 - 8.49

    Sandheden er krigens første offer. Hvis du ikke forstår det, overlever du ikke. Men hvad er forskellen på godt og ondt, hvis du mister alle moralske pejlemærker? En flok unge danske mænd og kvinder har meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af retfærdighedssans og et behov for at afprøve sig selv under ekstreme omstændigheder. Men snart står de over for en udfordring, som ingen militær træning har forberedt dem på, og overlevelse mod alle odds bliver deres eneste mission. Rollen som forfølgere og forfulgte skifter ustandseligt, indtil de ikke længere kan skelne mellem ven og fjende, virkelighed og fantasi. Men hvem er de så selv? Hvad er prisen for loyalitet og kammeratskab, og hvad gælder kampen? Ove Steffensen, øverstkommanderende med solide rødder i dansk demokrati, må se sit livsgrundlag smuldre. Khaiber, dansk efterretningsagent med afghanske rødder, er selv splittet, da han forsøger at komme de forsvundne soldater til undsætning. Og en tilsyneladende almægtig modstander gemmer sig bag skiftende masker, mens han trækker i alle tråde. Den første sten er en overrumplende fortælling om, hvad krig gør ved mennesker, der lever tæt sammen i konstant livsfare, om venskaber, forræderi og katastrofer.

  • by Robert Galbraith
    £15.99 - 13.49

    Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads. “Så læsværdig og spændende som altid” Daily Telegraph “Et stilsikkert greb på et svimlende kløgtigt plot” Guardian

  • by Hanne-Vibeke Holst
    £6.99 - 8.49

    Næppe er den danske læge Karoline Branner ankommet til Genève for at starte på en frisk som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse, før en ny og dødelig influenza bryder ud. Først i Danmark, siden kloden rundt. Den idealistiske Karoline sættes på sit livs prøve. Ikke alene skal hun stoppe pandemiens gruopvækkende hærgen, hun skal også kæmpe mod stærke politiske og økonomiske kræfter. Oveni er hun trængt på hjemmefronten, hvor hun må slås for at holde sammen på en umulig kærlighed. Forfatteren Hanne-Vibeke Holst er tilbage med en højdramatisk samtidsroman om det moderne menneske på kanten af katastrofen. Som pesten er en stor fortælling om et af de værst tænkelige scenarier. Hvordan reagerer vi, hvis vi trues af en ødelæggende virus, der kan udrydde millioner? Træffer vi de rigtige valg?

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    En 11-årig pige forsvinder sporløst i en sjællandsk provinsby. Kort efter kaldes Konrad Simonsen tilbage på Politigården i København. Ledelsen ønsker ham som leder af Rigspolitichefens Efterforskningsafdeling, en nyoprettet afdeling, der skal håndtere uopklarede drabssager. Konrad Simonsen modsætter sig kraftigt; han nyder sin frihed som pensionist alt for meget til igen at lade sig indrullere i Politigårdens bureaukrati. Sagen om den forsvundne 11-årige viser sig dog hurtigt at trække tråde tilbage til en sag fra 1980’erne. En 13-årig pige forsvandt dengang sporløst, og som udsending for Rejseholdet blev det Konrad Simonsens første uopklarede sag. Pigen blev aldrig fundet. Konrad Simonsen samler sit team og tager tilbage til den lille provinsby. De to forsvundne piger er i familie, svaret på forbrydelserne må findes dér.

  • by Lars Kepler
    £12.99 - 10.99

    Thrillermesteren Lars Kepler er tilbage med det syvende bind i serien om kriminalkommissær Joona Linna. En død mand bliver fundet i en lejlighed i Oslo. Da politiet åbner køkkenets fryser, gør de et gruopvækkende fund. Ofret viser sig at være en hidtil ukendt gravskænder og trofæsamler. Nogle dage senere kontakter en tysk kommissær Joona Linna og beder om hjælp til en mordsag på en campingplads uden for Rostock. Joona forstår, at mønstret, som viser sig, er sindssygt og samtidig umuligt at ignorere. Nogle vil kalde det et mirakel, at man genopstår fra de døde – andre vil kalde det et mareridt.

