Books in the Nordisk kriminalreportage series

Den 33-årige Fabian Bengtsson blev overmandet den 17. januar 2005 og derefter holdt indespærret i en lydisoleret kasse i sytten døgn. I den tid forhandlede de to kidnappere med offerets forældre og forlangte godt 55 millioner kroner for at slippe ham fri. Men dramaet fik en uventet afslutning; Fabian Bengtsson blev sluppet fri, uden at løsepengene blev udbetalt. Grunden til dette fremgik hverken under efterforskningen eller den efterfølgende retssag, men de to kidnappere indså sandsynligvis, at deres plan ganske enkelt ikke kunne føres ud i livet.

I løbet af kun 16 timer – der begyndte om aftenen den 8. juni 1995 – begik tre unge mænd en række grove forbrydelser, der i flere henseender mangler deres modstykke. Det blev kaldt "gidseldramaet i Hallsberg", fordi de tre gerningsmænd blev pågrebet der, efter at politiet havde været nødt til at uskadeliggøre en af dem med skarpe skud – for åben skærm.

Tidligt om morgenen, ved 03.00-tiden, den 31. oktober 1990 skete der en eksplosion i restaurant Buffalo Beef i Niitykumpu i Esbo. Restaurantens indre blev fuldstændig ødelagt, og eksplosionen ødelagde også en bilforretning, der lå i den samme bygning. Ødelæggelserne blev beregnet til flere hundredtusinder mark. En mørkegrøn Range Rover, som restaurantens ejer havde anmeldt som stjålet, var blevet set på stedet, og efter eksplosionen blev bilen fundet brændende et helt andet sted. For forsikringsselskaberne medførte eksplosionen store udgifter, og de udsatte derfor en dusør til den, der kunne give oplysninger, der førte til, at gerningsmanden eller gerningsmændene blev pågrebet. Hvorfor og hvem? De spørgsmål fik man svarene på senere.

Fra 1993 til 2000 blev det norske socialvæsen offer for systematiske bedragerier og tabte mindst 20 millioner kroner til mennesker, som kynisk og grådigt udnyttede systemet.

Det er juli 1993. Lyden af en jernspade lyder i den finske morænejord. Lagerhallens pladevægge og sommernattens blå skumring skjuler den gravende mand. Han har travlt. Mon det er dybt nok? Spaden bliver sat i jorden igen og igen. En svedperle løber fra tindingen og ned på halsen og gennemvæder skjortekraven. Det tunge åndedrag giver ekko i graverens ører. I jorden åbner der sig en mørk, langstrakt halv meter dyb grav. Er der nogen, der kigger? Den gravende ser sig omkring og lytter. Kun et par øjne følger arbejdet, men det blik er livløst. En grav. Hurtigt dække den til med sand. Manden med spaden udjævner sandet på graven og skjuler en frygtelig forbrydelse i jorden. Aino Mattila er forsvundet. Oppe på åsen lyder gøgens kukken.

Alle navne på ofre og gerningsmænd i denne mordsag, der fik stor omtale i medierne, er fingerede. Alle oplysninger i denne artikel er taget fra centralkriminalpolitiets forundersøgelsesprotokol nummer 2400/R/365/01. Protokollen med bilag er flere hundrede sider lang, og alene forhørsprotokollen fylder 262 sider. Derudover er der fire mapper med bilag og en kassette, hvor nødopkaldet er indspillet, fra den tekniske undersøgelse. Afhøringer af 27 personer er vedlagt protokollen. I løbet af forundersøgelsen efterforskede man 36 separate begivenheder, der på en eller anden måde var relevante for forståelsen af sagens helhedsbillede. Begivenhederne begynder den 16.juli 2001, altså den dag hvor drengebanden har besluttet at myrde to mennesker.

Marcella Ahlberg mødte Jon Abbas, da hun var 13 år. Han var dengang knap 20 år. De unges venskab udviklede sig, men to år senere var alt forbi. Den 8. maj 2004 endte deres historie med, at Marcella mødte døden, hvilket betød, at Jon Abbas nu afsoner en livstidsstraf for mord.

I foråret 1988 indtraf to alvorlige brande i Helsinki, begge på store hoteller i den indre by. Det lykkedes brandvæsnet at slukke brandene allerede i indledningsfasen, men de kunne meget let have udviklet sig til rene katastrofer. Den skyldige viste sig at være en ung mand. Han havde søgt optagelse på Teaterskolens instruktørlinje, og havde klaret sig helt frem til optagelsesprøvens sidste del, men var alligevel ikke kommet ind. Kunne det tænkes, at det var skuffelsen over dette, der gjorde, at han besluttede sig til at "forfatte og iscenesætte" sit helt eget drama?

