Books in the Nordisk kriminalreportage series

Voldsmentaliteten i vores samfund stiger faretruende år for år. Eksperterne strides om årsagen. Alkoholmodstanderne lægger skylden på misbrug af alkohol og narkotika. Nogle mener, at det er velfærdssamfundet med sin overflod, sit sløseri og store pengeforbrug, der ødelægger svage sjæle, mens andre hævder, at voldsfilm på video og tv bærer deres del af ansvaret. Moralens vogtere lægger skylden på mangelfuld opdragelse, dårligt miljø og moralsk forfald. Noget er der i al fald galt.

Antallet af rejsende til Sverige og det øvrige Europa fra Finland via Åbos havn er stort. Samtidig kommer der årligt tusindvis af passagerer til Finland via Åbo. To rederier har store flydende "luksushoteller", der sejler i fast rutefart fra den ene havn til den anden. Gennem de sidste mange år er der kommet fire af disse Østersøkæmper til Åbo havn hver dag; to om morgenen og to om aftenen. De lægger omtrent samtidig til kaj, og afstanden mellem passager-terminalerne er kun cirka 300 meter.

Søndag den 14.februar 2010 gik "altmuligmanden" i ejendommen Storgata 28 ned i vaskekælderen for at skifte en pære. På vej ned i kælderen så han, at døren fra trappen var brudt op. Da han kom ned i kælderen, var en dør fjernet, og der var boret et hul i væggen ved siden af denne dør. Han ringede straks til politiet, og der ankom en politipatrulje klokken 15.30. Ingen vidste, at det var et af Norges største guldkup.

Stenberga er en lille landsby beliggende i den sydøstlige del af Jönköping len. Landsbyen dækker cirka 46 kvadratkilometer, men har kun 208 indbyggere. Landsbyen driver land- og skovbrug, og gårdene er små eller mellemstore. Der er langt mellem gårdene, og kun lige i området rundt om kirken er der lidt tættere bebyggelse. Kun to veje fører gennem landsbyen, og gårdene er forbundet med små grusveje. Udover de aktuelle brande har politiet aldrig haft anledning til at besøge stedet i andet end serviceøjemed.

I Pinkerton-sagen blev der afsløret en omfattende insiderhandel på New Yorks børs med det hæderkronede sikkerhedsfirma Pinkertons aktier. En stor del af handlen var foregået fra Sverige, og det var den største insiderhandel, der indtil havde fundet sted i Europa. Massemedierne fik også øje på sagen; aviser og tv fulgte forundersøgelsen tæt. Især retssagen i underretten i Stockholm blev intensivt fulgt.

Utroskab, skilsmisser, sex, hustrumord. Og det hele udspillede sig i den svenske Pinsebevægelse. Som scenario til en serie i fjernsynet kunne det dårligt have været mere intenst, fantastisk og virkelighedsfjernt. Men det var virkeligheden! Begivenhederne i Knutby, der kulminerede med et mord og et mordforsøg i januar 2004, har givet den svenske kriminalitetsscene en ny dimension; tilsyneladende veltilpassede unge mennesker forenet i en stærk religiøs tro, viser sig at være noget helt andet. Og facit kender vi: Menighedens præst blev i efteråret 2004 idømt fængsel på livstid for mord på sin anden kone. Han blev derimod frifundet i anklagen for mord på sin første kone, der døde under mystiske omstændigheder i 1999.Her fortæller politifolkene om begivenhederne.

Retskemiker Charles M. Bruff var i sin tid en kendt mand i norsk offentlighed både som ekspert i en række alvorlige kriminalsager, men også som overlærer ved daværende Kristiania Handelsgymnasium. Han havde et farverigt liv, og i denne artikel får vi et indblik i det, der må have været en spændende tilværelse.

Klokken 09.23 på lørdag morgen den 30. januar 1993 blev politiet i Pori alarmeret om, at man havde antruffet en nøgen kvinde omtrent to kilometer nord for byens centrum. Af anmeldelsen fremgik det, at kvinden var død, og at liget lå på jorden på en åben plads ud til Keulaviigen i beboelsesområdet Borgmesterklippen. Samtlige navne i artiklen er fingerede.