  • by Liza Marklund
    £12.99 - 10.99

    Med SORT PERLE er Liza Marklund tilbage i imponerende stil, efter at hun afsluttede sin internationale bestsellerserie om journalisten Annika Bengtzon. Og internationalt anlagt er sandelig også hendes ’sorte perle’.SORT PERLE er en svimlende fortælling gennem fire kontinenter om magt og penge, og med en powerkvinde i front, der ikke står tilbage for Annika Bengtzon, når det gælder sandheden. Det er tidligt i 1990'erne på på Manihiki. En paradisisk atol i det sydlige Stillehav. Gennem generationer har øboerne levet af at dyrke perler, og sammen med sin familie lever Kiona på den isolerede ø og fridykker ned i dybet for at høste de dyrebare østers. Men når hun kan se sit snit til det, sluger hun alle de bøger, hun kan få fat i. Og drømmer om at rejse væk. Om at få en uddannelse. Lige indtil en nat, hvor en orkan kaster en stor sejlbåd ind på revet. Minutter før båden knuses, lykkes det at bjerge en bevidstløs mand. Han er svensk og hedder Erik. Derefter bliver ingenting som før.

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    På en stille villavej i Liseleje dræber et projektil affyret fra flere hundrede meters afstand en nyfødt baby. Da Konrad Simonsen og hans team får mulighed for at se nærmere på sagen, viser det sig, at ammunitionen er hjemmelavet, skabt til at gøre størst mulig skade. Men hvorfor skulle en baby, født af to almindelige borgere, dø i det, der mest af alt ligner en professionel henrettelse? SOLDIER BLUE er 10. og sidste bind i Lotte og Søren Hammers populære serie om efterforsker Konrad Simonsen.

  • by Kirsten Thorup
    £6.99 - 8.49

    Tara rejser til København med drømmen om at blive skuespiller. Efter et sammenbrud mister hun fodfæstet. En række mænd passerer gennem hendes liv. Hun får en datter, Siri, som bliver hendes livs kærlighed, men hun har svært ved at finde sig til rette i rollen som mor. Efterhånden som Siri vokser op, udvikler deres forhold sig mere og mere dramatisk. Det kommer til adskillige brud, og i lange perioder lever de hver sit liv. Men hele tiden med en understrøm af kærlighed til hinanden. Erindring om kærligheden er et dobbeltportræt af en mor og en datter en konsekvent og radikal udforskning af forholdet mellem forældre og børn og af de stærke følelser og konflikter, som er bygget ind i nære familierelationer. En roman om frigørelse og tab, om at miste og genfinde hinanden. Kirsten Thorup fik Nordisk Råds Litteraturpris 2017 for romanen.

  • by Orhan Pamuk
    £6.99 - 8.49

    Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul - byen hvor øst møder vest.

  • - Min egen historie
    by David Lagercrantz
    £6.99 - 8.49

    I " Jeg er Zlatan Ibrahimovic" fortæller Zlatan med egne ord om en barsk opvækst i Rosengård-kvarteret uden for Malmø. Om fædrene fra de fine dele af byen, der forsøger at få ham smidt ud af Malmö FF. Om kampen for at nå toppen af international fodbold. Fra den første hårde tid i Ajax, skiftet til Juventus, succesen i Italien og skandalen, der var ved at koste ham karrieren. Han fortæller om Inter og sejrene, om Mourinho, målene og de store stjerner. Han fortæller om kærligheden til Helena og børnene. Om livet uden for projektørlyset. Og så afslører han for første gang, hvad der skete med Pep Guardiola i Barcelona.I Zlatans selvbiografi, fortalt til forfatteren David Lagercrantz, kommer vi bag facaderne i de store klubber og får et sjældent indblik i den absolutte topfodbold. For første gang får vi hele historien om Zlatan Ibrahimovic - hans egen historie.