Når en forbrydelse er blevet opdaget, og politiet har påbegyndt sit efterforskningsarbejde, plejer resultatet før eller senere at blive, at en eller anden bliver mistænkt, anholdt, og at vedkommendes forbindelse til den pågældende forbrydelse til sidst kan bevises. Men undertiden sker tingene i omvendt orden.Denne sag handler om en ung mand – stadig teenager – som blev anholdt for mord på en 20 årig kvinde i februar 1993. Han tilstod forbrydelsen og kunne desuden kaste lys over en begivenhed, der var indtruffet på Lucia aften, knap to måneder før. Da var en 16-årig pige blevet fundet død i en kanal. Obduktionen havde ikke givet grundlag for at formode andet, end at hun var druknet, men man havde på den anden side ikke udelukket muligheden af, at der forelå en forbrydelse. Mens man afventede nye oplysninger, havde man indtil videre henlagt sagen og betragtede det som et ulykkestilfælde. Men den 18-årige tilstod altså, at han havde myrdet også denne pige.

Et af de største røverier i Sverige i de senere år blev begået i Södertälje mandag den 30. oktober 1995. To bevæbnede gerningsmænd overfaldt en værditransport fra Partena Securitas og tog en vagtmand som gidsel for at slippe væk fra de forfølgende politifolk. Efter affyring af skud mod politiet lykkedes det at slippe væk med godt otte millioner kroner i kontanter og en masse checks. Dette røveri blev det sidste i en række; røverne blev anholdt kort efter, og det viste sig da, at gruppen havde flere røverier på samvittigheden, blandt andet et væbnet bankrøveri i Vingåker i august 1995. Man kan sige, at gerningsmændene på to måder fik maksimalt udbytte: i kraft af det rekordstore udbytte, men især i retten. En af røverne blev af tingsretten idømt i alt 18 års fængsel.

"Hvis du ikke er flink, så kommer Rottenikken og tager dig!" Mon ikke der er mange børn fra krigsårene, der kan huske denne trussel fra deres forældre, hvis de havde været ulydige? Rottenikken – Rolf Erling Knutsen – er en af de mærkeligste personer i norsk retshistorie. En underlig – ja, ligefrem mystisk og gådefuld – mand, der gav næring til den folkelige fantasi. En truende mand, der ikke alene opskræmte sindene i Telemark og Valdres, hvor han hærgede mest, men som på grund af sin vilde fremfærd spredte skræk og rædsel i hele landet. Der har været mange myter omkring Rottenikken, og en del af dem har han selv bidraget til med sine skriftlige efterladenskaber.

Torsdag den 23. januar 2003 klokken cirka 08.00 vågnede dele af Drammen op til en kraftig eksplosion. Eksplosionen skulle vise sig at være en bilbombe, der blev udløst i et boligområde, på en parkeringsplads på Kastanjeveien. Kort før klokken 08.00 forlod Maya sin nye kærestes bopæl for at hente sin søn. Hun gik ned til den fælles parkeringsplads for at sætte sig ind i sin bil. Da hun åbnede bildøren på sin Golf personbil, blev sprængladningen udløst, og der opstod en voldsom eksplosion og brand.

Vigulv Aspjord ville gerne, meget gerne vinde sine kollegers og sin omgangskreds' anerkendelse, og det lykkedes ham stort set også. Men det var ikke altid, han slog til, og derfor søgte han tilflugt til stimulanser. Ofte havde han en abnorm mangel på selvbeherskelse. Under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler kunne han helt miste kontrollen over sig selv på grund af rene bagateller. Dette blev hans store ulykke.

Tænk at arbejde ved en maskine, der laver penge. Dag ud og dag ind er du omgivet af store mængder penge, der dog er under streng kontrol. For en ansat ved Myntverket i Finland blev fristelsen for stor. Her er historien om ham.

