Books in the Moderne Ideer series in order

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad - fra vores jord.Hvad skal vi med landbruget? er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

Det danske landbrug er i krise. Hver eneste dag må to danske landmænd dreje nøglen om, og hvis ikke vi når at bremse udviklingen, så vil vi i midten af 2020’erne kun have én industriel landbrugsgigant tilbage.Journalist og biolog Jørgen Steen Nielsen sætter det voksende samfundsproblem under lup. Hvad sker der med dyrevelfærden, jorden og fødevarekvaliteten, når landmændene er tvunget til at presse bedriften og økonomien til bristepunktet? Og hvordan kan vi vende udviklingen? Jørgen Steen Nielsen har en lang række spændende bud på løsninger så som nye ejerskabsformer, produktionsfællesskaber og bedre samtaler mellem land og by.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Jørgen Steen Nielsen (f. 1965) er en dansk forfatter og journalist, der er uddannet cand.scient. i biologi. Endvidere er Jørgen Steen Nielsen kendt for at være medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Vi forklarer oftest jihadisme med psykologi eller kultur, og afskriver jihadisterne som marginaliserede tabere, kriminelle voldspsykopater eller religiøse fanatikere. Men jihad er også politik. For at forholde os til udfordringen fra jihadismen må vi, argumenterer Rasmus Alenius Boserup, forstå jihadister som handlende individer med et projekt – ikke blot som passive ofre for kulturelle eller psykologiske omstændigheder. OM FORFATTEREN Rasmus Alenius Boserup er seniorforsker på DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Han er ekspert i arabisk politik og samfund med særlig fokus på oprørsbevægelser, statsdannelse og regime- og regeringsformer. Han er desuden en ofte brugt kommentator og debattør i danske og internationale medier. Hans seneste bøger er Efter Foråret, forandringer i arabisk politik (2016) og Algeria Modern, from Opacity to Complexity (2016).

Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?Thomas Gammeltoft-Hansens bog er et svar på disse spørgsmål, et bud på en løsning og samtidig en understregning af, at flygtningekrisen handler om andet og mere end den danske og europæiske asyltilstrømning – om et globalt flygtningesystem, der ikke længere fungerer, og om en politisk krise, hvor flygtninge er blevet kampplads for spørgsmål om velfærd, værdier og europæisk samarbejde. Hvordan løser vi flygtningekrisen? er en del af vidensserien MODERNE IDEEROM FORFATTERENThomas Gammeltoft-Hansen er research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law, har en Master i flygtningestudier fra Oxford og en PhD i jura fra Aarhus Universitet.

"Når begrebet klassesamfund alligevel er gået af mode, er en del af forklaringen, at klasserne nu optræder i nye forklædninger. Vi har fået en ny herskende klasse af højtuddannede, som har tilegnet sig monopol på den historisk og kollektivt producerede kulturelle kapital. Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsensus om et ulige aflønningssystem, som ikke gavner andre end dem selv, nemlig aflønning efter princippet: jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Eller udtrykt på en anden måde: Jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og de offentlige udgifter til uddannelsesstøtte, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet."Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er uddannet cand.polit. og har tidligere været forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og forskningschef ved DPU. Han står blandt andet bag bøgerne "Den maskerede klassekamp" (1990) og "Konflikter og uligheder i det moderne samfund" (2002).

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere været leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og har endvidere oprettet den internationalt anerkendte tænketank Center for Militære Studier. Mikkel Vedby Rasmussen står bag et væld af bøger blandt andre "The West, Civil Society and the Construction of Peace" (2003), "The Risk Society at War" (2007) og "Den gode krig" (2011).