Miró-sagen var det 20. århundredes største bedragerisag angående grafisk kunst. Det begyndte med nogle tryk af Miró men endte med at omfatte tryk af Chagall, Picasso, Caulder, Rodin, Renoir, Damuier, Tobias og flere andre. Politiet i USA vurderede, at falsk grafisk kunst til en værdi af omkring en milliard dollars var blevet solgt alene i Nordamerika. I Sverige beslaglagde politiet falske Miró-tryk til en værdi af cirka 40 millioner kroner. Men derudover ved man, at et stort antal sagsøgere ikke gav sig til kende; nogle ville ikke af med deres kunstværker, selv om de var falske, og andre havde anbragt penge i værdier, som de troede var sikre.

Vi fangede ham til sidst! Endelig er den mand, der gennem flere år har været et mareridt for kvinderne i Umeå, blevet pågrebet, bragt for retten og dømt. Dermed er den mest omfattende efterforskning i Umeåpolitiets historie afsluttet. Efter flere års pause slog Hagamanden til igen i slutningen af 2005, og det betød, at efterforskningen af den lange række af voldtægter blev genoptaget. Og denne gang lykkedes det - Hagamanden kunne afsløres.

Det er meget sjældent, at forgiftning bliver benyttet som drabsmetode i Finland. Det er derimod meget mere almindeligt som forgiftningsmetode i krimiforfatternes fantasiverden, og for det meste er morderen en kvinde. Denne sag er dog ikke nogen krimi men virkelighed. Begivenhederne udspillede sig i et gammelt hus tæt på Oulu, hvor hovedpersonerne, Jouko og Pirkko Tiusanen, boede. Jouko døde den 14. april 1994 som følge af forgiftning. Men sandheden bag Jouko Tiusanens død ligger stadig i mørke. Da sagen var oppe i retten, nåede man ikke til vejs ende. Læseren må selv forsøge at danne sig en opfattelse af sagen og således selv fungere som dommer og bedømme, om Pirkko er skyldig eller uskyldig.

I sommeren 1988 lanceredes en historie, der i første omgang virkede så absurd, at det meget vel kunne have været en agurketids-skrøne eller fri fantasi om at leve perverse seksuelle lyster helt ud. Men det var både virkelighed og alvor. Den handlede om overgreb mod børn, begået af en gruppe mennesker, der under en religiøs etikette drev et kollektiv, hvor de modtog børn på ridelejr: Gruppen fik hurtigt tilnavnet "sexsekten".

Netop kunst og kultur er noget, der kendetegner Arne Rivald, en interesse, som også har manifesteret sig i hans virke som mangeårig rejseleder – hovedsageligt til Rom, den evige by og Rivalds favoritdestination. Her har vi samlet nogle af hans farverige oplevelser i et kalejdoskop af "muntre episoder". Der er dog også iblandet stor alvor.

Onsdag den 12. juni 1996 klokken 11.19 blev der slået alarm til politiet i Eskilstuna. Alarmen gik ud på, at der var blevet kastet en bombe ind i retslokale 3 ved Eskilstuna tingsret. Flere personer var døde eller kvæstede. Da politi og redningsfolk ankom til stedet, kunne man konstatere, at en person var død og en hårdt såret. Derudover var der flere personer, der var mere eller mindre i chok. Efterforskningen viste, at bomben på en måde var en naturlig og næsten forventet udvikling i denne sag.

Natten til den 28. april 1993 blev der begået et indbrud i et ældre hus i Veitastrond i Sogn. Tyvene fik godt en halv million kroner i kontanter med sig. En ældre kvinde, der boede alene i huset, var tunghør. Da hun vågnede næste morgen, var hun helt uvidende om, at hun havde haft natlige gæster. Tyvene havde rumsteret rundt i huset og brugt koben til både kister og skabe, så de måtte have vidst, at kvinden var døv.

I ledelsesgruppen for den regionale kriminalitetsbekæmpelse ved politiet i Östra Nyland foretog man omkring årsskiftet 2006-07 en vigtig grænsedragning angående efterforskning af økonomiske kriminalitet og miljøovertrædelser. Denne strategiske beslutning betød, at man fremover lægger sager angående miljøovertrædelser ind under afdelingen for økonomisk kriminalitet. Samtidig besluttede man at videreuddanne politifolk inden for efterforskning af økonomisk kriminalitet, så de er bedre rustede til at opklare miljøovertrædelser.

