Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Amanda og hendes familie er flyttet til den lille by Bøgenæs. Bag væggen på Amandas værelse gemmer sig en hemmelighed – en hemmelighed, der får hende og hendes nye ven Carl til at beslutte sig for at lave en mysterieklub!Og da en brændende tankvogn er i fare for at eksplodere på havnen, får klubben sin første sag.Mysterieklubben og det hemmelige rum er første bog i serien om Amanda og Carl i Bøgenæs.
På dybt vand med mysterieklubben! Da Amanda og Carl læser i avisen, at der er observeret et mystisk lys om natten i Bøgenæs Bugt, vil de selvfølgelig undersøge sagen. De er jo Mysterieklubben, og det er lige en sag for dem!Til at starte med er det bare spændende at snige sig ud i ly af sommernatten for at se lyset med egne øjne, men da de bliver taget på fersk gerning, er de pludselig i stor fare. Men der skal mere til at skræmme dem, og de låner naboen Holgers båd, så de kan sejle ud og se nærmere på det sære lysskær. Men det går ikke helt som planlagt, og snart er spærret inde i en ubåd dybt nede under havets overflade. Hvis de skal slippe helskindede derfra, er de nødt til endnu en gang at følge Mysterieklubbens motto: Modig og Klog! Mysterieklubben og ubåden er anden bog i Patrik Bergströms og Filippo Vanzos actionserie om Amanda og Carl, fyldt med fart og spænding fra start til slut.Læs også: Mysterieklubben og det hemmelige rum
Carl og Amanda – der tilsammen udgør Mysterieklubben – får nys om, at der på Carls slot gemmer sig et gammelt og meget dyrt sølvskrin. Carls farfar har endda fundet ud af, hvor det måske er skjult. Desværre er han kommet til at råbe lidt højt op om det på byens bibliotek … Samtidig er byens mest berygtede tyv, Tyve-Frede, stukket af fra fængslet. Nu frygter Carl og Amanda, at han også har hørt, hvor det sagnomspundne sølvskrin muligvis skal findes. Et kapløb med tiden indledes: Hvem finder først det dyrebare skrin?Mysterieklubben og sølvskrinet er en del af serien om de to venner og deres hæsblæsende eventyr i byen Bøgenæs. Serien er fuld af spænding og mystik og vil være en fryd at læse for alle eventyrlystne børn!
En dag hvor vennerne Carl og Amanda – der tilsammen udgør Mysterieklubben – spiller bordtennis i Amandas kælder, opdager de ved et tilfælde en indgang til en hemmelig tunnel. De følger den og ender … hos Amandas nabo, der for halvtreds år siden var medstifter af Mysterieklubben. Han kan fortælle, at der under hele byen ligger et net af hemmelige tunneler.Da de to venner hører, at der er begået et mystisk indbrud i byens guldsmed, hvor der ikke er nogen spor efter indtrængen, lægger de to og to sammen: De er formentlig ikke de eneste, der har opdaget de gamle tunneler. Og nogen benytter dem til lyssky formål – det er lige et job for Mysterieklubben! Men kan de løse sagen uden selv at komme i fedtefadet?Mysterieklubben og bankrøverne er en del af serien om de to venner og deres hæsblæsende eventyr i byen Bøgenæs. Serien er fuld af spænding og mystik og vil være en fryd at læse for alle eventyrlystne børn!
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.