  • by Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    £6.99 - 8.49

    Efter skabelsen græder guden ved tanken om menneskenes lidelse. Med gudens tårer bliver sorgens grundstof til. I tidernes morgen føder en gigantisk muldvarp sine unger i en hule, som engang var fuld af tårer. Den graver sig vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent og afsætter sorgens grundstof på alt, hvad den kommer i nærheden af. Den bliver pelset i Wien i 1814, netop som Europas statsoverhoveder mødes for at lave fredsaftaler efter Napoleonskrigene. Muldvarpeskindet anvendes til at indbinde en pragtbibel og til at pudse nogle særligt smukke granater, der bliver til en perlekæde og et armbånd. Den jødiske forretningsmand Benoni, den armenske antikvitetshandler Hakob og slaveefterkommeren Grace kommer i berøring med biblen og smykkerne og knyttes dermed sammen af sorgens grundstof. De rejser gennem tiden, fra Wienerkongressen i 1814 gennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder og krige, og bliver vidner til både uroligheder og fremskridt i Europa. ”Sorgens grundstof” er fortællingen om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op.

  • by Svend Åge Madsen
    £6.99 - 8.49

    AF DEN ANDEN VERDEN er en alternativ holocaust-roman om en flok flygtede KZ-fanger, som frarøvet deres hukommelse slår sig ned på fjerne kyster og bygger en ny verden op fra grunden. Men under det spirende samfund ligger traumer fra fortiden, og vage minder begynder at dukke op i de tidligere fangers drømme.

  • - Fortællinger
    by Jakob Ejersbo
    £4.49 - 8.49

    I Revolution møder vi Sofie, der er halvt dansker, halvt grønlænder og på forunderlig, fantastisk, munter vis og efter mange, mange afstikkere havner i Afrika, hvor hun for første gang nogen sinde føler sig hjemme. Vi møder unge indiske piger, der forsøger at slippe ud af deres familiers jerngreb, og Samantha, hovedpersonen i Eksil. Vi er nede i tanzanit-minerne, hvor både voksne og børn arbejder under gruopvækkende forhold, og hvor menneskeliv regnes for intet; vi er i USA, hvortil en af de sorte piger fra Moshi er rejst for at få den chance, hun på grund af sin hudfarve aldrig kunne få i Afrika, og vi er i Helsinki, hvor vi møder Jarno, der har fået job som nattevagt.

  • by Betty Smith
    £8.49

    "Barndommens gade i Brooklyn" kan man kalde klassikeren fra 1943 Der vokser et træ i Brooklyn, der nu nyoversættes. Nogle bøger bliver bedre og bedre med årene. Den amerikanske klassiker DER VOKSER ET TRÆ I BROOKLYN er en af dem. Romanen, der er baseret på forfatteren Betty Smiths egen historie, handler om pigen Francies hårde opvækst i Brooklyn, om mod og kærlighed og kampen for et godt liv. Om en barndom fuld af fortvivlelse og håb, kærlighed og knuste drømme - modgang og triumf – og spandevis af X-faktor. Gennem atten år – frem til 1918 – følger vi den fattige familie Nolan i Brooklyns Williamsburg, New York. Hovedpersonen er den unge, standhaftige Francie. Francie er andengenerations-amerikaner. Hendes far; Johnny Nolan, er af irsk afstamning, mens hendes mors er østrigsk. Kvarteret hun vokser op i er i det hele i taget befolket af en skøn blanding af ludfattige immigranter fra de to store immigrationsbølger; irerne og tyskerne fra midten af 1800-tallet og de østeuropæiske jøder og italienerne, som fulgte efter. Francie er omgivet af et menageri af dydige (samt en del frivole) - kvinder og stoute (og drikfældige) mænd. Mennesker, som trods fattigdom er stolte og som nægter at lade sig kue. Francie, broren Neely og moren Katie kæmper en daglig kamp for at tjene penge nok til mad og husleje – men de vil mere end blot at overleve. De vil lykkes. Der vokser et træ i Brooklyn er simpelthen en af forrige århundredes smukkeste opvækstromaner. I fortællingen om den streetwise Francie Nolan og hendes arbejderklassefamilie, portrætteres et håbets og drømmenes New York – med observant humor og ægte følt smerte.