Mikkel er svensker og kom til Norge med sin familie i 1999. Han var gift og fik fire børn. Han arbejdede som tømrer og snedker og drev firmaet "Snekkern". Han boede idyllisk på en gård, han lejede i Bø, med naturen, køer og heste omkring sig og mulighed for jagt og fiskeri lige uden for døren. Aina var en ung russisk kvinde på 25 år, som kom til Norge i 2010. Hun begyndte at studere ved højskolen i Bø. Aina og Mikkel lærte hinanden at kende, og Aina begyndte som hushjælp hos Mikkel. Forholdet udviklede sig, Aina blev gravid, og de boede sammen på gården. De fik sønnen Dimitrev i efteråret 2011. Samlivet blev ikke som forventet, og i forsommeren 2012 flyttede Aina hjem til sin tante, der boede i Drammen. I juni 2012 var bruddet mellem Mikkel og Aina endelig. Mikkel fik midlertidig samkvemsret med sin søn hver weekend. Det blev afgjort den 19. september, og en retssag om samværsretten var berammet i Byretten i Drammen i november. Men det skulle vise sig, at Mikkel havde helt andre planer for at løse sin personlige krise.

En nat i maj måned i 2012 forvandledes den lille bys centrum til et inferno. Skuddene, der blev affyret i Hyvinkää, afsluttede livet for to unge mennesker og ændrede for altid livet for utallige andre. Den første politipatrulje på stedet afbrød begivenhederne og havnede selv i skudlinjen. Det viste sig, at gerningsmanden var en 18-årig dreng fra egnen, der gennemførte skyderiet med sin fars gevær. Motivet var en tabt brydekamp.

Jalousi som motiv for mord og anden grov kriminalitet har eksisteret ligeså længe som menneskehedens historie. Jalousi er i stand til at forblænde og forandre alle slags mennesker fra alle slags samfundslag, også individer der aldrig under normale omstændigheder ville tænke på at begå kriminalitet.

Forsikringsbedragerier er ikke ligefrem en usædvanlig forbrydelse i det moderne samfund. For det meste er der tale om mennesker, der vil hæve forsikringsbeløb efter opfundne eller arrangerede tyverier. Men denne gang var det en erhvervspilot, der påberåbte sig flyveskræk. Han fik derfor tilkendt erstatning, fordi han havde mistet sin pilotlicens. Det var politiets problem at skulle bevise, at man den ikke led af flyveskræk. Og det lykkedes da også. Det viste sig nemlig, at piloten, trods sin flyveskræk, beskæftigede sig med faldskærmsudspring ...

I begyndelsen af marts 1989 forsvandt to otteårige piger fra deres hjem i en bydel i Helsingfors, der bliver kaldt for Myllypuro. Der blev straks iværksat en eftersøgning, men den forblev resultatløs. Det viste sig dog snart, at der lå en forbrydelse bag pigernes forsvinden. Politiets intensive efterforskning og de mange værdifulde oplysninger, som offentligheden kom med, rettede i løbet af et par dage mistankerne i en bestemt retning. Pigerne blev også fundet, men da var de døde – myrdede. De navne, der optræder i denne artikel, er fingerede.

To pengebude blev overfaldet, da de den 20. december 1977 skulle bringe dagens omsætning fra Plenty Stormagasin i Porsgrunn over til bankens døgnboks. Røveriet blev først opklaret efter en lang og intens efterforskning. Den ene af røverne var en speciel type, der gennem hele sit voksne liv havde levet af kriminalitet. Efterhånden som årene gik, begyndte han at spekulere over sin livsførelse. Han fablede om et nyt og bedre liv gennem reinkarnation. Den endte med, at han overtalte en ligesindet til at dræbe ham.

Er Odd Nerdrum en skattesnyder af rang? Eller er nationalklenodiet blevet udsat for et justitsmord? Det var spørgsmålene i det retsmaraton, der i høj grad udfordrede retssystemet i talknuseri og viste hidtil ukendte sider af en af Norges mest kendte kunstnere. Pengene lå og skinnede i en bankboks hos Raiffeisenbank i Lech i Østrig. 5,5 millioner norske kroner, tilhørende Odd Nerdrum. 5,5 millioner som skattevæsnet ikke kendte noget til. Odd Nerdrum blev i juni 2012 idømt to år og ti måneders fængsel. Han var tidligere dømt i Byretten. Men Borgarting landsret fandt, at straffen ikke var hård nok. Han var en særling, Odd Nerdrum, det var alle enige om. Men var Odd Nerdrum også en vaskeægte bedrager?

To enlige mænd, lad os kalde dem Matti Mainio og Jussi Juonio; boede i efteråret 1999 til leje i et hus, der bestod af to mindre lejligheder, i Jyllintaival, nogle kilometer fra det tæt bebyggede område i byen Kurikka. Matti Mainio var en pensioneret 65-årig garver, der var invalideret på grund af en kvæstelse i benet. Han brugte derfor stok, når han gik. Matti havde allerede boet i huset i flere år. Jussi Juonio var 56 år og havde indtil nu forsørget sig via forskelligt løsarbejde. Jussis store alkoholforbrug havde begrænset hans muligheder for at få arbejde, og på tidspunktet for disse begivenheder levede han af bistandshjælp fra kommunen.