"Når Morten Hedegaard sagde sin stilling som klinikchef op, fordi han ikke længere kunne stå inde for arbejdet på fødeafdelingen, og når et flertal af danskerne føler sig utrygge ved sundhedsvæsnet, så hænger det sammen. Det grundlæggende problem er, at hospitalsledelse og sundhedsfaglighed er blevet tiltagende afkoblet fra hinanden, og fagligheden er trådt i baggrunden."Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen, spørger overlæge og professor Liselotte Højgaard og konkluderer dermed, at det danske sundhedsvæsen trænger til forandring. For selvom vi lever længere og behandler flere, så er lægerne utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienterne mangler tillid til behandlingen. Lægefagligheden og hospitalsledelsen skal forenes for at løfte sundhedsvæsnet op på et niveau, vi kan være bekendt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Liselotte Højgaard (f. 1957) er klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Nogle opfatter universiteterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I Hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid. De argumenterer for, at universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft i det moderne samfund, der sætter det i stand til at håndtere morgendagens udfordringer. OM FORFATTERNE Maja Horst (f. 1969) er professor i Forskningskommunikation og institutleder ved Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Hun er medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og har udgivet bøger og artikler om forholdet mellem videnskab og samfund. Alan Irwin (f. 1955) er professor ved Department of Organization på Copenhagen Business School og Vice-President for Entrepreneurship & Innovation samme sted. Han har tidligere været professor of Science and Technology Policy ved University of Liverpool og har udgivet bøger og artikler om videnskabs- og teknologipolitik.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks diagnosticerer den digitale tids børnesygdomme og undersøger, hvordan vi med digital dannelse kan undgå, at børnesygdommene bliver til kroniske lidelser. Anmeldelser:" Et godt, kompakt overblik over de mangeartede udfordringer, den digitale tidsalder har stillet os over for." – Journalisten "Med både aktuelle cases (...) og skarpe samtidsanalyser giver bogen en håndsrækning til alle, der savner en kritisk, konstruktiv tilgang til nye sociale medier." - Børn&Unge Camilla Mehlsen, cand.mag., rådgiver og foredragsholder. Forfatter til bl.a. Teknologiens testpiloter (2016) og bidragyder til Styrk unges digitale dannelse (2017). Didaktisk leder af projektet Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E, Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Vincent F. Hendricks, dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi. Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (2017) sammen med Mads Vestergaard og Kæmp for Kloden (2018) sammen med Claus Strue Frederiksen.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.

Data kan redde liv, men kun hvis de bliver brugt rigtigt. Det er professor Klaus Høyers centrale pointe i denne bog. Sundhedsvæsnet er ramt af en sand dataeksplosion. Næsten alt, hvad et moderne menneske foretager sig, producerer data, der kan sige noget om sundhed. Men hvad skal alle de sundhedsdata bruges til? Vi mangler en konstruktiv debat mellem de databegejstrede og de mere dataskeptiske, der frygter for privatliv og misbrug. Sundhedsdata er en vigtig forudsætning for bedre forskning og behandling. Det er mennesker, ikke data, der skal drive sundhedsvæsenet. Klaus Høyer giver her et bud på, hvordan vi kan tænke data på nye og mere nyttige måder. Anmeldelser Lille perle af en bog om klog og uklog anvendelse af sundhedsdata - ★★★★★★ - Medicinsk tidsskrift "Det er meget tydeligt, at han har vejet hver sætning på en guldvægt, for bogen er proppet med viden, absolut ikke svær at læse, og den giver virkelig stof til eftertanke" - Radioupdate Klaus Høyer (f. 1972), MA, cand.scient.anth., ph.d. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Leder af et forskningsprojekt om brugen af sundhedsdata finansieret af Det Europæiske Forskningsråd og modtager af EliteForsk-prisen 2017 for sine analyser af sociale og etiske aspekter af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

I dag er robotter og kunstig intelligens i stand til at udføre en stor del af det arbejde, som mennesker før tog sig af. De kan klare lagerarbejde og holde øje med, hvad vi lægger op på de sociale medier – men de er også i høj grad ved at bevæge sig ind på områder, der kræver interaktion med mennesker i hverdagen. Og det stiller helt særlige krav til situationsfornemmelse og social intelligens.Thomas Bolander ser nærmere på, hvad der skal til, hvis kunstig intelligens i fremtiden skal kunne indgå i et frugtbart samarbejde med os mennesker.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Thomas Bolander (f. 1972) er ph.d. og professor ved DTU Compute, hvor han forsker i logik og de sociale aspekter af kunstig intelligens. Han har undervist i en lang række kurser på DTU og modtog i 2006 prisen som årets underviser samme sted. Derudover er han medlem af en række kommissioner, ekspertpaneler og bestyrelser.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan. I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed. Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens. Anmeldelser: "Gribende page-turner (...) Thomas Bolander skriver godt og klart om, hvorfor forskningen i kunstig intelligens har brug for humaniora og samfundsvidenskab." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Altinget "En kort, men aldeles glimrende introduktion til kunstig intelligens." ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ - Journalisten Thomas Bolander (f. 1972) er phd. og professor i logik og kunstig intelligens på DTU Compute, hvor han forsker i sociale aspekter af kunstig intelligens. Han er medlem af SIRI-kommissionen, som undersøger kunstig intelligens’ indvirkning på det danske samfund.