  • by Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    £4.49 - 8.49

    Historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon går igen i Biblen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast. For tretusinde år siden, på grænsen mellem myte og historie møder to mennesker hinanden. De kommer begge til at præge deres samfund i så høj grad, at vi stadigvæk kender deres navne. Makeda er jæger og landsbyboer i det sabeanske rige, der strækker sig fra Etiopien til Yemen. Knap voksen tager hun på en farefuld rejse mod en far, hun ikke kender og ender med at blive optaget i Kongen af Sabas råd. I Israel overtager den unge Salomon tronen efter sin far, Kong David og må bevise, at han kan træde i sin magtfulde fars fodspor. Det lykkes ham at gøre Israel til en mægtig handelsnation og styrke landets forbindelser til omkringliggende riger. Salomons rige er porten til både Damaskus og Rom, og Makeda beslutter sig for at rejse til Israel og lave handelsaftaler, der vil sikre hendes rige velstand. Salomons byggerier har drænet statskassen, så Makedas rigelige gaver er kærkomne. I hans harem er kvinder fra mange egne, og snart drømmer han om også at gifte sig med den magtfulde kvinde fra Saba. ”Dronningen af Saba & Kong Salomon” er en stor roman om kærlighed, magt, strid og alliancer – og om hvor langt man vil gå for at nå sine mål.

  • by Lars Johansson
    £6.99 - 8.49

    Februar 1948. Signe ankommer til Danmark efter tre år i Tyskland. Med sig har hun sin halvandetårige datter, som er resultat af en voldtægt. I den dramatiske efterkrigstid i Tyskland har hun mistet forbindelsen med sit livs store kærlighed. Får hun ham nogen sinde at se igen? Hvad skal hun stille op med sine modstridende følelser over for barnet? Og hvordan vil hun blive modtaget i Danmark?SIGNES HJEMKOMST er en selvstændig fortsættelse af romanen SIGNE fra 2006 og er som den baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, da han blev udnævnt til at lede en våbenfabrik der. Kort efter måtte de sammen med hans tre små børn flygte fra Den Røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede. Den fantastiske historie om kærlighed og overlevelse føres nu videre.

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    En kold februardag kidnappes en pige fra en københavnsk udflytterbørnehave. Pigens bedstefar er vicerigspolitichef, ogKonrad Simomsen påtager sig modvilligt sagen. Kidnapninger er ikke hans ansvarsområde, og desuden bryder han sig ikke omsager, hvor børn er involveret. To dage senere findes pigen død i en beboelsesejendom i Bellahøj. Kort herefter bliver en teenagepige,hvis far er politibetjent, kidnappet på vej hjem fra håndbold. Et foruroligende mønster tegner sig: Nogen har til hensigtat skade politiets ansatte ved målrettet at ramme deres familier.Frygten breder sig blandt Konrad Simonsens medarbejdere i Drabsafdelingen. Ikke alene er de på bar bund i de to sager, mengerningsmandens næste træk kan også ramme dem selv.Elskede Heidi er 6. bog i Lotte og Søren Hammers krimiserie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen fra Drabsafdelingen i København.

  • by Søren Hammer & Lotte
    £6.99 - 8.49

    Konrad Simonsen er tilbage! En fynsk pyroman med adskillige brande og et dødsfald på samvittigheden er blevet dømt for en brand, han med al sandsynlighed ikke har begået. Justitsministeriets departementschef hyrer i al diskretion Konrad Simonsen til at efterforske sagen. Konrad Simonsen, der nu arbejder for et privat konsulentfirma, indvilger, men hurtigt må han erkende, at sagen er mere betændt end som så: Ikke blot er sagen hemmeligstemplet og overført til PET, ingen har tilsyneladende nogen interesse i, at sagen bliver genåbnet. Sideløbende har Drabsafdelingen, nu ledet af Arne Pedersen, fået en spektakulær sag: To mænd er blevet overfaldet og har fået bortopereret deres ene hånd, men ingen af ofrene ønsker at bistå politiet med opklaringen, heller ikke da en bilbrand får fatale følger … Mørkemanden er syvende bog i Hammer-parrets succesfulde serie om Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.