I Finland bliver der hvert år dræbt mere end 20 kvinder af deres mand, kæreste eller eksmand. Disse voldsomme dødsfald sker ofte efter flere års vold og trusler. Nogle kvinder søger hjælp. En af dem var Maria, hvis liv sluttede, da en sygelig jaloux og besidderisk kæreste dræbte hende nytårsaften 2009. Det, der gjorde denne sag speciel og meget tragisk, var, at den mand, der var Marias kæreste, Abram, ville gennemføre drabet, så "hele verden kunne huske det". Fire udenforstående mistede livet, de var alle Marias kolleger fra Prisma i indkøbscentret Sella i Espoo. Til sidst begik Abram selvmord.

"Gifttunnellen", "Giftudslip truer vandindvindingen", "Tunnelgiften fremkalder hadsk stemning", "I kan pakke sammen og forsvinde" ... Med disse og lignende overskrifter blev medierne fyldt i begyndelsen af oktober 1997. Tunnelbyggeriet gennem Hallandsåsen var blevet standset, fordi der var blevet fundet lammede køer. Køerne havde drukket vand af en bæk, hvor vandet fra tunnelbyggeriet var blevet pumpet ud. Båstad kommune havde iværksat deres beredskabsplan for krigs- og katastrofesituationer, da man frygtede, at også grundvandet omkring tunnelbyggeriet var blevet forgiftet. Sveriges største miljøkatastrofe gennem tiderne var en kendsgerning, og et enestående efterforskningsarbejde kunne begynde.

Denne historie handler om nogle unge mænd i Uppsala, hvis kriminelle aktiviteter spredte skræk og rædsel hos alle dem, der kom i vejen for dem. Da forbryderne blev stillet for retten, benyttede medierne betegnelsen Uppsala-mafiaen. Der var dog ikke tale om nogen mafia i egentlig forstand selv om bandens metoder mindede om dem som man forbinder med mafiaen. "Bande" er en mere passende benævnelse på den gruppe, som en anklager forsigtigt kaldte en "klike". Men under alle omstændigheder handlede det om alvorlige forbrydelser, hvor der var involveret meget store penge.

I slutningen af 1950'eme opstod der flere mystiske brande i en mindre by i det nordlige Norge. Politiet havde mistanke om, at brandene var påsatte, men hverken efterforskningen eller det tekniske materiale afklarede brandårsagerne. Efterforskningen i brandsager er meget vanskelig, fordi ilden ødelægger bevismaterialet. Efterhånden udkrystalliserede der sig mistanker om, at en bestemt person havde tilknytning til alle brandene.

Ved 21-tiden den 23. august 1983 vinkede toldere ved den danske grænse i Padborg en norsk lastbil ind til siden for at foretage en nærmere kontrol. Bilen var udstyret med en såkaldt tryktank, og i den stod 8.000 flasker brændevin og 360 flasker vin nydeligt opstablet. Det var indkøbt fra et lager i Hamburg. Dette markerede indledningen til den hidtil mest komplicerede smugleraffære i Norges historie. 71 gange tidligere var smuglerligaen kørt over landegrænserne uden at blive stoppet af toldmyndighederne, og det var lykkedes at indføre næsten en million flasker fra Tyskland til Norge – men nu revnede ballonen altså.

Artiklen handler om en forundersøgelse, der blev foretaget af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Göteborgs politidistrikt i løbet af 1989. Man havde mistanke om grove bedragerier i stort omfang, hvor gerningsmændene bestilte mange varer og serviceydelser uden at betale for det.

I foråret 2001 blev en kvinde fundet død i sit badekar, og samtidig var hendes et-årige søn forsvundet fra lejligheden. Næsten fem år efter søger en mand asyl i Sverige. Med sig har han en seks-årig dreng...

Der er ofte langt mellem politistationerne og politi i det nordlige Sverige. Der er dog mennesker, der bemærker skumle personer og usædvanlig adfærd. I denne artikel bliver det beskrevet, hvordan røverne blev iagttaget, inden de gik ind i banken, og at nogle jægere blev mere end mistænksomme, da fuglekiggeren havde almindelige sko på i skoven i oktober måned. Politiet fik gode indfaldsvinkler og takket være vedholdende arbejde, kunne tre mænd anholdes, men havde der været flere indblandet?