Regnbuefolket begyndte deres traditionelle, glade march fra Senatstorget i Helsinki til akkompagnement af musikkens dunken, balloner, sæbebobler og regnbueflag. I optoget deltog folk i alle aldre, lige fra spædbørn til bedsteforældre samt flere firbenede venner iført regnbuefarvede halsbånd. Den solrige sommerdag tog en dramatisk vending, da en gruppe på ni personer smed en røgbombe ind midt i optoget og sprayede peberspray i ansigtet på deltagerne.

Tidligt om morgenen fredag den 7. november 1997 afsluttede politiet en længere efterforskning med at sætte håndjernene på to familiefædre, som bagefter skulle vise sig at være to af Norges mest aktive bank- og postrøvere.Da var der gået over fire år, siden de begik deres første røveri mod Sparebanken NOR’s afdeling i Greåker uden for Sarpsborg ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det var natten til søndag den 21.februar 2010, og det sneede lidt, da Kristin Johansen gik ud ad døren fra natklubben og mødte den kolde vinterluft, som med sine ti minusgrader tydede på en ny vinterdag. Hun var 35 år, uddannet socionom, ansat i sundhedsvæsnet og boede alene på Grünerløkka i Oslo. Klokken havde lige passeret 03.00, og en hyggelig aften sammen med gode venner var nu slut. Selv om det var køligt, syntes hun, at det var helt fint at gå hjem, for hun var i god form og i godt humør. Hun trak kraven på den tykke uldfrakke godt op i halsen, da hun begyndte at gå gennem Oslos gader, der pulserede af liv, fordi natklubber og restauranter i centrum var ved at lukke.

Denne artikel stod trykt i Aftenbladets weekendtillæg Pluss fredag den 4. november 2005. Stavanger Aftenblad har fulgt retssagen fra dag til dag og giver her sin beskrivelse af begivenhedsforløbet, sådan som det kan have fundet sted på baggrund af nogle af de forklaringer, der er afgivet i løbet af retssagens første uger.

For tredje år i træk viste opklaringsprocenten en faldende tendens til trods for, at en række af byens kendte kriminelle ansigter sad inde og afsonede deres straffe. Bunken af uopklarede sager burde være reduceret betragteligt. Problemet blev diskuteret ved K IV's morgenparole umiddelbart efter nytår i 1993. Stod man over for organiseret kriminalitet? Eller var nye smarte profitjægere slået ind på en kriminel løbebane? Der var meget, der talte for, at man burde børste støvet af en del uopklarede sager for at se nærmere på dem. (Alle personnavne er fingerede).

En mand og en kvinde, begge af finsk herkomst, mødte hinanden i Sverige i 1987. De flyttede sammen til Imatra i Finland, hvor de begyndte at bygge et fælles hjem op. Takket være de penge, som kvinden havde sparet op købte de en villa. Huset var ganske vist i meget dårlig stand, men med fælles hjælp forvandlede de villaen til et nogenlunde beboeligt hjem. Parrets lykke varede dog kun et års tid. Så begyndte alle truslerne, mishandlingerne, plagerne og chikanerne. Politiet havde gennem længere tid haft kendskab til ægteparret.

Den 18. april 2007 klokken 11.00 offentliggjorde landsretten for Skåne, Halland og Blekinge en dom, der fastslog, at Atheer Al Suhairy med dæknavnet "Alexandra" var kommet i kontakt med piger på internettet, havde aftalt at mødes med dem og derefter udnyttet flere af dem seksuelt. Han blev idømt ti års fængsel og udvisning på livstid. Da dommen blev afsagt, havde Atheer Al Suhairy, som medierne havde givet navnet "Alexandra-manden ", siddet varetægtsfængslet med strenge restriktioner i godt 750 dage. I den samme uge præsenterede rigsanklageren sit lovforslag mod såkaldt grooming, det vil sige, når voksne søger seksuelle kontakter med børn via internettet. En fremgangsmåde som voksenverdenen og retsvæsenet stadig har et mangelfuldt kendskab til.