Professor Katherine Richardson, der er en af landets førende forskere, skriver en bog i serien Moderne Ideer om det emne, vi ikke kan vende os væk fra: Bæredygtig Udvikling. Hvorfor betaler vi i omegnen af $5000 milliarder i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer, for derefter at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er klart nok ikke den meste effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen, og sikre udviklingsmuligheder for en verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Kort og velfortalt tegner Katherine Richardson et billede af de samfundsmæssige omstillinger der er nødvendige, hvis kommende samfund skal fortsat trives. Først og fremmest argumenterer hun for, at vi er nødt til at bevæge os væk fra en kultur med fokus på super-optimering inden for enkelte sektorer til et fokus på de interaktioner hvert sektor har på andre sektorer, og en minimering af de negative påvirkninger vores egne sektors aktiviteter har på andre sektorer, dvs. system frem for sektoroptimering. Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? er den 17. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer. Katherine Richardson (f. 1954). Dansk/Amerikansk professor på GLOBE Institute og Leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskere i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etablering af de miljømæssige forhold på jorden. Hun var forkvinde for Klimakommission og er medlem af Klimarådet samt rådgivende udvalg vedr. den grønne omstilling for bl.a. DI, Finans Danmark, Landbrug og Fødevare og Innovationsfond. Hun var medlem af den 15 mands store ekspertgruppe, som FN’s Generalsekretær i 2017 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report. Hun optræder hyppigt som ekspert indenfor klimaforandring og bæredygtighed i radio og tv. Anmeldelser "Ingen økonomer i Danmark taler så klart som Katherine Richardson om presset på naturressourcer. I sin nye bog giver hun et befriende modigt bud på omstilling af den globale fødevareforsyning" - Dagbladet Information "En intens læseoplevelse" - Weekendavisen

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr instituttet. Hun har mod- taget adskillelige priser for sin forskning og formidling.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Er freden forbi? Ja. Fordi den fred som de internationale institutioner med FN i spidsen har sikret siden Anden Verdenskrig er slut. Ja. Fordi robotter og droner gør det lettere at føre krig. Et mere dystert svar på spørgsmålet er nej, freden er ikke forbi. Der har nemlig ikke været fred siden Anden Verdenskrig – på trods af vores insisteren på, at FN-pagten afskaffede krig. At vi kan svare både ja og nej på spørgsmålet er et udtryk for, at vi mangler en mere realistisk forståelse af vor tids krige og de midler, vi har til at opnå sikkerhed uden at tabe vores frihed. Det er analysen fra professor Mikkel Vedby Rasmussen, der er en af landets mest benyttede eksperter, når medier og politikere skal finde ud af, hvad krig, konflikt og militær strategi går ud på. I Hvad er krig og fred i dag? afdækker han krigens nye former og argumenterer for, at alternativet til vores frygt ikke er politiske løfter om mere tryghed. Men mere realisme. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er institutleder og professor i statskundskab på KU. Han er tidligere leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og oprettede Center for Militære Studier, som er en internationalt anerkendt tænketank på forsvarsområdet. Han er forfatter til et utal af artikler og bøger om krig og fred, bl.a. The West, Civil Society and the Construction of Peace (2003), The Risk Society at War (2007), Den gode krig (2011) og The Military’s Business (2015).

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

NY OPDATERET UDGAVEOtte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA’s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem – og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er lektor emeritus (KU) og en af verdens førende kendere af oldgræsk historie og samfundsforhold. Hans bog om Athens demokrati er udgivet på dansk, engelsk, tysk, fransk, italiensk, polsk og kinesisk. Han har holdt gæsteforelæsninger ved bl.a. Oxford, Cambridge, Harvard, Princeton, Stanford, Yale og Sorbonne. De seneste år har han også markeret sig med en række dansksprogede bøger om politisk filosofi og demokratiets historie og idé – bl.a. Demokrati som styreform og som ideologi (2010), Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012) og En gentænkning af demokratiet (2017).

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.