Den ødelæggende eksplosion, der fandt sted i indkøbscentret Myyrmanni i Vanda, sendte chokbølger gennem den finske befolkning en fredag aften i oktober 2002. I årenes løb var der foregået selvmords- og terrorangreb samt bombeeksplosioner forskellige steder i verden, men så godt som ingen havde forestillet sig, at der kunne ske noget i den retning i det trygge Finland. Politiets undersøgelser viste, at eksplosionen, som man til at begynde med troede var en ulykke – man kan ligefrem sige, at man håbede det var forårsaget af en enkelt mand. Begivenheden vakte stor opmærksomhed rundt om i Europa, og den blev endda omtalt i USA.

Sørstrand Kjøttindustri A/S var et veletableret firma i en by i Nordvestlandet. Firmaet havde gennem årene haft vækst og fremgang og omsatte nu sine produkter på landsplan. Dette gav godt og sikkert arbejde til cirka 100 personer. De fleste blev på arbejdspladsen, så der var meget lidt udskiftning af arbejdsstyrken. Lederne tænkte mest på produktion og omsætning, så sikkerheden mod indbrud og tyveri var ikke den allerbedste. Dette gik op for dem, da der i 1991 blev afsløret svind i lagerbeholdningen. Moderne sikkerhedsrutiner førte til, at tyvene til, at tyvene til sidst blev taget på fersk gerning.

Efterforskningen af en påsat brand i Halland i efteråret 2002 førte til, at politiet kunne afsløre en gerningsmand, der på grund af angst og fremmedhad overfaldt udlændinge. Mandens handlinger begrænsede sig ikke kun til, at han satte ild til deres boliger – han ville også have opmærksomhed! Og det oplevede han, at han fik, når massemedierne omtalte hans handlinger!Da manden var blevet anholdt, blev hele hans generalieblad rullet op: I sommeren 2002 havde han myrdet en somalisk indvandrer i Hjällbo i Göteborg. Det var et mord, der først blev opklaret efter, at politiet havde fået oversat optegnelser i mandens dagbog, der var skrevet med runeskrift.

Det siges, at der er noget, der hedder "en tyvs ære". Denne historie fra virkeligheden gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om der i virkeligheden findes en tyvs ære? Det er i al fald ved at uddø. Voldsanvendelse følger heller ikke landegrænser. Her er det en nordmand, der i sandhed bliver udsat for udspekuleret og hensynsløs vold af sine svenske kammerater. En vold der kan betegnes som psykisk tortur.

Et kvindelig landpostbud kører sin normale rute med postbilen ad øde veje i den tyndtbefolkede egn i nærheden af Västerås. Denne dag er der ret mange penge i bilen – det er pensionerne, der skal udbetales i løbet af dagen. Pludselig bliver hun standset af to bevæbnede og maskerede mænd. De er ude efter pengene i postbilen – de har valgt den rigtige bil og det rigtige tidspunkt til deres overfald. I løbet af et par minutter er bilens værdifulde last – eller i det mindste en del af den – blevet røvernes bytte, og de forsvinder hurtigt fra stedet.

Klokken kvart over seks om morgenen fik den 23-årige Peter Ivarssans chef en opringning fra kørselsafdelingens central i Karlskrona. Peter er ikke mødt på arbejde. Chefen forsøger at kontakte ham både på hans private mobiltelefon og arbejdstelefonen, men uden held. Det betyder, at han selv må tage af sted og dække Peters ture.

I oktober 1989 blev det hidtil største bedrageri mod en bank i Finland begået. Det var Kansallis-Osake Pankki, der blev ramt, da en kvindelig funktionær bedrog sig til 28 millioner mark (ca. 36 millioner danske kroner). Pengene blev overført til Thailand, og det var meningen, at bankfunktionæren og hendes medsammensvorne derefter skulle leve bekvemt resten af deres liv. Men det gik anderledes. Pengene vendte tilbage til Finland – og ligeledes de der havde deltaget i bedrageriet. Alle navne i artiklen er fingerede.